Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - social oprindelse - arbejdsvilkår - chikane - kommuner - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - social oprindelse - arbejdsvilkår - chikane - kommuner - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 20-35673

En kvinde oplyste for nævnet, at hun igennem hele sin ansættelse var udsat for mobning og chikane på baggrund af sin nationale, sociale og etniske oprindelse.

Den indklagede kommune har for nævnet oplyst, at hverken arbejdspladsen eller kvindens kollegaer kunne genkende kvindens beskrivelse af sin ansættelse.

Efter oplysningerne i sagen vurderede nævnet, at det var nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kunne ikke ske for nævnet, men må ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling og chikane på grund af national, social og etnisk oprindelse i forbindelse med klagers varetagelse af sit arbejde.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet og udsat for chikane på grund af sin nationale, sociale og etniske oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager var ansat på en institution som pædagog i den indklagede kommune.

I et journalnotat af 20. april 2018 fra klagers læge fremgår følgende

”Har det dårlig med stress og belastning på arbejdet, hvor hun oplyser at bliver forskeles behandlet og mobbet både af af kollega og lederen også og det har været også på deres møder, hvor de fleste været til sted og lederen, hvor hun bliver mobbet med nedtrykkende blik og memmik special af en kollega, alle kunne se også ledren, men ikke reagerer på det endda snakket med hende allene og opfodret til stoppe,

hvis ikke kan passe i teamet og det ville ikke ændre på noget.

Det sket igen på personal mødet torsdag den 12/4-2015 og siden den 13/4-2018 meldt sig da ike kunne klare det længere.

haft alle stress symptomer fra ondt i maven, hurtitg angst og bange, manglende overskue og manglende energi, hukkomelse og konscentrations besværre.

Trykken i brystet, ondt i helle kroppen som dejet emd i lang tid, som er blevet værre.

Lederen er klar over problem, men hun er med andre.

Spurgt efter psykolog hjælp, men blevet afvist og de andre fået uden problem.

Meldes syg i yderligre 2 uger 6/5-2018

tiden skal udover at slappe af of falder til ro, skal også bruges til at snakke med fagforeningen of

tiledsrepresantant.

Søger om stresscoaching eller psykolog.

…”

I et journalnotat af 7. maj 2018 fra klagers læge fremgår bl.a.

”…

Mærker tydligt forskelles behandling, endnda rasistisk mobning, både på sin noget manglende sprog kundeskab, påklædning.

…”

Den 1. august 2019 blev der udarbejdet en psykiatrisk speciallægeerklæring

”…

Undersøgte giver udtryk for, at hun egentlig har været udsat for noget mobning/chikane siden ansættelsen i 2007, men at det er blevet langt værre over det seneste år.

Hun føler sig både mobbet, ignoreret og udstødt.

Mobningen oplever hun foregår både ved chefer og

kollegaer.

…

Eksempelvis har en chef givet hende "kaldenavnet" "Murder", som undersøgte oplyser skal forstås som

morder.

Selvom hun har bedt om, at dette skal stoppes, eksempelvis også ved at fjerne "øgenavnet" fra en tavle, er det kun sket fodslæbende, og beboerne har fortsat navnet

"Murder" i deres erindring.

…”

I en lægelig erklæring af 6. november 2018 blev klager nærmere undersøgt i relation til arbejdsskadeanmeldelsen

”…

Lederen har optrådt moppende og kalder bl.a. pt.

for morder.

Et øgenavn, idet hun ikke kan sige [klagers navn], som pt.

hedder.

…

Pt.

spiser ikke svinekød.

Har været udsat for at der var bestilt mad til hende, der indeholdt svinekød.

Har været ude for at de andre kollegaer bagtaler pt., selvom hun er til stede.

…”

I en e-mail af 24. juni 2020 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skrev klager følgende

”…

Jeg har genoptaget mit arbejde siden sidste sygemelding.

Siden har jeg oplevet mine kollegaer som værende sur på mig.

Min kollega [navn] har været efter mig siden jeg er vendt tilbage efter sygemelding og har ved flere situationer sagt følgende pludselig "nu skal der mobbes, ik [klager]?

Eller "nu mobber jeg dig [klager], ik" hvilket hun griner og går videre.

…

Siden hen har jeg fået ny leder, hvilket jeg var glad for fordi min leder var efter mig.

Hun var med til at mobbe mig.

Ny leder er kommet til siden januar 2020, som jeg ligeledes oplever fordomsfuld.

Min leder har adgang til min personalesag, hvilket jeg derfor oplever at hun har et

negativt syn på mig.

Jeg oplevede ved MUS samtale den 19.6.2020, at hun var særlig grov og ubehagelig.

Meningen med samtalen er at udvikle mig som ansat, men jeg har desværre været nød til at sygemelde mig efterfulgt af samtalen da jeg var psykisk smadret.

Jeg skriver i en liste hvilket emner hun gik ind under, som gjorde at jeg fik flashbacks, ligesom at blive forfulgt.

Jeg blev mundlam og kunne ikke forsvare mig da jeg fortsat lider af stress

- vikarerne siger at du dirigerer dem.

- kollegaerne er bange for at spørge/sige noget til dig.

- da du var sygemeldt var det som om du fik et andet arbejde, hvorfor endte med at du blev.

- jeg vil slet ikke give dig €56-aftale (pga.

kronisk lidelse )længere fordi jeg ikke vil have du skal ringe halv time før du møder op.

…”

Indklagede har for nævnet oplyst, at klagers leder ved MUS-samtalen talte om de forventninger, der var til klager som uddannet pædagog, herunder i forhold til skriftligt dokumentationsarbejde.

Indklagede ville f.eks. undersøge, om der kunne anskaffes hjælpeprogrammer til klager i relation til skriftlig formulering.

Indklagede har også oplyst, at man i stedet for en § 56-aftale ønskede at hjælpe klager på arbejdet med hjælpemidler og andre fastholdelsesinitiativer.

Klager har for nævnet fremlagt yderligere dokumenter fra sin arbejdsskadesag vedrørende mobning, stress mv..

Indklagede har for nævnet oplyst, at klager ikke fik medhold i sin arbejdsskadesag.

Indklagede har tillige oplyst, at klagers kollegaer var uforstående over for hendes beskyldninger.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. august 2020.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 250.000 kr.

Indklagede har oplyst, at man har iværksat proces om afskedigelse af klager som følge af de driftsmæssige konsekvenser af hendes fravær.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun gennem 13 år var udsat for mobning, chikane, herunder også seksuel chikane, og forskelsbehandling som følge af sin nationale, sociale og etniske oprindelse.

Klager kan godt forstå dansk og læse kropssprog, så klager har ikke misforstået noget.

Klager var uønsket på arbejdspladsen.

Indklagedes bemærkninger om § 56-aftalen er ikke korrekte.

Klager havde behov for § 56-aftalen for at kunne blive på arbejdet.

Dette var også forskelsbehandling.

Klager har indgivet anmeldelse til Arbejdsmarkedets erhvervssikring om arbejdsskade som følge af mobningen.

Indklagede gør gældende, at klagers kollegaer ikke kan genkende klagers beskrivelser.

Klager misforstod kollegaernes intentioner og følte sig forfulgt.

Når klager blev dårlig, mistede hun overblikket og fik en opfattelse af, at hun altid fik de tungeste opgaver.

Klagers kollegaer kan ikke genkende beskrivelserne af mobning og chikane.

Klager kan være svær at kommunikere med og misforstår ord og betoninger i sproget.

Der blev altid taget hensyn til klagers ønske om ikke at spise svinekød.

Indklagede kan dog ikke afvise, at der er sket forglemmelser eller misforståelser.

Indklagede afviste ikke en § 56-aftale for klager, men ønskede at indgå i en konstruktiv dialog om skånehensyn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af national, social og etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af national, social eller etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt national, social eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at hun igennem hele sin ansættelse har været udsat for mobning og chikane på baggrund af sin nationale, sociale og etniske oprindelse.

Klager har bl.a. oplyst, at hun blev kaldt ”murder” og udsat for racistiske bemærkninger.

Indklagede har oplyst, at institutionen og klagers kollegaer ikke kan genkende klagers beskrivelse af ansættelsen.

Efter oplysningerne i sagen er det nævnets vurdering, at det er nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde