Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - ansættelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - ansættelse - ej medhold

J.nr. 20-43580

En kvinde, der efter det oplyste har diabetes, klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling i forbindelse med, at hun ikke kom i betragtning til en stilling som smagsdommer.

Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i klagen eller i kvindens efterfølgende bemærkninger, der gav anledning til at formode, at hun i forbindelse med, at hun ikke kom i betragtning til stillingen som smagsdommer blev udsat for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en kvinde ikke kom i betragtning til en stilling som smagsdommer.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at hun har diabetes.

Af udateret jobopslag fremgår

” Har du lyst til at blive smagsdommer

– så har du nu muligheden!

[Indklagede søger nye medlemmer til smagspanelet!

Krav til smagsdommeren

Du skal have lyst til at smage på alt mellem himmel og jord.

Du skal have lyst til at beskrive og diskutere det du smager.

Du skal beherske dansk i skrift og tale.

…

Hvordan bliver du medlem af smagspanelet

Du skal udfylde et spørgeskema, hvor vi finder ud af om du er kvalificeret til at blive smagsdommer.

Derefter skal du deltage og bestå en træningstest – i testene tjekker vi dine grundlæggende evner til at lære at smage og beskrive det du smager.

Det er ikke noget krav at du kender til forskellige smagsteknikker – det lærer vi dig, når du først er blevet medlem af smagspanelet.

…”

Klager sendte den 9. september 2020 følgende mail til indklagede

”Spørgeskemaet ønsket tilsendt.

Er det muligt at komme i betragtning når man ikke spiser sukker?

Med venlig hilsen

[Klager]”

Ved mail af 11. september 2020 besvarede indklagede klagers mail

”Hej [klager]

Ang.

Spørgsmålet om man kan være med i smagspanelet hvis man ikke spiser sukker, det afhænger helt af hvorfor du ikke spiser sukker, vi smager på mange ting som indeholder sukker, men vi spytter alt ud igen, så hvis det er fordi man ikke har lyst til at synke/spise sukker kan man godt være med, men hvis man ikke kan tåle sukker kan man desværre ikke være med i smagspanelet, men du får lige et link til spørgeskemaet [link til spørgeskema]

du er selvfølgelig velkommen til at skrive igen hvis du har yderligere spørgsmål [smiley]

Hilsen [medarbejder]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 28. september 2020.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager søgte jobbet som smagsdommer, idet hun havde været tilknyttet et institut som smagsdommer gennem fem år trods diabetes.

Klager udfyldte spørgeskemaet, selvom hun havde fået at vide, at man ikke kunne blive smagsdommer, hvis man ikke kunne tåle sukker.

I spørgeskemaet skulle man udfylde alt om helbred, medicinindtagelse, om man havde egne tænder, og om man var ryger.

Klager argumenterede for, at hendes diabetes ikke stod i vejen for at være smagsdommer, idet hun uden problemer havde været smagsdommer et andet sted i fem år.

Om ansøgere har egne tænder har heller ikke noget med allergi at gøre, men nok om performance.

Helbredsoplysningerne dannede grundlaget for eventuel frasortering.

Det er lovstridigt.

Klager ville ikke møde på arbejde som smagsdommer uden at have været i bad og skiftet tøj.

Klager møder altid nyvasket op på arbejde.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling.

På tidspunktet for modtagelsen af klagen havde indklagede endnu ikke sendt afslag til de kandidater, som ikke var blevet tilbudt et job.

Når indklagede ansætter smagsdommere, skal kandidaterne udfylde et elektronisk spørgeskema for at få afdækket blandt andet allergier.

Ud fra besvarelsen udvælges, hvem der inviteres til grundtræning.

Resultaterne af grundtræningen evalueres og det udvælges, hvem der skal tilbydes ansættelse i smagspanelet.

I smagspanelet smages på mange forskellige ting inden for fødevarebranchen i løbet af året.

For at kunne bruge smagsdommerne som et instrument i vurderingen af produkter er det vigtigt, at disse opfylder visse standarder, som indklagede tester ansøgerne på inden de ansættes.

Inden ansøgere kommer til testning vurderes ansøgerne ud fra, hvad de har udfyldt af oplysninger i spørgeskemaet.

Indklagede skal være sikker på, at der ikke er noget, som ansøgerne ikke kan tåle, da indklagede derved vil kunne gøre dem syge af at arbejde i smagspanelet.

Det var også derfor en medarbejder skrev til klager, at man ikke kunne deltage i smagspanelet, hvis man ikke kan tåle sukker.

Klager fik tilsendt linket til spørgeskemaet, selvom hun havde nævnt, at hun ikke spiste sukker.

Medarbejderen havde i denne sammenhæng vurderet, at det ikke havde betydning for ansættelsen som smagsdommer idet man kunne spytte smagsprøver med sukker ud.

Indklagede ønsker ikke at udsætte medarbejdere for noget de ved, medarbejderne ikke kan tåle.

Indklagede modtog 54 ansøgninger, hvoraf 12 blev indkaldt til grundtræning.

Klager var ikke iblandt de 12.

De 12 ansøgere, der blev udvalgt til grundtræning, blev udvalgt på baggrund af deres besvarelser i spørgeskemaet ud fra forhold, der vil kunne påvirke smagning, men også de andre personer man skal sidde sammen med.

Kriterierne var blandt andet, om der var noget ansøgeren ikke spiser eller tåler, så vedkommende ikke kan bruges ved smagninger.

Hvis der har været nok kandidater, fravælges rygere, da rygning kan sidde i hår og tøj og dermed påvirke performance ved de personer, man sidder ved siden af.

Derudover var der ønske om diversitet i teamet, så både mænd og kvinder samt alle aldersgrupper var repræsenteret i smagspanelet for at afspejle omverdenen.

Kriterierne var ikke erfaring, da indklagede selv står for oplæring.

I lighed med lugt fra rygning kan lugt fra tøj og hår forstyrre koncentrationen.

Indklagede beder derfor alle om ikke at bruge parfumeret sæbe og vaskemiddel.

Helbredet har ikke nogen betydning, hvis smagsdommerne ellers kan tåle alle fødevarer og medicin.

Det vil alene have betydning, hvis det kan påvirke smagsevnen.

Der er flere medarbejdere, der har haft skånehensyn gennem fleksjob.

Klager havde angivet i spørgeskemaet, at hun ryger.

Rygere vil blive frasorteret i første omgang, da indklagede har erfaring med, at lugte kan forstyrre panelet.

Såfremt der ikke var ansøgere nok, ville rygning ikke være en afgørende faktor.

På denne baggrund fandt indklagede kandidater, som var bedre egnede til stillingen end klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Hvis nævnet vurderer, at det er åbenbart at klager – uanset et eventuelt handicap – ikke kan få medhold i sin klage, er det uden betydning, om klager på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise fatiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven.

Der er ikke oplysninger i klagen af 28. september 2020 eller i klagers efterfølgende bemærkninger, der giver anledning til at formode, at hun i forbindelse med, at hun ikke kom i betragtning til stillingen som smagsdommer blev udsat for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde