Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - chikane - repressalier - sport - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - chikane - repressalier - sport - ej medhold

J.nr. 21-36315

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af køn samt chikane i relation til løn i forbindelse med et hændelsesforløb i et fitnesscenter.

Kvinden klagede desuden over påståede ufordelagtige følger i forbindelse med klage over det pågældende hændelsesforløb.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger vurderede nævnet, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at det indklagede fitnesscenter havde udsat kvinden for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af sit køn.

Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Nævnet vurderede også, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at det indklagede fitnesscenter havde udsat kvinden for forskelsbehandling på grund af køn i form af chikane.

Kvinden fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Nævnet vurderede desuden, at kvinden ikke havde løftet bevisbyrden for, at hun var blevet udsat for ugunstig behandling eller ugunstige følger som reaktion på sin klage.

Kvinden fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn samt chikane i relation til køn i forbindelse med et hændelsesforløb i et fitnesscenter.

Klagen angår desuden påståede ufordelagtige følger i forbindelse med klage over hændelsesforløbet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligestillingsloven.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Den 20. november 2020 anmeldte klager en mand, som er medlem af det indklagede fitnesscenter, for chikane til centerchefen.

Den 23. november 2020 anmeldte klager manden til centerets personale.

Personalet i det indklagede fitnesscenter oplyste herefter manden om, at klager mente, at han havde udsat hende for chikane.

Den 24. november 2020 konfronterede manden sammen med to andre personer klager.

Den 26. november 2020 var klager ved lægen, som vurderede, at chikanen, forfølgelsen, den uønskede kontakt, det verbale angreb og kønsdiskriminationen udgjorde psykisk vold.

Klager blev derfor henvist til psykolog.

Den 27. november 2020 sendte klager en klage til det indklagede fitnesscenters medlemsservice.

Klager har for nævnet fremlagt kopi af sin klage.

I perioden fra november 2020 til juni 2021 sendte klager flere henvendelser til indklagede om sin klage.

Klager bad flere gange om en status på sagen.

Den 15. juni 2021 anmodede klager den administrerende direktør samt bestyrelsesmedlemmerne om at foretage en intern undersøgelse af klageproceduren, centerpersonalet og medlemsservice.

Den 18. juni 2021 lukkede chefen for sagen i medlemsservice og oplyste klager om, at hendes henvendelser omkring sagen ikke ville blive besvaret.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. august 2021.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 150.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for chikane, kønsdiskrimination og ugunstig behandling som reaktion på en klage over chikane og kønsdiskrimination.

Klager oplyste centerpersonalet om, at manden stirrede på hende og fulgte efter hende i centeret.

Klager oplyste, at dette havde stået på siden august 2020.

Tidligere overvågede manden klager ude fra holdsalen, men han var begyndt at komme ind i holdsalen, hvor klager træner alene det meste af tiden.

Medarbejderen hos centeret oplyste, at hun ikke ville afsløre klagers identitet for manden, når hun konfronterede ham med hendes oplysninger.

Efter at klager havde anmeldt manden til centerets personale, tog manden sammen med sin hustru kontakt til klager.

Manden råbte af klager, og bad hende forklare både ham og hans hustru, hvordan manden havde udsat hende for chikane.

Manden råbte højt og andre mænd i centeret blandede sig.

Manden og de øvrige medlemmer, som konfronterede klager i anledningen af hendes klage, krænkede klagers værdig og skabte et nedværdigende miljø foran øvrige medlemmer.

Centerpersonalet bad klager om at ændre sin træningstid.

Centerpersonalet foretog ingenting over for manden og de to øvrige medlemmer.

Medarbejderen hos indklagede forklarede, at de ikke kunne gøre noget over for manden, fordi det var påstand mod påstand.

Klager er uforstående over for, hvordan det kunne være påstand mod påstand, når centerpersonalet var vidner til det verbale angreb.

Derudover kan hans adfærd ses på overvågningskameraerne.

Klager rettende over en periode på otte måneder en række henvendelser til indklagede.

Efter klagers henvendelse i juni 2021 til fitnesscenterets administrerende direktør og bestyrelsesmedlemmer om en intern undersøgelse af indklagedes klageprocedure, centerpersonale og medlemsservice, blev klager udelukket.

Centerpersonalets diskriminerende og inkompetente håndtering af klagen førte til gengældelse fra manden.

Personalet forhindrede ikke manden i at bruge sexistisk sprog.

I stedet beroligede personalet ham.

Indklagede spærrede ikke for hans adgang til centeret, de undersøgte ikke sagen, og foretog ingen handlinger imod de medlemmer, der var involvereret i det verbale angreb.

Indklagedes medlemsservice afviste klagers anmodning om sagsopdatering.

I tre måneder forsikrede indklagedes medlemsservice klager om, at nogen fra ledelsen ville kontakte hende, men det skete aldrig.

Chefen for medlemsservice forsikrede i fire måneder klager om, at sagen ville blive undersøgt efter genåbningen.

Den måde, indklagede håndterede klagen, var mere skadelig end selve den diskrimination, som klager blev udsat for i centeret.

Indklagede var medskyldig i den chikane, som hun blev udsat for.

Indklagede afslørede bevidst klagers identitet for manden.

Indklagede var medskyldig i bevidst at bringe klager i en faresituation ved at skabe et utrygt miljø.

Indklagedes personale var fordomsfulde og kønsbestemte i deres håndtering af klagen.

De brugte fordomsfulde argumenter for ikke at undersøge klagen og dermed skjule deres medvirken.

Indklagede er skyld i viktimisering.

Indklagede har ydmyget og ofret klager.

Indklagede har krænket klagers menneskelige værd og dehumaniseret hende.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises.

Indklagede gør desuden gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med ligestillingsloven.

Sagen er særdeles problematisk bevismæssigt, idet den fulde forståelse af det passerede kræver bevisførelse, hvorfor Ligebehandlingsnævnet vanskeligt kan træffe afgørelse uden en sådan.

Dels indeholder klagen en række punkter, som vanskeligt forståelsesmæssigt kan konkretiseres og dermed give indklagede en mulighed for at svare for sig.

Klagers henvendelser til indklagede stod i en periode ubesvaret hen, hvilket skyldtes de udfordringer, som COVID-19 medførte for indklagede.

Indklagede har et reglement for opførsel, der ved siden af samfundets almindelige regulering gælder for opførsel i indklagedes fitnesscentre.

Det fremgår af reglementet, at indklagede er opmærksom på, at det enkelte medlems opførsel i centret kan være afgørende i forhold til, at alle medlemmer får en god oplevelse, når de kommer i centeret.

Det følger blandt andet af ordensreglementet, at en adfærd, der kan opfattes som krænkende eller respektløs, ikke accepteres.

Dette omfatter sproglige ytringer, kropssprog og andre udtryksformer.

Hvis et medlem bliver opmærksom på sådan en adfærd, skal medlemmet kontakte personalet med det samme, hvorefter personalet kan bede det pågældende krænkende medlem om at indstille den krænkende adfærd, og hvis medlemmet ikke gør det, er der i indklagedes regler hjemmel til at bortvise medlemmet, ligesom der er taget forbehold for politianmeldelse, hvis der er tale om strafbare forhold.

Efter at klager havde oplyst centerpersonalet om, at hun efter eget udsagn havde oplevet, at manden havde generet hende med uønsket opmærksomhed/stirren og krænkende adfærd, tog personalet kontakt til manden med henblik på at få ham til at forstå, at et andet medlem frabad sig den adfærd, som manden ifølge klager havde udvist over for hende.

Manden var både overrasket og ganske uforstående over for anklagerne om krænkende adfærd, idet han angav, at han typisk trænede sammen med sin hustru.

Personalet var i kontakten med manden naturligvis nødt til at beskrive, hvilken adfærd klager angav at have oplevet, og ud fra beskrivelserne var det uundgåeligt, at manden kunne identificere klager.

Indklagedes handlemåde i forbindelse med modtagelsen af henvendelsen fra klager var naturlig og respektfuld over for klager, ligesom den efterfølgende henvendelse til manden ligeledes var i overensstemmelse med de interne regler og procedurer samt med respekt for, at der naturligvis også skulle værnes om det angiveligt krænkende medlems rettigheder og integritet.

Det savner mening, at indklagedes medarbejdere skulle korrekse et medlem, uden at dette medlem blev orienteret om klagens indhold, uanset at dette medførte en risiko for identifikation af klager.

Der var også en beskyttelse i, at manden ved sin vurdering af faktum skulle kunne tilbagevise dette.

Indklagede er ikke pligtsubjekt efter hverken forskelsbehandlingsloven eller ligebehandlingsloven, da disse alene finder anvendelse inden for arbejdsmarkedet.

Dette indebærer, at nævnet alene skal bedømme klagen efter ligestillingsloven, hvor indklagede kan være pligtsubjekt.

Klager fremkommer overordnet med en række klagepunkter, hvoraf store dele omhandler adfærd fra manden.

Klager er det eneste medlem, der er fremkommet med disse klagepunkter.

Holdsalen er tilgængelig for alle og var altså ikke forbeholdt klager.

Sagen angår, om indklagede har medvirket til chikane, forskelsbehandling og/eller behandlet klager ugunstigt på baggrund af hendes klage.

Til det formål søger klager at afsøge om klagen kan konstrueres således, at påståede og modsagte handlinger fra et andet medlem af det indklagede fitnesscenter kan bringes i anvendelse som krumtap for et krav om godtgørelse efter ligestillingsloven.

Indklagede bestrider denne konstruktion.

Forskelsbehandling på grund af køn

Indklagede er ærgerlig over, at to medlemmer har haft en uoverensstemmelse, hvor den ene har følt sig chikaneret, mens den anden har følt sig beskyldt for noget, som vedkommende ifølge ham selv ikke har gjort.

At klager i den sammenhæng har følt sig dårligt behandlet fører dog ikke til, at hun er blevet forskelsbehandlet på baggrund af køn.

Det bestrides, at klager på nogen måde har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Henvisningen til at centerets personale har brugt ordene ”påstand mod påstand” er ikke at sidestille med en påvisning af faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Såfremt nævnet skulle komme frem til, at klager har løftet sin del af den delte bevisbyrde, bestrides det, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling i strid med ligestillingslovens § 2.

Klager blev behandlet på nøjagtig samme måde, som en neutral sammenligningsperson ville være blevet.

Der var intet i personalets håndtering af klager, der handlede om hendes køn.

Personalet forsøgte efter bedste evne at finde ud af, hvad der var op og ned på henvendelsen, hvilket blev gjort med respekt for begge parter.

Indklagede er ked af, at klager oplevede håndteringen som utilstrækkelig, men klager er ikke fremkommet med et eneste argument for, at hun blev forskelsbehandlet på baggrund af sit køn.

Det forhold, at klager gerne havde set manden bortvist, kan ikke henføres til klagers køn, men blot til at personalet vurderede mandens argument for ligeværdigt med klagers, hvorfor han ikke blev bortvist.

Chikane

Det bestrides ikke, at manden kunne identificere klager ud fra de oplysninger, personalet måtte give det andet medlem i forbindelse med den påtale, som manden fik på opfordring fra klager.

Det bestrides dog, at identiteten blev afsløret bevidst som påstået af klager.

Det bestrides, at klager bevidst blev placeret i en faresituation.

Det er korrekt, at manden henvendte sig til klager efter at have modtaget en påtale for sin påståede adfærd.

Denne konfrontation oplevede klager som ubehagelig og farlig, hvorfor hun hurtigt fjernede sig fra situationen.

Personet havde ikke lejlighed til at handle på konfrontationen, før de blev opmærksomme på den, hvorefter det blev håndteret efter bedste evne, selvom stemningen naturligt var ubehagelig for alle parter.

Manden var oprevet over nogle for ham helt ubegrundede beskyldninger, mens klager var utryg over det, hun angiveligt opfattede som et angreb fra manden, dennes hustru og nogle øvrige medlemmer, der alle udtrykte deres undren over de beskyldninger, som klager var fremkommet med.

Der var tale om en speciel hændelse, hvor flere parter ville frem med deres mening om situationen, hvorfor situationen blev tilspidset.

Der var dog aldrig det mindste antrit til fysisk konfrontation eller truende adfærd.

Klager må have misforstået mandens adfærd, da både hans hustru og flere andre medlemmer af fitnesscenteret var meget uenige i klagers udlægning af hændelsesforløbet.

Det bestrides, at medarbejderne skulle have udført eller medvirket til chikane.

Det bestrides, at det vil være berettiget at identificere indklagede med manden, dennes hustru og/eller andre medlemmer, som konkret gav udtryk for deres undren over de beskyldninger klager var fremkommet med.

Det bestrides, at sagen ikke er undersøgt.

Det forhold, at klager ikke har fik medhold i hendes klage over manden var ikke udtryk for, at sagen ikke var blevet undersøgt af indklagede.

Det var tværtimod udtryk for, at personalet på baggrund af deres undersøgelse ikke fandt klagers anklager mod manden for begrundede, hvorfor han ikke blev bortvist.

Repressalier

Det bestrides, at klager blev udsat for repressalier i strid med ligestillingslovens § 2 b, og at sagsbehandlingstiden var lang, fordi hun havde fremsat en klage.

Klager ville i kontakt med en medarbejder, der var hjemsendt, fordi det indklagede fitnesscenter var tvunget til at have alle sine centre lukket på grund af restriktioner som følge af COVID-19.

Når en medarbejder er hjemsendt på lønkompensation, er det i strid med lovgivningen på området, hvis medarbejderen alligevel udfører arbejde.

Det var således ikke muligt for indklagede at sætte klager i kontakt med den efterspurgte district manager.

Dernæst krævede sagen, at det involverede personale kunne forklare, hvad de havde oplevet, hvilket heller ikke var muligt, da de ligeledes var hjemsendt på grund af restriktioner som følge af COVID-19.

Indklagede beklager naturligvis dette, men med en helt nedlukket forretning var det svært at bibeholde et højt serviceniveau.

På trods af de udfordringer, indklagede havde på grund af COVID-19, blev klagers mails besvaret hyppigt, selvom spørgsmålene typisk var de samme.

Alt sammen må anses som et forsøg på at få ret i sine anklager og få bortvist manden, som ifølge klager havde chikaneret hende ved at bevæge sig i og omkring en holdsal tilgængelig for alle.

Det er af gode grunde ikke noget indklagede kan bortvise et medlem for, hvorfor klager blev oplyst om, at sagen var afsluttet fra indklagedes side.

Indklagede så igennem fingre med klagers adfærd, hvor hun kontaktede medarbejdere i privat regi, hvilket naturligvis ikke er acceptabelt.

Det er klager, der har bevisbyrden for, at hun blev udsat for repressalier.

Klager har ikke løftet denne bevisbyrde.

Godtgørelse

Klagers krav om godtgørelse ligger betydeligt over det niveau, som Ligebehandlingsnævnet normalt tilkender.

En betingelse for at den kan ydes godtgørelse er, at omstændighederne taler for det, det vil sige, det må anses for rimeligt.

Efter hjemmelsgrundlaget skal der navnlig lægges vægt på, om der har bestået et afhængighedsforhold mellem den, der har været udsat for chikanen, og den, der har udøvet den.

Det ville ikke være rimeligt at tilkende klager godtgørelse efter ligestillingsloven, dels fordi der ikke er sket overtrædelse af loven, dels fordi der ikke har eksisteret et afhængighedsforhold mellem indklagede og klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over påstået manglende overholdelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Grundloven.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Forskelsbehandling på grund af køn

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har blandt andet anført, at det var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, at indklagede henviste til, at sagen hos indklagede var påstand mod påstand, samt at det var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, at indklagede ikke bortviste den mand, som ifølge klager udsatte hende for chikane.

Klager har desuden anført, at indklagedes medarbejdere var fordomsfulde og kønsbestemte i håndteringen af hendes klage.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger vurderer nævnet, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af hendes køn.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Chikane

Der foreligger chikane, når der udvises ønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Klager har anført, at manden sammen med to øvrige medlemmer af fitnesscenteret krænkede hendes værdighed og skabte et nedværdigende miljø.

Klager har videre anført, at indklagedes medarbejdere var medskyldig i den påståede chikane, og at indklagede har ydmyget og ofret hende, og at indklagede har krænket klagers menneskelige værd og dehumaniseret hende.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger vurder nævnet, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at medarbejdere hos det indklagede fitnesscenter har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn i form af chikane.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at det indklagede fitnesscenter som klart udgangspunkt ikke er ansvarlig for eventuel chikane udført af et andet medlem af fitnesscenteret.

Repressalier

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsættes for ugunstig behandling eller ugunstige følger som reaktion på en klage eller nogen form for retsforfølgning, der iværksættes med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages (repressalier).

Der gælder efter bestemmelsen en ligefrem bevisbyrde.

Klager skal derfor løfte bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem den påståede ufordelagtige behandling og det forhold, at hun har fremsat krav om ligebehandling.

Klager har oplyst, at hun klagede til indklagede over episoden med manden den 27. november 2020.

Klager har videre oplyst, at hun ikke modtog oplysninger fra indklagede om behandlingen af hendes klage.

Klager anmodede den 15. juni 2021 den administrerende direktør og bestyrelsesmedlemmer om at foretage en intern undersøgelse.

Den 18. juni 2021 blev sagen hos indklagede lukket, og indklagede oplyste, at yderligere henvendelser fra klager ikke ville blive besvaret.

Nævnet vurderer, at klager ikke herved har løftet bevisbyrden for, at hun er blevet udsat for ugunstig behandling eller ugunstige følger som reaktion på sin klage.

Klager får derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

•

§ 2 a, om chikane

•

§ 2 b, om repressalier