Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Køn - afskedigelse under graviditet - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J.nr. 20-31708

En kvinde blev ansat som sales consultant den 1. oktober 2019.

Hun meddelte den 17. december 2019, at hun var gravid, hvorefter hun samme dag blev afskediget.

Nævnet vurderede, at uanset at kvinden flere gange udeblev fra arbejde uden at orientere sin arbejdsgiver, og at hun tilsyneladende flere gange arbejdede hjemme uden aftale herom, havde virksomheden ikke løftet bevisbyrden for, at kvindens graviditet ikke helt eller delvist indgik i beslutningen om at afskedige hende.

Ved denne vurdering lagde nævnet særlig vægt på den meget tætte tidsmæssige sammenhæng mellem oplysningen om graviditeten og afskedigelsen, og de manglende oplysninger fra virksomheden om dennes forholden til kvindens fortsatte ansættelse.

Kvinden fik derfor medhold i sin klage.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som Sales Consultant.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 220.000 kr. med procesrente fra den 2. juli 2020, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. oktober 2019 ansat som Sales Consultant hos indklagede.

Indklagede har for nævnet fremlagt virksomhedens introduktionsprogram, hvoraf følgende skema med mål for nyansatte fremgår

Indklagede har oplyst, at klager ikke opfyldte disse mål.

Der skulle i alt bookes 52 møder de første 8 uger.

Klager bookede 6 møder.

Ved sms af 17. og 18. oktober 2019 meldte klager sig syg.

Den 24. oktober 2019 meddelte klagers kæreste indklagede, at klager var nødt til at rejse, da der var sket en familietragedie, således at hun også var fraværende den 25. oktober 2019.

Indklagede har oplyst, at klager ikke selv meddelte yderligere, men at indklagede ved kontakt til klager fandt ud af, at hun havde fravær fra 28. oktober til 1. november 2019 som følge af familietragedien.

Indklagede har videre oplyst, at klager var fraværende fra den 4. november til den 8. november 2019, men at klager ikke meddelte dette til ledelsen, inden ledelsen selv forespurgte.

Den 11. november 2019 skrev klager følgende til den administrerende direktør hos indklagede

”Good Morning [administrerende direktør], l'm trying to get myself together to come to the office but l'm completely groggy from taking my sleeping pills (last night was my last dosis) l'm doing a lot better and l'm sure that tomorrow I can get back to work.

But I was wondering if I can give you a call and we can discuss same tasks for me to get started on today from home.

Last day I stay in, I promise [smiley]”

Indklagede har oplyst, at klager var fraværende hele ugen fra 11. november til 15. november 2019.

Den 2. og 3. december 2019 meldte klager sig syg.

Indklagede har oplyst, at 4. december 2019 var sidste dag, hvor indklagede så klager på kontoret.

Klager meldte sig hverken syg eller lignende frem til 9. december 2019.

Den 9. december 2019 blev klager sygemeldt af sin læge i 2 uger.

Den 16. december 2019 skrev virksomhedens administrerende direktør til klager for at høre til, hvordan det gik hende, samt at direktøren gerne ville tale med hende.

Indklagede har oplyst, at man havde besluttet sig for at afskedige klager inden for prøveperioden.

Den 17. december 2019 klokken 13:36 svarede klager følgende

”Hi [navn].

Thanks a lot for your message.

Sorry I’ve missed your calls but I’ve steered completely away of my phone as I’m doing all I can to rest.

…

… I also recently found out that I’m pregnant, this are surprising news but also calls for me to try and be on a calm state.

…”

Den 17. december 2019 klokken 15:16 modtog klager følgende brev om afskedigelse

“After careful consideration, the management of [indklagede] has decided that you are being laid off from your position as Sales Consultant due to not meeting performance expectations.

…”

Indklagede har oplyst, at klager fra sin ansættelse og frem til sin afskedigelse havde 30 fraværsdage af 57 mulige.

Klager har oplyst, at hun ved otte af de registrerede fraværsdage var på arbejde enten på kontoret eller hjemmefra.

Klager har videre oplyst, at en del af fraværet var graviditetsbetinget.

Indklagede kan ikke genkende, at klager skulle have arbejdet hjemmefra.

Indklagede har ikke godkendt dette.

Indklagede har for nævnet fremlagt følgende skema over klagers aktivitetsniveau og fravær i prøveperioden

Klager bestrider, at der ikke var aktivitet og arbejdsindsats fra 24. oktober til 15. november 2019.

Ved e-mail af 22. december 2019 forespurgte klager, om der var sket en misforståelse i forbindelse med hendes afskedigelse, da hun var syg og gravid.

Ved e-mail af 23. december 2019 svarede en leder hos indklagede følgende til klager

“…

No, unfortunately this is not a misunderstanding.

We have tried to get in dialogue with you before sending you a

notification, as we wanted to take it verbally at least by voice and give you proper feedback for our decision first.

However, we could not get in contact with you before 17 December 2019, which is the last day, where we could

exercise the right to terminate your employment with 14 days notice with in the initial 3 month trial period with the

last day being 31 December 2019.

Therefore, we saw no ether ways than to send you our notification letter by

email on 17 December 2019.

According to the Danish Salary Act, if agreed to a 3 months trial period, termination can happen without explaining

any reasons (like sickness and alikes) ether than the employment not being a good match between the two

parties.

And unfortunately as mentioned in the notification letter, the employment has not been a good match, as

your performance expectations as a sales consultant was not met.

One example of you not being a good match

with us, is that you were hired as a sales consultant with clear tasks related to outbound sales, however, in the last

meeting we had some weeks ago, you would for example rather do marketing tasks or 'any' other tasks than

outbound sales.

…”

Klager og indklagede har efterfølgende haft dialog om afskedigelsen uden at komme til enighed.

I lægeerklæring af 1. juli 2020 har klagers læge anført følgende

”…

Er min patient og nu gravide i uge 35.

Hun har desværre var syg undergraviditet med kvalme og opkastning og har været indlagt på [by] hospital og fået behandling for

det.

Diagnosen: hyperemesis gravidarum”

Klager har for nævnet fremlagt sin vandrejournal, hvoraf det fremgår, at hun havde terminsdato den 7. august 2020.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. juli 2020.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 219.000 kr. svarende til seks måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede opsagde klager under hendes graviditet i strid med ligebehandlingslovens § 9.

Klager blev opsagt, efter hun havde oplyst om sin graviditet.

Klager var overrasket over at blive afskediget.

Hun havde ikke forinden modtaget advarsler eller påtaler.

Indklagede skal derfor bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers graviditet.

Indklagede har ikke godtgjort, at klagers graviditet ikke havde betydning for afskedigelsen, hvorfor klager skal tilkendes en godtgørelse.

Det var formålsløst at sammenligne klagers performance med kollegaernes, da der var tale om forskellige markeder og forskellige arbejdsopgaver.

Klager bestrider, at hun skulle have udført sit arbejde utilfredsstillende.

Klager bestrider også, at hun hellere ville udføre andre opgaver end dem, hun var ansat til.

Klager udførte udelukkende opgaver, som hun var instrueret til at udføre.

Indklagede måtte ikke lægge vægt på graviditetsbetinget sygefravær ved afskedigelsen.

Der er henvist til Højesterets dom af 20. februar 2012 i sag 48/2010 (U.

2012.1782H).

Indklagede udtrykte på intet tidspunkt utilfredshed med klagers fravær, men accepterede dette.

Der er henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelse i kendelse nr. 9669 af 20/08/2014 (j.nr.: 2013-6810-55390).

Indklagede gør gældende, at klager ikke blev udsat for forskelsbehandling, og at hun ville være blevet opsagt uanset graviditet som følge af hendes manglende performance.

Klager udførte ikke salg eller aktiviteter nok til at skabe omsætning for virksomheden.

Klager udførte heller ikke de nødvendige aktiviteter, der skulle til for at lave salg.

Klager nåede på intet tidspunkt de opstillede mål for mødebookinger sammenlignet med andre nye sælgere.

To andre sælgere, der blev ansat samtidig som klager, blev også afskediget som følge af manglende performance, selvom de klarede sig bedre end klager.

Der blev afholdt ugentlige møder om performance, men grundet klagers høje fravær kunne hun kun deltage i to af disse.

Klager ønskede at udføre andre opgaver end de, der fremgik af hendes ansættelseskontrakt.

Klager skulle foretage lead generation, booking meetings og demonstrating the platform.

Klager fik løbende feedback for at forbedre hendes performance.

Det var ikke formålsløst at sammenligne klager med andre sælgere, da konkurrence driver en salgsafdeling, samt motiverer de bedste sælgere.

Klager var den sælger, der havde det størst mulige råderum at operere på efter eget initiativ, så hun burde have størst mulighed for at performe.

Klagers øvrige opgaver kom alene i stand, da hun ikke performede som sælger.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Det er ubestridt, at klager var gravid på afskedigelsestidspunktet.

Det er således den omvendte bevisbyrde, der finder anvendelse.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at den omstændighed, at klager var gravid, ikke havde betydning for beslutningen om at afskedige hende.

Klager tiltrådte stillingen som sales consultant den 1. oktober 2019, hvorefter hun den 17. december 2019 meddelte indklagede, at hun var gravid.

Klagers ansættelse var de første tre måneder på prøve.

Klager blev ved brev af 17. december 2019 afskediget med den begrundelse, at hun ikke levede op til den forventede performance.

Indklagede har fremlagt oplysninger om mål for nyansatte og antallet af de møder, som klager bookede.

Uanset at klager flere gange udeblev fra arbejde uden at orientere sin arbejdsgiver, og at hun tilsyneladende flere gange arbejdede hjemme uden aftale herom, har indklagede ikke løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke helt eller delvist indgik i beslutningen om at afskedige hende.

Ved denne vurdering lægger nævnet særlig vægt på den meget tætte tidsmæssige sammenhæng mellem oplysningen om graviditeten og afskedigelsen, og de manglende oplysninger fra indklagede om dennes forholden til klagers fortsatte ansættelse.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 220.000 kr. til klager med procesrente fra den 2. juli 2020, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 2-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 2 og stk. 3, om godtgørelse

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde