Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 20-21736

En kvinde blev afskediget, mens hun var sygemeldt efter en ufrivillig abort.

Hun klagede derfor over forskelsbehandling på grund af køn.

Kvinden var ansat som lærer i en fremtidsklasse på den indklagede friskole.

En større del af kvindens arbejde vedrørte den ene af fremtidsklassens to elever.

Afskedigelsen, der var begrundet i en nedgang i elevtallet, skete kort tid efter, at fremtidsklassen var blevet nedlagt, fordi begge elevers forløb var blevet opsagt.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afskedigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. august 2018 ansat som lærer i fremtidsklassen på den indklagede friskole.

Klager er uddannet pædagog.

Den indklagede friskole har oplyst, at skolen var organiseret med to afdelinger.

Den ene afdeling var et skoletilbud fra 0. til 10. klasse til børn og unge med særlige udfordringer.

Den anden afdeling var en fremtidsklasse, som var et tilbud til unge over 18 år, der havde behov for afklaring i forhold til fremtidig beskæftigelse.

Under sin ansættelse var klager beskæftiget med elev A i fremtidsklassen, som var bevilget et ressourceforløb af kommunen.

Parterne er uenige om, hvorvidt dette var klagers eneste arbejdsopgave.

Klager orienterede på et møde den 8. januar 2020 sin leder om, at hun var gravid.

Den 6. februar 2020 blev klager sygemeldt som følge af en spontan abort.

Det var planlagt, at klager skulle genoptage arbejdet den 23. februar 2020, men på grund af følgevirkningerne af den ufrivillige abort blev hun samme dag sygemeldt yderligere en måned.

Det fremgår af en udateret mail fra kommunen til indklagede, at kommunen opsagde kontrakten om køb af ressourceforløb for elev A til udgangen af februar 2020.

Den 12. marts 2020 blev klager afskediget med fratræden den 15. april 2020.

Det fremgik af afskedigelsesbrevet, at denne var begrundet i nedgang i elevtallet.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. maj 2020.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 9-12 måneders løn.

Klager har for nævnet fremlagt en oversigt over elever på skolen samt elevernes indskrivningsdato.

Indklagede har for nævnet fremlagt en afregningsliste over indskrevne elever hos indklagede udarbejdet af kommune B, som skolen har en driftsoverenskomst med.

Listerne vedrører perioden fra august 2019 til februar 2020.

Til belysning af klagers arbejdsopgaver har indklagede blandt andet fremlagt klagers løbende notater fra arbejdet med elev A i perioden fra den 14. august 2018 til den 17. januar 2020.

Notatet indeholder over 100 dagsnotater fra klagers arbejde med elev A i perioden.

Indklagede har også fremlagt udtalelser fra klagers tidligere kollegaer om blandt andet klagers arbejde med eleven.

Klager har fremlagt en række bilag til belysning af sine arbejdsopgaver med andre elever end elev A.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven.

Klager havde den 8. januar 2020 meddelt sin leder og to andre kollegaer, at hun var gravid.

Ifølge opsigelsen var denne begrundet i arbejdsmangel som følge af faldende elevtal.

Dette er dog under ingen omstændigheder tilfældet, da der har været en stigning af elevtallet fra skoleåret 2018/2019 til skoleåret 2019/2020 på minimum 20 procent.

Klager har henvist til de fremlagte oversigter over indskrevne elever.

Indklagede modtager ikke kun elever fra kommune B, men også fra andre kommuner i landet.

Derfor fremgår ikke alle elever af de lister, som indklagede har fremlagt.

F.eks. fremgår elev A ikke af listerne.

Indklagede har således ikke løftet bevisbyrden for, at elevtallet er faldet.

Klager stiller sig undrende over, at fremtidsklasen ifølge indklagede blev nedlagt pr. 1. marts 2020, mens hun først blev opsagt den 12. marts 2020.

Indklagede har heller ikke løftet bevisbyrden for, at klager alene arbejdede 1:1 med elev A, og at hun var den eneste uddannede pædagog på skolen.

Klager har i praksis arbejdet på tværs af alle afdelinger hos indklagede og med andre elever end elev A.

Hun har f.eks. flere gange været den eneste fagperson på udlandsrejser og endagsaktiviteter med borgere fra både opholdsstedsdelen og skoledelen.

Når der har været afholdt eksamen, har klager stået for klargøring af lokaler samt madlavning sammen med eleverne fra skoledelen.

Hun har også deltaget til elevernes eksaminer, selvom elev A ikke deltog.

I slutningen af 2019 blev klager bedt om at støtte en af de andre lærere i skoledelen med en udadreagerende elev under 18 år.

Hun havde desuden i fællesskab med en kollega ansvar for 3-4 elever.

Igennem sin ansættelse hos indklagede har klager arbejdet med mindst 10 elever, herunder elever under 18 år.

Under ansættelsen var der samlet set kun to måneder, hvor hun arbejdede 1:1 med elev A.

Resten af tiden har hun haft mere end én elev, også under 18 år.

Klager har således været ansat på tværs af alle afdelinger hos indklagede.

Klager kan bekræfte, at hun har udarbejdet de notater vedrørende elev A, som indklagede har fremlagt.

Dog har indklagede undladt at fremlægge dagbogsnotaterne fra andre elever, som klager også har skrevet notater på.

Det er korrekt, at klager er uddannet pædagog, men det ændrer ikke ved det faktum, at hun var ansat og arbejdede som lærer hos indklagede, som det også fremgår af ansættelseskontrakten.

Også medarbejder M var uddannet pædagog og ansat som lærer hos indklagede.

Klager er bekendt med, at der er blevet opsagt flere lærere hos indklagede.

Dette er dog ikke sket i umiddelbar forlængelse af klagers afskedigelse.

En af de opsagte lærere er i umiddelbar forlængelse af klagers afskedigelse blevet genansat.

Klager bør tilkendes en godtgørelse svarende til 9-12 måneders løn.

Indklagede påstår frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af klager.

Opsigelsen var ikke begrundet i klagers graviditet eller abort.

Opsigelsen var alene begrundet i indklagedes nedlæggelse af fremtidsklassen for elever over 18 år og friskolens generelle nedgang i elevtal.

Skolens to afdelinger havde meget forskellige arbejdsopgaver og ansatte med forskellige kvalifikationer.

I friskolen var eleverne fra 0. til 10. klasse delt op i små enheder med faste lærere tilknyttet hver enkelt klasse.

Målet var at give eleverne en skolegang, som opbyggede deres færdigheder og forberedte dem til at tage folkeskolens afgangsprøver.

Nogle af eleverne var udadreagerende.

Fremtidsklassen var målrettet til unge over 18 år, som havde brug for afklaring i forhold til beskæftigelse samt udvikling af evnen til at tage vare på sig selv.

Eleverne i fremtidsklassen var enten på et ressourceforløb eller et STU-forløb.

Der var tale om en socialpædagogisk opgave og målgruppe, som passede til klagers kompetencer.

Børnene og de unge på friskolen og i fremtidsklassen har alle store udfordringer, og mange har diagnoser og tilknytningsforstyrrelser.

De er derfor alle meget afhængige af den enkelte medarbejders relationsarbejde.

Indklagede anvender heller ikke vikarer udefra, da det vil medføre uro hos børnene og de unge.

Pr. 1. januar 2020 bestod fremtidsklassen af to elever.

Elev A var klagers elev, som havde fået bevilliget et ressourceforløb fra jobcentret.

Den anden elev havde en bevilling efter STU-lovgivningen.

Klagers arbejde bestod i at være lærer og mentor i fremtidsklassen.

Hun har under hele sin ansættelse været tilknyttet elev A, og hun tilbragte de fleste af sine arbejdsdage med denne elev.

Klagers elev blev opsagt af jobcentret i januar 2020 med virkning fra den 1. marts 2020.

Den anden elev i fremtidsklassen, som klager ikke havde haft ansvaret for, blev opsagt i februar 2020.

Der var herefter ingen elever tilbage i fremtidsklassen, som blev nedlagt pr. 1. marts 2020.

Klagers stilling blev derfor nedlagt, da hendes arbejdsopgaver ikke længere var til stede.

Der er ikke efterfølgende blevet ansat nye medarbejdere til at varetage fremtidsklassen.

Det er ikke korrekt som anført af klager, at friskolen havde en fremgang i elevtallet.

I perioden fra august 2019 til februar 2020 faldt antallet af elever under 18 år fra 27 til 24, hvilket svarer til et fald på 11 procent.

Det fremgår af den fremlagte afregningsliste fra kommune B, som dækker alle elever hos indklagede, uanset hvilken kommune eleverne oprindeligt kommer fra.

Klager blev afskediget den 12. marts 2020 som følge af nedlæggelsen af fremtidsklassen.

Indklagede betalte klager fuld løn fra sin sygemelding den 6. februar 2020 til fratrædelsestidspunktet den 15. april 2020, selvom indklagede ifølge ansættelseskontrakten alene var forpligtet til at betale fuld løn i de første 30 dage af en sygemelding.

Indklagede bestrider, at klager har arbejdet på tværs af alle afdelinger hos indklagede.

Hun har været ansat som lærer i fremtidsklassen, hvor hun har fungeret som pædagog for elev A.

Det fremgår også af de fremlagte dagbogsnotater, at klager alene beskæftigede sig med denne elev, og at klager fungerede som 1:1-pædagog for hende.

Det fremgår endvidere af de fremlagte erklæringer fra klagers tidligere kollegaer, at hun alene arbejdede som 1:1-pædagog for elev A.

Klager har ikke under sin ansættelse hos indklagede skrevet notater på andre elever end elev A.

Klager har forud for ansættelsen hos indklagede været ansat på et botilbud, som har selvstændigt CVR-nummer, men som anvender samme notatsystem, da enkelte af eleverne hos indklagede også er beboere på botilbuddet.

Klager har kun skrevet notater på andre elever end elev A under sin tidligere ansættelse på botilbuddet.

Klager har tidligere været med på udlandsrejser, da elev A deltog i flere af disse.

På udlandsrejserne havde klager som udgangspunkt kun ansvaret for denne elev.

Klager har ikke siden august 2019 deltaget i udlandsrejser.

Klager har ganske få gange haft en anden elev med i en endagsaktivitet i et forsøg på at opbygge en relation mellem klagers elev og andre elever.

Klager er i disse tilfælde blevet tilbudt at få en anden medarbejder med til at ledsage den anden elev.

Klager har enkelte gange deltaget i praktiske opgaver i forbindelse med forberedelser til eksamener, som fremtidsklassen var en del af.

Hun har dog ikke deltaget i de undervisningsmæssige aspekter af forberedelserne til eksamen, da klager ikke havde erfaring eller uddannelse hertil.

Betegnelsen ”lærer” bruges om alle medarbejdere hos indklagede, og man behøver ikke være uddannet lærer eller fungere som lærer for at blive ansat med denne stillingsbetegnelse.

Klager har ikke været underviser i fremtidsklassen.

Hun er uddannet pædagog og har fungeret som pædagog for elev A i fremtidsklassen.

Klager har også over for sine kollegaer givet udtryk for, at hun ikke var lærer, men pædagog, ligesom dette fremgår af de fremlagte notater om elev A.

Klager var på afskedigelsestidspunktet den eneste pædagog hos indklagede.

Medarbejder M, som klager har nævnt, var ikke ansat hos indklagede, men var ansat hos det botilbud, som klager tidligere har været ansat hos.

Klager var også den eneste medarbejder tilbage i fremtidsklassen, da de andre medarbejdere, som var ansat til at varetage eleverne i fremtidsklassen, tidligere var blevet opsagt.

Indklagede ønskede at fastholde klager i ansættelsen, hvis der kunne findes en anden stilling, som hun kunne varetage.

Indklagede afsøgte mulighederne for omplacering, og derfor blev klager først opsagt den 12. marts 2020.

Der var dog ingen sidestillede eller sammenlignelige stillinger, som klager kunne omplaceres i.

Da indklagede gik yderligere ned i elevtal ved skoleårets afslutning, var indklagede nødsaget til at opsige yderligere fem medarbejdere, som alle var uddannede lærere og arbejdede med undervisningsaktiviteter i grundskoledelen.

To af de uddannede lærere er blevet genansat.

Der er således sket en reel nedgang på tre uddannede lærere hos indklagede efter opsigelsen af klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, fravær efter barsellovens §§ 6-11, 13 og 14, eller i varslingsperioder efter barsellovens § 16, stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Klager blev afskediget den 12. marts 2020.

På afskedigelsestidspunktet var klager sygemeldt på grund af en ufrivillig abort.

Det er herefter den delte bevisbyrde, der finder anvendelse.

Klager var ifølge sin ansættelseskontrakt ansat som lærer i fremtidsklassen på den indklagede friskole.

Afskedigelsen var begrundet i nedgang i elevtallet.

Indklagede har for nævnet oplyst, at fremtidsklassen pr. 1. januar 2020 bestod af to elever, hvoraf elev A, som var bevilget et ressourceforløb hos indklagede af kommunen, var den ene.

Kommunen opsagde ressourceforløbet for elev A med udgangen af februar 2020.

Nævnet lægger på baggrund af indklagedes oplysninger til grund, at fremtidsklassen blev nedlagt pr. 1. marts 2020, da også forløbet for den anden elev i fremtidsklassen forinden var blevet opsagt.

Uanset om klager også var beskæftiget med andre elever hos indklagede, lægger nævnet på baggrund af omfanget af de fremlagte journalnotater fra klagers arbejde med elev A til grund, at i hvert fald en større del af klagers arbejde vedrørte netop denne elev i fremtidsklassen.

Herefter og henset til, at klager blev afskediget i nær tidsmæssig sammenhæng med nedlæggelsen af fremtidsklassen, som hun i henhold til ansættelseskontrakten var ansat i, vurderer nævnet, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at afskedigelsen af klager var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

•

§ 16 a, om delt bevisbyrde