Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - chikane - sundhed - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - chikane - sundhed - ej medhold

J.nr. 21-25204

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på behandling for seksuelle overgreb hos indklagede med henvisning til, at hun lider af Aspergers syndrom.

Nævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Indklagede oplyste for nævnet, at baggrunden for afvisningen af kvinden var, at indklagede ikke besidder den fornødne ekspertise til at behandle personer med en autismediagnose.

Nævnet vurderede på den baggrund, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål.

Indklagede oplyste, at personer med autisme kan have svært ved at beskrive symptomer for en behandler, og at det ville kræve en specialiseret enhed med dobbeltekspertise inden for senfølgereaktioner og autismespektrum at tilbyde personer med en autismediagnose behandling.

Efter en samlet vurdering vurderede nævnet, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Kvinden gjorde også gældende, at hun havde været udsat for chikane, da hun var blevet bedt om at fortælle om de seksuelle overgreb, hun havde været udsat for, inden hun blev spurgt til, om hun havde nogle diagnoser, der kunne medføre afslag på behandling.

Nævnet anførte, at kvinden utvivlsomt havde haft en yderst ubehagelig oplevelse, men nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at hun var blevet udsat for chikane i lovens forstand.

Kvinden fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på behandling hos indklagede med henvisning til, at hun lider af Aspergers syndrom.

Klagen angår desuden påstået forskelsbehandling i form af chikane på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev bedt om at fortælle om de seksuelle overgreb, hun har været udsat for.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager fik afslag på behandling hos indklagede.

Det var heller ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager blev bedt om at fortælle om de seksuelle overgreb, hun har været udsat for.

Sagsfremstilling

Indklagede er en selvejende institution, som tilbyder voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barn- og ungdommen en sammenhængende og helhedsorienteret indsats gennem rådgivning og behandling.

Institutionen er offentligt finansieret.

Kontakt til indklagede sker ved selvhenvendelse.

Visitationsproceduren til behandling starter med en telefonsamtale med sekretariatet og derefter en uddybende visitationssamtale ved en psykolog.

Klager, som er er diagnosticeret med Aspergers syndrom, deltog i en telefonisk samtale hos indklagede i 2019.

Klager fik afslag på behandling hos indklagede med henvisning til, at hun har Aspergers syndrom.

Ved mail af 19. november 2019 skrev indklagede til klager

”Hej [klager]

Jeg har lige forsøgt at ringe til dig.

Som jeg fortalte dig for ca. en uge siden har vi i [indklagede] ikke mulighed for at hjælpe dig med den problemstilling du skriver om i dit henvendelsesskema.

Jeg har forhørt mig lidt omkring for at undersøge om jeg kan henvise dig til andre for at få hjælp.

Det eneste forslag jeg har fået er [navn].

Deres kontaktoplysninger kommer nedenfor.

Men jeg ved ikke om de kan hjælpe dig, men det er i hvert fald et forsøg værd.

Held og lykke med det.

Jeg afslutter din henvendelse til [indklagede], men du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Jeg har dog fri de kommende tre dage.

”

Klager skrev den 15. marts 2021 en mail til indklagede

”Kære visitator i [indklagede]

Jeg havde en rigtig ubehagelig oplevelse for ca et års tid siden da jeg talte med en visitator i [indklagede].

Sagen var den at jeg søgte om at komme til at tale med en psykolog i [indklagede] og i den forbindelse skulle jeg besvare en masse spørgsmål.

Jeg blev blandt andet bedt om at svare på detaljerende spørgsmål om de overgreb som jeg blev udsat for.

Det er nogle ret følsomme, fortrolige og sårbare oplysninger men jeg besvarede alligevel spørgsmålene da jeg bare ville gøre alt hvad jeg overhoved kunne for at komme i behandling.

Jeg var helt sikker på at nu ville der åbne en dør for mig til at jeg kunne komme i noget seriøs behandling.

Men det var ikke de aller sidste spørgsmål.

Derefter blev jeg spurgt om jeg havde nogen psykiske diagnoser.

Og jeg svarede at jeg havde asperger.

Så sagde visitatoren at jeg ikke kunne komme i behandling pga de ikke kunne arbejde med autister.

Det gjorde simpelthen bare så ondt inde i mig og hvor var det bare forfærdelig grænseoverskridende at jeg først skulle dele så følsomme og fortrolige oplysninger for derefter at dele noget som ikke var særlig følsomt og fortroligt som gjorde at jeg fik afslag.

Jeg vil gerne have at I her og med bekræfter overfor mig at det er korrekt at man ikke kan komme i behandling i [indklagede] når man har asperger/autisme.

”

Ved mail af 22. marts 2021 skrev indklagede til klager

Kære [klager]

Tak for din mail og tilbagemelding til os i [indklagede], om hvordan du har oplevet telefonvisitationen hos os.

Det er meget beklageligt at du har haft en så dårlig oplevelse og blev efterladt med en følelse af at have åbnet op for sårbare og følsomme detaljer, for derefter at blive afvist grundet din diagnose og vores eksklusionskriterier.

Vi har siden ændret rækkefølgen i vores visitation, hvor vi starter med at spørge til forskellige forhold der kan gøre, at man ikke kan komme i behandling hos os og slutter af med spørgsmål vedr.

overgrebshistorik.

Netop med henblik på at undgå oplevelser som hos dig.

Jeg vil hermed bekræfte at vi desværre ikke kan tilbyde dig behandling hos os, grundet vores eksklusionskriterier, som gør at personer med lidelser indenfor autisme spektrum er udenfor vores målgruppe.

Dermed ikke sagt at du ikke vil have gavn af terapi og behandling, men at det desværre ikke kan være hos os.

Jeg vil hermed beklage endnu en gang den dårlige oplevelse du har haft hos os og håber at du får den rette hjælp, det helt rigtige sted.

”

Klager svarede ved mail af 23. marts 2021

”Mange tak for dit svar.

Der er nogle ting som virkelig undre mig i forhold til at I ikke behandler autister og jeg håber du vil kunne besvare mine spørgsmål.

Hvis det er at I ikke kan arbejde med autister der lider af senfølger.

Hvordan skulle en anden psykolog så kunne det?

Jeg har som sagt også henvendt mig til seksologisk klinik og til center for seksuelle overgreb i håb om at de også måske kunne hjælpe mig.

Men de henviser alle til [indklagede].

Jeg har også henvendt mig til [navn].

Men de kunne ikke hjælpe mig i forhold til lige netop denne her problematik jeg har.

Jeg føler mig virkelig diskrimineret og jeg synes det er død urimeligt at jeg får af vide at jeg selv skal betale en psykolog når de neurotypiske kan komme i behandling helt gratis hos [indklagede].

Når nu os der har et handicap enda ofte har meget mere få penge fordi vi ikke har muligheden for at tage os et job og derudover er man jo også en person som er ekstra, ekstra udsat grundet et mentalt handicap oveni at man også lider af senfølger.

Jeg synes det er fuldstændig diskriminerende overfor mig og død urimeligt at jeg skal gå rundt og lide og ikke kunne blive behandlet grundet min autisme.

”

Indklagede svarede senere samme dag

”Jeg forstår virkelig din frustration og oplevelse af diskrimination.

Når vi i [indklagede] er nødsaget til have eksklusionskriterier, skyldes det at vi har begrænsede ressourcer og til tider lange ventetider til både visitation og behandling.

Det betyder at det ikke er en vurdering af terapeutisk egnethed ift.

netop dig, der gjorde at vi desværre måtte afvise dig, men vores retningslinjer, som vi skal følge konsekvent.

Du har mulighed for at få henvisning til privatpraktiserende psykolog gennem din egen læge, hvis du har været udsat for overgreb inden 18 års alderen.

Hvis og forhåbentlig når du får en henvisning kan du finde liste over psykologer med sygesikringsaftale på denne hjemmeside: www.psykologeridanmark.dk

Ønsker dig held og lykke.

”

Klager svarede ved mail af 25. marts 2021

”Det som jeg hører dig fortælle.

Det er at I på grund af lange ventetider og ressourcer har været nødt til at afvise en bestemt gruppe mennesker som fx autister til at komme i behandling.

Jeg ved ikke om du er klar over at forskelsbehandling er ulovligt.

Det her.

Det er diskrimination og det er en meget, meget grov forskelsbehandling jeg bliver udsat for her.

”

Indklagede svarede senere samme dag

”Jeg må have formuleret mig upræcist, siden du forstår det som at det er ventelistens længde der gør at vi afviser bestemte diagnosegrupper.

Det er det ikke.

Det er derimod ganske normal praksis at behandlingssteder har inklusions og eksklusionskriterier.

I ambulant behandling i fx psykiatrien er det også almen praksis at forskellige tilstande såsom misbrug, psykoser, udviklingsforstyrrelser og lignende gør at man ikke kan få hjælp i netop det regi.

Det er dermed ikke lange ventetider der gør at vi siger nej til dig eller lignende henvendelser, men vores rammer der gør at vi netop ikke må gøre forskel;

sige ja til en men nej til en anden med lignende lidelse.

Vores eksklusionskriterier er godkende at vores bestyrelse, hvilket vi har forpligtiget os til at visitere ud fra.

Håber det giver mening.

”

Klager skrev ved mail af 25. marts 2021

Ja.

Jeg ved at I fx også afviser folk der har et misbrug og folk som heller ikke kan huske et konkret overgreb osv.

Det synes jeg selvfølgelig også er rigtig ærgeligt at I ikke gør det.

Der er bare den forskel at misbrug kan man komme af med og der findes behandlingstilbud for misbrugere.

Asperger/autisme.

Det er et handicap som man er født med og det kan ikke behandles og forsvinder ikke.

Det ville være ligesom hvis I også ekskluderede dem bruger briller eller folk med en bestemt hudfarve”

Ved mail af 29. marts 2021 skrev klager desuden

”Forskelsbehandling pga et handicap er i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på baggrund af et handicap.

Det handler om at jeg bliver ringere stillet pga mit handicap.

Loven omfatter både offentlige og private tilbud.

I har ikke lavet en individuel vurdering men har alene afskåret mig på baggrund af mit handicap.

Desuden ved jeg at [indklagede] i Jylland ikke har alle de samme eksklusionskriterier som I har inde i [indklagede] [by].

I [indklagede] i Jylland kan man sagtens komme i behandling selv om man er autist og alt mulig andet.

Nu er Jylland desværre for langt væk fra mig.

Men jeg ville ikke have noget imod at tage ud til jeres satelit afdelinger i

[by] eller [by] hvis det kunne blive en mulighed for mig.

”

Indklagede svarede ved mail af 12. april 2021

”Jeg har fået din mail videresendt fra faglig leder.

Jeg kan bekræfte hvad du indtil nu har fået at vide.

[Indklagede] har desværre ikke mulighed for at tilbyde behandling til personer med lidelser indenfor autisme spektrum, da vi ikke er specialiseret indenfor dette felt.

Jeg vil i stedet anbefale dig at henvende dig til din læge ift en henvisning til en psykolog med ydernummer eller igen

henvende dig til [navn].

[navn] tilbyder op til 7 rådgivningssamtaler, hvor fokus er rådgivning og psykoedukation ift senfølger efter seksuelle overgreb.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. juni 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 3.570 kr. svarende til egenbetalingen til 12 times psykologbehandling.

Klager har fremlagt en udskrivningsepikrise fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium.

Det fremgår af denne, at klager blev behandlet i perioden fra den 7. juni 2006 til den 2. november 2006.

Det fremgår desuden, at klager har diagnosen Aspergers syndrom.

Det fremgår videre

”… Undersøgelsen viser, at [klager] har vanskeligheder i forhold til social interaktion, kommunikation og særinteresser.

Hun har koncentrations vanskeligheder og problemer med at forstå og følge mundtlige instruktioner samtidig med, at hun har svært ved at forklare sig og bliver misforstået.

Hun har svært ved at skulle overskue og aflæse sociale situationer, og hun bliver let stresset og ked af det, hvis tingene bliver for uklare og uoverskuelige.

Det anbefales, at [klager] tilbydes en tydelig struktur og en forudsigelig dagligdag.

Derudover anbefales det, at moderen og [klager] tilbydes støtte til deltagelse i kurser, og at [klager] støttes i at få kontakt til en pigegruppe med vanskeligheder lig hendes.

”

Indklagede har for nævnet redegjort for deres praksis ved visitation

Telefonvisitationen følger en fast struktur og er af cirka 15 minutters varighed.

Formålet er at sikre, at psykologbehandlingen tilbydes til klienter, som er inden for indklagedes målgruppe og vurderes at kunne profitere af behandlingen.

Visitationskriterierne er følgende

Telefonvisitatoren forklarer formålet med og rammen for telefonsamtalen og spørger til følgende forhold i nævnte rækkefølge

Hvis klienten fortæller om at have en alvorlig eller primær psykopatologi som f.eks. skizofren sindslidelse, autisme eller nedsat kognitiv funktion, giver indklagede den tilbagemelding, at vedkommende desværre er uden for indklagedes målgruppe.

Ved behov anbefaler og rådgiver telefonvisitatoren om andet relevant tilbud i enten primær eller sekundær regi.

Ellers fortsætter visitationen med følgende spørgsmål

Der indhentes efterfølgende personlige oplysninger såsom, navn, tlf.nr., mailadresse og der oprettes journal.

Samtalen afsluttes med at forklare det videre forløb.

Efter afsluttet telefonsamtale sender indklagede en bekræftende mail, hvor klienten også orienteres om forskellige muligheder i ventetiden.

Indklagede har oplyst, at der i klagers sag ikke blev oprettet journal, da hun ikke blev visiteret videre til forløb grundet Aspergers syndrom.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Klager mener, at indklagedes afvisning er urimelig, især fordi indklagede udelukker en gruppe, der har et ekstra hårdt behov for hjælp.

Klager ser ingen grund til, at hun ikke vil kunne indgå i behandlingsforløbet, selvom hun har en autismelidelse.

Hele oplevelsen med kontakten med indklagede var grænseoverskridende og krænkende, da klager ved samtalen først blev bedt om at fortælle hele sin historie omkring seksuelle overgreb for efterfølgende at få besked om afvisning på grund af autisme.

Klager ønsker, at indklagede skal ændre praksis omkring afvisninger.

Alternativt skal der være et lignende tilbud til de målgrupper, som indklagede afviser.

Indklagede peger på behandling hos psykolog, hvilket klager finder i strid med lovgivningen på området.

Der findes ikke behandlende psykologer med kompetence inden for autisme og overgreb.

Klager mener derfor, at indklagede burde få de kompetencer, så de kan tilbyde en lige behandling for alle.

Desuden er gruppen af neurodiverse oftere uden for arbejdsmarkedet og derfor ringere økonomisk stillet, hvor behandling hos psykolog vil give dem en væsentlig udgift, som neurotypiske ikke vil have, når de kan få behandling hos indklagede.

Klager har været i flere forskellige behandlingsforløb hos psykolog tidligere.

Klager er kompetent nok til at kunne deltage i et behandlingsforløb.

Indklagede burde lave en individuel vurdering og ikke skære alle med autismelidelse over én kam.

Der er stor forskel på personer med autisme.

Klager kender en anden person, der er kommet på venteliste hos indklagede, selvom hun har en autisme lidelse.

Når klager henvender sig til andre behandlingstilbud, henviser de altid klager til indklagede.

Klager er usikker på, om der findes psykologer med kompetencer inden for autismespektret og overgreb/traumer.

Uanset er problemet dog, at klager bliver ringere stillet ved, at hun vil få en væsentlig egenbetaling.

Det ville være rart, hvis nævnet kunne bringe problematikken videre til det rette politiske niveau.

Indklagede gør gældende, at de ikke har den nødvendige ekspertise til at tilbyde behandling til personer med en autismediagnose.

Indklagede beklager, at klager har haft en dårlig oplevelse med den første henvendelse til indklagedes telefonvisitation.

Indklagede har efterfølgende ændret rækkefølgen i spørgeguiden.

Visitatoren starter således med eksklusionskriterierne og går kun videre i samtalen og spørger til overgreb, hvis klienten kan tilbydes behandling.

Viden om og ekspertise i, hvordan forværring af autistiske symptomer skal håndteres terapeutisk, er en væsentlig forudsætning for interventioner, der skal være tilpasset den enkelte.

Denne ekspertise har indklagede ikke.

Indklagede finder det uetisk at tilbyde behandling, som indklagede ikke kan stå inde for under de nuværende rammer.

For at kunne tilbyde målgruppen med autisme behandling vil det kræve en specialiseret enhed med dobbeltekspertise inden for både senfølgereaktioner og autismespektrum.

En autismediagnose stilles, når en person udviser karakteristisk adfærd inden for tre kerneområder, som tilsammen beskriver de grundlæggende vanskeligheder ved autisme

1.

Afvigende socialt samspil

2.

Afvigende social kommunikation

3.

Begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter

Graden af autisme kan variere meget.

I den ene ende af skalaen findes en meget mild form for autisme, hvor personens handicap er begrænset, idet man formår at indgå i sociale situationer samt at tilpasse sig nye situationer og mennesker.

Dette er dog noget, der typisk vil kræve stor mental energi, selvom der er tale om mild autisme.

I den anden ende af skalaen findes personer med svær autisme, som har massive vanskeligheder ved at indgå i sociale situationer, betydelige kommunikationsvanskeligheder og kan være rigide i deres handlemønstre.

Set i et livslangt perspektiv er graden af autisme ikke altid stabil, men vil kunne forekomme i forskellige grader og med forskellige udtryksformer hos den enkelte person.

Det kræver derfor højtspecialiseret viden at kunne vurdere graden af autisme som har stor indflydelse ift.

terapiegnethed.

Et psykoterapeutisk forløb vil forventeligt igangsætte psykiske processer, der til tider kan opleves som forværring af symptomer, hvorfor det er svært at forudse den enkeltes reaktion.

Desuden optræder der én eller flere behandlingskrævende komorbide tilstande hos op til 80% af personer med autismediagnose.

Det er en specialistopgave at afdække komorbiditet og planlægge en skræddersyet kombinationsbehandling.

Derudover kan der optræde akutte tilstande, såsom mikropsykoser i forbindelse med belastning og depression, spise- og søvnproblemer, stemningssvingninger, skiftende funktionsniveau, pludselige vredesudbrud, selvdestruktiv adfærd og perceptionsforstyrrelser.

Personer med autisme kan have svært ved at beskrive symptomer for en behandler.

For det første kan beskrivelsen bære præg af at være al for konkret og fragmenteret uden de vigtige nuancer.

For det andet er der efterhånden god evidens for, at mennesker med autisme har problemer med den autobiografiske hukommelse.

Det vil sige, at de kan have svært ved at erindre egne oplevelser.

Derfor har de brug for, at behandlerne på anden vis, end ved blot at spørge dem, indhenter den fornødne viden om, hvordan symptomer har set ud over tid og i hvilke sammenhænge, de optræder.

Såvel de pårørende som det professionelle netværk har derfor også et ansvar for at støtte personer med autisme.

Indklagede ønsker ikke at afvise en person med et handicap, og indklagede oplever det beklageligt, at indklagede ikke kan imødekomme klagers ønske om at tilbyde behandling til personer med autisme.

Indklagede er højtspecialiseret i behandling af senfølger, men ikke autisme.

Mange psykologer der er specialiserede i autismespektrum er ligeledes også specialister i psykoterapi, hvor traumebearbejdning er en naturlig del af det terapeutiske arbejde.

Indklagede er derfor ikke enig i, at der ikke findes privatpraktiserende psykologer med netop den kompetenceprofil.

Alle borgere der har været udsat for overgreb i barndommen har desuden ret til gennem egen læge at blive henvist til behandling hos en psykolog med ydernummer, hvor man kan få 12 samtaler med mulighed for forlængelse til 24 samtaler med en egenbetaling på ca. 300 kr.

Indklagede er enig i, at såfremt indklagede havde de rette kompetencer til at kunne vurdere sværhedsgraden af en autismelidelse og samtidig stille rette støtte til rådighed ved eventuel forværring af komorbide tilstande, ville flere med autisme kunne modtage psykoterapeutisk behandling i et omfang, der er tilpasset den enkelte.

Den kompetence besidder indklagede desværre ikke.

Andre instanser kan ikke ”henvise” til indklagede i den traditionelle betydning, som man f.eks. bliver henvist af egen læge eller internt i behandlingssystemet.

Andre instanser kan kun anbefale indklagede, svarende til at man søger på nettet og selv finder frem til indklagede.

Det kan ske, at indklagede ved den telefoniske visitation kan overse et eksklusionskriterie.

Indklagede kan kun anerkende behovet for hjælp og retten til behandling hos netop denne målgruppe på lige fod med andre borgere.

Det er en sag, der er værd at kæmpe for, og indklagede kan kun bakke op om politisk initiativ til en skræddersyet behandling til personer med autisme og senfølger efter overgreb.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.)

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om handicap på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af den fremlagte udskrivningsepikrise, at klager har diagnosen Aspergers syndrom.

Det fremgår desuden, at klager blandt andet har vanskeligheder ved social interaktion, og at hun har problemer med at forstå og følge mundtlige instruktioner, samtidig med at hun har svært ved at forklare sig og bliver misforstået.

Nævnet vurderer herefter, at det er godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Afslag på behandling

Klager fik afslag på behandling hos indklagede med henvisning til, at hun lider af Aspergers syndrom.

Der er herefter påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har for nævnet oplyst, at baggrunden for afvisningen af klager var, at indklagede ikke besidder den fornødne ekspertise til at behandle personer med en autismediagnose.

Nævnet vurderer på den baggrund, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål.

Spørgsmålet er herefter, om forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå formålet, og om der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.

Indklagede har oplyst, at personer med autisme kan have svært ved at beskrive symptomer for en behandler.

Indklagede har videre oplyst, at det vil kræve en specialiseret enhed med dobbeltekspertise inden for senfølgereaktioner og autismespektrum at tilbyde personer med en autismediagnose behandling.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen vurderer nævnet, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling i handicapdiskriminationslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Chikane

Chikane betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Under den telefoniske samtale med indklagede skulle klager besvare en række spørgsmål.

Klager har for nævnet oplyst, at hun blandt andet blev bedt om at svare på detaljerede spørgsmål om de seksuelle overgreb, hun har været udsat for.

Efterfølgende blev klager spurgt til, om hun havde nogle psykiske diagnoser, hvortil klager svarede, at hun har Aspergers syndrom.

Indklagede svarede herefter, at klager ikke kunne komme i behandling, da indklagede ikke kan tilbyde behandling til personer, der har en autismediagnose.

Indklagede har ikke bestridt klagers oplysninger.

Indklagede har for nævnet bekræftet, at det er et krav for at komme i behandling, at borgeren ikke har en autismediagnose.

Klager har for nævnet oplyst, at det var krænkende og grænseoverskridende for hende at dele følsomme og fortrolige oplysninger om de seksuelle overgreb med indklagede, når hun ikke kunne få hjælp.

Uanset, at klager utvivlsomt har haft en yderst ubehagelig oplevelse i forbindelse med sin telefonvisitation i 2019, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at klager blev udsat for chikane i lovens forstand.

Nævnet noterer sig indklagedes oplysning om, at man nu har ændret rækkefølgen af gennemgangen af visitationskriterierne under telefonsamtalen.

Der spørges nu til psykiatriske diagnoser, før der spørges til seksuelle overgreb.

Klager får derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet bemærker afslutningsvist, at nævnet afgør enkeltsager, og at nævnet ikke som ønsket af klager har mulighed for at bringe problematikken videre i det politiske system.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

-

Er fyldt 18 år.

-

Har (klare) erindringer om seksuelle overgreb før det 18. år.

-

Har senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

-

Har ikke et vedvarende (f.eks. dagligt) og skadeligt brug af alkohol eller psykoaktive stoffer, der i sig selv medfører fysiske, psykiske eller sociale problemer.

-

Har ikke anden alvorlig eller primær psykopatologi som f.eks. skizofren sindslidelse, autisme eller nedsat kognitiv funktion.

-

Er ikke i andet behandlingsforløb.

-

Er motiveret for forandring og kan indgå stabilt i et terapeutisk forløb.

-

Har du nogen psykiatriske diagnoser?

Har du tidligere fået psykiatriske diagnoser?

-

Bruger du noget medicin?

-

Psykiatrisk indlæggelse ?

-

Kan du huske at være blevet udsat for et eller flere seksuelle overgreb før det 18. år?

Du skal ikke fortælle detaljeret men blot i overskrifter.

Kan du huske

-

Hvornår det var/ hvor gammel du var?

-

Hvem der begik overgrebet/overgrebene?

-

Skete det én gang eller flere gange?

-

Hvordan er dit forhold til alkohol, hash og andre stoffer?

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde