Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 20-38314

En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik bevilget et hjælpemiddel, som senere udgik.

Manden havde fået bevilget et hjælpemiddel af sin kommune i form af software til telefon og tablet.

Formålet med softwaren var at hjælpe med mandens ordblindhed.

Mandens software udgik i maj 2019 og blev dermed slettet.

Manden gjorde gældende, at det var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap, at kommunen ikke var opmærksom på, at softwaren udgik og tilbød en ny software.

Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med at klager, som er ordblind, fik bevilget et hjælpemiddel, som senere udgik.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Den indklagede kommune har ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven.

Sagsfremstilling

Klager, der er ordblind, har tidligere fået bevilget et hjælpemiddel af sin kommune i form af software til telefon og tablet.

Formålet med softwaren er at hjælpe med klagers ordblindhed.

Klager har oplyst, at den bevilgede software udgik og dermed blev slettet i maj 2019.

Klager har ikke haft et hjælpemiddel siden softwaren udgik.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. september 2020.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Kommunen har ikke holdt sig opdateret på, hvornår den til klager bevilgede software stoppede med at virke, og hvordan de på anden måde kunne tilbyde klager et lignende hjælpemiddel.

Kommunen har derfor ikke stillet et andet hjælpemiddel til rådighed.

Klager er utilfreds med sagsbehandlingen.

Klager er desuden utilfreds med, at det var klager selv, som skulle gøre kommunen opmærksom på, at hjælpemidlet udgik.

Klager skulle selv sørge for at undersøge muligheden for at få et lignende hjælpemiddel og søge om bevillig hertil.

Kommunen burde have vidst, at softwaren udgik og have fundet en ny løsning til klager.

Klager har efterfølgende søgt om bevillig til et lignende hjælpemiddel, men har fået afslag herpå.

Dette afslag er påklaget til Ankestyrelsen.

¬Det er klagers opfattelse, at Ligebehandlingsnævnet kan behandle klagen, idet Ankestyrelsen alene vil træffe afgørelse om selve bevillingen.

Klagen til Ligebehandlingsnævnet angår den utilfredsstillende sagsbehandling og det forhold, at kommunen ikke var opmærksom på, at softwaren blev slettet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Klager mener sig udsat for forskelsbehandling i forbindelse med, at den software, som kommunen havde bevilget klager som hjælpemiddel, udgik i maj 2019, og at kommunen i den forbindelse ikke var opmærksom herpå og tilbød klager erstatning for hjælpemidlet.

Nævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at indklagede ikke var opmærksom på, at den omhandlede software udløb.

Der er ikke noget, der tyder på, at klager har været udsat for direkte forskelsbehandling ved som handicappet at blive behandlet ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der er heller ikke noget, der tyder på, at den indklagede kommune har en neutral praksis eller lignende, der vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Endelig er der intet, der tyder på, at der foreligger chikane i lovens forstand.

Da der således ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap, får klager ikke medhold i sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde