Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence - ej medhold

J.nr. 21-30313

En mand, der er ordblind, klagede til Ligebehandlingsnævnet.

Han mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling pga.

sit handicap, da han ikke pr. telefon kunne komme i kontakt med et ministerium, og da han ved fysisk fremmøde ikke fik mulighed for at drøfte en sag inden for i det pågældende ministerium.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen angik et spørgsmål om tilgængelighed.

Da handicapdiskriminationsloven ikke indebærer en pligt til tilgængelighed, fandt nævnet, at myndigheden ikke havde handlet i strid med handicapdiskriminationsloven.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med muligheden for telefonisk kontakt til indklagede samt muligheden for ved fysisk fremmøde at drøfte sager i det indklagede ministerium.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven.

Sagsfremstilling

Klager, der er ordblind har oplyst, at det kun var muligt at kontakte det indklagede ministerium pr. telefon.

Klager har oplyst, at han i fire dage har forsøgt at komme igennem til det indklagede ministerium pr. telefon, men at han via omstillingen forgæves bliver viderestillet.

Da klager ikke lykkedes med at få svar på sin henvendelse pr. telefon, mødte han i stedet op ved det indklagede ministerium, hvor han mødt af en vagt, som hentede en ministersekretær.

Ministersekretæren oplyste, at ministeren var på ferie og derfor ikke var i det indklagede ministerium.

Ministersekretæren oplyste videre, at de kunne tale om klagers problemstilling ved porten/i gården.

Klager oplyste, at han ikke ønskede at tale om problemstillingen udendørs, hvor andre kunne overhøre samtalen.

Ministersekretæren oplyste herefter, at klager kunne sende noget på skrift om sin problemstilling.

Klager oplyste, at han er ordblind.

Ministersekretæren gentog herefter, at de ikke kunne tale sammen indenfor.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 7. juli 2021.

Klager har fremsat krav om tilkendelse af en godtgørelse på 200.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund at sit handicap.

Klager har oplyst, at han i fire dage har forsøgt at komme igennem til indklagede ministerium pr. telefon, men at han via omstillingen forgæves bliver viderestillet.

Da klager ikke lykkedes med at få svar på sin henvendelse pr. telefon mødte han i stedet op ved det indklagede ministerium, hvor han mødt af en vagt, som hentede en ministersekretær.

Ministersekretæren oplyste, at ministeren var på ferie og derfor ikke var på adressen.

Ministersekretæren oplyste videre, at de kunne tale om klagers problemstilling ved porten/i gården.

Klager oplyste, at han ikke ønskede at tale om problemstillingen udendørs, hvor andre kunne overhøre samtalen.

Ministersekretæren oplyste herefter, at klager kunne sende noget på skrift om sin problemstilling.

Klager oplyste, at han er ordblind.

Ministersekretæren gentog herefter, at de ikke kunne tale sammen indenfor.

Klager gør gældende, at han i forbindelse med episoden blev stillet ringere end andre personer som følge af sit handicap og har nedlagt påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse på 200.000 kr. som følge heraf.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Handicapdiskriminationslovens formål er at forhindre forskelsbehandling på grund af handicap og at fremme ligebehandling af personer med handicap.

Loven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed, herunder adgang til kommunikation via telefonisk henvendelse.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt.

En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed mv. må indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.

Klagen angår efter det oplyste muligheden for telefonisk kontakt til indklagede samt muligheden for ved fysisk fremmøde at drøfte sager i det indklagede ministerium.

Efter oplysningerne i sagen finder nævnet, at klagen vedrører tilgængelighed.

Da handicapdiskriminationsloven ikke indebærer en pligt til tilgængelighed, har indklagede ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af det indklagede ministerium.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde