Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - Uanset handicap - kompetence
Statutory Text (5 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - Uanset handicap - kompetence
J.nr. 20-25943
En mand, der er ordblind, klagede til Ligebehandlingsnævnet.
Han mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling pga.
sit handicap i forbindelse med, at han skriftligt skulle indgive sine indsigelser mod et betalingspåkrav til retten.
Da kravet om skriftlighed i forhold til indsigelser mod betalingspåkrav er fastsat ved lov, fandt nævnet, at klagen faldt uden for anvendelsesområdet for lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med krav om skriftlighed efter retsplejeloven.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.
Sagsfremstilling
Klager, der er ordblind, havde modtaget et betalingspåkrav, som han havde indsigelser mod.
Klager har oplyst, at han rettede telefonisk henvendelse til retten, hvor han af en medarbejder fik oplyst, at det fulgte af retsplejeloven, at indsigelser skulle fremsættes skriftligt.
Medarbejderen foreslog desuden klager at rette henvendelse til en retshjælp.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. juni 2020.
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klager havde fået et betalingspåkrav og skulle i den forbindelse fremsende sine indsigelser skriftligt.
Klager rettede telefonisk henvendelse til retten, hvor han af en medarbejder fik oplyst, at det fremgik af retsplejeloven, at indsigelserne skulle fremsendes skriftligt.
Klager mener, at indklagede må stille hjælpemidler til rådighed for at sikre lige ret til tilgængelighed, således at klager kan få læst højt og afgive svar.
Det kunne eksempelvis være ved at stille en computer til rådighed, eller ved at klager kunne indtale sine bemærkninger.
Klager ønsker ikke at få hjælp andre steder fra, herunder af en bibliotekar, da det angår klagers private korrespondance.
Klager har ikke fået information fra indklagede, fordi han ikke kan læse indklagedes breve.
Selvom indklagede læser brevene op, kan klager ikke svare på skrift.
Indklagede foreslog, at klager kunne gå til en retshjælp.
Dette tager dog lang tid, og klager ønsker ikke at bruge så megen energi på at få den samme ret, som andre har.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af forarbejderne til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.
Efter det oplyste mener klager, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han skriftligt skulle indgive sine indsigelser mod et betalingspåkrav.
Det følger af reglerne i retsplejeloven, at en person, der har indsigelser mod et betalingspåkrav, skriftligt skal give fogedretten meddelelse herom.
Da kravet om skriftlighed i forhold til indsigelser mod betalingspåkrav er fastsat ved lov, er det nævnets vurdering, at klagen falder uden for anvendelsesområdet for lov om forskelsbehandling på grund af handicap.
Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.
Det bemærkes, at nævnet efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen ikke har fundet anledning til at foretage partshøring af indklagede.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Handicapdiskriminationsloven
•
§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 2, om lovens anvendelsesområde