Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0751
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0751
Ekstra Bladets omtale af politikers bryllup får ikke kritik
Ekstra Bladet omtalte i september 2021 en dansk politikers bryllup.
Det fremgik af bl.a. af omtalen, at politikeren var ”desperat”, og at brylluppet var sket ”i al hast” for at fjerne fokus fra en kritisk historie om politikeren, som Ekstra Bladet havde bragt over flere artikler få dage forinden.
Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladets omtale af hans bryllup ikke var korrekt.
Nævnet fandt, at artiklens udsagn om baggrunden for politikerens bryllup klart fremstod som Ekstra Bladets subjektive vurdering på baggrund af politikerens egne udsagn i andet medie.
Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Desperat [Klager]: Gifter sig i al hast” , bragt af Ekstra Bladet i netavisen den 1. september 2021 samt i den trykte avis den 2. september 2021, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at artiklens overskrift og brødtekst indeholder flere udsagn, som ikke har dækning i de faktiske forhold.
1 Sagsfremstilling
Den påklagede artikel
Ekstra Bladet bragte den 1. september 2021 artiklen ”Desperat [Klager]: Gifter sig i al hast” på netavisen ekstrabladet.dk.
Artiklen blev endvidere bragt i den trykte avis den 2. september 2021.
Artiklen har følgende underrubrik
”[Partiet]-formanden forsøgte onsdag at fjerne fokus fra Ekstra Bladets historier om sex-chat med unge ved som modreaktion at sige ja til sin unge kæreste på et rådhus”
Af artiklen fremgår herefter
” [Klager] gjorde onsdag alvor af de planer, han allerede varslede mandag i morgenfladen på Den Uafhængige.
Således giftede den 39-årige [Partiet]-leder sig onsdag formiddag på et rådhus i en ukendt by.
Kvinden, han er blevet smedet sammen med, forbliver dog indtil videre hemmelig, selv om rygterne om hendes identitet allerede er begyndt at svirre på de sociale medier.
[Klager] vil dog gerne bekræfte over for Ekstra Bladet, at kæresten, som offentligheden ellers aldrig har kendt til, nu kan kalde sig for hans hustru.
'Hej [Klager].
Tillykke med dit bryllup.
Har du en kommentar?
'
'Ja.
Vi har set hinanden i to år.
Vi anerkender, hvor vigtigt det er for danskere at få rigtig mange børn.
Vi ser frem til at få mange børn,' lyder det fra [Klager] i en sms.
'Vi beder om, at pressen respekterer min hustrus og vores kommende børns privatliv.
Jeg er en offentlig person, men det er de ikke,' lyder det fra partilederen.
”
I artiklen er der her indsat en video på knap fem minutter, der opridser de anklager, der bliver rettet mod [Klager] i artiklen ”[Klager] i grov sexsnak med børn” , bragt den 27. august 2021 på ekstrabladet.dk, hvor videoen også fremgår.
Af den påklagede artikel fremgår herefter
”Røgslør
Noget tyder dog på, at brylluppet er sat i stand i al hast som et slags røgslør eller afledningsmanøvre.
Partilederen indrømmer således i B.
T.
[Navnet ”B.
T”.
udgør et link artiklen ”[Klager] skal giftes i dag” , som er gengivet nedenfor, Pressenævnet ], at giftermålet er en bevidst modreaktion på Ekstra Bladets afsløringer [Ordene ”Ekstra Bladets afsløringer” udgør et link til artiklen ”[Klager] i grov sexsnak med børn” , bragt på ekstrabladet.dk den 27. august 2021, Pressenævnet ] om hans sex-chat med børn ned til 13 år på tale-platformen Discord.
Et online-forum, hvor han også har vist en selvmordsvideo [Ordet ”selvmordsvideo” udgør et link til artiklen ”[Klager] presser drenge til at se selvmordsvideo” , bragt på ekstrabladet.dk den 29. august 2021, Presesnævnet ] for en flok unge.
- Der er også en snert af homofobi i meget af den kritik, fornemmer jeg.
Og når vi nu alligevel havde talt om at gifte os i løbet af efteråret, kunne vi godt gøre det med det samme for at mane de forfærdelige beskyldninger til jorden på en bastant måde, siger [Klager] til avisen.
”
Øvrige oplysninger
Den 1. september 2021 kl.
11.18 bragte B.
T.
på netavisen bt.dk artiklen ”[Klager] skal giftes i dag” , hvoraf følgende fremgår
” [Klager] skal giftes.
Og det skal han allerede i dag, onsdag.
Det fortæller [Partiet]-stifteren til B.
T.
»I et par år har jeg set en dansk kvinde, som jeg er meget glad for, og det er gengældt.
Vi glæder os meget,« siger han.
[Klager] vil dog ikke sige meget om, hvem det er, han skal giftes med – andet end at hun er dansk og er »noget yngre, men altså ikke teenager«.
»Jeg ved jo, hvad der sker over for mig, så jeg synes, at det ville være urimeligt, hvis hun også skulle udsættes for det.
Men der er også nogle rent sikkerhedsmæssige årsager,« siger den 39-årige provokatør, advokat og politiker.
Om selve vielsen vil han kun fortælle, at den finder sted på et rådhus i løbet af onsdagen.
Beslutningen om at skulle giftes er blevet taget inden for kun kort tid af parret, fortæller [Klager] videre.
I weekenden faktisk.
Og først mandag faldt det på plads, at det kunne gennemføres allerede onsdag.
Der flere årsager til, at ægteskabet med få dages varsel pludselig skal hastes igennem.
For det første ser [Klager] det som en modreaktion på den politianmeldelse for blufærdighedskrænkelse, der er kommet i kølvandet på Ekstra Bladets historie om, at han skulle have ført samtaler med særdeles seksuelt eksplicit indhold med børn, hovedsageligt drenge, ned til 13-års alderen [De understregede ord udgør et link til artiklen ”[Klager] afviser blufærdighedskrænkelse af børn” , bragt på bt.dk den 27. august 2021, Pressenævnet ].
Det skulle være sket på chatserveren Discord.
»Der er også en snert af homofobi i meget af den kritik, fornemmer jeg.
Og når vi nu alligevel havde talt om at gifte os i løbet af efteråret, kunne vi godt gøre det med det samme for at mane de forfærdelige beskyldninger til jorden på en bastant måde,« siger [Klager], der selv kalder ordudvekslingerne i chatforummet for »grovkornede vittigheder«.
Dernæst står han foran en rejse til Sverige, hvor han i Stockholm skal se på ghettoområder.
»Svensk politi vil selvfølgelig passe mig, men der er jo ingen garantier, og hvis det forfærdelige skulle ske, at jeg blev skudt og dræbt i Stockholm, så er det godt at vores ægteskab var gennemført inden da,« siger [Klager].
Den dag i dag bor han ikke sammen den kvinde, han står foran at skulle giftes med, men det bliver der lavet om på i fremtiden.
Parret skal flytte sammen i det hus, han for et par år siden købte i den midtjyske by [Byen], lyder det fra [Klager].
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 24. november 2021.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
God presseskik
Korrekt information og overskrifters dækning
[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med den påklagede artikel.
Således er der ikke dækning for artiklens overskrift, ”Desperat [Klager]: Gifter sig i al hast” , i artiklens brødtekst, idet [Klager] hverken er ”desperat” eller har giftet sig ”i al hast”.
Endvidere er der ikke dækning for artiklens underrubrik
”[Partiet]-formanden forsøgte onsdag at fjerne fokus fra Ekstra Bladets historier om sex-chat med unge ved som modreaktion at sige ja til sin unge kæreste på et rådhus”,
eftersom der ikke er dækning for, at [Klager] skulle have giftet sig som en modreaktion på Ekstra Bladets mange løgne om ham.
Herudover er følgende udsagn usandt
”Noget tyder dog på, at brylluppet er sat i stand i al hast som et slags røgslør eller afledningsmanøvre.
Partilederen indrømmer således i B.
T., at giftermålet er en bevidst modreaktion på Ekstra Bladets afsløringer om hans sex-chat med børn ned til 13 år på tale-platformen Discord.
Et online-forum, hvor han også har vist en selvmordsvideo for en flok unge.
”
Det har således ikke dækning i det i artiklen efterfølgende citat
"Der er også en snert af homofobi i meget af den kritik, fornemmer jeg.
Og når vi nu alligevel havde talt om at gifte os i løbet af efteråret, kunne vi godt gøre det med det samme for at mane de forfærdelige beskyldninger til jorden på en bastant måde, siger [Klager] til avisen."
2.2 Ekstra Bladets synspunkter
God presseskik
Korrekt information og overskrifters dækning
Ekstra Bladet har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med den påklagede artikel.
Ekstra Bladet har indledningsvist bemærket, at [Klager] er en i offentligheden kendt og ganske kontroversiel politiker, partileder og advokat, der gennem en lang årrække har været genstand for omfattende omtale og kritik i medierne.
Således er [Klager] kendt for sine islamfjendtlige synspunkter – og blev både i 2019 og 2021 af Østre Landsret dømt for racisme – ligesom [Klager] og partiet [Partiet], som [Klager] er stifter af og politisk leder for, er kendt for at afholde demonstrationer mod islam, der har givet anledning til betydelig offentlig debat og omtale i medierne.
Kort efter Ekstra Bladets offentliggørelse af artiklerne ” [Klager] i grov sexsnak med børn ”, ” - Jeg synes ikke det er så slemt ”, ” [Klager]-sagen politianmeldt ”, ”Tidligere [Partiet]-leder: Det undrer mig ikke ”, ”Efter sexchat med børn: Bandlyst fra højrefløjsparti ”, ” Minister i chok over [Klager]” , ” [Klager] presser drenge til at se selvmordsvideo ” og ” Tangerer den rene børnemishandling ” [En klage over disse artikler er behandlet i Pressenævnets sag nr. 2021-80-0742, [Klager] mod Ekstra Bladet, Pressenævnet ], som blev bragt i perioden fra den 27. til den 29. august 2021, giftede [Klager] sig den 1. september 2021.
[Klager] har, så vidt Ekstra Bladet ved, ikke tidligere været gift, og ægteskabet blev, som nævnt ovenfor, indgået kort efter, at Ekstra Bladet i perioden fra den 27. til den 29. august 2021 havde beskrevet, hvorledes [Klager] havde anvendt sin Discord-server til at have natlige drøftelser af seksuel karakter med unge drenge i alderen 13-15 år.
Ekstra Bladet har henvist til, at [Klager], som det fremgår af den påklagede artikel, i B.
T.s artikel ”[Klager] skal giftes i dag” af 1. september 2021 har udtalt følgende om brylluppet
"Der er også en snert af homofobi i meget af den kritik, fornemmer jeg.
Og når vi nu alligevel havde talt om at gifte os i løbet af efteråret, kunne vi godt gøre det med det samme for at mane de forfærdelige beskyldninger til jorden på en bastant måde".
Ekstra Bladet har anført, at [Klager]s henvisning til, at der skulle være en snert af homofobi i den kritik, han har været genstand for, refereret til Ekstra Bladets artikel ”[Klager] i grov sexsnak med børn” og de øvrige artikler i sagen nævnt ovenfor.
Når [Klager] udtaler, at ægteskabet blev indgået ”for at mane de forfærdelige beskyldninger til jorden på en bastant måde” er dette en reference til, at [Klager] med sit ægteskab ønskede at dokumentere, at han er heteroseksuel, og at han ikke er (homo)seksuelt interesseret i børn og unge.
Således beskrives det i Ekstra Bladets artikler, hvordan [Klager] har haft samtaler og møder på sin Discord-server med børn og unge drenge, hvor der blev fokuseret på seksuelle forhold, herunder for eksempel med visning af billeder af penistorturinstrumenter og opdigtede sexhistorier, der havde de unge drenge mv. som ”aktører”.
Artiklens overskrift ”Desperat [Klager]: Gifter sig i al hast” har klar dækning i artiklens brødtekst og ovenfor nævnte citat fra [Klager], som stammer fra B.
T.s artikel.
Den påklagede artikel er udtryk for Ekstra Bladets kritiske vurdering (value judgment) af [Klager]s ægteskab.
At [Klager] ”gifter sig i al hast” er, som det fremgår af den påklagede artikel, en reference til, at ægteskabet blev indgået umiddelbart efter Ekstra Bladets omtale af [Klager]s sexsamtaler med børn og unge.
Udtrykket ”desperat” er ligeledes klart et udtryk for Ekstra Bladets kritiske vurdering (value judgment), hvorefter [Klager], jf. citatet i B.
T., har følt sig presset til at indgå et ægteskab ”med det samme for at mane de forfærdelige beskyldninger i jorden på en bastant måde” .
Artiklens underrubrik "[Partiet]-formanden forsøgte onsdag at fjerne fokus fra Ekstra Bladets historier om sex-chat med unge ved som modreaktion at sige ja til sin unge kæreste på et rådhus" er ligeledes klart udtryk for Ekstra Bladets vurdering (value judgment) og udlægning af [Klager]s citat til B.
T.
Underrubrikken er bare en anden måde at udtrykke det faktum, at ægteskabet ifølge [Klager] fandt sted ”for at mane de forfærdelige beskyldninger til jorden på en bastant måde” , og det er Ekstra Bladets berettigede vurdering, at formålet med ægteskabet var at ”fjerne fokus fra Ekstra Bladets historie om sex-chat med unge” ved som ”modreaktion” at gifte sig ”med det samme” .
På tilsvarende vis er det klart Ekstra Bladets kritiske vurdering og berettigede udlægning af hændelsesforløbet, når det i artiklen fremgår, at ”noget tyder dog på, at brylluppet er sat i stand i al hast som en slags røgslør eller afledningsmanøvre” .
Som det fremgår af den påklagede artikel efterfølges ovenstående udsagn direkte af [Klager]s førnævnte citat til B.
T.
Baggrunden for det påklagede udsagn er således [Klager]s citat til B.
T.
om baggrunden for ægteskabets indgåelse.
Det samme gælder udsagnet ”partilederen indrømmer således i B.
T., at giftermålet er en bevidst modreaktion på Ekstra Bladets afsløringer om hans sex-chat med børn ned til 13 år på tale-platformen Discord.
Et online-forum, hvor han også har vist en selvmordsvideo for en flok unge".
Også dette udsagn fremtræder som Ekstra Bladets berettigede vurdering af sagsforløbet.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Mads Sandemann, Maria Becher Trier og Marlene Borst Hansen.
God presseskik
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet i artiklens overskrift og i brødteksten har bragt udsagn, som ikke har dækning i de faktiske forhold.
Det følger af vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Overskrifter skal i form og indhold have dækning i den påklagede artikel, jf. punkt A.
1 og A.
6.
[Klager] har klaget over artiklens overskrift, ”Desperat [Klager]: Gifter sig i al hast” , underrubrikken
”[Partiet]-formanden forsøgte onsdag at fjerne fokus fra Ekstra Bladets historier om sex-chat med unge ved som modreaktion at sige ja til sin unge kæreste på et rådhus”,
samt udsagnet
”Noget tyder dog på, at brylluppet er sat i stand i al hast som et slags røgslør eller afledningsmanøvre.
Partilederen indrømmer således i B.
T., at giftermålet er en bevidst modreaktion på Ekstra Bladets afsløringer om hans sex-chat med børn ned til 13 år på tale-platformen Discord.
Et online-forum, hvor han også har vist en selvmordsvideo for en flok unge.
”
Pressenævnet finder, at de påklagede udsagn klart fremstår som Ekstra Bladets subjektive vurdering af [Klager]s udtalelser i B.
T.s artikel ”[Klager] skal giftes i dag” , som Ekstra Bladet både har bragt et citat fra og indsat et link til i den påklagede artikel.
Nævnet finder samtidig, at de påklagede udsagn har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 5. april 2022