Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0754

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0754

Medier måtte gerne bringe omtale af politikers ægtefælle

I forlængelse af, at en kendt politiker i efteråret 2021 annoncerede, at han var blevet gift med en kvinde, hvis identitet, han ikke ønskede at afsløre, bragte flere medier få dage efter brylluppet omtale af kvinden.

I artiklerne, som hverken indeholdt politikerens ægtefælles navn eller billede, omtalte medierne, hvordan politikerens ægtefælle ved flere forskellige sammenhænge og på flere forskellige måder havde optrådt frivilligt i medierne.

Ægtefællen havde bl.a. udtalt sig flere gange til medierne om sit forhold til en drabsdømt person.

Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne og anførte bl.a., at medierne med artiklerne havde krænket hans privatlivs fred.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af artiklerne.

Nævnet lagde bl.a. vægt på, at omtalen af to offentlige personers ægteskab var af offentlig interesse, og at politikeren selv havde inviteret pressen til at overvære brylluppet, og at han derfor måtte forvente, at pressen ville bringe omtale af hans ægtefælle.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Klager] gift med [Den drabsdømte]s ekskæreste ”, bragt den 7. september 2021 af Ekstra Bladet, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet i artiklen har bragt en ukorrekt og krænkende oplysning om hans ægtefælle.

[Klager] har også klaget over, at artiklen udgør en krænkelse af hans og hans ægtefælles privatliv.

1 Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 7. september 2021 artiklen ” [Klager] gift med [Den drabsdømte]s ekskæreste ” på netavisen ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Partiet]-partiformandens unge, nyslåede hustru på 21 år har både optrådt totalt nøgen på tv og haft et forhold til den livstidsdømte morder fra ubåds-tragedien”.

Af artiklen fremgår

”[Klager] giftede sig i sidste uge i al hast på Rudersdal Rådhus i Holte for at forsøge at lede opmærksomheden væk fra Ekstra Bladets afsløringer af hans sex­chat med unge helt ned til 13 år på online-platformen Discord.

Det lykkedes ikke, ligesom det heller ikke er lykkedes at få [Partiet]-formanden til at vise sin brud frem for offentligheden.

Ekstra Bladet kan dog nu, ifølge adskillige kilder og efter grundig research, fortælle, hvem der i onsdags sagde ja til at leve i medgang og modgang med [Klager].

Vi har valgt at udelade hendes navn, som dog er redaktionen bekendt, men kan afsløre, at der er tale om en ung kvinde på 21 år, som ikke er helt ukendt for den brede offentlighed - og i særdeleshed trofaste tv-seere.

Hun har således tidligere haft et i medierne grundigt beskrevet kærlighedsforhold til ubåds-morderen [Den drabsdømte].

Et forhold, der i 2020 blev belyst på tv i dokumentar-rækken 'Forelsket i en morder' på Discovery+.

Datede nøgen

Her følger man hendes kamp for at komme til at se sin store kærlighed fysisk, fordi han under optagelserne allerede sad bag tremmer på livstid for mordet på den svenske journalist [Person A] tilbage i 2017.

[Klager]s nyslåede hustru har også optrådt på TV 2 Zulu i 2019, da hun medvirkede i 'Date mig nøgen' og blandt flere ikke-blufærdige kvinder blev den udvalgte og endte på date med fiskeren [Person B].

Hun kom oprindeligt i kontakt med [Den drabsdømte] som 17-årig via brev i 2017, fordi hun syntes, at han var spændende.

Siden udviklede hun et regulært forhold til den livstidsdømte morder, der grundet hans ophold i et lukket fængsel uden mulighed for fysisk besøg primært bestod i gensidige kærlighedserklæringer via telefonopkald og brevudveksling.

Ifølge tv-udsendelserne nåede de endda til et punkt, hvor de sagde, at de elskede hinanden.

Eller som [Den drabsdømte] yndede at sige til hende på 'fransk' i telefonen

'J'aime toi' (en lettere omskrivning af 'jeg elsker dig' på fransk, red.).

Droppet af [Den drabsdømte]

[Klager]s nyslåede hustru valgte at forevige sin kærlighed til [Den drabsdømte] ved at få tatoveret en hilsen fra morderen sammen med en raket og en masse hjerter.

'Kærlig hilsen din [Den drabsdømte]', stod der.

Siden har hun dog fået den dækket med andre tatoveringer.

Forholdet til morderen gik nemlig galt, da [Den drabsdømte] i december 2019 ud af det blå droppede sin unge kæreste og i stedet valgte at gifte sig med [Person C] fra Rusland.

- Jeg er impulsiv og grænsesøgende, og det var spændende at tage kontakt til en farlig person, fortalte den 21-årige senere til DR3, da hun medvirkede i serien

'Giftige relationer'.

- Jeg har altid haft en stor interesse for psykologi og vil gerne forstå noget, jeg ikke kan forholde mig til.

Jeg vil gerne lære mennesker at kende.

Også de sider, jeg føler mig frastødt af, sagde hun.

Men nu har den 21-årige kvinde altså sagt ja til at elske og ære en anden kendt skikkelse i al evighed - en skikkelse, som meget gerne vil have en stor flok børn sammen med hende.

'Ja, vi har set hinanden i to år.

Vi anerkender, hvor vigtigt det er for danskere at få rigtig mange børn.

Vi ser frem til at få mange børn,' skrev ægtemanden [Klager] til Ekstra Bladet, da han bekræftede, at han havde giftet sig.

Hverken [Klager] eller hans kone er efter gentagne henvendelser vendt tilbage med en kommentar til sidstnævntes identitet.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 30. november 2021.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har handlet i strid med de vejledende presseetiske reglers punkt A.

1.

Således er det ukorrekt, som oplyst i artiklen, at hans ægtefælle har været ”kæreste” med [Den drabsdømte], idet hun aldrig har mødt [Den drabsdømte].

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at det udgør en klar overtrædelse af de vejledende presseetiske reglers punkt B.

1 om privatlivets fred, at Ekstra Bladet i artiklen har bragt en række agtelsesforringende oplysninger om hans ægtefælle, da der bestemt ikke er nogen klar almen interesse, der begrunder en sådan omtale.

[Klager] og hans ægtefælle meldte klart ud på deres bryllupsdag, at de ikke ønskede hans ægtefælles identitet oplyst, og ægteparret har kategorisk nægtet at udtale sig til pressen om [Klager]s ægtefælle eller hendes identitet.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

God presseskik

Ekstra Bladet har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med artiklen, idet avisen overordnet har anført, at oplysningerne i artiklen har almen interesse, og at [Klager]s ægtefælle ikke er omtalt ved navn i artiklen.

Korrekt information

Ekstra Bladet har indledningsvist bemærket, at klagen er indgivet af [Klager] og ikke af hans ægtefælle.

[Klager] er en i offentligheden kendt og ganske kontroversiel politiker, partileder og advokat, der gennem en lang årrække har været genstand for omfattende omtale og kritik i medierne.

Således er [Klager] kendt for sine islamfjendtlige synspunkter – og blev både i 2019 og 2021 af Østre Landsret dømt for racisme – ligesom [Klager] og partiet [Partiet], som [Klager] er stifter af og politisk leder for, er kendt for at afholde demonstrationer mod islam, der har givet anledning til betydelig offentlig debat og omtale i medierne.

Ekstra Bladet har i en række artikler bragt fra den 27. til den 29. august 2021 [En klage over disse artikler er behandlet i Pressenævnets sag nr. 2021-80-0742, [Klager] mod Ekstra Bladet, Pressenævnet ] berettet om, at [Klager] har brugt sin politiske status til at komme i kontakt med børn og unge, som herefter er blevet udsat for seksuelt krænkende adfærd – særligt i forhold til unge drenge.

Den seksuelle krænkende adfærd har bl.a. omfattet seksuelle og voldsfokuserede samtaler, herunder har [Klager] opdigtet grove sexfortællinger med de unge drenge som deltagere, ligesom han eksempelvis har formået unge til at se en selvmordsvideo.

De unge drenge var i mange tilfælde kun 13-15 år, hvilket [Klager] var klar over.

[Klager] giftede sig den 1. september 2021, hvilket Ekstra Bladet omtalte i en artikel samme sag, ”Desperat [Klager] gifter sig” [En klage over denne artikel er behandlet i Pressenævnets sag nr. 2021-80-0751, [Klager] mod Ekstra Bladet, Pressenævnet ] [Klager] har, så vidt Ekstra Bladet ved, ikke været gift før, og ægteskabet blev, som det fremgår, indgået kort tid efter, at Ekstra Bladet havde beskrevet hans natlige seancer af seksuel karakter med unge drenge i alderen 13-15 år.

Som det fremgår af Ekstra Bladets bemærkninger i klagesag nr. 2021-80-0751, havde B.

T.

den 1. september 2021 offentliggjort artiklen ”[Klager] skal giftes i dag” , hvor [Klager] har udtalt følgende om indgåelsen af ægteskabet

”Der er også en snert af homofobi i meget af den kritik, fornemmer jeg.

Og når vi nu alligevel havde talt om at gifte os i løbet af efteråret, kunne vi godt gøre det med det samme for at mane de forfærdelige beskyldninger til jorden på en bastant måde”.

Når [Klager] har udtalt til B.

T., at ægteskabet blev indgået for at ”mane de forfærdelige beskyldninger til jorden på en bastant måde” , er dette en reference til Ekstra Bladets førnævnte artikler og til, at han med sit ægteskab ønskede at dokumentere, at han er heteroseksuel, og at han ikke er (homo) seksuelt interesseret i børn og unge.

Ekstra Bladet har anført, at den påklagede artikel ” [Klager] gift med [Den drabsdømte]s ekskæreste ” skal vurderes i lyset af det ovennævnte hændelsesforløb og i den kontekst, at en kendt politiker indgik et ægteskab for ikke at fremstå som homoseksuel med særlig interesse for ganske unge drenge.

Om [Klager]s ægtefælle, hvis navn ikke nævnes i Ekstra Bladets artikel, har Ekstra Bladet oplyst følgende

[Klager]s ægtefælle deltog i tv-dokumentaren ”Forelsket i en morder” på Dplay og Kanal 5 (nuværende Discovery+).

Her optrådte ægtefællen i en serie på fire programmer, hvor hun og [Den drabsdømte] erklærede deres kærlighed til hinanden.

Det oplyses i dokumentaren, at hun i sin tid kontaktede drabsmanden [Den drabsdømte] i fængslet og indledte et forhold til ham.

Det fremgår også af dokumentaren, at [Klager]s ægtefælle var forelsket i [Den drabsdømte], at de havde et forhold, og at de siger ”j’aime toi” til hinanden.

Som oplyst i artiklen ”CHOK!

Reality-deltager forlovet med [Den drabsdømte]” , bragt på herognu.dk den 5. august 2020, fremgår det af et efterfølgende afsnit af dokumentaren, at [Klager]s ægtefælle og [Den drabsdømte] var blevet forlovet

”– Det her er lidt crazy.

Det er ikke noget, jeg har fortalt til folk før.

Men jeg har i et af brevene spurgt, om han vil giftes med mig, siger 19-årige [Klagers ægtefælle] i dokumentarprogrammet ‘Forelsket i en morder’.

Hendes brev med frieriet er bare et ud af de mange, som hun gennem flere år har udvekslet med [Den drabsdømte], også kendt som [Den drabsdømtes kaldenavn].

[…]

– For fanden [Klagers ægtefælle], du har gjort mig til en usikker teenager.

For jeg var vildt bange for, at du var kommet til fornuft.

Eller var blevet talt fra at skrive til mig af nogle fornuftige psykologer eller psykiatere.

Jeg skriver “min elskede” i dette brevs første linjer, og jeg ved godt, det er lidt sindssygt.

Men jeg kan bare mærke, at det er det eneste det ord, der så meget rummer den følelse, jeg har i mig, skriver [Den drabsdømte] i et af brevene tilbage til [Klagers ægtefælle].

[…]”

[Klager]s ægtefælle har også af egen drift sagt ja til at medvirke i DR-programmet ”Giftige relationer” , i hvilken forbindelse hun også optrådte i artiklen ”[Klagers ægtefælle] på 20 var besat af morderen [Den drabsdømte]: ’Jeg var helt vildt forelsket i ham’ , bragt på dr.dk den 4. oktober 2020.

Af artiklen fremgår bl.a.

”Og som et bevis på sin kærlighed fik hun en tatovering på armen.

Den forestillede en raket, nogle stjerner, hjerter og et brev, der skulle symbolisere deres forhold.

- Jeg var helt vildt forelsket i ham og ville gøre ham glad.

Jeg ville vise, at mine følelser for ham var ægte, nu hvor jeg ikke fik lov at besøge ham.

Fantaserede du om ham?

- Ja, jeg forestillede mig, hvordan det ville foregå, når jeg kom ind og besøgte ham.

Sagde I, I elskede hinanden?

- Ja, det sagde vi”.

Ekstra Bladet har også henvist til – og fremsendt kopi af – artiklen ”Som 17-årig indledte hun et forhold til fængslede [Den drabsdømte]: Nu advarer hun andre” , bragt af TV 2 Lorry på tv2lorry.dk den 29. april 2021.

På baggrund af ovenstående har avisen anført, at det således er fuldstændig korrekt, som oplyst i den påklagede artikel, at [Klager]s ægtefælle tidligere har været kæreste med [Den drabsdømte].

Hertil har Ekstra Bladet bemærket, at klagen alene er indgivet af [Klager], hvorfor klagen over omtalen af hans ægtefælles kæresteforhold til [Den drabsdømte] allerede af denne grund bør afvises.

Privatlivets fred

Ekstra Bladet har indledningsvist bemærket, at den påklagede artikel netop ikke har angivet navnet på [Klager]s ægtefælle, og at hun også er afmasket på det billede, som bringes af hende.

[Klager]s ægtefælles identitet oplyses således ikke i artiklen.

Herefter har Ekstra Bladet oplyst, at [Klager]s ægtefælle også har medvirket i udsendelsen ”Date mig nøgen” på TV2 ZULU, og hun har, som det fremgår, i det hele taget optrådt med sit kærlighedsliv i medierne og gjort sig selv til en kendt og omtalt person i offentligheden.

For Ekstra Bladet forekommer det derfor barokt, at medierne skulle være afskåret fra at oplyse, at [Den drabsdømte]s ekskæreste nu har indgået et ægteskab med [Klager] – i øvrigt uden, at hendes navn nævnes i artiklen.

Ekstra Bladet har videre oplyst, at [Klager] selv inviterede pressen og hjemmesiden presse-fotos.dk til at optage billeder fra vielsen med henblik på, at disse billeder kunne indgå i pressens omtale af vielsen.

Efter Ekstra Bladets opfattelse blev billederne formentlig især optaget med henblik på at få B.

T.

til at skrive om vielsen, jf. ovenfor.

I den forbindelse har Ekstra Bladet henvist til artiklen ”Her er billederne: [Klager] er blevet gift” , som blev bragt på bt.dk.

den 1. september 2021, hvor billederne fra vielsen gengives.

I forlængelse heraf har Ekstra Bladet anført, at [Klager] således selv har inviteret pressen til at dække vielsen, og at han omhyggeligt har sørget for, at medierne omtalte, at han blev gift.

På trods heraf har [Klager] nu klaget over, at pressen har oplyst, at han er blevet gift med [Den drabsdømte]s ekskæreste.

Når en kendt politiker selv inviterer medierne til et bryllup, giver det selvsagt ikke mening, at medierne ikke må fortælle, hvem han bliver gift med – særligt ikke når han selv har inviteret pressen og har informeret pressen om brylluppet.

Når en kendt og kontroversiel politiker har udvist seksuelt krænkende adfærd over for unge drenge, og selvsamme politiker gifter sig for at fremstå som en heteroseksuel person, der ikke er interesseret i unge drenge, jf. [Klager]s udsagn til B.

T.

herom, skal pressen naturligvis omtale dette.

[Klager] har selv iscenesat omtalen af ægteskabet.

[Klager] kan imidlertid ikke nøjes med at give offentligheden et ufuldstændigt billede af sagen.

Det har således væsentlig offentlig interesse, at [Klager] er blevet gift med en anden kontroversiel og i offentligheden kendt person.

For offentligheden er det herunder også væsentligt om [Klager]s forklaring om hans ægteskab er troværdig, idet omstændighederne vedrørende ægteskabet, herunder også oplysninger om hvem han er blevet gift med, for mange rejser spørgsmålet om, hvorvidt ægteskabet er proforma og kun blev iscenesat for at imødegå rygter om homoseksualitet mv.

Ekstra Bladet har i artiklen oplyst de faktiske omstændigheder ved ægteskabet således, at det er op til læseren at vurdere, om ægteskabet er reelt.

I sidste ende handler sagen om [Klager]s troværdighed og egnethed som politiker, efter at omtalen af hans grove sexdrøftelser med unge drenge er blevet fulgt op af et ægteskab, der skulle dementere hans seksuelle præferencer.

I forhold til medierne er det afgørende, at [Klager] ikke skal kunne misbruge medierne til kun at dække nyheden om hans ægteskab, sådan som han ønsker, at ægteskabet skal fremstå over for offentligheden.

[Klager] har ikke krav på, at pressen kun omtaler den ene side af mønten, og hvis han ikke kan acceptere denne præmis, skal han ikke invitere pressen til at omtale vielsen.

Også derfor må klagen afvises.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Mads Sandemann, Maria Becher Trier og Marlene Borst Hansen.

Klageberettigelse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det for hold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen er indgivet af [Klager], der har klaget på egne vegne og på vegne af sin ægtefælle.

[Klager] er nævnt i den påklagede artikel og har derfor retlig interesse i, at sagen behandles.

[Klager] har ikke dokumenteret, at han kan klage på vegne af sin ægtefælle.

Klagen behandles derfor alene i forhold til [Klager].

Pressenævnet bemærker hertil, at nævnet finder, at [Klager] har retlig interesse i at få behandlet sin klage over artiklens omtale af hans ægtefælles tidligere forhold til den drabsdømte [Den drabsdømte].

God presseskik

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder en ukorrekt oplysning, samt at den udgør en krænkelse af hans privatlivs fred.

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet i artiklen har oplyst, at hans ægtefælle har været kæreste med [Den drabsdømte], hvilket [Klager] har anført ikke er sandt, da hans ægtefælle aldrig har mødt [Den drabsdømte].

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager]s ægtefælle ved flere tilfælde har udtalt sig offentligt om sin tidligere relation til [Den drabsdømte], og at hun i den forbindelse bl.a. har oplyst, at hun og [Den drabsdømte] elskede hinanden, at hun fik en tatovering for at forene deres kærlighed, og at hun havde spurgt ham, om han ville giftes med hende.

I forlængelse heraf finder nævnet, at artiklens oplysning om, at [Klager]s ægtefælle har været kæreste med [Den drabsdømte], har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet i artiklen har bragt en række agtelsesforringende udsagn om hans ægtefælle, hvilket udgør en krænkelse af privatlivets fred.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre.

Til støtte for sin klage har [Klager] anført, at han og hans ægtefælle klart meldte ud på deres bryllupsdag, at de ikke ønsker ægtefællens identitet oplyst, hvorfor ægteparret kategorisk har nægtet at udtale sig til pressen herom.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager] invitererede pressen, herunder en fotograf, til at overvære sit bryllup.

Nævnet har endvidere lagt til grund, at [Klager]s ægtefælle ved flere forskellige sammenhænge og på flere forskellige måder har optrådt frivilligt i medierne.

Pressenævnet finder, at hun derfor, i lighed med [Klager] selv, må betragtes som værende en offentlig person.

Pressenævnet bemærker, at [Klager]s ægtefælle hverken er identificeret ved navn eller billede i artiklen.

Pressenævnet finder, at det har almen interesse at omtale, at to offentlige personer har indgået ægteskab.

Nævnet finder endvidere, at [Klager] ved at invitere pressen til sit bryllup med en i offentligheden kendt person måtte forvente, at pressen ville bringe omtale af hende.

Nævnet finder derfor, at måden hvorpå Ekstra Bladet har omtalt [Klager]s ægtefælle i artiklen ikke kan betragtes som værende i strid med god presseskik.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 5. april 2022