Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0820

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0820

Medier skal ikke hindre tilgængeligheden af artikler om ugebladssagen

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021.

Artiklerne omtalte ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne.

Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Berlingske har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere ti artikler vedrørende den såkaldte ”[Ugeblad]-sag”, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

Artiklerne blev bragt i perioden fra den 19. september 2016 til den 19. februar 2020 af Berlingske på netavisen berlingske.dk.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Berlingske bragte fra den 19. september 2016 til den 19. februar 2020 ti artikler vedrørende [Ugeblad]-sagen med omtale af navnlig [Klager]s straffedom i forbindelse med sagen.

Som eksempel bragte Berlingske den 24. november 2016 artiklen ” [Ugeblad]-sagen er afgjort: [Person A] og tys-tys-kilden skal i fængsel ” med følgende underrubrik

”Byretten i Glostrup har afsagt dom i [Ugeblad]-sagen mod de seks tiltalte, som har stået anklaget for uberettiget at have snaget i kendte og kongeliges kreditkortinformationer.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Dommeren i Retten i Glostrup har netop læst dommen mod de seks tiltalte i [Ugeblad]-sagen op.

Fem af de tiltalte idømmes straffe, og en enkelt frikendes.

Dommen lyder

Umiddelbart efter domsafsigelsen mødte [Person A] - der er en af sagens absolutte hovedpersoner - et massivt presseopbud foran Retten i Glostrup

»Jeg er er selvfølgelig skuffet, jeg havde håbet på frifindelse, det fik jeg ikke.

Jeg er også sådan skruet sammen, at jeg respekterer retssystemet og en dommers afgørelse.

Nu vil jeg gerne sammen med min - må jeg have lov at sige - fortræffelige advokat, [Advokat 1], bruge de næste to uger på at overveje, om vi skal anke,« sagde [Person A] og lovede i øvrigt, at hans følgere på Twitter ville få besked om anken som de første.

Hvordan har du det med dommen?

»Ville jeg gerne være frifundet?

Ja.

Accepterer jeg at vi har et retssystem?

Ja.

Omvendt har jeg det også sådan, at den her sag ligger ni år tilbage - det er ikke en undskyldning - men jeg har også behov for at komme videre med mit liv,« sagde [Person A] som det sidste, og svarede ikke på et spørgsmål om, hvorvidt han efter sin egen mening havde begået fejl i hele sagen.

Havde strategi klar

Hverken før, under eller efter retssagen har tys-tys-kilden, [Klager] kommenteret sagen.

Der var også hans forsvarer [Advokat 2], der forklarede hvorfor, de valgte at anke dommen

»Vi havde gjort os klart, at hvis det blev en ren ubetinget frihedsstraf, så ville vi anke den,« sagde [Advokat 2] som også mente, at straffen var hård, eftersom [Klager] aldrig tidligere har været dømt.

Din klient har ikke afgivet forklaring under retssagen, var det en rigtig strategi?

»Det har bestemt ikke været dumt, at han ikke har afgivet forklaring i retten.

Jeg lægger altid en strategi for forsvaret, og vi har trods alt fået medhold i noget og fået barberet straffen ned.

Nu går vi efter at få gjort straffen betinget, eller at han slet ikke skal dømmes,« forklarede [Advokat 2].

Bog fik skandale til at rulle

Sagen om [Ugebladet]s kreditkortkilde har været længe undervejs, siden ugebladets tys-tys-kilde blev offentligt kendt i 2014.

Den blev fra første færd udråbt til skandale i BT, som var først med historien om, at dele af [Person C]s roman, »Livet, det forbandede«, havde hold i virkeligheden.

Og at redaktionen på [Ugebladet] fra 2008 og fire år frem havde betalt en systemoperatør hos PBS/NETS for løbende at levere kendte og kongeliges kreditkortoplysninger.

[Person C] kom i samme periode til [Ugebladet] som praktikant og faldt hurtigt ind i en rolle som den hårde hund på Danmarks dengang mest vovede af de kulørte ugeblade.

Ikke desto mindre blev [Person C] fyret, mens [Person D] var chefredaktør på ugebladet.

Chefredaktøren udtrykte også i mails bekymring for, om fyringen af [Person C] var et farligt træk.

»Jeg kender [Person C] godt nok til at vide, at han har gemt tonsvis af dokumentation,« skrev [Person D] blandt andet i en mail udgiverdirektøren i Aller Media A/S, [Person E].

Selve retssagen var berammet til op mod 20 retsdage og har kørt ved byretten i Glostrup siden 9. september, hvor senioranklager [Anklageren] først fremlagde sine påstande mod de seks tiltalte.

Alle seks tiltalte i sagen har nægtet sig skyldige.

De har alle været tiltalt for »uberettiget at have skaffet sig adgang« til oplysninger – eller for at have medvirket til det – 662 gange om »ikke under 135« kendte og kongelige personer ifølge anklagerne.

En del af sagen blev dog allerede afgjort i august.

Her blev to tidligere ledende medarbejdere, [Person F] og [Person G], på [Ugebladet] idømt betingede fængselsstraffe på hver seks måneders fængsel, efter de begge havde tilstået deres del i sagen.

Både [Person G] og [Person F] har vidnet mod deres tidligere kolleger og overordnede i sagen mod de sidste seks tiltalte.

Derudover har Aller Media A/S, som har det selskabsretlige ansvar for [Ugebladet], accepteret en bøde på 10 mio. kroner.

Koncernens administrerende direktør, [Person H], har torsdag morgen meldt ud i en pressemeddelelse, at Aller ikke vil kommentere rettens afgørelse.

»Det langstrakte forløb har haft konsekvenser både for Aller Media A/S som virksomhed og for koncernens medarbejdere, og vi kan kun gisne om, hvor hårdt det har og må være for de personer, der senere i dag skal modtage domsafsigelsen,« er [Person H] citeret for at sige i pressemeddelelsen

»Sagen er dybt beklagelig.

De beskrevne forhold, der i en periode fandt sted på [Ugebladet], er helt uacceptable, og som koncern vedkendte vi os tidligt i forløbet det selskabsretslige ansvar og accepterede en bøde i forbindelse hermed.

Samtidigt må vi også anerkende, at hele forløbet har haft store konsekvenser for de tiltalte, og vi vælger derfor af respekt for disse ikke at vurdere eller kommentere på rettens afgørelse – uanset udfaldet.«”

De øvrige ni påklagede artikler omhandler ligeledes [Ugeblad]-sagen med lignende omtale af [Klager]s straffedom samt de efterfølgende civile søgsmål om erstatning.

Det drejer sig om følgende artikler

[Klager] rettede den 9. december 2021 henvendelse til Berlingske med anmodning om anonymisering eller afindeksering af artiklerne.

Berlingske afviste den 22. februar 2022 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Berlingskes afvisning er modtaget i Pressenævnet den 3. marts 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Berlingske har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.

I den forbindelse har [Klager] navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen.

[Klager] har uddybende anført, at han ikke har haft et ”rigtigt” job siden sagens udspring, og at det er særdeles angstprovokerende at blive konfronteret med sagen.

Det gælder både i forbindelse med jobsøgning, men også generelt, fordi artiklerne kan søges frem ved en søgning på hans navn.

[Klager] har oplyst, at sagen startede i 2014, at der faldt dom i 2016, og at afsoningen af hans fængselsstraf sluttede for over tre år siden.

Ligeledes er de civile sager afsluttet med frifindelse.

[Klager] har endvidere oplyst, at Børsen og fagbladet Journalisten har imødekommet hans ønske om at hindre tilgængeligheden af artiklerne om sagen ved at anonymisere hans navn og erstatte det med ”tys-tys-kilden”.

Ligeledes nævner Politiken ikke [Klager]s navn, men omtaler ham som ”tys-tys-kilden”.

2.2 Berlingskes synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

Berlingske har afvist, at der er grundlag for at hindre tilgængeligheden af artiklerne.

I den forbindelse har Berlingske henvist til, at [Ugeblad]-sagen er den største medieskandale i Danmark i nyere tid, hvor [Ugebladet] kompromitterede især kendte personers ret til et privatliv og dybt private oplysninger ved at skaffe sig adgang til deres kreditkortoplysninger fra Nets for at lave sladderhistorier.

[Klager] var som ”tys-tys-kilden” sammen med [Ugebladet]s daværende chefredaktør [Person A] de helt centrale personer i den historiske mediesag og kriminalsag, og de to fik også sagens hårdeste straffe.

[Klager] fik den hårdeste straf i sagen, da han som ansat hos [IT-virksomheden], der løste opgaver for Nets, ”fodrede” [Ugebladet]s journalister med dybt krænkende og private kreditkortoplysninger om talrige personer, heriblandt prins Joachim og prinsesse Marie i forbindelse med deres bryllupsrejse i 2008.

Berlingske finder det paradoksalt, at [Klager], som blev idømt en lang fængselsstraf på halvandet år for at have krænket andres privatliv, nu forventer ekstraordinær beskyttelse af sin egen identitet ved at kræve den fjernet fra allerede offentliggjorte artikler.

[Ugeblad]-sagen havde og har betydelig samfundsmæssig relevans.

Sagen satte fokus på mediers krænkelse af privatliv og potentielle misbrug af borgeres private oplysninger, ligesom den satte fokus på borgernes datasikkerhed, som [Klager] aktivt kompromitterede med sine kriminelle gerninger.

[Ugeblad]-sagens betydning for samfundet, mediernes etik og borgernes digitale sikkerhed blev og er til dato enorm, og en række af de dømte må derfor leve med den offentlige omtale af deres rolle i sagen, af de forbrydelser de i den forbindelse begik.

Hertil kommer vigtigst og mest principielt, at det vil være dybt problematisk for mediers og andres mulighed for samfundsrelevant historieskrivning, hvis kravet imødekommes.

Berlingske har henvist til ordlyden i punkt B.

8 i de vejledende regler for god presseskik, hvor det fremgår, at ”efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt”, og Berlingske finder det ikke rimeligt, hvis tilgængeligheden skal hindres i denne eller tilsvarende sager.

Såfremt anonymisering eller afindeksering kræves i den konkrete sag, åbnes der en ”ladeport for revisionistisk omskrivning” af historiens store og principielt afgørende kriminalsager, og det vil komme til at skabe tvivl omkring, hvem der ikke længere må omtales ved navn.

Det er afgørende, at omstændighederne omkring alvorlige og samfundsmæssigt betydende sager kan omtales og behandles frit af publicistiske medier.

Berlingske afviser således [Klager]s anmodning med den største grad af alvor og principfasthed.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Mads Sandemann, Maria Becher Trier og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Berlingske har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne med omtale af [Ugeblad]-sagen.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder blandt andet omtale af straffedommene i [Ugeblad]-sagen, hvor [Klager] og seks medarbejdere hos [Ugebladet], herunder journalister og daværende chefredaktør [Person A], blev idømt fængselsstraffe for at have skaffet sig adgang til kreditkortoplysninger om kendte personer.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i november 2016 blev idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør hos [IT-virksomheden] at have skaffet oplysninger om kendte personer og solgt dem til [Ugebladet].

[Klager] har til støtte for klagen navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen, og at det ville være tilstrækkeligt at benævne ham som ”tys-tys-kilden”.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne med omtale af [Klager]s dom indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Berlingske har afvist anmodningen om at anonymisere eller afindeksere artiklerne omkring fem og et halvt år efter dommens afsigelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der er tale om forhold af væsentlig offentlig interesse, samt at [Klager] i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør hos [IT-virksomheden].

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Berlingske for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.

Afgjort den 5. april 2022

-

Tidligere chefredaktør på [Ugebladet], [Person A], straffes med et års fængsel og tre måneder.

Tre måneder skal afsones med det samme, mens resten af straffen gøres betinget.

[Person A] er også idømt 200 timers samfundstjeneste.

-

Tys-tys-kilden, [Klager], modtog den hårdeste straf af de tiltalte.

Han straffes med fængsel i et år og seks måneder, og der beslaglægges 365.000 kroner fra [Klager].

-

Tidligere [Ugeblad]-journalist [Person B] straffes med betinget fængsel i fire måneder.

-

Tidligere [Ugeblad]-journalist [Person C] straffes med fire måneders betinget fængsel og samfundstjeneste i 100 timer.

-

Chefredaktør [Person D], der undlod at ophøre samarbejdet med tys-tys-kilden, kendes skyldig og straffes med ét års betinget fængsel og vilkår om 200 timers samfundstjeneste.

-

[Person E], [Ugebladet]s konstituerede chefredaktør i første halvdel af 2009 og udgiverdirektør i Aller, frifindes

-

” [Person A] afhøres i [Ugeblad]-sagen: Vi betalte sorte penge til adskillige kendte danskere ” af 19. september 2016

-

” Tys-tys kilden anker dom på stedet ” af 24. november 2016

-

” Tidligere chefredaktør efter dom i [Ugeblad]-sagen: »Jeg ville gøre det igen« ” af 24. november 2016

-

” Nets: Afluring af kreditkort ikke mulig i dag ” af 24. november 2016

-

” [Ugeblad]-sagen: Mangel på etik fik sin konsekvens ” af 24. november 2016

-

” Aller og ekschefer frifindes for bestikkelse i [Ugeblad]-sag ” af 17. februar 2017

-

” Landsret afviser erstatning til [Person I] i [Ugeblad]-sag ” af 21. februar 2019

-

” [Person I] anker [Ugeblad]-sag til Højesteret ” af 13. juni 2019

-

” Højesteret skal afgøre erstatning i [Ugeblad]-sag ” af 19. februar 2020