Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0816

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0816

Medier skal ikke hindre tilgængeligheden af artikler om ugebladssagen

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021.

Artiklerne omtalte ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne.

Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Finans har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere ni artikler vedrørende den såkaldte ”[Ugeblad]-sag”, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

Artiklerne blev bragt i perioden fra den 29. august 2016 til den 9. april 2021 af Finans på netavisen finans.dk

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Finans bragte i perioden fra den 29. august 2016 til den 9. april 2021 ni artikler vedrørende [Ugeblad]-sagen med omtale af navnlig [Klager]s straffedom i forbindelse med sagen.

Som eksempel bragte Finans den 9. september 2016 artiklen ” Andet slag i [Ugeblad]-sagen indledes med tys-tys-kilden ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Ugeblad]-sagens anden del indledes i dag.

Tys-tys-kilden er første mand til at indtage vidneskranken.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Efter mere end to års ventetid og to uger efter første omgang i retten, der udløste en millionbøde til Aller Media og betingede domme til to tidligere [Ugeblad]-chefer, indledes anden del - og det helt store slag - i [Ugeblad]-sagen i dag.

Her tager Retten i Glostrup hul på den første af i alt 20 retsdage i sagen, hvor flere af sagens mest profilerede navne er på anklagebænken, og hvor flere kendisser undervejs skal afgive forklaring.

Hvor første del af retssagen kørte som tilståelsessager, så nægter de tiltalte i den resterende del af opgøret sig skyldige.

På anklagebænken er de tre tidligere chefredaktører på [Ugebladet] [Person A], [Person B] og [Person C], den såkaldte tys-tys-kilde og de to de forhenværende journalister på ugebladet [Person D] og [Person E].

Og netop tys-tys-kilden, [Klager], som qua sit job som systemoperatør i PBS/[IT-virksomheden] formidlede kreditkortoplysninger til [Ugebladet], er efter planen første mand til at indtage vidneskranken.

”Han er sat på til at vidne første dag, men det er ikke afklaret endnu, om han eventuelt vil vente, fordi der kom nyt materiale så sent som i går (tirsdag, red.), som vi ikke har gennemgået endnu,” skriver hans forsvarsadvokat [Advokaten] i en mail til MediaWatch.

Advokaten fortæller, at han selv og tys-tys-kilden ser frem til at komme i gang med sagen.

Tys-tys-kilden er tiltalt efter den såkaldte hackingparagraf og for at have skaffet sig ”uberettiget adgang til en andens oplysninger eller programmer” om 163 kendte.

135 af gangene udleverede han ifølge anklageskriftet oplysningerne til [Ugebladet].

Samlet foretog han 523 søgninger i databaser, som han ”ikke havde legitim adgang til,” mener anklageren.

[Ugebladet] betalte ifølge anklageskriftet alt i alt tys-tys-kilden 430.000 kr. Dem ser anklageren som bestikkelse og kræver beløbet konfiskeret.

Tys-tys-kilden erkender at have videregivet de fortrolige kreditkortoplysningerne til [Ugebladet], men han nægter sig skyldig i anklagen om at have skaffet sig ”uberettiget adgang til en andens oplysninger eller programmer.

”

”Et afgørende moment er for os, om han er gået ud over de beføjelser, han har haft qua sig arbejde, idet der så efter vores opfattelse ikke er tale om hacking,” skriver [Advokaten].

Advokaten frygter ikke, at de tre domme til Aller Media og de to tidligere [Ugeblad]-chefer får betydning.

”De tre domme ændrer ikke noget for os, men har nok større betydning for de øvrige.

Min klient vil blive bedømt på baggrund af, hvad han faktisk har gjort og ikke gjort,” siger han.

Også de to tidligere journalister på [Ugebladet] [Person E] og [Person D] skal afhøres i løbet af sagen.

De erkender begge, at de havde den direkte kontakt med tys-tys-kilden, men nægter sig skyldige i anklagerne mod dem.

De tre tidligere chefredaktører på ugebladet [Person A], [Person B] og [Person C] er hhv.

tiltalt for bl.a. at have indgået aftale med tys-tys-kilden om betaling for hans søgninger, medvirket til samarbejdet og betalingen og videreføre samarbejdet med ham.

I vidneskranken vil efter alt at dømme også sidde de to tidligere chefer på ugebladet, som altså er blevet dømt.

Og det faktum, at de er dømte i sagen og ikke tiltalte, har den konsekvens, at de vil være forpligtet til at svare på spørgsmål.

Som tiltalt er man ikke forpligtet ”til at lægge løkken om egen hals,” som sagens anklager [Anklageren] formulerede det, da tilståelsessagerne blev afgjort i slutningen af august.

Som almindelige vidner har man derimod pligt til at udtale sig.

”

De øvrige otte påklagede artikler omhandler ligeledes [Ugeblad]-sagen med lignende omtale af [Klager]s straffesag samt de efterfølgende civile søgsmål om erstatning.

Det drejer sig om følgende artikler

Den 11. december 2021 rettede [Klager] henvendelse til Finans med anmodning om anonymisering eller afindeksering af artiklerne.

Finans afviste den 24. februar 2022 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Finans’ afvisning er modtaget i Pressenævnet den 25. februar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Finans har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.

I den forbindelse har [Klager] navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen.

[Klager] har uddybende anført, at han ikke har haft et ”rigtigt” job siden sagens udspring, og at det er særdeles angstprovokerende at blive konfronteret med sagen.

Det gælder både i forbindelse med jobsøgning, men også generelt, fordi artiklerne kan søges frem ved en søgning på hans navn.

[Klager] har oplyst, at sagen startede i 2014, at der faldt dom i 2016, og at afsoningen af hans fængselsstraf sluttede for over tre år siden.

Ligeledes er de civile sager afsluttet med frifindelse.

[Klager] har endvidere oplyst, at fagbladet Journalisten har imødekommet hans ønske om at hindre tilgængeligheden af artiklerne om sagen ved at anonymisere hans navn og erstatte det med ”tys-tys-kilden”.

Ligeledes nævner Politiken ikke [Klager]s navn, men omtaler ham som ”tys-tys-kilden”.

2.2 Finans’ synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

Finans har afvist, at der er grundlag for at hindre tilgængeligheden af artiklerne.

I den forbindelse har Finans henvist til, at [Klager] var en af de absolutte hovedpersoner i [Ugeblad]-sagen, og at der er tale om en yderst relevant sag af væsentlig samfundsmæssig interesse.

Finans har anført, at [Klager] var kilden til afsløring af enkeltpersoners privatliv, da han udleverede fortroligt materiale om kongelige og andre kendte personers opholdssteder.

Sagen var med god grund eksponeret voldsomt i medierne i forbindelse med afsløringen af [Klager]s virksomhed og den efterfølgende straffesag.

Finans fulgte i lighed med andre medier [Ugeblad]-sagen intenst, og efter domsafsigelsen blev navne, stillinger og de enkeltes strafudmåling offentliggjort.

Disse oplysninger var og er fortsat relevante, og de kan fortsat i uændret form via søgemaskiner tilgås i vores onlinearkiv.

I videst muligt omfang ønsker Finans at holde onlineversionen autentisk og tilgængelig som historisk kildemateriale, herunder identiteten på de involverede i sagen.

Artiklerne kan således kun i ganske særlige og velbegrundede tilfælde gøres utilgængelige ved afindeksering, eller enkeltpersoner kan anonymiseres, selv om det betyder en ændring af den oprindelige artikel.

Der er tale om oplysninger, som var og stadig er yderst relevante for enhver, som i historiens lys interesserer sig for denne spektakulære sag, der også rummer højst relevante oplysninger om indtil da uset ulovlige indsamling og videregivelse af private oplysninger.

Finans har anerkendt, at oplysningerne i de pågældende artikler kan være følsomme og generende for [Klager], men vurderer dog ikke, at der er tale om private oplysninger, da oplysningerne var og stadig er af betydelig offentlig interesse.

Endelig har Finans anført, at det ikke kan føre til anden afgørelse, at andre medier har imødekommet [Klager]s anmodning, idet det er den ansvarshavende redaktør for det enkelte medie, som afgør mediets indhold uden skelen til andre mediers handlemåde.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Mads Sandemann, Maria Becher Trier og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Finans har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne med omtale af [Ugeblad]-sagen.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder blandt andet omtale af straffesagen i [Ugeblad]-sagen, hvor [Klager] og seks medarbejdere hos [Ugebladet], herunder journalister og daværende chefredaktør [Person A], blev idømt fængselsstraffe for at have skaffet sig adgang til kreditkortoplysninger om kendte personer.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i november 2016 blev idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør hos [IT-virksomheden] at have skaffet oplysninger om kendte personer og solgt dem til [Ugebladet].

[Klager] har til støtte for klagen navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen, og at det ville være tilstrækkeligt at benævne ham som ”tys-tys-kilden”.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne med omtale af [Klager]s dom indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Finans har afvist anmodningen om at anonymisere eller afindeksere artiklerne omkring fem og et halvt år efter dommens afsigelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der er tale om forhold af væsentlig offentlig interesse, samt at [Klager] i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør hos [IT-virksomheden].

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Finans for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.

Afgjort den 5. april 2022

-

” [Person F] afviser kendskab til tys-tys-kilde ” af 29. august 2016

-

” [Person B]: Jeg vidste ikke noget om nogen kilder ” af 22. september 2016

-

” Forsvarere revser anklagers strafpåstand i [Ugeblad]-sag ” af 4. november 2016

-

” Aller og ekschefer frifindes for bestikkelse i [Ugeblad]-sag ” af 17. februar 2017

-

” Landsret afviste erstatning til [Person G] i [Ugeblad]-sag ” af 21. februar 2019

-

” Politiker sænker krav om erstatning i [Ugeblad]-sag ” af 12. oktober 2019

-

” Højesteret skal afgøre erstatning i [Ugeblad]-sag ” af 19. februar 2020

-

” Kendisser har tabt erstatningssag mod [Ugeblad]: »Det er helt sort« ” af 9. april 2021