Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0814

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0814

Medier skal ikke hindre tilgængeligheden af artikler om ugebladssagen

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021.

Artiklerne omtalte ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne.

Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere 34 artikler vedrørende den såkaldte ”[Ugeblad]-sag”, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

Artiklerne blev bragt i perioden fra den 19. juni 2014 til den 19. februar 2020 af Ekstra Bladet på netavisen ekstrabladet.dk.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Ekstra Bladet bragte i perioden fra den 19. juni 2014 til den 19. februar 2020 34 artikler vedrørende [Ugeblad]-sagen med omtale af navnlig [Klager]s straffedom i forbindelse med sagen.

Som eksempel bragte Ekstra Bladet den 24. november 2016 artiklen ” Dom i [Ugeblad]-sagen: [Person A] skal i fængsel ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Mens [Person A] skal i fængsel, så har flere af de tiltalte fået betingede fængselsstraffe.

Her kan du se alle dommene blive læst op”

Af artiklen fremgår følgende

”Dommene i Danmarks største medieskandale [Ugeblad]-sagen er netop faldet.

Her blev det bestemt, at [Person A] skal straffes i et år og tre måneder.

Han får tre måneders ubetinget fængsel og et år betinget.

Det betyder, at [Person A] skal ind at afsone.

Den anden chefredaktør [Person B] har fået en betinget fængselsstraf på et år.

Tys-tys-kilden [Klager] skal i fængsel i et år og seks måneder - ubetinget.

De to journalister [Person C] og [Person D] får fængsel i fire måneder.

Men begge er betinget.

[Person E], der var konstitueret chefredaktør i et halvt år af 2009, frifindes som den eneste.

Der konfiskeres 365.503 kroner fra [Klager], som er det beløb, han har fået udbetalt af [Ugebladet].

Alle tiltalte bortset fra den frifundne skal betale sagens omkostninger.

- Retten fandt det bevist, at den 53-årige tidligere chefredaktør ([Person A] red.) og den tidligere [IT-virksomheden]-operatør ([Klager] red.) i juni 2008 indgik aftale om, at operatøren løbende skulle skaffe sig adgang til kendte personers kreditkortoplysninger i systemer hos PBS/Nets og sende disse oplysninger til to journalister på [Ugebladet], og at han som betaling for oplysningerne skulle have 10.000 kr. om måneden 'sort', skriver retten på sin hjemmeside.

Om selve strafudmålingen står der i dommen

- Retten har ved straffens udmåling for disse tiltalte bl.a. lagt vægt på omfanget og karakteren af det strafbare forhold, at det var dem, der i 2008 indgik aftalen, og at aftalen indebar en systematisk overvågning af en lang række offentligt kendte personers færden og dermed en betydelig krænkelse af disse personer og et brud på den grundlæggende tillid, offentligheden må have til håndteringen af private personers betalingsoplysninger.

”

Til artiklen er indsat en video, hvor dommeren læser domsafsigelsen op, samt en video med [Person A]s reaktion efter dommen.

De øvrige 33 påklagede artikler omhandler ligeledes [Ugeblad]-sagen med lignende omtale af [Klager]s straffedom samt de efterfølgende civile søgsmål om erstatning.

Fem af artiklerne indeholder en video fra domsafsigelsen i straffesagen.

Det drejer sig om følgende artikler

Den 8. december 2021 rettede [Klager] henvendelse til Ekstra Bladet med anmodning om anonymisering eller afindeksering af artiklerne.

Ekstra Bladet afviste den 22. februar 2022 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Ekstra Bladets afvisning er modtaget i Pressenævnet den 22. februar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.

I den forbindelse har [Klager] navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen.

[Klager] har uddybende anført, at han ikke har haft et ”rigtigt” job siden sagens udspring, og at det er særdeles angstprovokerende at blive konfronteret med sagen.

Det gælder både i forbindelse med jobsøgning, men også generelt, fordi artiklerne kan søges frem ved en søgning på hans navn.

[Klager] har oplyst, at sagen startede i 2014, at der faldt dom i 2016, og at afsoningen af hans fængselsstraf sluttede for over tre år siden.

Ligeledes er de civile sager afsluttet med frifindelse og senest den 4. februar 2022.

[Klager] har endvidere oplyst, at fagbladet Journalisten har imødekommet hans ønske om at hindre tilgængeligheden af artiklerne om sagen ved at anonymisere hans navn og erstatte det med ”tys-tys-kilden”.

Ligeledes nævner Politiken ikke [Klager]s navn, men omtaler ham som ”tys-tys-kilden”.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

Ekstra Bladet har afvist, at der er grundlag for at hindre tilgængeligheden af artiklerne.

I den forbindelse har Ekstra Bladet henvist til, at [Klager] var ansat systemoperatør hos [IT-virksomheden] i perioden fra 2008 til 2012, og at han gennem sin stilling uberettiget udnyttede sin adgang til data, idet han via EDB-systemer hos PBS/Nets skaffede sig oplysninger om private betalingskorttransaktioner.

Han fremskaffede på denne måde oplysninger om en række kendte personer, herunder skuespillere og politikere, som han videregav til [Ugebladet], mod at [Ugebladet] løbende betalte ham herfor.

Ekstra Bladet har anført, at blandt andre Prins Joachim, [Person H], [Person I], [Person G], [Person J], [Politiker A], [Politiker B], [Ægteparret] var omfattet af [Klager]s overvågning, og at [Klager]s misbrug af oplysninger var systematisk og omfattende og foregik over en længere periode.

[Ugeblad]-sagen blev gennem mange år omtalt løbende og massivt i samtlige landsdækkende medier og i alle landsdækkende TV- og radioprogrammer.

Der er tale om en historisk sag, som havde betydelig samfundsmæssig og offentlig interesse, og som rejste en række principielle spørgsmål.

Først og fremmest havde der ikke i Danmark tidligere været tilsvarende sager om mediers udnyttelse af oplysninger fremskaffet ved hacking.

Sagen vakte derfor stor offentlig og politisk opmærksomhed og gav blandt andet anledning til en omfattende debat om pressens arbejdsmetoder, pressens pligt til at overholde de presseetiske regler og lovgivningen om beskyttelsen af privatlivets fred mv.

Endvidere gav sagen også anledning til en generel debat om pressens anvendelse af såkaldte "tiphonorarer" til kilder.

Ekstra Bladet har hertil anført, at Pressenævnet i den forbindelse opfordrede "pressen til selv at tage spørgsmålet om betalte kilder op og overveje, om der er behov for at fastsætte nærmere bestemmelser herom i de vejledende regler om god presseskik, som vedtages af pressen selv".

Pressenævnets tilkendegivelse udsprang af den debat om mediers honorering af kilder, som [Ugeblad]-sagen havde skabt.

Endelig gav sagen anledning til en omfattende politisk debat, herunder vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt lovgivningen om datasikkerhed var tilstrækkelig, og spørgsmålet om, hvorvidt sanktionerne for krænkelser af privatlivets fred mv. skulle skærpes i lovgivningen.

I forhold til straffesagen har Ekstra Bladet anført, at sagen blev kendt i offentligheden i maj/juni 2014, og at [Klager] den 6. maj 2014 blev sigtet efter straffelovens § 263 om hacking, som har en strafferamme på op til seks år, hvis hackingen er foregået under særligt skærpende omstændigheder, eller hvis der er tale om en overtrædelse af mere systematisk eller organiseret karakter.

Ekstra Bladet har hertil anført, at [Klager] under sagen anmodede om, at der blev nedlagt navneforbud, men at Retten i Glostrup afviste dette med henvisning til "omstændighederne omkring sigtelsens grovhed og den meget betydelige mediebevågenhed og samfundsmæssige interesse i sagen om [Ugebladet]".

I juli 2016 blev der rejst tiltale mod otte personer, herunder [Klager] og Aller Media A/S ([Ugebladet]).

Der blev afsat 20 retsdage til sagen fra den 9. september til den 24. november 2016, og straffesagen blev omtalt indgående i alle medier.

Den 24. november 2016 blev [Klager], der modtog den hårdeste dom, idømt halvandet års ubetinget fængsel, hvilket Østre Landsret under ankesagen stadfæstede i landsrettens dom af den 8. august 2017.

Aller Media A/S blev under sagen idømt en bøde på ti mio. kr., hvilket ligeledes understreger sagens omfang og alvor.

I forhold til de civile søgsmål har Ekstra Bladet anført, at advokaten for 19 af de overvågede personer, som [Klager] havde indhentet oplysninger om, stævnede Aller Media A/S i 2017 med krav om betaling af godtgørelse på i alt seks mio. kr., herunder blev der også indledt en civil retssag mod [Klager] med krav om betaling af godtgørelse.

De civile sager om de forurettedes økonomiske krav, og ankesagerne vedrørende disse krav blev i de kommende år løbende omtalt i medierne.

Som også anført af [Klager] blev den sidste civile retssag i sagskomplekset afsluttet den 4. februar 2022.

I forhold til [Klager]s anmodning om anonymisering eller afindeksering har Ekstra Bladet generelt bemærket, at det af de presseetiske reglers punkt B.

8 fremgår, at et medie "kan" hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte oplysninger "i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt”.

Punkt B.

8 skal i overensstemmelse med reglens baggrund og forarbejder efter Ekstra Bladets opfattelse forstås således, at Ekstra Bladet har en vid adgang til at skønne over, hvorvidt anmodninger om sletning mv. skal imødekommes, og at Pressenævnet kun undtagelsesvist og kun i helt særlige tilfælde bør tilsidesætte dette redaktionelle skøn.

Pressenævnets praksis er efter mediets opfattelse i overensstemmelse hermed.

Ekstra Bladet har til støtte for afvisningen af [Klager]s anmodning om anonymisering eller afindeksering lagt vægt på, at [Klager] blev idømt halvandet års ubetinget fængsel, at der var tale om en alvorlig og grov overtrædelse af straffeloven, som foregik over en længere årrække og for egen vindings skyld.

Hertil kommer, at sagen er af væsentlig samfundsmæssig og offentlig interesse, at sagen er enestående i danske mediers historie, og at sagen har rejst en omfattende og væsentlig offentlig, politisk og juridisk debat.

Ekstra Bladet har endvidere henvist til, at punkt B.

8 er møntet på artikler og oplysninger af ældre dato, og dermed artikler offentliggjort for så lang tid siden, at det i en given situation nu ikke længere er rimeligt, at oplysningerne er tilgængelige.

[Ugeblad]-sagen og de konkrete artikler er af nyere dato, idet straffesagen mod [Klager] blev afsluttet i 2016, hvorefter der verserede længerevarende civile erstatningssager mod ham og andre involverede, som løbende blev omtalt i medierne, indtil sagerne blev afsluttet i 2020-2022.

Sagen har således været ganske aktuel i de senere år - helt frem til [Klager]s indgivelse af klagen til Pressenævnet og er det fortsat.

Sagen har så sent som i 2020-2021 givet anledning til offentlig debat (og gør det fortsat), idet [Klager], der under straffesagen var idømt halvandet års ubetinget fængsel for hacking mv. i de civile sager, blev frifundet af Højesteret for alle økonomiske krav om godtgørelse mv. - hvilket for mange var uforståeligt.

[Klager] er også i forbindelse med afslutningen af de civile retssager fortsat blevet omtalt i medierne.

Idet [Ugeblad]-sagen vedrørte [Klager]s misbrug af sin stilling og hans uberettigede videregivelse af private oplysninger om kendte personer, indeholder artiklerne efter Ekstra Bladets opfattelse ikke ”følsomme eller private oplysninger” om ham.

Ekstra Bladet har med henvisning til ordlyden i B.

8 ”i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt” samt til notat af 16. juni 2016 fra Danske Medier og Dansk Journalistforbund

”Endelig indgår det i B.

8, at det faktisk er muligt at fjerne oplysningerne.

Deri ligger ikke kun at det skal være muligt at fjerne oplysningerne fra det pågældende digitalt medie, men også at fjernelsen fra dette medie i praksis hindrer tilgængeligheden af oplysninger.

Dette vil for eksempel ikke være tilfældet, hvis de pågældende oplysninger er så velkendte eller omtalt så mange steder, at mediets fjernelse af uden reel betydning”,

anført, at det ikke giver mening at pålægge et enkelt medie at begrænse den fortsatte offentliggørelse af oplysninger om sagen, idet oplysningerne om [Klager] og hans rolle i sagen har været omtalt så massivt gennem årene og er så udbredte.

Henset til den omfattende mediedækning af sagen i årene fra 2016 til 2022, giver det således ikke mening at afindeksere Ekstra Bladets artikler eller anonymisere [Klager].

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Mads Sandemann, Maria Becher Trier og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne med omtale af [Ugeblad]-sagen.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder blandt andet omtale af straffedommene i [Ugeblad]-sagen, hvor [Klager] og seks medarbejder hos [Ugebladet], herunder journalister og daværende chefredaktør [Person A], blev idømt fængselsstraffe for at have skaffet sig adgang til kreditkortoplysninger om kendte personer.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i november 2016 blev idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør hos [IT-virksomheden] at have skaffet oplysninger om kendte personer og solgt dem til [Ugebladet].

[Klager] har til støtte for klagen navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen, og at det ville være tilstrækkeligt at benævne ham som ”tys-tys-kilden”.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne med omtale af [Klager]s dom indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Ekstra Bladet har afvist anmodningen om at anonymisere eller afindeksere artiklerne omkring fem og et halvt år efter dommens afsigelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der er tale om forhold af væsentlig offentlig interesse, samt at [Klager] i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør hos [IT-virksomheden].

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.

Afgjort den 5. april 2022

-

” Her er tys-tys-kilden ” af 19. juni 2014

-

” Tys-tys-kilden tilstår alt ” af 19. juni 2014

-

” Sigtet [Ugeblad]-journalist: Så meget vidste [Person A] ” af 19. juni 2014

-

” [Ugeblad]s tys-tys-kilde får igen nej til navneforbud ” af 26. juni 2014

-

” Stemplet af mediebranchen: Her er [Person A]s fremtid ” af 2. november 2014

-

” Ny bog afslører: Sådan arbejdede tys-tys-kilden ” af 2. november 2014

-

” Otte tiltalt i [Ugeblad]-sagen ” af 6. juli 2016

-

” [Person A] tiltalt i [Ugeblad]-sag ” af 6. juli 2016

-

” Tre chefredaktører tiltalt i [Ugeblad]-sagen ” af 6. juli 2016

-

” Her er stjerneadvokaterne i [Ugeblad]-sagen: De skal forsvare [Person A] og co.

” af 7. juli 2016

-

” Så mange gange misbrugte [Ugebladet] dankort-oplysninger ” af 20. juli 2016

-

” [Person F] offer i [Ugeblad]-sagen: Det er skræmmende ” af 25. august 2016

-

” Operachefs ekskone døde af kræft: Rejste for at få luft men [Ugebladet] fulgte med ” af 4. oktober 2016

-

” Aller-direktør gav [Person A] godt råd i [Ugeblad]-sag: Drop ulovlige kilder ” af 13. oktober 2016

-

” Lige nu: Anklager i [Ugeblad]-sag: Alle skal dømmes ” af 3. november 2016

-

” Anklager i [Ugeblad]-sag: [Person A] skal to år i fængsel ” af 3. november 2016

-

" Anklagere afslutter [Ugeblad]-sagen med krav om straf til [Person A] og co.

” af 3. november 2016

-

” Dommedag for [Person A]: [Ugebladet] det hele på Ekstra Bladet ” af 24. november 2016

-

” [Person G]: Retfærdigt med hård straf til klassekammerat ” af 24. november 2016

-

” Dom i [Ugeblad]-sagen: Se kendelsen her ” af 24. november 2016

-

” Sladderkongens luksuscelle: Her skal han afsone ” af 25. november 2016

-

” Forsvarere raser over domsmands udtalelser i [Ugeblad]-sagen ” af 25. november 2016

-

” I (fod)lænker ” af 25. november 2016

-

” Sladderkongernes fald: Nu truer millionkrav ” af 26. november 2016

-

” [Person B] modtager sin dom i [Ugeblad]-sagen ” af 5. december 2016

-

” Højesteret: [Ugebladet]s overvågning er ikke grov chikane ” af 23. december 2016

-

” Politiker kræver formue af [Person A] og co.

” af 10. marts 2017

-

” Landsret stadfæster dom mod tys-tys-kilden ” af 8. august 2017

-

” Danmarkshistoriens største medieskandale: Nu kræver kendte milliongodtgørelse ” af 14. november 2017

-

” [Ugeblad]-sagen - Regnskab afslører kendissers millionkrav ” af 8. februar 2018

-

” Advokat til kendt politiker: Hvorfor skal du have mere end et voldtægtsoffer?

” af 23. februar 2018

-

” Kendte på stribe trækker sig fra retssag ” af 22. september 2018

-

” Højesteret skal afgøre erstatning i [Ugeblad]-sag ” af 19. februar 2020