Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0819

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0819

Anmodning om genoptagelse afvist

En kvinde klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hendes anmodning om at hindre tilgængeligheden af en artikel, som indeholder omtale af en straffesag mod hende.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at have afvist klagerens anmodning.

Klageren anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen.

Pressenævnets formand fandt, at klageren ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger i sagen.

Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnets formand at genoptage sagen.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2021-80-0750, [Klager] mod Fyens Stiftstidende, som nævnet traf afgørelse i den 1. marts 2022.

Sagen vedrørte [Klager]s klage over artiklen ”Skyldig i 28 lovovertrædelser: Kvinde idømt et års fængsel i sag om chikane mod rådmand” , som blev bragt på netavisen fyens.dk den 11. december 2018.

Ved kendelsen udtalte Pressenævnet ikke kritik af Fyens Stiftstidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre artiklens tilgængelighed.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, fordi hun mener, at Pressenævnet har truffet afgørelsen på et forkert grundlag.

1 Sagsfremstilling

[Klager] klagede den 29. november 2021 til Pressenævnet over artiklen ”Skyldig i 28 lovovertrædelser: Kvinde idømt et års fængsel i sag om chikane mod rådmand” .

Pressenævnet fandt ved kendelse af 1. marts 2022 i sag nr. 2021-80-0750 ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for tilsidesættelse af god presseskik.

I Pressenævnets kendelse af 1. marts 2022 hedder det blandt andet

”[…]

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at hun er meget ked af den påklagede artikel, og at hun har måttet skifte sit efternavn på grund af den.

Artiklen omtaler en tre år gammel straffesag mod [Klager].

Klager har oplyst, at en efterfølgende mentalundersøgelse fra 2020 har konkluderet, at hun var meget syg på gerningstidspunktet, da hun havde en psykose fra 2016 til 2020, og hun derfor tilhørte personkredsen, som omfattes af straffelovens § 16.

Hertil kommer, at Østre Landsret under ankesagen formildede [Klager]s straf, da retten vurderede, at der var tale om en forældremyndighedssag.

Alligevel bliver hun fortsat hængt ud på internettet, selvom hun altså var meget syg, da hun begik den beskrevne kriminalitet.

Artiklen er således yderst misvisende, ligesom Fyens Stiftstidende nægtede at lade [Klager] komme til genmæle i artiklen.

[Klager] har anført, at hun har udstået sin straf, men at hun ikke kan blive resocialiseret, så længe hun er hængt ud på internettet, hvorfor hun, på baggrund af de nytilkomne oplysninger om, at hun var syg på gerningstidspunktet, har anmodet om Pressenævnets hjælp til at få artiklen afindekseret.

Til Fyens Stiftstidendes bemærkninger under Pressenævnssagen har [Klager] medgivet, at hendes anmodning om afindeksering tidligere har været behandlet af Fyens Stiftstidende og af Pressenævnet, men at der er nytilkomne oplysninger i sagen.

[Klager] har henvist til ovenfor omtalte mentalundersøgelse samt til Østre Landsrets dom, som hun har fremsendt i kopi til Pressenævnet.

[Klager] har hertil anført, at Østre Landsret vurderede, at straffesagen i virkeligheden var en forældremyndighedssag og ikke en sag om chikane mod offentligt ansatte, som Fyens Stiftstidende misvisende har beskrevet.

Af den pågældende dom fremgår bl.a.

” […]

Tiltalte er ved Retten i [Bynavn]s dom af 11. december 2018 fundet skyldig i en lang række tilfælde af trusler, chikane, usande politianmeldelser og overtrædelser af tilhold […] begået kontinuerligt igennem perioden medio marts 2017 – ultimo juli 2018 over for et større antal personer, herunder polititjenestemænd og andre personer ansat i den offentlige forvaltning samt nærtstående familiemedlemmer.

I overensstemmelse med den retspsykiatriske erklæring må det lægges til grund, at tiltalte har befundet sig i en tilstand som omhandlet i straffelovens § 69, men heller ikke landsretten finder det formålstjenligt at idømme tiltalte andre foranstaltninger end almindelig straf.

[…]

Efter en samlet afvejning af på den ene side antallet, varigheden, hyppigheden og karakteren af forholdene og de følger, som truslerne og chikanen m.v. har haft for de forurettede […] og på den anden side baggrunden for tiltaltes handlinger, der bl.a. udsprang af en strid om forældremyndigheden vedrørende hendes søn, findes straffen at burde fastsættes til fængsel i 6 måneder.

[…]”

[Klager] har oplyst, at hun er ked af sine handlinger dengang, men at hun på daværende tidspunkt var meget syg af en forældremyndighedssag, hvilket hun har rettens ord for.

[Klager] har anført, at dette er væsentlige, nytilkomne oplysninger, som bør føre til en ny vurdering af hendes anmodning om afindeksering.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Afindeksering – punkt B.

8

Fyens Stiftstidende har indledningsvist bemærket, at sagen allerede er grundigt belyst i forbindelse med, at Pressenævnet i flere omgange har behandlet anmodninger fra [Klager] om at hindre den påklagede artikels tilgængelighed.

Første gang den 12. december 2019, hvor Pressenævnet i sag nr. 2019-80-0336 afsagde en kendelse, der slog fast, at der ikke var anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende på baggrund af klagepunkterne fra [Klagers tidligere navn] (nu [Klager]).

Senest med kendelsen i sag nr. 2021-80-0663 afsagt den 8. juli 2021, hvor nævnet afviste at genoptage sagen, da der ikke er fremkommet nye oplysninger, som berettiger en afindeksering af artiklen.

[Klager]s oplysninger om mentalundersøgelsen og resultatet af undersøgelsen giver efter Fyens Stiftstidendes opfattelse ikke anledning til at afvige fra praksis om ikke [Original fremhævning, Pressenævnet ] at ændre eller afindeksere indhold fra nogen af avisens platforme, hvis indholdet ikke er faktuelt forkert.

Fyens Stiftstidende betragter nemlig deres produktion af indhold som løbende skrivning af danmarkshistorie og af stor og blivende værdi.

Og den påklagede artikel omhandler domfældelsen i en både væsentlig og alvorlig sag om trusler og chikane mod offentligt ansatte i [Kommune].

Samtidig har Fyens Stiftstidende bemærket, at det ikke er korrekt, som anført af [Klager], at hun ikke på noget tidspunkt har haft lejlighed til at fremføre sin version af sagen.

Fyens Stiftstidende anser sagen for tilstrækkeligt og nuanceret belyst i avisens redaktionelle dækning af retssagerne, eksempelvis i denne passage i artiklen ”Stor uenighed i sag om chikane mod rådmand: - Anklager tegner et billede af en vred, ildspyende kvinde” , bragt på fyens.dk.

den 29. november 2018

”[…]

Forsvarer i sagen, advokat [Forsvareren], mener, at straffen bør ligge væsentligt under seks måneders fængsel.

Den ubetingede del bør endda allerede være afsonet i forbindelse med kvindens varetægtsfængsling.

- Vi behøver ikke bevæge os ret langt over på hendes banehalvdel for at se, at sagen ser meget anderledes ud.

Hun handler i desperation.

Hvor ubærligt er det ikke, når man står og føler, at ens privatliv smuldrer omkring en, og man så ikke kan få myndighederne i tale, siger [Forsvareren].

Derfor bør det ifølge ham være med til at sænke straffen, at kvinden gennem forløbet har været ulykkelig over at have mistet samværet med sin søn.

- Der er mange faktorer, der taler i en anderledes retning i den her sag, end det billede, anklager prøver at tegne af en vred, ildspyende kvinde, siger [Forsvareren].

[…]

- Jeg har aldrig villet genere nogen eller give trusler til nogen.

Jeg har bare gerne villet have min søn tilbage og renset mit navn, forklarer kvinden endnu engang i retten.

”

På baggrund af ovenstående har Fyens Stiftstidende anført, at avisen fastholder beslutningen om at afslå anmodningen fra [Klager].

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og John Meinert Jacobsen.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

En anmodning om sletning af en artikel i medfør af punkt B.

8 i de vejledende presseetiske regler kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist.

Den påklagede artikel blev offentliggjort den 11. december 2018, og [Klager]s klage er således indgivet mere end 12 uger efter artiklens offentliggørelse.

Pressenævnet kan derfor alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om afindeksering i medfør af punkt B.

8.

Afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har afvist at afindeksere artiklen ”Skyldig i 28 lovovertrædelser: Kvinde idømt et års fængsel i sag om chikane mod rådmand” , som blev bragt på fyens.dk den 11. december 2018.

Generelt om punkt B.

8

[…]

Den konkrete sag

Artiklen omtaler, at [Klagers tidligere navn], nu [Klager], i en straffesag ved Retten i [Bynavn] blev kendt skyldig i 28 forhold og idømt en fængselsstraf på ét år for blandt andet at have udøvet chikane mod en rådmand i [Kommune].

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, hvilket Fyens Stiftstidende har fremhævet øverst i den påklagede artikel, at Østre Landsret i april 2019 afsagde dom i ankesagen, hvor straffen blev formildet, således at [Klager] blev idømt en fængselsstraf på seks måneder.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra december 2018 med omtalen af domfældelsen af [Klager] indeholder oplysninger af personfølsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særligt belastende for klager.

Pressenævnet finder samtidig, at det på baggrund af sagens karakter og alvor ikke kan anses for en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at afindeksere artiklen kun omkring tre år efter dommens afsigelse.

Nævnet finder i den forbindelse, at oplysningerne, som [Klager] har anført til støtte for nærværende anmodning om afindeksering, ikke kan føre til en anden vurdering.

Hertil kommer, at [Klager] siden offentliggørelsen har skiftet sit efternavn, og at hun dermed umiddelbart ikke er identificerbar i artiklen.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at afindeksere artiklen.

”

Den 2. marts 2022 anmodede [Klager] Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen.

2 [Klager]s synspunkter til anmodningen om genoptagelse

[Klager] har til støtte for anmodningen om genoptagelse henvist til, at der er fremkommet nye faktiske oplysninger, som Pressenævnet har overset i sin kendelse af 1. marts 2022.

[Klager] har i den anledning nærmere anført følgende

”Jeg har klaget over manglende afindeksering i en artikel hvor jeg er hængt ud med navns nævnelse i Fyens Stiftstidende fra 2018.

I kendelsen står at jeg efter udgivelsen af artiklen har skiftet efternavn og derfor ikke er genkendelig - men jeg har udelukkende skiftet efternavn pga artiklen hvor jeg er hængt ud !

Så artiklen alene er årsag til at jeg har skiftet efternavn hvilket er en ekstrem belastning.

I kendelsen lægges der vægt på at jeg er dømt for alvorlige forhold men jeg fik dommen formildet og en mentalundersøgelse efterfølgende foretaget vurderede at jeg var psykotisk I gerningsøjeblikket og at den første mentalundersøgelse der blev foretaget på mig var fejlfyldt og overså en diagnose som psykotisk.

Havde mediet jeg er hængt ud i vidst fra start at jeg var psykotisk havde de aldrig hængt mig ud med navns nævnelse af hensyn til min tilstand.

Pga de oversete oplysninger og nytilkomne oplysninger vil jeg gerne anmode om at sagen genoptages i Pressenævnet og at artiklen afindekseres da jeg i 3 år har været hængt ud på nettet pga en dom på 6 måneder.

Jeg har taget min straf og vil gerne videre med mit liv og det kan jeg ikke når jeg er hængt ud på nettet.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 1. marts 2022 i sag nr. 2021-80-0750: [Klager] mod Fyens Stiftstidende.

Nævnets kendelse af 1. marts 2022 er afsagt af Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og John Meinert Jacobsen.

Efter § 14, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet kan formanden afvise en anmodning om genoptagelse i tilfælde, hvor det er åbenbart, at anmodningen ikke bør imødekommes.

Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, træffer derfor afgørelse vedrørende spørgsmålet om genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse

Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parterne undskyldeligt forhold.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Pressenævnet fandt ved kendelse af 1. marts 2022 i sag nr. 2021-80-0750 ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre artiklens tilgængelighed efter de vejledende presseetiske reglers punkt B.

8.

Pressenævnet finder ikke, at [Klager] er fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

De faktiske oplysninger om [Klager]s helbred og om resultatet af Østre Landsrets dom fra april 2019, som [Klager] har henvist til, er omtalt i nævnets kendelse af 1. marts 2021 i sag nr. 2021-80-0750, og oplysningerne indgik således i nævnet vurdering af sagen.

Da der heller ikke er påvist sagsbehandlingsfejl, afvises anmodningen om genoptagelse.

Afgjort den 29. marts 2022