Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0777

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0777

Medier skal ikke hindre tilgængeligheden af artikler om ugebladssagen

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021.

Artiklerne omtalte alle ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne.

Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere otte artikler vedrørende den såkaldte ”[Ugeblad]-sag”, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

Artiklerne blev bragt i perioden fra den 24. november 2016 til den 19. februar 2020 af Jyllands-Posten på netavisen jyllands-posten.dk.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Jyllands-Posten bragte i perioden fra den 24. november 2016 til den 19. februar 2020 otte artikler vedrørende [Ugeblad]-sagen med omtale af navnlig [Klager]s straffedom i forbindelse med sagen.

Som eksempel bragte Jyllands-Posten den 24. november 2016 artiklen ”Fakta: Her er dommene i [Ugeblad]-sagen” .

Artiklen har følgende underrubrik

”Tys-tys-kilden og [Person A] fik de hårdeste straffe, da byretten afsagde dom i [Ugeblad]-sagen.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Retten i Glostrup dømte torsdag fem af de tiltalte i den såkaldte [Ugeblad]-sag og frifandt en.

Her er, hvordan dommene fordelte sig

Kilde: Retten i Glostrup.

/ritzau/”

De øvrige syv artikler omhandler ligeledes [Ugeblad]-sagen med lignende omtale af [Klager]s straffedom samt de efterfølgende civile søgsmål om erstatning.

Det drejer sig om følgende artikler

[Klager] rettede henvendelse til Jyllands-Posten med anmodning om anonymisering eller afindeksering af artiklerne.

Jyllands-Posten afviste den 14. december 2021 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Jyllands-Postens afvisning er modtaget i Pressenævnet den 12. januar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Jyllands-Posten har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.

I den forbindelse har [Klager] navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen.

[Klager] har uddybende anført, at han ikke har haft et ”rigtigt” job siden sagens udspring, og at det er særdeles angstprovokerende at blive konfronteret med sagen.

Det gælder både i forbindelse med jobsøgning, men også generelt, fordi artiklerne kan søges frem ved en søgning på hans navn.

[Klager] har oplyst, at sagen startede i 2014, at der faldt dom i 2016, og at afsoningen af hans fængselsstraf sluttede for over tre år siden.

Ligeledes er de civile sager afsluttet med frifindelse.

[Klager] har endvidere oplyst, at fagbladet Journalisten har imødekommet hans ønske om at hindre tilgængeligheden af artiklerne om sagen ved at anonymisere hans navn og erstatte det med ”tys-tys-kilden”.

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

Jyllands-Posten har afvist, at der er grundlag for at hindre tilgængeligheden af artiklerne.

I den forbindelse har Jyllands-Posten henvist til, at [Klager] var en af de absolutte hovedpersoner i [Ugeblad]-sagen, og at der er tale om en yderst relevant sag af væsentlig samfundsmæssig interesse.

Jyllands-Posten har anført, at [Klager] var kilden til afsløring af enkeltpersoners privatliv, da han udleverede fortroligt materiale om kongelige og andre kendte personers opholdssteder.

Sagen var med god grund eksponeret voldsomt i medierne i forbindelse med afsløringen af [Klager]s virksomhed og den efterfølgende straffesag.

Jyllands-Posten har endvidere anført, at avisen i videst muligt omfang ønsker at holde onlineversionen på jp.dk autentisk og tilgængelig som historisk kildemateriale, herunder identiteten på de involverede i sagen.

Dette blev offentliggjort i en faktaboks med overskriften ” Fakta: Her er dommene i [Ugeblad]-sagen ”.

Jyllands-Posten har anerkendt, at oplysningerne i de pågældende artikler kan være følsomme og generende for [Klager], men vurderer dog ikke, at der er tale om private oplysninger, da oplysningerne var og stadig er af betydelig offentlig interesse.

Endelig har Jyllands-Posten anført, at det forhold, at fagbladet Journalisten har imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af Journalistens artikler, ikke kan føre til en anden afgørelse, idet det er den enkelte redaktør for det indklagede medie, som afgør mediets indhold uden hensyntagen til, hvordan andre selvstændige medier og ansvarshavende chefredaktører måtte disponere.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne med omtale af [Ugeblad]-sagen.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder blandt andet omtale af straffedommene i [Ugeblad]-sagen, hvor [Klager] og seks medarbejdere hos [Ugeblad], herunder journalister og daværende chefredaktør [Person A], blev idømt fængselsstraffe for at have skaffet sig adgang til kreditkortoplysninger om kendte personer.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i november 2016 blev idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør hos [IT-virksomheden] at have skaffet oplysninger om kendte personer og solgt dem til [Ugeblad].

[Klager] har til støtte for klagen navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen, og at det ville være tilstrækkeligt at benævne ham som ”tys-tys-kilden”.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne med omtale af [Klager]s dom indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Jyllands-Posten har afvist anmodningen om at anonymisere eller afindeksere artiklen omkring fem og et halvt år efter dommens afsigelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der er tale om forhold af væsentlig offentlig interesse, samt at [Klager] i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør hos [IT-virksomheden].

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Jyllands-Posten for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.

Afgjort den 15. marts 2022

-

Den såkaldte Tys-tys-kilde, [Klager], der som systemoperatør hos [IT-virksomheden] skaffede oplysninger om kendte og solgte dem til [Ugeblad] blev idømt halvandet års ubetinget fængsel.

-

Tidligere chefredaktør [Person A] fik et år og tre måneders fængsel, hvoraf de 12 måneder blev gjort betinget under forudsætning af, at [Person A] udfører 200 timers samfundstjeneste.

-

Tidligere chefredaktør [Person B] blev idømt et års betinget fængsel med vilkår af 200 timers samfundstjeneste.

-

Tidligere konstitueret chefredaktør [Person C] blev frifundet.

-

Journalisterne [Person D] og [Person E] blev begge idømt fire måneders betinget fængsel og skal hver udføre 100 timers samfundstjeneste.

-

Ved en forudgående tilståelsessag er de tidligere [Ugeblad]-ansatte [Person F] og [Person G] begge idømt seks måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste.

-

Aller Media blev ved samme lejlighed idømt en bøde på ti millioner kroner.

-

” [Person A] overvejer at anke sin dom ” af 24. november 2016

-

” Hårde straffe, en enkelt frifindelse og planer om skærpet lovgivning ” af 24. november 2016

-

” Politisk blodtørst ” af 26. november 2016

-

” Aller og ekschefer frifindes for bestikkelse i [Ugeblad]-sag ” af 17. februar 2017

-

” Landsret afviste erstatning til [Person H] i [Ugeblad]-sag ” af 21. februar 2019

-

” Politiker sænker krav om erstatning i [Ugeblad]-sag ” af 12. oktober 2019

-

” Højesteret skal afgøre erstatning i [Ugeblad]-sag ” af 19. februar 2020