Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0793

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0793

Medier skal ikke hindre tilgængeligheden af artikler om ugebladssagen

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021.

Artiklerne omtalte alle ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne.

Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Avisen.dk har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere ni artikler vedrørende den såkaldte ”[Ugeblad]-sag”, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

Artiklerne blev bragt i perioden fra den 24. november 2016 til den 9. marts 2021 af Avisen.dk på netavisen avisen.dk.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Avisen.dk bragte i perioden fra den 24. november 2016 til den 9. marts 2021 ni artikler vedrørende [Ugeblad]-sagen med omtale af navnlig [Klager]s straffedom i forbindelse med sagen.

Som eksempel bragte Avisen.dk den 24. november 2016 artiklen ” [Person A] skal i fængsel ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Som de eneste i [Ugeblad]-sagen er den såkaldte tys-tys-kilde og [Person A] idømt ubetinget fængsel.

”

Af artiklen fremgår følgende

”I [Ugeblad]-sagen idømmes fem tiltalte torsdag straffe på op til halvandet års fængsel.

Den tidligere chefredaktør [Person A] får et år og tre måneders fængsel.

Tre af månederne skal afsones, mens den resterende tid gøres betinget mod vilkår om samfundstjeneste.

Ifølge [Person A]s advokat, [Advokaten], er det dog muligt at afsone de tre måneder med en fodlænke.

Den strengeste straf på halvandet års fængsel tilfalder den såkaldte tys-tys-kilde, mens tre andre tiltalte slipper med betingede fængselsstraffe.

Det drejer sig om den tidligere chefredaktør [Person B], der straffes med et års betinget fængsel.

De to menige journalister [Person C] og [Person D] idømmes fængsel i fire måneder.

Som den eneste af de seks tiltalte frifindes [Person E], der tjente som konstitueret chefredaktør i et halvt år af 2009.

Samtidig har Retten i Glostrup valgt at forkaste anklagemyndighedens påstand om, at de tiltalte er skyldige i bestikkelse eller medvirken hertil.

Det sker, selv om retten finder det bevist, at tys-tys-kilden samlet set modtog mindst 365.503 kroner for sin indsats for [Ugeblad].

Frifindelsen skyldes således alene, at den 47-årige it-operatør i sit arbejde for [IT-virksomheden]/Nets ikke varetog virksomhedernes formueanliggender.

Under sagen har flere af de tiltalte i vidt omfang erkendt, hvad der er sket - nemlig at tys-tys-kilden gennem flere år fodrede [Ugeblad] med oplysninger om kendtes brug af kreditkort.

I flere tilfælde blev oplysningerne brugt til at skrive historier.

Eksempelvis kunne de bruges til at jagte tv-værten [Person F] på rejser med forskellige kærester.

På trods af erkendelserne har de tiltalte alle nægtet sig skyldige.

Det er blandt andet sket med henvisning til, at de ikke mener, at foretagendet var ulovligt.

Men her er retten altså uenig.

I dommen fremhæves [Person A] og tys-tys-kilden som de største syndere.

Det var dem, der tilbage i 2008 indgik det kontroversielle samarbejde.

Ifølge retten er det en skærpende omstændighed, at aftalen indebar en systematisk overvågning af en lang række offentligt kendte personer, der er blevet udsat for "en betydelig krænkelse".

Samtidig fremhæves samarbejdet som et angreb på den grundlæggende tillid, offentligheden må have til håndteringen af private personers betalingsoplysninger.

Også det er et argument for de relativt hårde straffe.

Det samme er den omstændighed, at aftalen alene sigtede mod at tjene penge på journalistik uden samfundsmæssig værdi.

Der var blot tale om underholdning, lyder dommen.

Som den eneste af de dømte har tys-tys-kilden øjeblikkeligt valgt at anke dommen på halvandet års fængsel til landsretten.

De resterende fire vil bruge 14 dage på at overveje, om de ønsker sagen behandlet ved endnu en retsinstans.

”

Nederst i artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”[Ugeblad]-sagen” med følgende tekst

”Otte tidligere [Ugeblad]-medarbejdere og mediehuset Aller har været tiltalt i sagen om [Ugeblad]s uberettigede brug af personoplysninger

Torsdag faldt der dom i den sidste del af sagen.

De dømte er

Som den eneste af de dømte i [Ugeblad]-sagen har [Klager] valgt at anke dommen på halvandet års fængsel til landsretten.

De fire andre dømte har alle taget betænkningstid.

Én af de tiltalte blev frikendt

Udgiverdirektør og fungerende chefredaktør [Person E]

To tiltalte og mediehuset Aller har tidligere tilstået deres rolle i sagen og fået deres dom.

Aller fik 50 dagbøder á 200.000 kr - en samlet bøde på 10 mio. kr.

Jourhavende/Nyhedschef [Person G] fik seks måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste.

[Person G] er nu direktør og chefredaktør på Avisen.dk/UgebrevetA4.

Redaktionschef [Person H] fik seks måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste.

”

De øvrige otte påklagede artikler omhandler ligeledes [Ugeblad]-sagen med lignende omtale af [Klager]s straffedom samt de efterfølgende civile søgsmål om erstatning.

Det drejer sig om følgende artikler

Den 9. december 2021 rettede [Klager] henvendelse til Avisen.dk med anmodning om anonymisering eller afindeksering af artiklerne.

Avisen.dk afviste den 10. december 2021 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Avisen.dks afvisning er modtaget i Pressenævnet den 27. januar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Avisen.dk har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.

I den forbindelse har [Klager] navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen.

[Klager] har uddybende anført, at han ikke har haft et ”rigtigt” job siden sagens udspring, og at det er særdeles angstprovokerende at blive konfronteret med sagen.

Det gælder både i forbindelse med jobsøgning, men også generelt, fordi artiklerne kan søges frem ved en søgning på hans navn.

[Klager] har oplyst, at sagen startede i 2014, at der faldt dom i 2016, og at afsoningen af hans fængselsstraf sluttede for over tre år siden.

Ligeledes er de civile sager afsluttet med frifindelse.

[Klager] har endvidere oplyst, at fagbladet Journalisten har imødekommet hans ønske om at hindre tilgængeligheden af artiklerne om sagen ved at anonymisere hans navn og erstatte det med ”tys-tys-kilden”.

Ligeledes nævner Politiken ikke [Klager]s navn, men omtaler ham som ”tys-tys-kilden”.

2.2 Avisen.dks synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

Avisen.dk har afvist, at der er grundlag for at hindre tilgængeligheden af artiklerne.

I den forbindelse har Avisen.dk henvist til, at sagen omhandler den såkaldte ”[Ugeblad]-sag”, som også er kendt som Nets-skandalen eller tys-tys-skandalen, og som er en af danmarkshistoriens største og nyeste mediesager.

[Klager] var it-specialist ved [IT-virksomheden] og lækkede personfølsomme data fra Nets til [Ugeblad] om kendte og andre personers brug af kreditkort.

Avisen.dk har endvidere henvist til, at [Klager] efter to års efterforskning blev idømt en fængselsstraf på halvandet års fængsel i 2016.

Den form for kriminalitet, som [Klager] begik, må anses for at være af meget alvorlig karakter og ikke mindst samfundsrelevant set op mod sagens natur, omfang og karakter.

Avisen.dk har med henvisning til Danske Medier og Dansk Journalistforbunds guide ”Presseetiske regler” fra 2013 anført, at punkt B.

8 i de vejledende regler for god presseskik kun finder anvendelse, når individer ønsker at få fjernet gamle oplysninger, som giver dem vanskeligheder, f.eks. i forbindelse med jobsøgning.

Hertil har Avisen.dk henvist til Pressenævnets kendelser i sag nr. 15-70-00877 og sag nr. 14-70-00727, hvor Pressenævnet fastslog, at vanskeligheder i forbindelse med jobsøgning ikke altid opvejer en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes fængselsstraf.

Avisen.dk har anført, at [Klager] ikke gjorde indsigelse mod offentliggørelsen af artiklerne, da artiklerne første gang blev publiceret, og at han ikke før har bestridt, at artiklerne er i strid med god presseskik.

Hertil kommer, at rigtigheden af artiklernes indhold heller ikke er anfægtet.

[Klager] er dømt i sagen, der foreligger ikke navneforbud, og vi har i Danmark offentlighed i retsvæsenet.

Idet sagen udgør en væsentlig del af Danmarkshistorien og er af relativ ny dato, er sagen stadig aktuel, relevant, væsentlig og i den grad samfundsrelevant.

Det vil således ikke være proportionalt at censurere navnene i forhold til sagens karakter, og det vil desuden stride imod offentlighedens interesse.

De resterende deltagende i sagen, herunder [Person A], [Person B], [Person E], [Person D] og alle de andre, som var en del af denne skandale, er heller ikke blevet anonymiseret.

Uanset at [Klager] er nævnt ved navn i artiklerne, finder Avisen.dk med begrundelse i sagens karakter og alvor, offentlighedens interesse og i overensstemmelse med de presseetiske regler ikke grundlag for at anonymisere [Klager]s navn eller at afindeksere artiklerne.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Avisen.dk har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne med omtale af [Ugeblad]-sagen.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder blandt andet omtale af straffedommene i [Ugeblad]-sagen, hvor [Klager] og seks medarbejdere hos [Ugeblad], herunder journalister og daværende chefredaktør [Person A], blev idømt fængselsstraffe for at have skaffet sig adgang til kreditkortoplysninger om kendte personer.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i november 2016 blev idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør hos [IT-virksomheden] at have skaffet oplysninger om kendte personer og solgt dem til [Ugeblad].

[Klager] har til støtte for klagen navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen, og at det ville være tilstrækkeligt at benævne ham som ”tys-tys-kilden”.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne med omtale af [Klager]s dom indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Avisen.dk har afvist anmodningen om at anonymisere eller afindeksere artiklen omkring fem og et halvt år efter dommens afsigelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der er tale om forhold af væsentlig offentlig interesse, samt at [Klager] i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør hos [IT-virksomheden].

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Avisen.dk for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.

Afgjort den 15. marts 2022

-

Tidligere chefredaktør [Person A] - 1 år og tre måneders fængsel.

De tre måneder skal afsones, resten er betinget.

Han skal desuden aftjene 200 timers samfundstjeneste.

-

Tidligere chefredaktør [Person B] - 1 års betinget fængsel.

Han skal aftjene 200 timers samfundstjeneste.

-

Journalisterne [Person C] og [Person D] - Fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste.

-

[Klager], [IT-virksomheden]-medarbejder - 1 år og seks måneders fængsel.

Hos [Klager] konfiskeres desuden 365.503 kroner.

-

” Her kan [Person A] komme i samfundstjeneste ” af 24. november 2016

-

” [Person A] vælger fængsel ” af 1. december 2016

-

” [Ugeblad]-sagen: Tidligere chefredaktør anker ikke dom ” af 5. december 2016

-

” Journalist dropper anke og beklager rolle i [Ugeblad]-sag ” af 6. december 2016

-

” [Person I] afvist i retten: Får ingen erstatning i [Ugeblad]-sag ” af 21. februar 2019

-

” [Person I] anker [Ugeblad]-sag til Højesteret ” af 13. juni 2019

-

” [Ugeblad]-sagen: [Person I]s krav afgøres i højesteret ” af 19. februar 2020

-

” [Ugeblad]-sagen blusser op igen ” af 9. marts 2021