Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0783

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0783

Medier skal ikke hindre tilgængeligheden af artikler om ugebladssagen

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021.

Artiklerne omtalte alle ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne.

Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at DR har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere otte artikler vedrørende den såkaldte ”[Ugeblad]-sag”, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

Artiklerne blev bragt i perioden fra den 24. november 2016 til den 24. april 2017 af DR på netavisen dr.dk.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

DR bragte i perioden fra den 24. november 2016 til den 24. april 2017 otte artikler vedrørende [Ugeblad]-sagen med omtale af navnlig [Klager]s straffedom i forbindelse med sagen.

Som eksempel bragte DR den 24. november 2016 artiklen ” Tys-tys-kildens advokat: Vidste der var en risiko for dom ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Dommen burde dog tage højde for, at [Klager] ikke tidligere har brudt loven.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Selv om tys-tys-kilden, [Klager], i dag blev idømt halvandet års ubetinget fængsel i den omfattende [Ugeblad]-sag, er sagen endnu ikke endeligt afgjort.

Hans advokat, [Advokaten], ankede nemlig på stedet dommen til landsretten.

- Vi var på forhånd klar over, at der var flere muligheder i den her sag.

Og hvis det blev en ren ubetinget frihedsstraf, ville vi anke dommen.

Og hvis det blev en ren betinget, ville vi nok overveje det i forhold til de økonomiske omkostninger, siger [Advokaten] til DR Nyheder.

[Klager] er blevet dømt for at have hacket sig adgang til kendtes kontooplysninger via sit arbejde i [IT-virksomheden], og selv om han havde nægtet sig skyldig, vidste hans advokat godt, at sagen kunne gå begge veje.

- Der er ikke rigtig nogen domme, der ligner det her.

Spørgsmålet er, hvornår man skaffer sig oplysninger, og hvornår der er tale om hacking i en situation, hvor man videregiver oplysninger, man har via sit arbejde.

Så det er en sag, der er i et grænseområde, og derfor vidste vi selvfølgelig, at der var en risiko for, at han ville blive dømt i forhold til hackingdelen, siger [Advokaten].

Ligger ikke helt skævt

Dommen til [Ugeblad]-kilden er den klart hårdeste i sagen, hvor fire ud af de fem andre tiltalte er blevet dømt.

Kun den midlertidige chefredaktør og udgiverdirektør, [Person A], blev frikendt.

Tidligere chefredaktør [Person B] fik et år og tre måneders fængsel, hvoraf de tre måneder er ubetinget.

[Person C], der var chefredaktør efter [Person B], fik et års betinget fængsel, mens de to tidligere [Ugeblad]-journalister [Person D] og [Person E] begge fik fire måneders betinget fængsel.

De skal alle betale sagens advokatomkostninger.

[Advokaten] mener ikke, at hans klients dom på halvandet års fængsel er helt skudt ved siden af.

Men til gengæld mener han, at der er rigelig retspraksis for at gøre dommen betinget.

- Når man vælger at dømme for det, så ligger udmålingen af dommene måske ikke helt skævt.

Man har dog netop fået nye regler om, at man hellere vil give betingede domme til førstegangsovertrædere.

Og her giver man ham altså rent ubetinget.

Det synes jeg er for hårdt, siger [Advokaten], der holder fast i, at var den rigtige beslutning, at [Klager] ikke udtalte sig under retssagen.

- Han er mødt op på politistationen som den allerførste sammen med mig og har afgivet forklaring, som han stadig står ved den dag i dag.

Og han har ikke noget at tilføje til den.

Den har været læst op i retten.

Det er min opfattelse, at det har han sagt der - hvor han har erkendt de faktiske omstændigheder - det er det.

”

De øvrige syv påklagede artikler omhandler ligeledes [Ugeblad]-sagen med lignende omtale af [Klager]s straffedom samt de efterfølgende civile søgsmål om erstatning.

Det drejer sig om følgende artikler

[Klager] rettede den 9. december 2021 henvendelse til DR med anmodning om anonymisering eller afindeksering af artiklerne.

DR afviste den 21. januar 2022 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 21. januar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at DR har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.

I den forbindelse har [Klager] navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen.

[Klager] har uddybende anført, at han ikke har haft et ”rigtigt” job siden sagens udspring, og at det er særdeles angstprovokerende at blive konfronteret med sagen.

Det gælder både i forbindelse med jobsøgning, men også generelt, fordi artiklerne kan søges frem ved en søgning på hans navn.

[Klager] har oplyst, at sagen startede i 2014, at der faldt dom i 2016, og at afsoningen af hans fængselsstraf sluttede for over tre år siden.

Ligeledes er de civile sager afsluttet med frifindelse.

[Klager] har endvidere oplyst, at fagbladet Journalisten har imødekommet hans ønske om at hindre tilgængeligheden af artiklerne om sagen ved at anonymisere hans navn og erstatte det med ”tys-tys-kilden”.

2.2 DRs synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

DR har afvist, at der er grundlag for at hindre tilgængeligheden af artiklerne.

I den forbindelse har DR henvist til, at artiklerne omhandler [Ugeblad]-sagen, som anses for en af Danmarkshistoriens største medieskandaler.

[Klager] blev sammen med seks medarbejdere hos [Ugeblad], herunder journalister og den daværende chefredaktør, idømt en straf på mellem fire måneders betinget fængsel og halvandet års ubetinget fængsel for at have skaffet sig adgang til kreditkortoplysninger om mere end 135 kendte personer i en periode på minimum tre og et halvt år.

Oplysningerne blev brugt til at følge kendte personers færden og transaktioner og i den forbindelse bringe historier om de pågældende personer, som oplysningerne angik.

[Ugeblad] modtog oplysningerne fra [Klager], som i perioden var ansat i [IT-virksomheden]/Nets, og som skaffede sig adgang til oplysningerne via IT-systemer på sit arbejde.

[Klager] henvendte sig i 2008 til [Ugeblad] og indgik efterfølgende en aftale om løbende levering af kendte personers private kreditkortoplysninger, hvilket han modtog 10.000 kr. ”sort” for om måneden.

DR har endvidere henvist til, at [Klager] blev idømt en ubetinget fængselsstraf på halvandet år, som var den strengeste straf i sagskomplekset.

[Klager] fik derudover beslaglagt de 365.503 kr., som han havde modtaget for de ulovligt indhentede oplysninger fra 2008 til 2011.

[Klager] ankede strafudmålingen, som blev stadfæstet af Østre Landsret i 2017.

Hertil har DR henvist til, at retten i dommen lagde vægt på omfanget og karakteren af de strafbare forhold, at det var [Klager], som tog initiativ til aftalen, at aftalen indebar en systematisk overvågning af en lang række offentligt kendte personers færden og dermed en betydelig krænkelse af disse personer og et brud på den grundlæggende tillid, som offentligheden må have til håndteringen af private personers betalingsoplysninger.

Endvidere tillagde retten det en skærpende betydning, at hensynet bag indgåelsen af aftalen var at tjene penge på at levere oplysninger uden samfundsmæssig værdi, der alene skulle bruges til ren underholdning, og at der samlet blev udbetalt et betydeligt beløb herfor.

Straffesagen blev derudover efterfulgt af en række civile søgsmål om erstatning, som blev anlagt af mindst 20 af de kendte personer, hvis oplysninger var blevet misbrugt, og den sidste dom faldt i april 2021.

DR har anført, at artiklerne omtaler straffesagerne mod blandt andet [Klager] og [Ugeblad]s medarbejdere, herunder i forbindelse med domsafsigelsen, og som en del af et overblik over de største cyberangreb i Danmark.

Desuden omhandler en af artiklerne det første erstatningssøgsmål rejst af en af de kendte, hvis oplysninger blev misbrugt af [Klager].

[Klager] omtales ved sit fulde navn i artiklerne.

Der er tale om en alvorlig forbrydelse, som både har været systematisk og langvarig, og som har medført en betydelig krænkelse af adskillige personers privatliv.

Hertil kommer, at [Klager] blev idømt halvandet års fængsel, som er den maksimale straf for forbrydelsen efter straffeloven.

DR bemærker, at artiklerne har været offentligt tilgængelige i knap fire til fem og et halvt år.

De indgår i et sagskompleks, der har strakt sig helt frem til 2021, hvorfor det er DRs opfattelse, at artiklerne og omtalen af [Klager] fortsat er aktuel og har væsentlig offentlig interesse.

En anonymisering eller afindeksering af [Klager]s navn vil således ikke være rimelig.

Det forhold, at [Klager] har afsonet sin straf, ændrer efter DRs opfattelse ikke på, at hensynet til sagens karakter og alvorlig samt artiklernes offentlige interesse er tungtvejende i den konkrete sag.

Hertil kommer, at både straffesagen og erstatningssagerne mod [Klager] har haft betydelig mediebevågenhed i ind- og udland, og at [Klager] i den forbindelse er blevet kendt som tys-tys-kilden.

[Klager]s navn fremgår således af utallige historier publiceret af avisen.dk, bt.dk, tv2lorry.dk, nyheder.tv2.dk, mediawatch.dk, berlingske.dk, finans.dk, journalisten.dk, etik.dk, thelocal.dk, bbc.com, bbc.uk og mange flere.

Ved en konkret Google-søgning på [Klager]s navn optræder hans straffesag i flere tusinde søgeresultater.

DR er således af den opfattelse, at en hindring af tilgængeligheden af [Klager]s navn dermed ikke vil være mulig, idet oplysningerne om [Klager] er så udbredte, at en anonymisering eller afindeksering af artiklerne ikke vil have en reel effekt for ham.

Dette understøttes også af Danske Medier, Dansk Journalistforbunds m.fl. notat af 16. juni 2016, der udgør branchens fortolkningsbidrag til B.

8.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at DR har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne med omtale af [Ugeblad]-sagen.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder blandt andet omtale af straffedommene i [Ugeblad]-sagen, hvor [Klager] og seks medarbejdere hos [Ugeblad], herunder journalister og daværende chefredaktør [Person B], blev idømt fængselsstraffe for at have skaffet sig adgang til kreditkortoplysninger om kendte personer.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i november 2016 blev idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør hos [IT-virksomheden] at have skaffet oplysninger om kendte personer og solgt dem til [Ugeblad].

[Klager] har til støtte for klagen navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen, og at det ville være tilstrækkeligt at benævne ham som ”tys-tys-kilden”.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne med omtale af [Klager]s dom indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at DR har afvist anmodningen om at anonymisere eller afindeksere artiklen omkring fem og et halvt år efter dommens afsigelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der er tale om forhold af væsentlig offentlig interesse, samt at [Klager] i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør hos [IT-virksomheden].

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere DR for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.

Afgjort den 15. marts 2022

-

” Danmarks største medieskandale: Sådan er [Ugeblad]-sagen forløbet ” af 24. november 2016

-

” [Person B] skal i fængsel i [Ugeblad]-sagen ” af 24. november 2016

-

” [Ugeblad]-sagen: [Person B] skal i fængsel ” af 24. november 2016

-

” [Person B]s advokat satser på fodlænke fremfor fængsel ” af 24. november 2016

-

” [Person C] anker ikke: Mener stadig, at jeg er uskyldig ” af 5. december 2016

-

” [Ugeblad]-sagen: [Person F] kræver kvart million i erstatning ” af.

10. marts 2017

-

” OVERBLIK De største cyberangreb mod Danmark ” af.

24. april 2017