Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0776

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0776

Medier skal ikke hindre tilgængeligheden af artikler om ugebladssagen

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021.

Artiklerne omtalte alle ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne.

Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at MediaWatch har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere 44 artikler vedrørende den såkaldte ”[Ugeblad]-sag”, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

Artiklerne blev bragt i perioden fra den 29. august 2016 til den 19. februar 2020 af MediaWatch på netavisen MediaWatch.dk.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

MediaWatch bragte i perioden fra den 29. august 2016 til den 19. februar 2020 44 artikler vedrørende [Ugeblad]-sagen med omtale af navnlig [Klager]s straffedom i forbindelse med sagen.

Som eksempel bragte MediaWatch den 24. november 2016 artiklen ” [Ugeblad]-sagen: Fængselsstraf til [Person A] og tys-tys-kilden ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Både [Person A] og tys-tys-kilden skal i fængsel, mens [Person B] og journalister slipper med betingede fængselsstraffe.

[Person C] frifindes.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Dommen er faldet i [Ugeblad]-sagen.

[Person A], tidligere chefredaktør på [Ugeblad], er i Retten i Glostrup blevet idømt et år og tre måneders fængsel.

De tre måneder er ubetinget og skal derfor afsones nu.

Den resterende del af fængselsstraffen - det vil sige et år - er betinget.

Også tys-tys-kilden, [Klager], skal i fængsel.

Af de dømte i sagen har han fået den strengeste straf.

Han er således blevet idømt et år og seks måneders fængsel.

Derudover beslaglægges 365.000 kr.

De to tidligere journalister på [Ugeblad] [Person D] og [Person E] idømmes fire måneders fængsel, der bliver gjort betinget af 120 timers samfundstjeneste med prøvetid på et år.

Som den eneste frifindes [Person C], som kortvarigt var konstitueret chefredaktør på [Ugeblad] i 2009, i sagen.

Anklageren havde krævet en straf til [Person C] på op til 1,5-2 års fængsel.

Alle tiltalte bortset fra [Person C] skal betale sagens omkostninger.

Ingen samfundsmæssig relevans

De dømte straffes kun for straffelovens paragraf 263, stk. 3, den såkaldte "hackerparagraf".

Til gengæld frikendes alle tiltalte for straffelovens paragraf 299, stk. 2, som handler om at varetage andres formueanliggender.

For [Klager]s vedkommende har retten lagt til grund, at det rent faktisk var ham, der nulstillede kollegaers passwords i alt 31 gange.

Dermed fik han adgang til søgesystemer, som han ellers ikke kunne tilgå, og dermed kunne han koble kreditkorttransaktioner med kreditkortindehavere.

Retten mener desuden, at der er tale om "særligt skærpende omstændigheder", at [Ugeblad]s-aftale med tys-tys-kilden var at tjene penge på oplysninger, der ifølge retten ikke havde en samfundsmæssig værdi, men som alene skulle bruges ren underholdning.

Det er helt afgørende, at der er tale om "særligt skærpende omstændigheder".

Hvis der ikke var tale om det, ville sagen være forældet, men med rettens vurdering kan de tiltalte altså ikke påberåbe sig, at sagen er forældet.

I rettens afgørelse lyder det desuden, at [Klager] har modtaget lige over 365.000 kr. for at videreformidle kreditkortoplysninger.

Det er det beløb, som konfiskeres hos ham.

Burde havde kendt til risiko

For straffen til [Person A] lægger retten til grund, at han burde have vidst, at der var en risiko for, at [Klager] skaffede sig kreditkortoplysningerne på lovlig vis.

"I lyset af de anførte omstændigheder må tiltalte have indset, at [Klager] var nødt til uberettiget at skaffe sig oplysningerne," siger dommer [Dommeren].

For [Person B]s vedkommende lægger retten blandt andet vægt på, at han var involveret i betalingen til [Klager], og at han har været i dialog med Aller Medias økonomichef om de fakturaer, som lå bag betalingen af [Klager].

For [Person D] vedkommende lagde retten vægt på, at han ved flere lejligheder har skrevet til kollegaer, at det var risikabelt for [Klager] at få fat i kreditkortoplysninger, og at det kun var i bestemte tidsrum, at det kunne lade sig gøre.

Det indikerer, vurderer retten, at [Person D] vidste mere end som så om, hvordan [Klager] skaffede sig kreditkortoplysninger.

Omvendt lægger retten i sin dom vægt på, at både [Person D] og [Person E] som menige medarbejdere ikke havde haft et ledelsesmæssigt ansvar for, at aftalen med tys-tys-kilden blev indgået eller fortsatte, og at de blev pålagt opgaven med at være kontaktpersoner til ham.

[Person C] frifindes, fordi retten ikke finder det bevist, at han vidste noget om [Klager] og hans arbejdsmetoder.

Retten henviste også til en mail fra [Person C] til daværende chefredaktør [Person B] i 2011, hvor [Person C] understreger, at han intet kendte til kilden i sin tid som konstitueret chefredaktør i 2009, og at han i øvrigt havde instrueret [Person B] i at afbryde samarbejdet med [Klager].

En usædvanlig kilde

Et centralt spørgsmål i sagen har været, om [Klager] var en sædvanlig kilde eller ej.

Flere tiltalte har argumenteret for, at han var en kilde som så mange andre, der videregav oplysninger, som han fik via sit job, men som ikke var ulovlige at videregive.

Den forklaring underkender retten imidlertid.

Det bygges på, at flere vidner har forklaret, at [Klager] var den eneste kilde, der modtog fast betaling for sine tips.

[Person D]s advokat, [Advokaten], var nødt til at forlade retsmødet under uddybningen af dommen og sagde, inden han forlod lokalet, at hans klient udbeder sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen på fire måneders betinget fængsel.

Det vides ikke, hvordan de øvrige tiltalte eller sagens anklager forholder sig til dommene.

Sagen har allerede resulteret i tre domme.

De faldt i slutningen af august.

Ved samme lejlighed blev Aller Media som udgiver af ugebladet idømt en bøde på 10 mio. kr. Alle tre sager blev behandlet som tilståelsessager.

”

De øvrige 43 påklagede artikler omhandler ligeledes [Ugeblad]-sagen med lignende omtale af [Klager]s straffedom samt de efterfølgende civile søgsmål om erstatning.

Det drejer sig om følgende artikler

Den 9. december 2021 rettede [Klager] henvendelse til MediaWatch med anmodning om anonymisering eller afindeksering af artiklerne.

MediaWatch afviste samme dag [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over MediaWatchs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 12. januar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at MediaWatch har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.

I den forbindelse har [Klager] navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen.

[Klager] har uddybende anført, at han ikke har haft et ”rigtigt” job siden sagens udspring, og at det er særdeles angstprovokerende at blive konfronteret med sagen.

Det gælder både i forbindelse med jobsøgning, men også generelt, fordi artiklerne kan søges frem ved en søgning på hans navn.

[Klager] har oplyst, at sagen startede i 2014, at der faldt dom i 2016, og at afsoningen af hans fængselsstraf sluttede for over tre år siden.

Ligeledes er de civile sager afsluttet med frifindelse.

[Klager] har endvidere oplyst, at fagbladet Journalisten har imødekommet hans ønske om at hindre tilgængeligheden af artiklerne om sagen ved at anonymisere hans navn og erstatte det med ”tys-tys-kilden”.

2.2 MediaWatchs synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

MediaWatch har afvist, at der er grundlag for at hindre tilgængeligheden af artiklerne.

MediaWatch har henvist til, at der i henhold til gældende regler og praksis som udgangspunkt kun bør ske anonymisering og/eller afindeksering, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den pågældende person.

Det kan ikke afvises, at nogle af oplysningerne i artiklerne er belastende for [Klager], men MediaWatch finder ikke, at der er grundlag for at foretage anonymisering og/eller afindeksering.

MediaWatch har endvidere anført, at artiklerne samt [Klager]s dom, som blev afsagt den 8. august 2017, er relativt nye.

Ligeledes er dommene i erstatningssagerne nye, da de først er afsagt i april 2021.

MediaWatch har endelig anført, at artiklerne i den foreliggende form fortsat har en betydelig offentlig interesse.

Hertil kommer, at der er tale om en grov forbrydelse, som medførte en længere ubetinget fængselsstraf, og at [Klager] indtog en særlig betroet stilling.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at MediaWatch har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne med omtale af [Ugeblad]-sagen.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder blandt andet omtale af straffedommene i [Ugeblad]-sagen, hvor [Klager] og seks medarbejdere hos [Ugeblad], herunder journalister og daværende chefredaktør [Person A], blev idømt fængselsstraffe for at have skaffet sig adgang til kreditkortoplysninger om kendte personer.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i november 2016 blev idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør hos [IT-virksomheden] at have skaffet oplysninger om kendte personer og solgt dem til [Ugeblad].

[Klager] har til støtte for klagen navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen, og at det ville være tilstrækkeligt at benævne ham som ”tys-tys-kilden”.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne med omtale af [Klager]s dom indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at MediaWatch har afvist anmodningen om at anonymisere eller afindeksere artiklen omkring fem og et halvt år efter dommens afsigelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der er tale om forhold af væsentlig offentlig interesse, samt at [Klager] i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør hos [IT-virksomheden].

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere MediaWatch for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.

Afgjort den 15. marts 2022

-

” [Person F] afviser kendskab til tys-tys-kilde ” af 29. august 2016

-

” Anklager bringer [Ugeblad]-sms’er frem i retssag” af 9. september 2016

-

” Advokat fraråder tys-tys-kilde at udtale sig ” af 9. september 2016

-

” Andet slag i [Ugeblad]-sagen indledes med tys-tys-kilden ” af 9. september 2016

-

” Derfor anbefaler forsvarer tavshed fra tys-tys-kilde ” af 9. september 2016

-

” [Ugeblad]-sagens første dag ender uden afhøringer ” af 9. september 2016

-

” Forsvarere kræver anklager erklæret inhabil i [Ugeblad]-sag ” af 13. september 2016

-

” [Ugeblad]-sagen dag 2: Nøglefigur i vidneskranken ” af 14. september 2016

-

” Anklager fortsætter i [Ugeblad]-sagen trods protest ” af 15. september 2016

-

” [Ugeblad]-sag nærmede sig toppen ” af 15. september 2016

-

” [Ugeblad]-sagen dag 3: Skandalens fadder fortæller ” af 16. september 2016

-

” Briefing: Ugen i mediebranchen ” af 16. september 2016

-

” [Person A]: Tys-tys-kilden var ikke usædvanlig ” af 19. september 2016

-

” Usikkert om [Person C] vidner i [Ugeblad]-sagen ” af 19. september 2016

-

” Nyhedschef advarede [Person B] om tys-tys-kilde ” af 21. september 2016

-

” [Person C]: Jeg vidste ikke noget om nogen kilder ” af 22. september 2016

-

” Få overblikket over [Ugeblad]-sagen ” af 23. september 2016

-

” Briefing: Ugen i mediebranchen ” af 23. september 2016

-

” "Det var forkert.

Etisk, moralsk og juridisk" ” af 29. september 2016

-

” Dømt [Ugeblad]-chef peger pilen på [Person C] ” af 29. september 2016

-

” [Person B] blev advaret mod tys-tys-betaling ” af 30. september 2016

-

” Kendisser undrede sig over [Ugeblad]s oplysninger ” af 4. oktober 2016

-

” Anklager kræver lange straffe i [Ugeblad]-sagen ” af 3. november 2016

-

” Briefing: Ugen i mediebranchen ” af 4. november 2016

-

” Forsvarer revser anklagers strafpåstand i [Ugeblad]-sag ” af 4. november 2016

-

” Samtlige forsvarere kræver frifindelser i [Ugeblad]-sag ” af 4. november 2016

-

” [Person F] i vidneskranken: Afviste allerede tys-tys-kendskab i 2014 ” af 13. oktober 2016

-

” [Ugeblad]-journalist: Det skal lige bundfælde sig ” af 24. november 2016

-

” Tys-tys-kilden anker – [Person A] går i tænkeboks ” af 24. november 2016

-

” Dommens dag i [Ugeblad]-sagen ” af 24. november 2016

-

” Kendissers advokat øjner søgsmål efter [Ugeblad]-domme ” af 24. november 2016

-

” Få overblik over domme og reaktioner i [Ugeblad]-sag ” af 25. november 2016

-

” Briefing: Ugen i mediebranchen ” af 25. november 2016

-

” Anklagemyndigheden kræver højere straf til tys-tys-kilden ” af 7. december 2016

-

” Briefing: Ugen i mediebranchen ” af 9. december 2016

-

” Anker trukket tilbage i [Ugeblad]-sagen ” af 20. december 2016

-

” Tys-tys-kilde erkender skyld ” af 1. februar 2017

-

” Aller og ekschefer frifindes for bestikkelse i [Ugeblad]-sag ” af 17. februar 2017

-

” Tys-tys-kilde må anke straf til Højesteret ” af 9. november 2017

-

” Landsret afviser erstatning til [Person G] i [Ugeblad]-sag ” af 21. februar 2019

-

” [Person G] anker [Ugeblad]-sag til Højesteret ” af 13. juni 2019

-

” [Person G] sænker krav om erstatning i [Ugeblad]-sag ” af 12. oktober 2019

-

” Højesteret skal afgøre erstatning i [Ugeblad]-sag ” af 19. februar 2020