Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0775

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0775

Medier skal ikke hindre tilgængeligheden af artikler om ugebladssagen

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021.

Artiklerne omtalte alle ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne.

Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Kristeligt Dagblad har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklen ” FAKTA: Her er dommene i [Ugeblad]-sagen ”, som blev bragt den 24. november 2016 af Kristeligt Dagblad på netavisen kristeligt-dagblad.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Kristeligt Dagblad bragte den 24. november 2016 artiklen ” FAKTA: Her er dommene i [Ugeblad]-sagen ” på netavisen kristeligt-dagblad.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Tys-tys-kilden og [Person A] fik de hårdeste straffe, da byretten afsagde dom i [Ugeblad]-sagen.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Retten i Glostrup dømte torsdag fem af de tiltalte i den såkaldte [Ugeblad]-sag og frifandt en.

Her er, hvordan dommene fordelte sig

* Den såkaldte Tys-tys-kilde, [Klager], der som systemoperatør hos [IT-virksomheden] skaffede oplysninger om kendte og solgte dem til [Ugeblad], blev idømt halvandet års ubetinget fængsel.

* Tidligere chefredaktør [Person A] fik et år og tre måneders fængsel, hvoraf de 12 måneder blev gjort betinget under forudsætning af, at [Person A] udfører 200 timers samfundstjeneste.

* Tidligere chefredaktør [Person B] blev idømt et års betinget fængsel med vilkår af 200 timers samfundstjeneste.

* Tidligere konstitueret chefredaktør [Person C] blev frifundet.

* Journalisterne [Person D] og [Person E] blev begge idømt fire måneders betinget fængsel og skal hver udføre 100 timers samfundstjeneste.

* Ved en forudgående tilståelsessag er de tidligere [Ugeblad]-ansatte [Person F] og [Person G] begge idømt seks måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste.

* Aller Media blev ved samme lejlighed idømt en bøde på ti millioner kroner.

Kilde: Retten i Glostrup.

”

Den 9. december 2021 rettede [Klager] henvendelse til Kristeligt Dagblad med anmodning om anonymisering eller afindeksering af artiklen.

Kristeligt Dagblad afviste den 14. december 2021 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Kristeligt Dagblads afvisning er modtaget i Pressenævnet den 12. januar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Kristeligt Dagblad har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklen.

I den forbindelse har [Klager] navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen.

[Klager] har uddybende anført, at han ikke har haft et ”rigtigt” job siden sagens udspring, og at det er særdeles angstprovokerende at blive konfronteret med sagen.

Det gælder både i forbindelse med jobsøgning, men også generelt, fordi artiklen kan søges frem ved en søgning på hans navn.

[Klager] har oplyst, at sagen startede i 2014, at der faldt dom i 2016, og at afsoningen af hans fængselsstraf sluttede for over tre år siden.

Ligeledes er de civile sager afsluttet med frifindelse.

[Klager] har endvidere oplyst, at fagbladet Journalisten har imødekommet hans ønske om at hindre tilgængeligheden af artiklerne om sagen ved at anonymisere hans navn og erstatte det med ”tys-tys-kilden”.

2.2 Kristeligt Dagblads synspunkter

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

Kristeligt Dagblad har afvist, at der er grundlag for at hindre tilgængeligheden af artiklen.

I den forbindelse har Kristeligt Dagblad henvist til, at [Klager] i 2016 blev idømt et år og seks måneders ubetinget fængsel for som systemoperatør hos [IT-virksomheden] at have skaffet oplysninger om kendte personer og solgt dem til ugebladet [Ugeblad].

[Klager] blev dømt sammen med en række journalister og redaktører, herunder daværende chefredaktør for [Ugeblad] [Person A].

Kristeligt Dagblad har foretaget et skøn over, hvorvidt [Klager]s ønske om afindeksering og/eller anonymisering skal tages til følge, og finder det ikke rimeligt eller velbegrundet, hvorfor avisen afviser det.

Først og fremmest fik [Klager] med dommen på halvandet års ubetinget fængsel den hårdeste straf af de syv personer, der blev dømt i [Ugeblad]-sagen.

Alle de andre dømte i sagen findes den dag i dag omtalt med navns nævnelse i en meget stor mængde artikler fordelt på talrige mediers hjemmesider.

[Klager] indtog en hovedrolle i [Ugeblad]-sagen, og sagen er dansk retshistories mest spektakulære kriminalsag om krænkelser af privatlivets fred.

Sagen er samtidig et enestående stykke mediehistorie, idet den omhandler et uhørt omfattende og systematisk brud på presseetik i sin mest grundlæggende form.

Der er således tale om et sagskompleks af uhyre principiel og blivende betydning.

Grundet sagens karakter vil det være praktisk umuligt at fjerne [Klager]s navn fra alle omtaler af [Ugeblad]-sagen på internettet, hvorfor det i bedste fald vil have en symbolsk betydning, hvis Kristeligt Dagblad imødekommer ham og fjerner hans navn fra de artikler på avisens site, hvor navnet fremgår.

Det er Kristeligt Dagblads opfattelse, at [Klager] må affinde sig med, at hans navn kan forbindes med [Ugeblad]-sagen.

Betydningen af, at offentligheden har adgang til ikke-manipulerende, herunder ikke-anonymiserede, artikler om den historiske retssag og dens medvirkende, må veje betydeligt tungere end hensynet til [Klager].

Kristeligt Dagblad har endvidere henvist til, at sagen ikke er så gammel, og at [Klager]s straf dermed ikke ligger så lang tid tilbage, at der tidsmæssigt kunne være en begrundelse for at sløre hans identitet.

Kristeligt Dagblad har anført, at såfremt [Klager] får medhold i, at hans navn skal fjernes fra de pågældende artikler, eller at artiklerne skal gøres ikke-søgbare ved en afindeksering, vil det medføre en helt ubegrundet positiv særbehandling af ham – den hårdest dømte i retssagen – på bekostning af de seks andre personer, idet deres navne fortsat optræder i denne og talrige andre artikler om retssagen.

Kristeligt Dagblad har hertil anført, at denne asymmetri ville blive endnu mere bemærkelsesværdig, hvis man forestillede sig, at [Ugeblad]-sagens anden hovedperson, daværende chefredaktør [Person A], anmodede medierne om at anonymisere ham i omtaler af [Ugeblad]-sagen.

Et sådant ønske ville af indlysende grunde blive afvist af alle medier, og det er uhyre rimeligt at antage, at disse medier ville få medhold af Pressenævnet, hvis [Person A] skulle klage.

Hvis [Klager]s klage bliver taget til følge, vil det således være et paradoks, at der vil blive taget mere hensyn til sagens hårdest dømte end til den næst hårdest dømte, [Person A].

Det er ikke artiklen om [Klager]s fængselsdom, der belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv.

Det er derimod det forhold, at [Klager] er tidligere straffet.

Kristeligt Dagblad har således ingen indflydelse på dette forhold.

Såfremt [Klager] får medhold i sit ønske, må næsten enhver tidligere straffet have krav på at få anonymiseret enhver medieomtale af en dom, hvor vedkommendes navn optræder.

Hvis de vejledende regler for god presseskiks punkt B.

8. skal anvendes på denne måde, vil reglen være meningsløs, eftersom den ikke vil levne det i reglens formulering nævnte rum for, at medierne kan foretage et skøn baseret på rimelighed.

Kristeligt Dagblad har henvist til Danske Mediers og Dansk Journalistforbunds fælles publikation ”Guide, Presseetiske Regler – om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne” (2013), hvor det hedder, at ”det er redaktøren, der beslutter, hvornår gamle oplysninger bør fjernes”.

Kristeligt Dagblad har forstået [Klager]s klage sådan, at han gerne så, at der både sker anonymisering og afindeksering.

En af delene vil imidlertid være nok til at imødekomme [Klager]s ønske om, at hans navn ikke forbindes med hans straf i artiklen på Kristeligt Dagblads hjemmeside.

Det er Kristeligt Dagblads vurdering, at hensynet til offentlighedens adgang til retvisende og udtømmende information vejer tungere end hensynet til [Klager]s privatliv, hvorfor en anonymisering af ham i artiklen vil være et ikke-proportionalt skridt.

På den anden side vil en afindeksering af artiklerne rent teknisk medføre, at artiklerne slet ikke vil kunne søges frem på gængse søgetjenester, eftersom medierne ikke kan afindeksere enkelte udvalgte ord i en artikel.

Afindeksering gør alle ord i en artikel ikke-søgbare og vil derfor indebære et indgreb, der er langt mere vidtgående end det, klageren beder om.

Kristeligt Dagblad mener samlet set, at en dom på halvandet års fængsel i en principiel og historisk set enestående straffesag tilhører en kategori, hvor navnet på den dømte er af offentlig relevans, selv om [Klager] uden tvivl føler det ubehageligt, at oplysningen om hans hovedrolle i sagen findes omtalt offentligt.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Kristeligt Dagblad har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklen ” FAKTA: Her er dommene i [Ugeblad]-sagen ”.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af straffedommene i [Ugeblad]-sagen, hvor [Klager] og seks medarbejdere hos [Ugeblad], herunder journalister og daværende chefredaktør [Person A], blev idømt fængselsstraffe for at have skaffet sig adgang til kreditkortoplysninger om kendte personer.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i november 2016 blev idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør hos [IT-virksomheden] at have skaffet oplysninger om kendte personer og solgt dem til [Ugeblad].

[Klager] har til støtte for klagen navnlig henvist til, at det belaster hans arbejdsmæssige fremtid samt privatliv, at hans navn fremgår ved omtale af [Ugeblad]-sagen, og at det ville være tilstrækkeligt at benævne ham som ”tys-tys-kilden”.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2016 med omtale af [Klager]s dom indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Kristeligt Dagblad har afvist anmodningen om at anonymisere eller afindeksere artiklen omkring fem og et halvt år efter dommens afsigelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der er tale om forhold af væsentlig offentlig interesse, samt at [Klager] i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør hos [IT-virksomheden].

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Kristeligt Dagblad for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklen.

Afgjort den 15. marts 2022