Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0773

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0773

Dagens.dk får kritik for citathistorie om køkkenbrand

I en artikel bragt i december 2021 omtalte Dagens.dk en mindre køkkenbrand i Vejle.

Artiklen var en citathistorie fra Vejle Amts Folkeblad.

Det fremgik af artiklen, at en kvinde, som kom ud af lejligheden, ikke måtte få hjælp af mandlige beredskabsfolk, og at modstanden mod hjælp angiveligt var religiøst eller kulturelt motiveret.

Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det var ukorrekt og krænkende, som angivet i artiklen, at hun ikke måtte få hjælp af mænd, at Dagens.dk ikke havde forelagt påstanden for hende, samt at artiklens overskrift ikke havde dækning.

Pressenævnet fandt det ikke dokumenteret, at kvinden ikke måtte få hjælp af mænd, og nævnet udtalte kritik af Dagens.dk for den manglende forelæggelse og for overskriftens formulering.

[Klager] har ved [Fuldmagtshaveren] klaget til Pressenævnet over artiklen ”Kvinde i nød: Måtte ikke hjælpes af mænd” , som blev bragt af Dagens.dk den 17. december 2021 på netavisen dagens.dk, samt et opslag bragt den 17. december 2021 på Facebook-siden ”Dagens.dk”, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, som ikke blev forelagt hende forud for offentliggørelsen, og at Dagens.dk har krænket hendes personlige integritet.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Dagens.dk bragte den 17. december 2021 artiklen ”Kvinde i nød: Måtte ikke hjælpes af mænd” på netavisen dagens.dk.

Af artiklen fremgik følgende

”Torsdag eftermiddag blev beredskabet i Vejle kaldt ud til en køkkenbrand i [Boligområdet] i Vejle.

Der ankom både sprøjte, tankvogn og indsatsleder, samt en ambulance og en patrulje fra Sydøstjylland Politi.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Branden viste sig dog at være noget mindre alvorlig end først antaget, da redningsmandskabet kom frem til stedet.

Indsatsleder fra Trekantområdets Brandvæsen, [Indsatslederen], udtaler, at branden var til at overse: ”Det tyder på, at man har været i gang med at lave mad, og der er kommet en del røg fra en gryde, men man har stået i det et godt stykke tid og har egentlig fået ryddet godt op, da vi kommer ind.

”

Selvom der hverken var ild eller røg på stedet, da politi, brandvæsen og ambulance ankom, så var der stadig en kvinde, som havde brug for hjælp.

[Indsatslederen] fortæller, at kvinden stod og hostede voldsomt og kastede op, og de tilstedeværende brandmænd ville derfor hjælpe hende.

”Vi ser, at der står en kvinde, der hoster voldsomt og kaster lidt op, hvorefter vi går hen for at hjælpe hende,” fortæller [Indsatslederen].

Vejle Amts Folkeblad kan dog berette, at en civil mand på stedet nægtede redningsmandskabet at hjælpe kvinden, da de alle sammen var mænd, og de derfor ikke måtte røre ved hende.

Årsagen var angivelig religiøs eller kulturel motiveret.

Om manden havde en relation til kvinden vides ikke.

Kvinden blev efterfølgende tilset i ambulancen, hvor [Indsatslederen] fortæller, at hun ”ikke registrerede, om hun måtte få hjælp”.

Den tilskadekomne kvinde slap dog med skrækken og kunne efterfølgende blive på adressen uden yderligere tjek på sygehuset.

Der meldes ikke om andre tilskadekomne.

Fra 2012 til 2020 var [Boligområdet] i Vejle klassificeret som en ’hård ghetto’.

Den slap dog af med betegnelsen i december 2020, da regeringen gennemgik listen over ghettoer i Danmark og revurderede den, som de gør hvert år i december.

Siden 2019 har Vejle Kommune aktivt forsøgt at få boligområdet fjernet fra ghettolisten, og det har siden da blandt andet været et krav, at man ikke har været på integrationsydelse, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge, og lignende i seks sammenhængende måneder inden for de sidste to år, hvis man vil bo i området.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

For at et boligområde avancerer fra ’udsat boligområde’ til ’ghetto’, så skal et flertal af beboerne være indvandrede eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Hvis et boligområde er på ghettolisten fire år i træk, ændrer det status til ’hård ghetto’.

”

Det påklagede Facebook-opslag

Dagens.dk bragte den 17. december 2021 et opslag på Dagens.dks Facebook-side ”Dagens.dk”.

Af Facebook-opslaget fremgår følgende

”Brandvæsenet rykkede ud, men de ’måtte’ ikke få lov at hjælpe kvinden, da brandmændene alle var mænd [overrasket smiley]”

Til Facebook-opslaget er indsat link til den påklagede artikel ”Kvinde i nød: Måtte ikke hjælpes af mænd” bragt samme dag på netavisen dagens.dk.

Efter offentliggørelsen

Dagens.dk fjernede den 10. januar 2022 artiklen ”Kvinde i nød: Måtte ikke hjælpes af mænd” fra netavisen dagens.dk.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 6. januar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at det er ukorrekt og krænkende, som angivet i artiklen, at hun ikke måtte få hjælp af mænd.

[Klager] er blevet tillagt meninger og holdninger, som hun ikke har, hvilket er i strid med god presseskik.

[Klager] har oplyst, at hun ikke på noget tidspunkt har udtalt, at hun ikke ønskede hjælp af mænd, og at hun i øvrigt ikke taler dansk.

[Klager] blev behandlet af to mandlige ambulancefolk i ambulancen, hvilket også stemmer overens med indsatsleder [Indsatslederen]s mail til hendes datter [Fuldmagtshaveren].

[Klager] har henvist til et skærmbillede af mailen, hvoraf følgende fremgår

”Hej [Fuldmagtshaveren]

Tak for din mail.

Jeg er rigtig glad for at du kontaktede mig, så vi kunne få en god snak om den oplevelse din familie har haft i forbindelse med hændelsen i går og den artikel som efterfølgende kom i Vejle Amts Folkeblad.

Som jeg sagde til dig i telefonen, og også til avisen, havde både jeg og brandfolkene en oplevelse af, at det var en lille og ret ukompliceret og udramatisk hændelse.

Din familie havde selv fået håndteret situationen og der var derfor ikke det store for os at gøre.

Vi kan se at din mor står neden for opgangen og hoster og ser ud til ikke at have det så godt.

De første brandfolk går op i lejligheden for at sikre, at det ikke brænder og at der ikke er andre i fare og da vores tankvogn ankommer går en af vore folk derfra hen med en iltkuffert til din mor, for at tilbyde hende lidt ilt.

Umiddelbart derefter ankommer ambulancen og din mor kommer derover og bliver tilset af ambulancepersonalet.

Da avisen ringer for at få en kommentar til hændelsen oplyser journalisten, at han fra ”deres mand på stedet” har fået at vide, at vi ikke kunne få lov til at hjælpe din mor.

Jeg svarer at det havde jeg ikke registreret og at din mor havde modtaget behandling i ambulancen.

Da han fastholder, at vi ikke måtte hjælpe siger jeg at jeg som sagt ikke havde registreret, at vi ikke måtte hjælpe din mor.

Da han spørger yderligere siger jeg, at der jo kan være mange årsager til, hvis folk ikke ønsker at modtage hjælp og at der måske er nogle kulturer, hvor mandlige brandfolk og kvindelige tilskadekomne ikke harmonerer så godt, men at det ikke var noget jeg havde registeret i dette tilfælde.

Jeg og brandfolkene er kede af den vinkel som artiklen i avisen har fået.

Vi havde en oplevelse da vi kørte derfra af, at din mor og din familie havde fået den hjælp og behandling de havde brug for og at det hele var forløbet godt og helt udramatisk.

TrekantBrand har kontaktet Vejle Amts Folkeblad og tilkendegivet, at vi ikke ønsker at blive taget til indtægt for den vinkel som artiklen bragt i går havde.

Vi som brandvæsen er her for at hjælpe alle uanset alder, køn, religion og etnicitet.

Jeg håber at din mor er blevet helt frisk igen og at du vil viderebringe vore bedste ønsker til din familie.

Venlig hilsen

[Indsatslederen]

Brandinspektør”

[Klager] har endvidere oplyst, at der også var flere vidner på stedet, som kan bekræfte, at [Klager] fik hjælp af mandlige ambulancefolk.

[Klager] har således stillet sig kritik over for oplysningen i artiklen om, at en unavngiven mandlig beboer har fortalt, at beredskabet ikke skulle assistere hende.

[Klager] har en formodning om, at der må være tale om en fiktiv person, idet hun og hendes datter har talt med mange af de tilstedeværende, og ingen af disse har udtalt sig til en journalist eller set en journalist på stedet, da der alene var en fotograf til stede.

[Klager] har bemærket, at det ikke er tilstrækkeligt, at Dagens.dk har fjernet artiklen fra netavisen, idet den fortsat er tilgængelig på Facebook-siden ”Dagens.dk”.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at Dagens.dk ikke har forelagt artiklens krænkende påstande for hende, ligesom mediet ikke har talt med hende, interviewet hende eller på anden måde fået hendes besyv.

Overskriftens dækning

[Klager] har anført, at artiklens overskrift ”Kvinde i nød: Måtte ikke hjælpes af mænd” ikke har dækning i de faktiske forhold.

[Klager] har henvist til, at hun fik hjælp af ambulancefolkene, som bestod af mænd.

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at Dagens.dk har krænket hendes personlige integritet og ret til privatlivets fred ved at sprede falske informationer om hende og oplyse hendes bopælsby Vejle.

[Klager] har henvist til, at selv om hun ikke er nævnt ved navn, ved alle hendes bekendtskaber, venner og naboer, at sagen omhandler hende, da Vejle er en lille by.

[Klager] har afslutningsvis bemærket, at Dagens.dk den 17. december 2021 delte den påklagede artikel på mediets Facebook-side ”Dagens.dk”, som har affødt en række hadefulde kommentarer rettet mod hende, hvilket har været meget opslidende og traumatisk.

[Klager] har henvist til skærmbilleder af kommentarer i kommentarsektionen til et opslag bragt på Facebook-siden ”Dagens.dk”.

2.2 Dagens.dks synspunkter

Korrekt information

Dagens.dk har anført, at mediet har bragt en citathistorie baseret på Vejle Amts Folkeblads artikel ”Beredskabet massivt til stede ved køkkenbrand: Kvinde i nød måtte tilsyneladende ikke få hjælp af mænd” .

Da Dagens.dk i klagen til Pressenævnet har læst, at den omtalte kvinde har fået hjælp af mænd, samt de meget negative reaktioner, som omtalen har medført, har mediet ikke set en grund til at fastholde historien.

Dagens.dk har derfor den 10. januar 2022 afpubliceret den påklagede artikel.

Mediet ses ikke at have kommenteret klagepunkterne om forelæggelse, overskriftens dækning og privatlivets fred.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Anja Lundberg Andersen, Lars Lindskov og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Dagens.dks Facebook-side ”Dagens.dk” er ikke anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3.

Da Facebook-siden ”Dagens.dk” ikke kan anses for anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagen over Dagens.dks Facebook-side hører således ikke under nævnets kompetence.

Pressenævnet bemærker hertil, at det er nævnets opfattelse, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg/kommentarer, ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation.

Klagen realitetsbehandles herefter alene for så vidt angår omtalen bragt på netavisen dagens.dk.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt og krænkende, som angivet i artiklen, at hun ikke måtte få hjælp af mænd.

[Klager] har desuden klaget over, at Dagens.dk ikke har forelagt artiklens krænkende påstande for hende.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at en artikel er offentliggjort af Vejle Amts Folkeblad, ændrer således ikke Dagens.dks ansvar for at overholde god presseskik.

Dagens.dk skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører.

Af artiklen fremgik følgende

”Torsdag eftermiddag blev beredskabet i Vejle kaldt ud til en køkkenbrand i [Boligområdet] i Vejle.

Der ankom både sprøjte, tankvogn og indsatsleder, samt en ambulance og en patrulje fra Sydøstjylland Politi.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Branden viste sig dog at være noget mindre alvorlig end først antaget, da redningsmandskabet kom frem til stedet.

Indsatsleder fra Trekantområdets Brandvæsen, [Indsatslederen], udtaler, at branden var til at overse: ”Det tyder på, at man har været i gang med at lave mad, og der er kommet en del røg fra en gryde, men man har stået i det et godt stykke tid og har egentlig fået ryddet godt op, da vi kommer ind.

”

Selvom der hverken var ild eller røg på stedet, da politi, brandvæsen og ambulance ankom, så var der stadig en kvinde, som havde brug for hjælp.

[Indsatslederen] fortæller, at kvinden stod og hostede voldsomt og kastede op, og de tilstedeværende brandmænd ville derfor hjælpe hende.

”Vi ser, at der står en kvinde, der hoster voldsomt og kaster lidt op, hvorefter vi går hen for at hjælpe hende,” fortæller [Indsatslederen].

Vejle Amts Folkeblad kan dog berette, at en civil mand på stedet nægtede redningsmandskabet at hjælpe kvinden, da de alle sammen var mænd, og de derfor ikke måtte røre ved hende.

Årsagen var angivelig religiøs eller kulturel motiveret.

Om manden havde en relation til kvinden vides ikke.

Kvinden blev efterfølgende tilset i ambulancen, hvor [Indsatslederen] fortæller, at hun ”ikke registrerede, om hun måtte få hjælp”.

Den tilskadekomne kvinde slap dog med skrækken og kunne efterfølgende blive på adressen uden yderligere tjek på sygehuset.

Der meldes ikke om andre tilskadekomne.

Fra 2012 til 2020 var [Boligområdet] i Vejle klassificeret som en ’hård ghetto’.

Den slap dog af med betegnelsen i december 2020, da regeringen gennemgik listen over ghettoer i Danmark og revurderede den, som de gør hvert år i december.

Siden 2019 har Vejle Kommune aktivt forsøgt at få boligområdet fjernet fra ghettolisten, og det har siden da blandt andet været et krav, at man ikke har været på integrationsydelse, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge, og lignende i seks sammenhængende måneder inden for de sidste to år, hvis man vil bo i området.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

For at et boligområde avancerer fra ’udsat boligområde’ til ’ghetto’, så skal et flertal af beboerne være indvandrede eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Hvis et boligområde er på ghettolisten fire år i træk, ændrer det status til ’hård ghetto’.

”

Dagens.dk fjernede den 10. januar 2022 artiklen ”Kvinde i nød: Måtte ikke hjælpes af mænd” fra netavisen dagens.dk.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] er den omtalte kvinde i artiklen.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] ikke måtte få hjælp af mænd, som er en faktisk oplysning, i sammenhæng med oplysningen om, at modstanden mod hjælp angiveligt var religiøst eller kulturelt motiveret, kan være krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

Dagens.dk burde derfor inden offentliggørelsen selvstændigt have undersøgt, om [Klager] havde eventuelle kommentarer oplysningen.

På denne baggrund og uanset, at Dagens.dk har fjernet artiklen fra netavisen dagens.dk, udtaler Pressenævnet kritik af Dagens.dk for den manglende forelæggelse.

Overskriftens dækning

[Klager] har klaget over, at artiklens overskrift ”Kvinde i nød: Måtte ikke hjælpes af mænd” ikke har dækning i de faktiske forhold.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

6.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Som anført ovenfor finder Pressenævnet det ikke dokumenteret, at [Klager] ikke måtte få hjælp af mænd.

Da formuleringen i overskriften ikke har dækning i de faktiske forhold, udtaler nævnet kritik af Dagens.dk for den påklagede formulering.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Dagens.dk har krænket hendes personlige integritet og ret til privatlivets fred ved at sprede falske informationer om hende og oplyse hendes bopælsby Vejle.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1

Pressenævnet finder, at Dagens.dks angivelse af [Klager]s bopælsby ikke kan anses for at indebære en krænkelse af hendes privatliv.

Nævnet finder endvidere, at [Klager], der ikke er nævnt ved navn i artiklen, ikke er identificerbar for en bredere kreds, medmindre man i forvejen har særligt kendskab til hende.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Dagens.dk for at have bragt oplysningen.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Dagens.dk at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Dagens.dk

[underrubrik]

Dagens.dk får kritik for manglende forelæggelse og overskrift

[tekst]

I artiklen ”Kvinde i nød: Måtte ikke hjælpes af mænd” bragt i december 2021 omtalte Dagens.dk en mindre køkkenbrand i Vejle.

Artiklen var en citathistorie fra Vejle Amts Folkeblad.

Det fremgik af artiklen, at en kvinde, som kom ud af lejligheden, ikke måtte få hjælp af mandlige beredskabsfolk, og at modstanden mod hjælp angiveligt var religiøst eller kulturelt motiveret.

Den omtalte kvinde har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet kritiserer Dagens.dk for manglende forelæggelse af den krænkende beskyldning og for formuleringen i overskriften, der ikke er dokumenteret.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse på netavisen

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 15. marts 2022