Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0768

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0768

Vejle Amts Folkeblad får kritik for omtale af køkkenbrand

I en artikel bragt i december 2021 omtalte Vejle Amts Folkeblad en mindre køkkenbrand i Vejle.

Det fremgik af artiklen, at en kvinde, som kom ud af lejligheden, ikke måtte få hjælp af mandlige beredskabsfolk, og at modstanden mod hjælp angiveligt var religiøst eller kulturelt motiveret.

Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det var ukorrekt og krænkende, som angivet i artiklen, at hun ikke måtte få hjælp af mænd, at avisen ikke havde forelagt påstanden for hende, samt at artiklens overskrift og omtale ikke havde dækning.

Pressenævnet fandt det ikke dokumenteret, at kvinden ikke måtte få hjælp af mænd, og nævnet udtale kritik af Vejle Amts Folkeblad for den manglende forelæggelse og for formuleringerne i overskriften og mellemrubrikken.

[Klager] har ved [Fuldmagtshaveren] klaget til Pressenævnet over artiklen ”Beredskabet massivt til stede ved køkkenbrand: Kvinde i nød måtte tilsyneladende ikke få hjælp af mænd” , som blev bragt af Vejle Amts Folkeblad den 16. december 2021 på netavisen vafo.dk, samt et opslag bragt den 16. december 2021 på Facebook-siden ”Vejle Amts Folkeblad”, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, som ikke blev forelagt hende forud for offentliggørelsen, og at Vejle Amts Folkeblad har krænket hendes personlige integritet.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Vejle Amts Folkeblad bragte den 16. december 2021 artiklen ”Beredskabet massivt til stede ved køkkenbrand: Kvinde i nød måtte tilsyneladende ikke få hjælp af mænd” på netavisen vafo.dk.

Af artiklen fremgår følgende

”Vejle: Hvad skulle have været en simpel omgang madlavning, udviklede sig torsdag eftermiddag yderst dramatisk for beboerne i en lejlighed på [Vejnavn] i Vejle.

Omkring klokken 14.49 hastede beredskabet til stedet, da der var indløbet en melding om brand i et køkken.

Brandvæsenet rykkede ud med både sprøjte, tankvogn og indsatsleder.

En patrulje fra Sydøstjyllands Politi var også til stede sammen med en ambulance.

Branden var dog til at overse, fortæller indsatsleder [Indsatslederen] fra Trekantområdets Brandvæsen.

- Det tyder på, at man har været i gang med at lave mad, og der er kommet en del røg fra en gryde, men man har stået i det et godt stykke tid og har egentlig fået ryddet godt op, da vi kommer ind, siger hun.

Der var derfor hverken ild, røg eller sod i lejligheden, da beredskabet ankom.

Måtte ikke få hjælp af mænd

Vejle Amts Folkeblads mand på stedet fortæller, at en kvinde blev hjulpet ned fra lejligheden og havde brug for hjælp, men en mandlig beboer gjorde det klart, at beredskabet ikke skulle assistere hende.

Modstanden mod hjælp var angiveligt religiøst eller kulturelt motiveret.

- Vi ser, at der står en kvinde, der hoster voldsomt og kaster lidt op, hvorefter vi går hen for at hjælpe hende.

Men det er klart, at der er nogen kulturer, hvor mandlige brandfolk og kvinder ikke harmonerer så godt.

Jeg tror lige så meget, det var et spørgsmål om, at vi ikke skulle røre for meget ved hende, fortæller [Indsatslederen].

- Ambulancen kom umiddelbart efter, og der kom hun over og blev tilset.

Der registrerede jeg ikke, at hun ikke måtte få hjælp.

Kvinden kunne efterfølgende blive på adressen uden at tage forbi sygehuset.

Der er ingen meldinger om andre tilskadekomne.

”

Det påklagede Facebook-opslag

Vejle Amts Folkeblad bragte den 16. december 2021 et opslag på Vejle Amts Folkeblads Facebook-side ”Vejle Amts Folkeblad”.

Af Facebook-opslaget fremgår følgende

”- Det er klart, at der er nogen kulturer, hvor mandlige brandfolk og kvinder ikke harmonerer så godt, fortæller indsatsleder [Indsatslederen] fra Trekantområdets Brandvæsen.

”

Til Facebook-opslaget er indsat link til den påklagede artikel ”Beredskabet massivt til stede ved køkkenbrand: Kvinde i nød måtte tilsyneladende ikke få hjælp af mænd” bragt samme dag på netavisen vafo.dk.

Efter offentliggørelsen

[Klager] ved [Fuldmagtshaveren] var efter offentliggørelsen af den påklagede artiklen i korrespondance med Vejle Amts Folkeblad via mail om sine indsigelser mod omtalen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 26. december 2021.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at det er ukorrekt og krænkende, som angivet i artiklen, at hun ikke måtte få hjælp af mænd, og at hun blev hjulpet ned fra lejligheden.

[Klager] er blevet tillagt meninger og holdninger, som hun ikke har, hvilket er i strid med god presseskik.

[Klager] har oplyst, at hun ikke på noget tidspunkt har udtalt, at hun ikke ønskede hjælp af mænd, og at hun i øvrigt ikke taler dansk.

[Klager] blev behandlet af to mandlige ambulancefolk i ambulancen, hvilket også stemmer overens med indsatsleder [Indsatslederen]s mail til hendes datter [Fuldmagtshaveren].

[Klager] har henvist til et skærmbillede af mailen, hvoraf følgende fremgår

”Hej [Fuldmagtshaveren]

Tak for din mail.

Jeg er rigtig glad for at du kontaktede mig, så vi kunne få en god snak om den oplevelse din familie har haft i forbindelse med hændelsen i går og den artikel som efterfølgende kom i Vejle Amts Folkeblad.

Som jeg sagde til dig i telefonen, og også til avisen, havde både jeg og brandfolkene en oplevelse af, at det var en lille og ret ukompliceret og udramatisk hændelse.

Din familie havde selv fået håndteret situationen og der var derfor ikke det store for os at gøre.

Vi kan se at din mor står neden for opgangen og hoster og ser ud til ikke at have det så godt.

De første brandfolk går op i lejligheden for at sikre, at det ikke brænder og at der ikke er andre i fare og da vores tankvogn ankommer går en af vore folk derfra hen med en iltkuffert til din mor, for at tilbyde hende lidt ilt.

Umiddelbart derefter ankommer ambulancen og din mor kommer derover og bliver tilset af ambulancepersonalet.

Da avisen ringer for at få en kommentar til hændelsen oplyser journalisten, at han fra ”deres mand på stedet” har fået at vide, at vi ikke kunne få lov til at hjælpe din mor.

Jeg svarer at det havde jeg ikke registreret og at din mor havde modtaget behandling i ambulancen.

Da han fastholder, at vi ikke måtte hjælpe siger jeg at jeg som sagt ikke havde registreret, at vi ikke måtte hjælpe din mor.

Da han spørger yderligere siger jeg, at der jo kan være mange årsager til, hvis folk ikke ønsker at modtage hjælp og at der måske er nogle kulturer, hvor mandlige brandfolk og kvindelige tilskadekomne ikke harmonerer så godt, men at det ikke var noget jeg havde registeret i dette tilfælde.

Jeg og brandfolkene er kede af den vinkel som artiklen i avisen har fået.

Vi havde en oplevelse da vi kørte derfra af, at din mor og din familie havde fået den hjælp og behandling de havde brug for og at det hele var forløbet godt og helt udramatisk.

TrekantBrand har kontaktet Vejle Amts Folkeblad og tilkendegivet, at vi ikke ønsker at blive taget til indtægt for den vinkel som artiklen bragt i går havde.

Vi som brandvæsen er her for at hjælpe alle uanset alder, køn, religion og etnicitet.

Jeg håber at din mor er blevet helt frisk igen og at du vil viderebringe vore bedste ønsker til din familie.

Venlig hilsen

[Indsatslederen]

Brandinspektør”

[Klager] har endvidere oplyst, at der også var flere vidner på stedet, som kan bekræfte, at [Klager] fik hjælp af mandlige ambulancefolk.

[Klager] gik endvidere selv ud af sin lejlighed og ud af opgangen, og da brandvæsenet ankom, var [Klager] allerede ude.

[Klager] har således stillet sig kritik over for oplysningen i artiklen om, at en unavngiven mandlig beboer har fortalt, at beredskabet ikke skulle assistere hende.

[Klager] har en formodning om, at der må være tale om en fiktiv person, idet hun og hendes datter har talt med mange af de tilstedeværende, og ingen af disse har udtalt sig til en journalist eller set en journalist på stedet, da der alene var en fotograf til stede.

Vejle Amts Folkeblad har i svaret til Pressenævnet oplyst, at ”en person” oplyste avisens mand på stedet, at [Klager] ikke måtte få hjælp.

Denne ”person” er ikke blevet præsenteret i artiklen, og [Klager] har derfor en formodning om, at der ligeledes må være tale om en fiktiv person.

Vejle Amts Folkeblad har endvidere i svaret til Pressenævnet oplyst, at beskrivelsen af afvisningen af hjælp bygger på journalistens/fotografens og indsatsleder [Indsatslederen]s iagttagelser.

[Klager] har hertil bemærket, at fotografens iagttagelse/observation udelukkende er hans subjektive tolkninger og holdninger, som ikke stemmer overens med den faktuelle virkelighed.

Disse usande fortolkninger har Vejle Amts Folkeblad præsenteret i artiklen som fakta.

Alle kan iagttage og fortolke, men når en avis beskriver en hændelse, er forventningen, at det er faktuelt korrekt, og at reportagen er objektiv, og det er det absolut ikke i dette tilfælde.

[Klager] har endvidere bemærket, at indsatsleder [Indsatslederen] i telefonsamtalen med Vejle Amts Folkeblad, som avisen har fremlagt en transskribering af for Pressenævnet, intet sted fortæller, at [Klager] ikke ønskede hjælp fra mænd, men gav et generelt og overordnet svar.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at Vejle Amts Folkeblad ikke har forelagt artiklens krænkende påstande for hende, ligesom avisen ikke har talt med hende, interviewet hende eller på anden måde fået hendes besyv.

[Klager] har bemærket, at hendes datter har rettet henvendelse til Vejle Amts Folkeblad på [Klager]s vegne, men avisen ønskede ikke at rette påstanden.

Overskriftens og mellemrubrikkens dækning

[Klager] har anført, at artiklens overskrift ”Beredskabet massivt til stede ved køkkenbrand: Kvinde i nød måtte tilsyneladende ikke få hjælp af mænd” og mellemrubrik ”Måtte ikke få hjælp af mænd” ikke har dækning i de faktiske forhold.

[Klager] har henvist til, at hun fik hjælp af ambulancefolkene, som bestod af mænd.

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at Vejle Amts Folkeblad har krænket hendes personlige integritet og ret til privatlivets fred ved at sprede falske informationer om hende og oplyse hendes bopælsby Vejle.

[Klager] har henvist til, at selv om hun ikke er nævnt ved navn, ved alle hendes bekendtskaber, venner og naboer, at sagen omhandler hende, da Vejle er en lille by.

[Klager] har afslutningsvis bemærket, at Dagens.dk den 17. december 2021 delte den påklagede artikel på mediets Facebook-side ”Dagens.dk”, som har affødt en række hadefulde kommentarer rettet mod hende, hvilket har været meget opslidende og traumatisk.

[Klager] har henvist til skærmbilleder af kommentarer i kommentarsektionen til et opslag bragt på Facebook-siden ”Dagens.dk”.

2.2 Vejle Amts Folkeblads synspunkter

Korrekt information

Vejle Amts Folkeblad har anført, at beskrivelsen i artiklen om afvisningen af hjælp er korrekt og bygger på både journalistens/fotografens og indsatslederen [Indsatslederen]s iagttagelser.

Vejle Amts Folkeblad har oplyst, at der ikke er tale om en ”fiktiv person”, som anført af [Klager] i klagen til Pressenævnet, og at forvirringen hos [Klager] måske skyldes, at avisens journalist også fotograferede.

Vejle Amts Folkeblads journalist/fotograf ankom til uheldsstedet kort tid efter brandvæsenet.

Journalisten/fotografen gik i første omgang ikke helt tæt på, da han ville give brandfolkene arbejdsro, men han konstaterede, at kvinden, [Klager], som blev hjulpet ud af lejligheden, hostede og havde det dårligt, formentligt på grund af røgen i forbindelse med branden.

Da brandfolkene tilbød hende ilt, blandede en person sig og sagde, at brandfolkene ikke skulle hjælpe hende, og hun fik først hjælp senere i en ambulance.

Vejle Amts Folkeblad har korrekt angivet, at [Klager] efterfølgende fik hjælp i ambulancen.

Journalisten/fotografen overværede samtalen, og afvisningen af hjælp blev senere bekræftet af indsatsleder [Indsatslederen], der på uheldsstedet over for journalisten/fotografen bekræftede, at ”hendes drenge” ikke måtte hjælpe kvinden.

Da journalisten/fotografen forlod brandstedet, ringede han til en journalist hjemme på redaktionen og fortalte om episoden.

Denne journalist fik beskrivelsen af episoden bekræftet endnu engang, da han ringede til indsatsleder [Indsatslederen].

Vejle Amts Folkeblad har henvist til en transskribering af et interview med [Indsatslederen].

Af transskriberingen fremgår blandt andet følgende

” [Indsatslederen] : Tak… [Indsatslederen].

[Journalisten] : Hej [Indsatslederen].

Du taler med [Journalisten] fra Vejle Amts Folkeblad.

[Indsatslederen] : Hej.

[Journalisten] : Jeg ringer, fordi jeg kan forstå, du lige har været ude til en brand på [Vejnavn].

[Indsatslederen] : Ja.

Øhm, ja, det var så ikke så voldsomt.

Politiet og vores røgdykkere måtte lede noget efter den.

Øh, og da de kommer ind, altså det tyder på, at man har været i gang med at lave mad, og der er kommet noget røg fra en gryde, men at man egentlig har stået i det i et godt stykke tid og har egentlig ryddet fint op, så vores brandfolks melding, da de kommer ud fra lejligheden, siger, at der var hverken røg eller sod eller noget.

Men der var en kvindelig beboer fra lejligheden, som blev tilset af ambulancen, men som fik lov til at blive, som ikke krævede yderligere behandling.

[Journalisten] : Okay.

[Indsatslederen] : Så det var noget, de egentlig selv havde klaret, inden vi kom.

[Journalisten] : Der var ingen røg eller hvordan?

I lejligheden?

[Indsatslederen] : Nej, det var der faktisk ikke.

Der havde vist været en inde og fjerne gryden og slukke og lufte ud.

Så der var ikke rigtigt noget for os, da vi kom.

[Journalisten] : Okay.

Vi havde en mand på stedet, som fortæller, at da hende her kvinden kommer ud og får brug for ilt, får hun at vide fra en anden beboer, at hun ikke må få ilt.

[Indsatslederen] : Okay.

Altså det… det ved jeg ikke.

Altså, vi ser, at der står en kvinde, der hoster voldsomt og sådan kaster lidt op.

Og da siger vi… Eller da går vi så hen for at hjælpe hende, men det er klart, der er nogen kulturer, hvor mandlige brandfolk og kvinder, det ikke harmonerer så godt.

Så jeg tror måske lige så meget, det var et spørgsmål om, at de skulle øh… At, at, ja, at vi ikke lige skulle røre for meget ved hende.

Lige to sekunder.

Ja, så er jeg der igen.

[Journalisten] : Okay.

Men, men hun fik hjælp eller hvordan?

[Indsatslederen] : Jeg ved ikke, hvor meget, fordi ambulancen kom umiddelbart efter, hvor hun så kom over i ambulancen og blev tilset, så der registrerede jeg ikke, at hun ikke måtte få hjælp, i hvert fald.

[Journalisten] : Okay.

Perfekt.

Men hun har det formentlig fint, siden hun er blevet der?

[Indsatslederen] : Ja, det øh… Det er min formodning, at hun er O.

K.

[Journalisten] : Super.

Hvad hedder det… Er der andet, du kan fortælle om branden?

Eller den ret begrænsede brand?

[Indsatslederen] : Nej, nej.

Ja, der var ikke så meget at komme efter.

Så meget arbejde for os.

”

Det er Vejle Amts Folkeblads opfattelse, at indsatsleder [Indsatslederen] først følte sig fejlciteret, hvilket hun som dokumenteret af optagelsen af interviewet ikke var, da hun opdagede, hvilke negative reaktioner historien skabte på de sociale medier.

Overskriftens og mellemrubrikkens dækning

Vejle Amts Folkeblad har anført, at artiklens overskrift og mellemrubrik er udtryk for journalisten/fotografens og indsatslederens faktuelle observationer på stedet og dermed dækkende for indholdet i historien.

Mediet ses ikke at have kommenteret klagepunkterne om forelæggelse og privatlivets fred.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Anja Lundberg Andersen, Lars Lindskov og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt og krænkende, som angivet i artiklen, at hun ikke måtte få hjælp af mænd, og at hun blev hjulpet ned fra lejligheden.

[Klager] har desuden klaget over, at Vejle Amts Folkeblad ikke har forelagt artiklens krænkende påstande for hende.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Af artiklen fremgår følgende

”Vejle: Hvad skulle have været en simpel omgang madlavning, udviklede sig torsdag eftermiddag yderst dramatisk for beboerne i en lejlighed på [Vejnavn] i Vejle.

Omkring klokken 14.49 hastede beredskabet til stedet, da der var indløbet en melding om brand i et køkken.

Brandvæsenet rykkede ud med både sprøjte, tankvogn og indsatsleder.

En patrulje fra Sydøstjyllands Politi var også til stede sammen med en ambulance.

Branden var dog til at overse, fortæller indsatsleder [Indsatslederen] fra Trekantområdets Brandvæsen.

- Det tyder på, at man har været i gang med at lave mad, og der er kommet en del røg fra en gryde, men man har stået i det et godt stykke tid og har egentlig fået ryddet godt op, da vi kommer ind, siger hun.

Der var derfor hverken ild, røg eller sod i lejligheden, da beredskabet ankom.

Måtte ikke få hjælp af mænd

Vejle Amts Folkeblads mand på stedet fortæller, at en kvinde blev hjulpet ned fra lejligheden og havde brug for hjælp, men en mandlig beboer gjorde det klart, at beredskabet ikke skulle assistere hende.

Modstanden mod hjælp var angiveligt religiøst eller kulturelt motiveret.

- Vi ser, at der står en kvinde, der hoster voldsomt og kaster lidt op, hvorefter vi går hen for at hjælpe hende.

Men det er klart, at der er nogen kulturer, hvor mandlige brandfolk og kvinder ikke harmonerer så godt.

Jeg tror lige så meget, det var et spørgsmål om, at vi ikke skulle røre for meget ved hende, fortæller [Indsatslederen].

- Ambulancen kom umiddelbart efter, og der kom hun over og blev tilset.

Der registrerede jeg ikke, at hun ikke måtte få hjælp.

Kvinden kunne efterfølgende blive på adressen uden at tage forbi sygehuset.

Der er ingen meldinger om andre tilskadekomne.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] er den omtalte kvinde i artiklen.

[Klager] har over for Pressenævnet oplyst, at hun ikke på noget tidspunkt har udtalt, at hun ikke ønskede hjælp af mænd, og at hun blev behandlet af to mandlige ambulancefolk i ambulancen.

[Klager] har videre oplyst, at hun selv gik ud af sin lejlighed og ud af opgangen.

Vejle Amts Folkeblad har over for Pressenævnet oplyst, at beskrivelsen i artiklen om afvisningen af hjælp er korrekt og bygger på både journalistens/fotografens og indsatslederen [Indsatslederen]s iagttagelser.

Vejle Amts Folkeblad har videre oplyst, at da brandfolkene tilbød [Klager] ilt, blandede en person sig og sagde, at brandfolkene ikke skulle hjælpe hende, og at hun først fik hjælp senere i en ambulance.

Parterne har henvist til henholdsvis en mail fra indsatsleder [Indsatslederen] og en transskribering af et telefonisk interview med samme person.

På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan Pressenævnet ikke tage stilling til oplysningernes rigtighed.

Da oplysningen om, at [Klager] ikke måtte få hjælp af mænd, som er en faktisk oplysning, i sammenhæng med oplysningen om, at modstanden mod hjælp angiveligt var religiøst eller kulturelt motiveret, kan være krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], skulle oplysningen have været efterprøvet i særlig grad forud for offentliggørelsen.

Dette kunne være sket først og fremmest ved forelæggelse, således at [Klager] kunne få mulighed for at besvare beskyldningen i sammenhæng med, at den blev fremsat.

Pressenævnet udtaler kritik af Vejle Amts Folkeblad for den manglende forelæggelse.

Overskriftens og mellemrubrikkens dækning

[Klager] har klaget over, at artiklens overskrift ”Beredskabet massivt til stede ved køkkenbrand: Kvinde i nød måtte tilsyneladende ikke få hjælp af mænd” og mellemrubrik ”Måtte ikke få hjælp af mænd” ikke har dækning i de faktiske forhold.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

6.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Som anført ovenfor finder Pressenævnet det ikke dokumenteret, at [Klager] ikke måtte få hjælp af mænd.

Da formuleringerne i overskriften og mellemrubrikken ikke har dækning i de faktiske forhold, udtaler nævnet kritik af Vejle Amts Folkeblad for de påklagede formuleringer.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Vejle Amts Folkeblad har krænket hendes personlige integritet og ret til privatlivets fred ved at sprede falske informationer om hende og oplyse hendes bopælsby Vejle.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1

Pressenævnet finder, at Vejle Amts Folkeblads angivelse af [Klager]s bopælsby ikke kan anses for at indebære en krænkelse af hendes privatliv.

Nævnet finder endvidere, at [Klager], der ikke er nævnt ved navn i artiklen, ikke er identificerbar for en bredere kreds, medmindre man i forvejen har særligt kendskab til hende.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Vejle Amts Folkeblad for at have bragt oplysningen.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Vejle Amts Folkeblad at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Vejle Amts Folkeblad

[underrubrik]

Vejle Amts Folkeblad får kritik for manglende forelæggelse, overskrift og mellemrubrik

[tekst]

I artiklen ”Beredskabet massivt til stede ved køkkenbrand: Kvinde i nød måtte tilsyneladende ikke få hjælp af mænd” bragt i december 2021 omtalte Vejle Amts Folkeblad en mindre køkkenbrand i Vejle.

Det fremgik af artiklen, at en kvinde, som kom ud af lejligheden, ikke måtte få hjælp af mandlige beredskabsfolk, og at modstanden mod hjælp angiveligt var religiøst eller kulturelt motiveret.

Artiklen havde mellemrubrikken ”Måtte ikke få hjælp af mænd” .

Den omtalte kvinde har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet kritiserer Vejle Amts Folkeblad for manglende forelæggelse af den krænkende beskyldning og for formuleringerne i overskriften og mellemrubrikken, der ikke er dokumenterede.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse på netavisen

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Offentliggørelse på Facebook

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på mediets side på Facebook til Pressenævnets logo som illustration og med et layout og en skrifttype, der svarer til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Offentliggørelsen skal ske således, at kendelsen er umiddelbart synlig på Facebook i en periode på mindst et døgn.

Der skal endvidere være et link fra den offentliggjorte kritik på Facebook til den offentliggjorte kendelse på nævnets hjemmeside.

Afgjort den 15. marts 2022