Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0772

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0772

Ikke kritik af 24syv for omtale af forening i udsendelse

24syv bragte i januar måned en radioudsendelse, der handlede om muslimske kvinder.

En af gæsterne i udsendelsen havde tidligere været bestyrelsesmedlem i en forening, som værten omtalte i radioudsendelsen.

Foreningen klagede til Pressenævnet over, at omtalen af foreningen indeholdt ukorrekte oplysninger, der var skadelige for foreningens omdømme.

Pressenævnet fandt, at programmet efter sit indhold fremstod som et debatprogram, og at omtalen af foreningen fremstod som værtens subjektive vurdering af foreningen.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Foreningen] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ” Kan den moderne muslimske kvinde være frigjort?

”, bragt den 5. januar 2022, idet [Foreningen] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Foreningen] har klaget over, at programmet indeholder ukorrekte oplysninger, der kan være skadelige for foreningens omdømme.

1 Sagsfremstilling

24syv bragte den 5. januar 2022 radioudsendelsen ” Kan den moderne muslimske kvinde være frigjort?

” i radioprogrammet ”[Radioværten]s Fædreland”.

Af programomtalen fremgår blandt andet følgende om værten

”[Radioværten] var fem år, da han kom til Danmark som flygtningebarn fra Iran.

Hurtigt blev Danmark hans fædreland – men desværre et fædreland, der nu lider voldsomt under følgerne af stor migration multikulturalisme.

[…] Nu har [Radioværten] fået nok.

Der er kun én vej: Skrappe krav, pigtråd ved grænserne og afskaffe spontan asyl.

[Radioværten] vil beskytte sit fædreland mod multikulturalismen, masseindvandring, religiøse fanatikere og identitetspolitiske strømninger der vil begrænse ytringsfriheden.

”

Udsendelsen har følgende programomtale

”Har vi en alt for stereotyp forståelse af, hvad en muslimsk kvinde er?

Kan man være frigjort samtidig med at være muslim?

Det forsøger [Radioværten] at finde svar på sammen med [Person 1], tidligere konvertit og to medlemmer af Mariam Moskeen: [Person 2] og [Person 3].

”

Udsendelsen varer ca. 54 minutter og er fortsat tilgængelig som podcast på 24syvs hjemmeside 24syv.dk.

Programmet introduceres som et samtaleprogram, hvor værten introducerer gæsterne og opfordrer lytterne til at sende kommentarer og spørgsmål ind til programmet.

Herefter taler deltagerne om at være konvertit.

Den første deltager, [Person 2], fortæller sin historie og [Person 1] fortæller herefter om sin vej ind i islam.

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 19:18 - 23:18]

” […]

[Radioværten]: Så det var den indgang, du havde, og så var du der.

Du var en del af det her miljø i 16 år?

[Person 1]: Nej nej, jeg forlod … blev smidt ud af Hizb ut-Tahrir, fordi jeg stillede for mange spørgsmålstegn.

[Radioværten]: Ja, det skal du lade være med.

[Person 1]: Ja, det er det.

[Radioværten]: Kvinder skal bare generelt lade være med at stille så mange spørgsmål i islam.

Er det ikke rigtigt?

[Person 1]: Ja vi skal bare tie stille, altså…

[Deltagerne i programmet griner]

[Radioværten]: Ja præcis, ikke.

Det kommer vi også ind på lige om lidt.

Det er faktisk også en af myterne.

Men du var muslim i, hvad var det?

16 år?

[Person 1] : 17 år.

[Radioværten]: 17 år.

Og så brød du det.

[Person 1]: Ja.

[Radioværten]: Temmelig voldsomt.

[Person 1]: Ja, det må man sige.

[Radioværten]: Ja, det må man sige, ikke.

Du gik ind i en forening, der hedder ”[Foreningen]” … ”[Foreningen]”, er det ikke rigtigt?

[Person 1]: Ja, ”[Foreningen]”.

[Radioværten]: Og så gik du, så vidt jeg kan huske, og jeg har jo fulgt dig en lille smule, over på den helt modsatte side og nærmest, jeg vil ikke sige, om du selv prædikede, men du i hvert fald fortalte den her idé om, at hvis man er muslim, eller hvis man tror på islam, så kan man nærmest ikke være dansk.

Eller i hvert fald ikke have danske værdier.

Det er i hvert fald noget af det nogle gange man kan høre fra nogle af de medlemmer, der er i ”[Foreningen]”.

Det var ikke det, jeg siger, du havde …

[Person 1]: Ja, ja, men altså, jeg synes jo også …

[Radioværten]: Men du brød jo rigtig meget den der … Sådan lidt.

Du var helt på den anden side.

Hvorfor?

Var det fordi, du følte dig… Altså, var det det her med, at en del af den her forståelse om, at hvis man er en muslimsk kvinde, så bliver man til sidst bare en, der skal være helt stille og bare sidde derhjemme og føde børn og aldrig være på arbejdsmarkedet.

Så den der frigørelse, var det den, der forsvandt.

[Person 1]: Ja, men jeg tror, det har været en del af min frigørelsesproces, fordi jeg havde det også sådan at.

.

.

Jeg frafaldt jo lang tid før, jeg faktisk frafaldt.

[Radioværten]: Interessant.

[Person 1]: I mange år var jeg jo udadtil muslim uden at være muslim.

Jeg følte jo ikke troen inde i mit hjerte.

Altså, jeg følte mig jo ikke som muslim.

Jeg havde et forhold til gud, men islam havde jeg ikke et forhold til.

[Radioværten]: Nej, ok.

[Person 1]: Og det gjorde, at jeg følte mig efterhånden så undertrykt, at det var ligesom om, at da jeg kom ud, så blev jeg bare nødt til at bryde op.

Og mit opbrud med det har været sådan, altså… Det har været en proces, hvor jeg har sådan

bevæget mig lidt sådan, hvad skal man sige, ja, det er sgu svært at forklare.

[Radioværten]: Du er i hvert fald et andet sted nu?

[Person 1]: Ja.

[Radioværten]: Du er i hvert fald ikke muslim nu.

[Person 1]: Nej, det er jeg ikke.

[Radioværten]: Men du er også gået tilbage til at være – undskyld det [[Radioværten] mumler, Pressenævnet ] jeg bruger men ligegyldigt, det er jo mit program.

Jeg kan sige, hvad fanden jeg vil – lidt mere ordentlig.

Fordi at der er kommet nogle flere nuancer på [Person 1] nu, som der var dengang, før du brød.

Og det er jo, fordi det kommer med tiden, og fordi man skal have den frigørelsesproces.

Og det er også derfor, du sidder her nu.

[Person 1]: Når du kigger tilbage nu.

Den kvinde, du er nu, og den kvinde, du var før.

Føler du sådan nu, at den muslimske kvinde - den måde, man møder hende på i forhold til den stereotype forståelse - er det, er den berettiget?

Altså?

Eller er det for sort og hvidt.

Ligesom f.eks. din rejse, hvor du reelt set gik fra at være ikke troende til at være stærkt troende til så ikke at være stejlt troende og sådan noget.

Kan du forstå, hvad jeg mener?

[Person 1]: Ja.

[Radioværten]: Altså det, jeg mener, er det så sort og hvidt den stereotype beskrivelse der er af muslimske kvinder?

[Person 1]: Både og.

Fordi der er jo… Jeg synes den er svær.

Fordi at der jo rigtig mange, hvor de selv vælger det.

Og der er jo de her enormt konservative muslimske kvinder, og så er der de her mere, hvor de er meget mere nuancerede, hvor de har en meget mere blød tilgang til det.

Problemet er bare, at selv om de har den her bløde tilgang.

De vil jo ikke f.eks., når det er at der er… De vil jo ikke tage afstand fra de ting, som der er.

Hvor det kan du jo f.eks. godt som, hvis vi skal stille det op med en kristen.

En kristen kan jo godt sige f.eks., at de her ting i biblen, det synes jeg sgu er lidt for meget.

Det får du ikke en muslim til at sige, at det der i koranen, det synes jeg sgu er lidt for meget.

Det får du ikke en muslim til at sige.

Fordi ifølge islam, så kan man godt gå hen og kalde sig selv for moderat og blød.

Men det er jo lidt sådan en dobbeltmoral.

For det er jo sådan lige som om at altså, du er kun blød inde i dit eget hoved.

Du altså.

Du tager det jo ikke med videre ud.

[…]”

Programmet fortsætter herefter, og deltagerne drøfter blandt andet begrebet moderate muslimer, og det diskuteres, hvorvidt muslimske kvinder kan være frigjorte.

[Foreningen]s klage er modtaget i Pressenævnet den 5. januar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Foreningen]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information

[Foreningen] har indledningsvist oplyst, at foreningen er en tværpolitisk nonprofitorganisation, hvis formål er at skabe netværk og fællesskab for muslimer, der forlader islam, da dette ofte kan have farlige konsekvenser for den enkelte.

Udsendelsen handler om, hvorvidt muslimske kvinder er frigjorte eller ej.

I den anledning deltager [Person 1].

Hun har tidligere været bestyrelsesmedlem i [Foreningen], da foreningen blev stiftet i 2020, hvorefter hun efter kort tid trådte ud af foreningen.

Under udsendelsen fortæller [Person 1] sin historie, og i den forbindelse nævner studieværten, [Radioværten], [Foreningen].

I den forbindelse udtaler han sig om foreningens politiske holdning, om enkelte medlemmers politiske holdninger og maler også et billede af foreningen som værende ”ikke ordentlig”.

[Foreningen] har anført, at disse oplysninger er ukorrekte og misvisende og egnede til at skade foreningens omdømme.

Udtalelserne fra studieværten i udsendelsen og måden, foreningen bliver fremstillet på, er problematisk og skadelige for foreningens virke, da det kan skræmme nye medlemmer fra at opsøge foreningen.

De fleste af medlemmerne i foreningen er af sikkerhedsmæssige årsager anonyme, men bestyrelsen er tværpolitisk og består af offentligt kendte ansigter og stemmer.

[Foreningen] har præciseret, at det er følgende sekvenser fra udsendelsen, der konkret klages over

” [Radioværten]: Og så gik du, så vidt jeg kan huske, og jeg har jo fulgt dig en lille smule, over på den helt modsatte side og nærmest, jeg vil ikke sige, om du selv prædikede, men du i hvert fald fortalte den her idé om, at hvis man er muslim, eller hvis man tror på islam, så kan man nærmest ikke være dansk.

Eller i hvert fald ikke have danske værdier.

Det er i hvert fald noget af det nogle gange man kan høre fra nogle af de medlemmer, der er i ”[Foreningen]”.

[…]

Endvidere er fremhævet sekvensen, hvor studieværten udtaler, at [Person 1] er blevet mere ordentlig

”[Radioværten]: Men du er også gået tilbage til at være – undskyld det [[Radioværten] mumler, Pressenævnet ] jeg bruger men ligegyldigt, det er jo mit program.

Jeg kan sige, hvad fanden jeg vil – lidt mere ordentlig.

”

[Foreningen] har anført, at udtalelserne er med til at male et skræmmebillede af foreningen, når den bliver omtalt som ”uordentlig”.

Foreningen spurgte derfor værten [Radioværten], hvilke medlemmer af foreningen, han hentydede til, hvortil værten svarede, at det ikke havde været hans hensigt at male et skræmmebillede af foreningen.

Det er herudover også problematisk, at værten vælger en enkelt person som repræsentant for hele foreningen, og at han vælger at drage foreningen ind i det, når det i virkeligheden handler om et enkelt medlem.

2.2 24syvs synspunkter

God presseskik

Korrekt information

24syv har anført, at det ikke fremgår af klagen, hvorledes de fremsatte bemærkninger skulle indebære en krænkelse af foreningen.

Det, der bliver sagt, indebærer ikke en krænkelse eller overtrædelse af de presseetiske regler.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Retlig interesse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

[Foreningen] bliver omtalt i udsendelsen og klagen er indgivet af [Formanden], der er formand for foreningen.

Pressenævnet finder, at foreningen er klageberettiget for så vidt angår omtalen af den.

God presseskik

Korrekt information

[Foreningen] har klaget over, at udsendelsen indeholder ukorrekte oplysninger om foreningen, at studieværtens udtalelser kan skade foreningens omdømme, og at foreningen bliver inddraget i programmet, når programmet handler om et enkelt tidligere medlem af foreningen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Pressenævnet finder, at programmet ”Alis Fædreland” efter sit indhold fremstår som et debatprogram, hvor værten sætter emner under debat og også selv deltager i debatten.

Programmet sendes live og er efterfølgende tilgængeligt på blandt andet 24syvs hjemmeside.

I debatprogrammer tillades – ligesom i lederartikler og debatindlæg – en højere grad af frisprog end i nyhedsprogrammer og reportager.

Det er sædvanligt, at deltagerne eller, som i det konkrete debatprogram, værten, fremkommer med udtalelser, hvormed de tilkendegiver deres vurderinger af og holdninger til et givent forløb.

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende udtalelser, som [Foreningen] har klaget over.

”[Radioværten]: Og så gik du, så vidt jeg kan huske, og jeg har jo fulgt dig en lille smule, over på den helt modsatte side og nærmest, jeg vil ikke sige, om du selv prædikede, men du i hvert fald fortalte den her idé om, at hvis man er muslim, eller hvis man tror på islam, så kan man nærmest ikke være dansk.

Eller i hvert fald ikke have danske værdier.

Det er i hvert fald noget af det nogle gange man kan høre fra nogle af de medlemmer, der er i ”[Foreningen]”.

[…]

”[Radioværten]: Men du er også gået tilbage til at være – undskyld det [[Radioværten] mumler, Pressenævnet ] jeg bruger men ligegyldigt, det er jo mit program.

Jeg kan sige, hvad fanden jeg vil – lidt mere ordentlig.

”

Pressenævnet finder, at de påklagede udsagn fremstår som værten [Radioværten]s subjektive vurdering af, hvad [Foreningen] står for og ikke som en faktisk oplysning.

Pressenævnet har lagt vægt på, at udtalelserne er fremsat i forbindelse med en samtale med et tidligere medlem af foreningen, og at det er værtens subjektive gengivelse og opfattelse, der kommer til udtryk i udsendelsen.

Pressenævnet udtaler ikke kritik.

Pressenævnet finder herudover, at værtens valg og fravalg af informationer og dermed inddragelsen af foreningen i programmet ikke overskrider rammerne for redigeringen.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af 24syv for at inddrage omtalen af foreningen i programmet.

Afgjort den 15. marts 2022