Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0781

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0781

Ikke kritik af Ekstra Bladet for brug af lydoptagelser

Ekstra Bladet bragte i januar måned en artikel om en læge, der havde afvist en patient, fordi denne ikke ville underskrive en vælgererklæring til et politisk parti.

Lægen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, der ikke var blevet tilstrækkelig efterprøvet.

Lægen klagede også over, at Ekstra Bladet havde kontaktet ham på patienttelefonen, og at journalisten hverken havde oplyst ham om, at der var tale om et interview, eller at samtalen ville blive optaget.

Pressenævnet fandt, at beskyldningerne var blevet forelagt for lægen, der fik mulighed for at kommentere disse, og udtalte ikke kritik.

Nævnet udtalte endvidere ikke kritik af, at telefonsamtalen var blevet optaget, da en lydoptager i dag anses for at være et almindelige journalistisk arbejdsredskab, og journalisten havde præsenteret sig som journalist fra indledningen af telefonsamtalen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Læge kyler patient ud: Ville ikke støtte sønnens parti ”, bragt den 18. januar 2022, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har blandt andet klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, som ikke er blevet tilstrækkelig efterprøvet.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Ekstra Bladet har vedlagt en transskriberet udgave af en telefonsamtale, som journalisten havde med [Klager] den 18. januar 2022, hvoraf følgende fremgår

” Journalisten : Jeg ringer til dig vedrørende en sag, som en af dine patienter, [Person 2], har gjort mig opmærksom på, vedrørende, at du har bedt ham underskrive en vælgererklæring til partiet [Partiet].

[Klager] : Ja.

Journalisten : Og at du så i torsdags har bedt ham finde en ny læge, fordi han ikke vil underskrive.

[Klager] .

Ja.

Og hvad med det?

Journalisten : Hvordan kan det være, at du har bedt ham finde en ny læge?

[Klager] : Hvad hedder det … Det er nemlig … Læge-patient-forholdet er brudt.

Øhh… Fordi i første omgang der … hvad hedder det … der har han været med … gør det også senere hen … skifter mening og så derfor kan jeg ikke have et forhold til ham som privatlæge efter det.

Journalisten : Men I er jo ikke i et privat forhold.

I er i et læge-patient-forhold.

[Klager] : Men alligevel.

Patientforholdet er brudt, fordi jeg ikke kan stole på de oplysninger, han fortæller mig.

Så det er det.

Det er derfor.

Journalisten : Men du skal jo ikke blande politik ind i dit erhverv som læge.

Det har vel intet med sagen at gøre?

[Klager] : Men igen.

Det handler om at læge-patient-forholdet er brudt, for jeg ikke stole på de oplysninger, han har sagt til mig.

Så det er det.

Journalisten : Jeg har set de beskeder, der er sendt mellem jer, og jeg kan jo se, at han skriver ganske høfligt til dig, at han politisk er uenig (her afbryder han)

[Klager] : Igen.

Hvad var det … Jeg kan ikke stole på de oplysninger, han fortæller til mig.

Patientforholdet er brudt, og så på den måde skal han finde en ny læge.

Så det er det.

Journalisten : Okay.

I den internationale lægeerklæring (retteligt ’lægeløfte’) står der, at man som læge ikke må lade politik komme mellem læge og patient (her afbryder han)

[Klager] : Det handler igen om at patientforholdet er brudt og så kan jeg ikke stole på de oplysninger, han giver til mig, og så er det derfor.

Journalisten : Okay, men synes du det er god lægepraksis, at du overhovedet henvender dig (her afbryder han)

[Klager] : Det handler om, at patient-læge-forholdet er blevet brudt.

Journalisten : Havde han givet samtykke til, at du kunne kontakte ham på hans private telefonnummer med henblik på det her?

[Klager] : Øhh … øhh … Hvad var det … Vi har haft kommunikation, ja.

Det er almindelig kommunikation mellem patient og læge.

Journalisten : Men har han givet sit telefonnummer til dig med henblik på det, eller har du været inde og finde hans telefonnummer i systemet?

[Klager] : Det er almindelig kommunikation mellem patient og læge, ja.

Journalisten : Men har du været inde i dit system og finde hans telefonnummer for at sende det her?

[Klager] : Hvad var det … Det er almindelig kommunikation mellem patienten og læge.

Journalisten : Men det er jo ikke almindelig kommunikation, for det handler ikke om det arbejde som læge.

Det handler om din sidebeskæftigelse som politiker.

[Klager] : Der er forskellige former for kommunikation.

Det var en af de kommunikationsformer.

Det er almindelig kommunikation mellem patienten og læge.

Journalisten : Har du bedt andre patienter om at underskrive en vælgererklæring?

[Klager] : Hvad var det … Men nu har jeg lige fortalt dig det, der er at fortælle.

Jeg svarer ikke på flere spørgsmål, okay?

Journalisten : Okay, det er i orden.

Tak for det.

”

[Klager] har fremlagt den sms-korrespondance, han havde med journalisten efter telefonsamtalen.

Af denne fremgår følgende

Journalisten: Hej igen [Klager].

Jeg vil rigtig gerne have fat i din søn [Person 1], så jeg kan få en kommentar fra ham som partistifter.

Kan du sætte mig i kontakt med ham?

Vh [Journalisten], Ekstra Bladet.

[Klager]: Hej [Journalisten].

Jeg er på arbejde og har travlt med patientkonsultationer.

Jeg skriver dette fra min personlige telefon, da det andet nummer er vores arbejdstelefon, og er forbeholdt patienter.

I forhold til den tidligere samtale kan jeg dog gøre opmærksom på at nævnte udlægning fra omtalte person ikke er korrekt.

Afbrydelsen af vedkommende som patient hos os beror på et tillidsbrud mellem patient og læge, jævnfør ordlyden i paragraf 9, stk. 2 i overenskomst for almen praksis vedrørende frigørelse af patienter.

Jeg kan naturligvis ikke referere den præcise årsag, som følge af min tavshedspligt.

God dag.

Vh Læge [Klager]

Journalisten: Men kan jeg få nummeret på din søn?

Og i forhold til det nye svar, vil jeg sige, at jeg jo har optaget det andet interview, og jeg stadig kommer til at citere fra det, hvor du jo bekræfter [Person 2]s udlægning.

[Klager]: Min søn har ikke noget at gøre med hvem der er patienter hos os, og hvem der ikke er.

Så det kan jeg ikke se et rationale i.

I forhold til den tidligere samtale bekræfter jeg bestemt ikke vedkommendes udlægning.

Jeg gentager alene at årsagen er et tillidsbrud mellem læge og patient.

Det er jf. paragraf 9, stk. 2.

Endelig skal jeg fremhæve at det ville være i uoverensstemmelse med god presseskik at citere nogen for noget de ikke har sagt.

Derfor kan jeg endnu engang gentage at jeg ikke bekræfter vedkommendes udlægning, og gentage at der er tale om frigørelse af patient jf. ordlyden i paragraf 9, stk. 2 i overenskomst for almen praksis.

Jeg har hermed ikke mere at tilføje, og har med nærværende beskeder udtalt hvad jeg ønsker.

VH Læge [Klager].

Journalisten: Din søn er jo stifter af partiet, som du vil have vælgererklæring til.

Så det er jo ganske relevant.

Jeg citerer kun det, du har sagt.

Jeg har optaget hele interviewet, så jeg skal nok sørge for at citere ordret.

Vh.

[Klager] : jeg blev ikke orienteret om at samtalen blev optaget forud, og blev heller ikke gjort opmærksom på at der var tale om et interview.

Derfor forbeholder jeg mig naturligvis ret til jf. de presseetiske regler – herunder princippet om god citatskik – at sige at jeg ikke var klar over dette, og at jeg alene – dvs. kun – ønsker at citeres for mine sms-beskeder, hvor jeg nu igen har præciseret min udlægning.

Vh.

Læge [Klager].

Journalisten : Det kan jeg desværre ikke gå med til.

Jeg ringer og oplyser, at jeg er journalist fra Ekstra Bladet og stiller derefter en række spørgsmål.

Sådan forholder det sig.

Jeg vil gerne skrive ind, at du efterfølgende trækker dine egne udtalelser tilbage.

Vh [Journalisten].

[Klager] : Du oplyser aldrig om at du ønsker et interview, at du betragter vores samtale som et interview, eller at det bliver optaget.

Den telefon du ringede på er min arbejdstelefon.

Det er altså en patienttelefon, hvor jeg antager at det er patienter der ringer.

Jeg gentager igen at min udlægning er den jeg har udpenslet i nærværende sms’er.

Vh Læge [Klager].

Den påklagede artikel

Ekstra Bladet bragte den 18. januar 2022 artiklen ” Læge kyler patient ud: Ville ikke støtte sønnens parti ” med følgende underrubrik: ”Lægen mener selv, at patienten har brudt tilliden i deres læge-patient-forhold”.

Efter underrubrikken er der indsat et billede af den tidligere patient [Person 2] med følgende billedtekst

”[Person 2] er blevet afvist af sin læge, fordi han ikke vil underskrive en vælgererklæring til partiet [Partiet].

”

Af artiklen fremgår det blandt andet

”[Person 2], der er gymnasielærer, må på jagt efter en ny praktiserende læge, efter

hans nuværende har bedt ham forlade sin klinik.

Det sker, fordi [Person 2] ikke ville underskrive en vælgererklæring til det parti, som lægen, [Klager], selv har været opstillet til regionsvalget for, og som hans søn har stiftet.

Partiet hedder [Partiet] og har lige nu indsamlet små 2000 vælgererklæringer siden september 2020.

Oplevelsen med lægen får nu [Person 2] til at råbe vagt i gevær.

- Jeg er bange for, at der er andre, der har lignende oplevelser, siger [Person 2].

'Kom nu, [Person 2]'

Sagen begynder i slutningen af oktober 2020, hvor [Person 2] får en sms fra sin

læge, som han ikke havde noget forhold til ud over at være patient i hans praksis

[Lægepraksis], forklarer han.

'Hej [Person 2].

Efter aftale med dig fra juni i år.

Nu kan du give vælgererklæring for parti

[Partiet].

Jeg sender link i næste sms.

' Sms'en har han underskrevet 'Hilsen læge [Klager]', og han sender efterfølgende et link til vælgererklæring.dk og et billede af partiets løbeseddel.

[Person 2] siger, at han ikke ved, hvilken aftale han henviser til, men af høflighed

skriver han til sin læge, at han gerne vil underskrive.

Flere gange, viser sms-korrespondancen, beder lægen ham efterfølgende om at få underskrevet vælgererklæringen.

'Kom nu, [Person 2].

Gør det,' skriver lægen i en af beskederne.

Smidt ud

Men efter [Person 2] har læst om partiet, meddeler han lægen, at han ikke vil støtte

alligevel, fordi han ikke er enig i partiets politik.

- Jeg troede, at det så var det, og jeg lagde det bag mig, siger [Person 2], som også understreger, at han ikke har oplevet problemer med selve behandlingen hos lægen.

Men sagen endte ikke der, som patienten ellers troede.

I torsdags, mere end et år efter beskedudvekslingen, fortæller [Person 2], at [Klager] pludselig beder ham finde en ny læge, fordi han ikke underskrev alligevel.

Det blev [Person 2] så forarget over, at han nu stiller sig frem og fortæller sin historie.

”

Herefter er der indsat et billede af [Klager], hvor han står med havet i baggrunden.

Billedet har følgende billedtekst

”Læge [Klager] stillede op til regionsrådsvalget i Hovedstaden i november.

Her fik han ifølge kmdvalg.dk 43 personlige stemmer.

”

Artiklen fortsætter herefter

”Kan ikke stole på patienten

[Klager] svarer bekræftende 'ja' gentagne gange, da Ekstra Bladet opridser

sagens forløb og [Person 2]s udlægning af samtalen mellem de to i sidste uge.

- Og hvad med det, spørger han.

- Hvorfor beder du [Person 2] finde en ny læge?

- Det er, fordi læge-patient-forholdet er brudt.

Han har været med og skifter mening,

og derfor kan jeg ikke have et forhold til ham som privatlæge.

Jeg kan ikke stole på

de oplysninger, han fortæller mig.

Så det er derfor, siger [Klager].

- Men du skal vel ikke blande politik ind i dit erhverv som læge?

Det har vel ikke

noget med sagen at gøre.

- Igen, det handler om, at patientforholdet er brudt.

Jeg kan ikke stole på de

oplysninger, han har sagt til mig.

Så det er det.

- I beskederne skriver han jo høfligt, at han er politisk uenig, og .

.

.

- Jeg kan ikke stole på hans oplysninger.

Forholdet er brudt, og på den måde skal

han finde en ny læge.

Det er det, siger [Klager].

- Synes du, det er god lægepraksis, at du overhovedet henvender dig .

.

.

- Forholdet er brudt, gentager han.

”

Der er herefter indsat en faktaboks i artiklen med følgende tekst

”PLO: 'Stærkt forundret'

Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) [Person 3] er forundret over sagen.

'Jeg kender ikke til den konkrete sag.

Men helt generelt vil jeg gerne slå fast, at vi som praktiserende læger naturligvis ikke kan frasige os patienter på grund af deres politiske tilhørsforhold, eller fordi de ikke vil underskrive en vælgererklæring for et bestemt parti.

' 'Jeg må sige, at jeg er stærkt forundret over denne her sag, hvis det virkelig forholder sig, som Ekstra Bladet beskriver,' siger [Person 3].

[Person 3] understreger desuden, at man som patient kan klage til det regionale samarbejdsudvalg, hvis man mener, man er blevet frasagt på et usagligt grundlag.

”

Herefter er der indsat et billede af indgangsdøren til [Klager]s lægeklinik.

På billedet ses et skilt, hvor der blandt andet står ”[Klager], Læge”.

Billedet er ledsaget af følgende billedtekst

”[Klager] holder til i klinikken [Lægepraksis] på [Bydel] i København.

”

Artiklen fortsætter herefter

”Trækker i land

- Havde han givet dig samtykke til, at du kunne kontakte ham på hans private

telefonnummer med henblik på det her?

- Vi har haft kommunikation, ja.

Det er almindelig kommunikation mellem patient og læge.

- Men har han givet sit telefonnummer til dig med henblik på det, eller har du været inde og finde det i systemet?

- Det er almindelig kommunikation mellem patient og læge.

- Men det er jo ikke almindelig kommunikation, for det handler ikke om dit arbejde

som læge, men om din sidebeskæftigelse som politiker.

- Der er forskellige former for kommunikation, og det her er en kommunikationsform.

Det er almindelig kommunikation mellem patient og læge.

- Har du bedt andre patienter om at underskrive en vælgererklæring?

- Hvad hedder det .

.

.

Men nu har jeg lige fortalt dig, hvad der er at fortælle, og jeg

svarer ikke på flere spørgsmål, okay?

To timer efter interviewet, som Ekstra Bladet har optaget, vender [Klager]

tilbage, og skriver i en sms, at han alligevel ikke genkender udlægningen, ligesom

han henviser til den paragraf i lægernes overenskomst, der siger, at en læge kan

frigøre en patient, hvis der er tale om et tillidsbrud.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra partistifter [Person 1], men han

er ikke vendt tilbage.

”

Der er herefter indsat en faktaboks i artiklen, hvoraf følgende fremgår

”Hvornår må læger frasige sig patienter?

Ifølge lægernes overenskomst er der en række specifikke situationer, hvor en læge kan frasige en patient ved at henvende sig til regionen.

Det gælder når

En patient ikke følger lægens anvisninger, eller som har udvist en sådan uacceptabel adfærd, at tillidsforholdet mellem læge og patient må anses for brudt, eller hvor det af anden grund er urimeligt, at lægen skal fortsætte samarbejdet.

[…]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. januar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har anført, at artiklen indeholder en række ukorrekte oplysninger, som ikke er blevet tilstrækkelig efterprøvet, før de blev bragt.

- Afvist af sin læge

[Klager] har anført, at billedteksten, hvoraf det fremgår, at ”[Person 2] er blevet afvist af sin læge, fordi han ikke vil underskrive en vælgererklæring til partiet [Partiet]”, ikke er korrekt.

Afbrydelsen af patienttilknytningen havde ikke noget med denne påstand at gøre, og frasigelsen skete med henvisning til reglerne om frasigelse af patienter, fordi tillidsforholdet mellem læge og patient var brudt.

- ”Bekræftende ja” og ”vendte tilbage”

[Klager] har anført, at formuleringen i artiklen om, at han svarede ”bekræftende ja” til de anklager, han blev forelagt i telefonen, ikke er korrekt.

Det er derimod en bevidst fejlfortolkning af hans svar.

Det, han svarede ja til, var, at tillidsforholdet mellem læge og patient var blevet brudt.

Dette havde ikke noget med den i artiklen nævnte påstand at gøre.

Dette præciserede han efterfølgende i sms-beskeder til journalisten, hvor han understregede, at han aldrig havde bekræftet journalistens udlægning af historien, og samtidig pointerede, at afbrydelsen af patienttilknytningen skyldtes et tillidsbrud mellem læge og patient, og at afbrydelsen i øvrigt skete i overensstemmelse med reglerne i overenskomsten for almen praksis.

Herudover er det ukorrekt, at han først ”vendte tilbage” på sms efter flere timer.

Det var journalisten, der sendte den første sms-besked, og [Klager] svarede øjeblikkeligt herefter og ad flere omgange.

Disse oplysninger valgte journalisten ikke at besvare eller skrive ind i artiklen.

Brug af lydoptagelse

[Klager] har anført, at han blev ringet op på patienttelefonen af en journalist, og at denne hverken tilkendegav, at der var tale om et interview eller at samtalen ville blive optaget.

Dette ikke er i overensstemmelse med de presseetiske regler.

Brug af foto

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har bragt et privat foto af ham uden hans tilladelse, hvilket han agter at politianmelde.

Afslutningsvist har [Klager] bemærket, at Pressenævnet skal bede Ekstra Bladet om at fremkomme med et dementi og fjerne den nuværende artikel.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

- Afvist af sin læge

Ekstra Bladet har anført, at billedteksten, hvoraf det fremgår, at ”[Person 2] er blevet afvist af sin læge, fordi han ikke vil underskrive en vælgererklæring til partiet [Partiet]”, er korrekt, og har i den forbindelse henvist til interviewet med [Person 2] der fremgår af artiklen.

Her er en sms-korrespondance mellem [Person 2] og [Klager] gengivet.

Af denne fremgår det, at [Klager] bad [Person 2] om at underskrive en vælgererklæring.

- ”Bekræftende ja” og ”vendte tilbage”

I interviewet med Ekstra Bladet bekræftede [Klager], at han afviste [Person 2] som patient, fordi han ikke ville underskrive vælgererklæringen.

Dette blev også uddybet i interviewet med en forklaring om, at [Person 2] tidligere havde været med på at skrive vælgererklæringen under, men at han skriftede mening.

Dette bekræfter således [Person 2]s udlægning af sagen.

[Klager] gav i øvrigt ikke gav nogen anden begrundelse for, at [Person 2] blev bedt om at finde en anden læge under interviewet.

Ekstra Bladet har vedlagt en transskriberet udgave af et telefoninterview med [Klager].

[Gengivet under punkt 1.

Sagsfremstilling, Pressenævnet ]

I den forbindelse har Ekstra Bladet henvist til reglerne omkring lægers mulighed for at frasige sig patienter og henvist til, at manglende lyst til at underskrive en vælgererklæring ikke kan begrunde en frasigelse af en patient.

De sms-beskeder, som [Klager] sendte til avisen, blev først sendt flere timer efter, at telefonsamtalen havde fundet sted.

Ekstra Bladet har i artiklen gengivet [Klager]s benægtelse af det, han sagde i interviewet og refereret den besked, han senere sendte vis sms.

Af artiklen fremgår det således

”To timer efter interviewet, som Ekstra Bladet har optaget, vender [Klager] tilbage, og skriver i en sms, at han alligevel ikke kan genkende udlægningen, ligesom han henviser til den paragraf i lægernes overenskomst, der siger, at en læge kan frigøre en patient, hvis der er tale om et tillidsbrud.

”

Brug af lydoptagelse

Ekstra Bladet har anført, at journalisten kontaktede [Klager] telefonisk og oplyste, at hun var journalist på Ekstra Bladet.

Dette skete på det samme telefonnummer, som [Person 2] havde modtaget opfordringen om at underskrive vælgererklæringen fra.

[Klager] var således været bekendt med, at han talte med en journalist, og at han deltog i et interview.

Ekstra Bladet har oplyst, at interviewet blev optaget, men at journalisten først påbegyndte optagelsen efter telefonen blev taget og efter journalisten havde præsenteret sig.

Brug af billede

Ekstra Bladet ses ikke at have kommenteret på klagepunktet om brug af billede.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er tilsidesat, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet bemærker endvidere, at nævnet har kompetence til at udtale kritik af et medie, såfremt nævnet finder, at det påklagede medie har tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet har således ikke kompetence til at pålægge mediet at fjerne omtalen.

Det bemærkes videre, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om sletning efter punkt B.

8 i de vejledende regler for god presseskik, da klager ikke har fremsendt en anmodning til mediet, som mediet har afvist at imødekomme.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder en række ukorrekte oplysninger, som ikke er blevet tilstrækkelig efterprøvet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet bevidst har fejlfortolket hans svar til journalisten, og at Ekstra Bladet har bragt dette, selv om [Klager] gentagne gange har understreget over for Ekstra Bladet, at den udlægning, han telefonisk blev præsenteret for af journalisten, ikke var korrekt.

Ekstra Bladet har henvist til de udtalelser, [Klager] fremkom med telefonisk og har endvidere påpeget, at der afslutningsvist i artiklen er indsat en kommentar fra [Klager].

Pressenævnet finder, at oplysningerne om [Klager]s frasigelse af den omtalte patient, herunder hans ageren i den forbindelse, kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham.

Oplysningerne skulle derfor forelægges [Klager] forud for offentliggørelsen.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 18. januar 2022 deltog i et telefonisk interview med Ekstra Bladet.

Under samtalen blev [Klager] præsenteret for beskyldningerne og fik mulighed for at kommentere disse.

Ekstra Bladet bragte herefter den påklagede artikel.

Pressenævnet finder, at oplysningerne er blevet behørigt forelagt for [Klager], og at han således ved telefonsamtalen blev gjort bekendt med, hvad sagen drejede sig om og fik mulighed for at komme med sin udlægning af historien.

Uagtet at [Klager] finder, at hans udtalelser er blevet misforstået, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at bringe oplysninger og citater fra telefonsamtalen.

Nævnet har herved lagt vægt på, at [Klager] ikke har bestridt at have udtalt sig som beskrevet og bemærker i den forbindelse, at han er kommet til orde i artiklen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Pressenævnet skal hertil bemærke, at nævnet heller ikke finder anledning til at kritisere det i artiklen anførte om tidspunktet for, hvornår [Klager] vendte tilbage på sms.

Brug af lydoptagelse

[Klager] har klaget over, at han blev ringet op på patienttelefonen, og at han hverken blev gjort bekendt med, at der var tale om et interview eller at interviewet ville blive optaget.

Ekstra Bladet har anført, at journalisten kontaktede [Klager] på det samme telefonnummer, som [Person 2] var blevet kontaktet på, og at journalisten præsenterede sig som journalist fra Ekstra Bladet og først startede lydoptagelsen, efter hun havde præsenteret sig.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at journalisten præsenterede sig som journalist fra Ekstra Bladet ved indledningen af telefonsamtalen.

[Klager] var således fra samtalens begyndelse bekendt med, at han udtalte sig til en journalist.

Det er Pressenævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages.

Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere, at telefonsamtalen, der var rettet til patienttelefonen, blev optaget.

Brug af billede

[Klager] ar klaget over, at Ekstra Bladet har bragt et privat foto af ham uden hans tilladelse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

På billedet ses [Klager] stå med havet i baggrunden og billedet er ledsaget af billedteksten: ”Læge [Klager] stillede op til regionsrådsvalget i Hovedstaden i november.

Her fik han ifølge kmdvalg.dk 43 personlige stemmer.

”

Pressenævnet finder, at anvendelsen af billedet af [Klager] i sammenhæng med omtalen ikke kan anses for at indebære en krænkelse af [Klager]s privatliv.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at billedet er offentligt tilgængeligt, herunder i forbindelse med hans politiske virke.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 15. marts 2022