Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0744

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0744

Artikler fra 2015 om deltagelse i demonstrationer skal ikke anonymiseres

En person klagede over, at Redox havde afvist at anonymisere hans navn i fire artikler bragt i 2015, som omtaler hans engagement i relation til forskellige politiske demonstrationer.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Redox for at have afvist anonymisering.

Nævnet lagde bl.a. vægt på, at artiklerne ikke indeholdt følsomme og private oplysninger, og at artiklerne fortsat havde en vis almen interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Redox har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklerne ”Danske højreradikale kopierer antimuslimske mandagsmarcher”, ”Pegida-arrangør vender på en tallerken: Nu er nazister velkomne”, ”For Friheds forsøg på at bygge en folkebevægelse slog fejl” og ”Fra dundersucces til månedlige minimandagsmarcher” , som blev bragt på redox.dk i perioden fra den 9. januar til den 29. december 2015, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

- ”Danske højreradikale kopierer antimuslimske mandagsmarcher”

Redox bragte den 9. januar 2015 artiklen ”Danske højreradikale kopierer antimuslimske mandagsmarcher” på redox.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Mandag eftermiddag gennemførte højreradikale aktivister en march i Haderslev.

I disse uger forsøger fire forskellige initiativer at importere det tyske Pegida-koncept til Danmark.

”

Af artiklen fremgår bl.a.

”Højreradikale aktivister fra blandt andet Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) og Frit Danmark stod mandag eftermiddag bag en mindre demonstration igennem Haderslev i Sønderjylland.

Marchen er den første af sin slags i hvad, der ligner en ny tendens herhjemme, nemlig forsøget på at kopiere de tyske antimuslimske Pegida-marcher.

Marcherne, der gennemføres hver mandag i Tyskland, er hurtigt vokset, og mandag den 5. januar var mere end 20.000 på gaden i Pegida-demonstrationer rundt om i Tyskland.

[…]

Samtidig med at de mere etablerede grupper forsøger sig med et fælles Pegida-lignende initiativ, er også tre andre lignende initiativer i gang.

Det ene kommer fra [Klager], der ellers ikke tidligere er set i højreradikale sammenhænge, men dog er venner med en række fremtrædende personer fra miljøet omkring Trykkefrihedsselskabet på Facebook.

Han har oprettet facebooksiden ‘pegidadk’ og har indkaldt til demonstrationer i både Kgs.

Have i København og Den Gamle By i Århus mandag den 19. januar.

[Klager] bor selv i København, men har alligevel kaldt til demonstration i begge landsdele samtidig.

Hvem, der evt.

skal gennemføre demonstrationen i Århus, er uklart.

På den københavnske demonstrations event rejser en del folk kritiske røster mod, at demonstrationens grundlag er for ‘blødt’.

[Klager] skriver blandt andet: ‘Vi ønsker en fredelig og moderat demo, hvor alle almindelige borgere kan deltage’.

Trods det, er personer fra bl.a. de voldsberedte grupper Danmarks Nationale Front og Danish Defence League at finde på tilmeldingslisten.

[…]

[Person A] og [Klager] har ikke besvaret Redox’ henvendelser.

[Person B] bekræfter overfor Redox, at hun er initiativtager til facebookgruppen “Nej til kriminelle indvandrere og islam”.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra [Person I].

”

- ”Pegida-arrangør vender på en tallerken: Nu er nazister velkomne”

Redox bragte den 17. januar 2015 artiklen ”Pegida-arrangør vender på en tallerken: Nu er nazister velkomne” , hvoraf følgende fremgår

”På mandag vil et af de mange danske Pegida-initiativer marchere i København fra Statens Museum for Kunst til Den Lille Havfrue og tilbage igen.

Marchen er den første af hvad initiativtageren lover bliver flere.

Det er [Person C], tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti, der arrangerer demonstrationen efter at initiativtageren [Klager] tidligere på ugen trak sig fra projektet.

Det prominente Dansk Folkeparti-medlem [Politiker 1] har annonceret sin tilstedeværelse ved marchen.

Det samme har en række nynazister fra bl.a. Danmarks Nationale Front og Danskernes Parti.

Det sker til trods for, at [Person C] i demonstrationindkaldelsen skriver: “Bliv væk hvis du er racist, nazist eller ser “militant” ud.

”

Selvom indkaldelsen ret tydeligt beder organiserede nazister om at blive hjemme, så har tonen fået en anden lyd, da Redox lørdag eftermiddag snakker med [Person C] i anledning af, at flere nynazister har meldt deres ankomst il demonstrationen mandag.

“De er velkomne i demonstrationen som enkeltpersoner,” lyder det nu fra arrangøreren, der dog tilføjer, at “hvis de deltager i grupper, så vil jeg snakke med dem, og bede dem om ikke at gå rundt i grupper”.

Han siger også, at de “skal opføre sig ordentligt”.

Et kig på demonstrationens tilmeldingliste på Facebook viser, at en række kendte personer fra nynazistiske kredse har tænkt sig at deltage i mandagens march.

Det bekræftes også af Redox’ kilder i det højreradikale miljø, der oplyser, at personer fra en håndfuld nynazistiske og højreradikale grupper har tænkt sig at deltage.

”

- ”For Friheds forsøg på at bygge en folkebevægelse slog fejl”

Redox bragte den 7. august 2015 artiklen ”For Friheds forsøg på at bygge en folkebevægelse slog fejl” med underrubrikken

”Efter en måneds sommerpause starter den danske Pegida-klon ‘For Frihed’ på mandag igen sine ugentlige demonstrationer i København.

Bag den moderate islamkritiske facade gemmer organiserede racister og nazister sig.

”

Af artiklen fremgår bl.a. følgende

”PRESSENÆVNET HAR UDTALT KRITIK AF ARTIKLEN

Siden 19. januar har netværket ‘For Frihed’ hver mandag marcheret i det centrale København under paroler mod ‘den snigende islamisering af Vesten’.

Med tilsyneladende moderate paroler har de forsøgt at skabe en bred folkebevægelse.

Forsøget er dog slået fejl og i stedet er For Frihed blevet samlingsplads for de mest yderligtgående racistiske og nazistiske organisationer i Danmark.

Over 23 mandage har For Frihed, der indtil marts kaldte sig Pegida eller Pegidadk, samlet cirka 40-50 personer hver uge.

Den første demonstration samlede 240 deltagere, men derfra gik det ned ad bakke og siden februar har de kun en gang samlet mere end 50 deltagere.

Det hidtil laveste deltagerantal er 23.

[…]

KENDTE RACISTER OG NAZISTER VED FOR FRIHEDS DEMONSTRATIONER

[…]”

I artiklen er der her indsat et billede af [Klager] med følgende billedtekst

”Den tidligere socialdemokrat [Klager] ved For Friheds demonstration den 29. juni 2015.

”

Artiklen fortsætter herefter

”[Klager] er tidligere socialdemokrat, men er nu landet hos Dansk Folkeparti, og opfordrede på sin Facebook-profil folk til at stemme på [Politiker 2] ved FV15.

Oprindeligt var han initiativtager til den danske afdeling af Pegida.

Han trak sig dog fra initiativet, før den første demonstration.

Selvom han ikke organisatorisk har noget med Pegida og For Frihed at gøre, har han alligevel deltaget ved flere af demonstrationerne.

[Klager] poserer også på et billede med [Person D] på sin facebookprofil.

[Person E] og [Person F] har også deltaget i demonstrationerne.

De er henholdsvis nuværende og tidligere medlem af det nynazistiske Danskernes Parti.

[…]

[Person E] har før været i offentlighedens søgelys, for at skrive rabiate og voldsforherligende indlæg på Facebook.

Således skrev han i 2013 på sin Facebook-profil “Jeg er gået i gang med at polere mine støvler.

De skal være fine og skinnende.

Klar til den dag jeg forhåbentlig får mulighed for at sparke en landsforrædder eller et muslimsvin, hårdt i pæren.

”

[….

]

Politikeren [Person G], der er medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse, er også fast deltager ved demonstrationerne.

Han har flere gange fotograferet moddemonstranter.

Nogle af [Person G]s billeder er efterfølgende endt på Uriasposten.

De seneste måneder har [Person H] bevæget sig ind i inderkredsen af For Frihed-bevægelsen.

Han har holdt tale ved søsterorganisationen Pegida Sveriges demonstration i Malmö.

Endvidere bruger han sin offentlige facebookside som platform for sine debatindlæg, der især kredser om indvandring og venstrefløjen.

I starten af juli deltog han i den nationalkonservative endagsfestival Mosbjerg Folkefest i Østjylland.

[…]”

- ”Fra dundersucces til månedlige minimandagsmarcher”

Redox bragte den 29. december 2015 artiklen ”Fra dundersucces til månedlige minimandagsmarcher” , hvoraf følgende bl.a. fremgår

”Højrefløjens aktiviteter i 2015 har været domineret af Pegida-demonstrationer, både i hovedstaden og provinsen.

Det importerede koncept, der har sit udspring på den tyske højrefløj, har gjort 2015 til det år, der har budt på flest højreradikale demonstrationer i Danmark siden besættelsestiden.

[…]

Det andet initiativ blev startet af [Klager] i København.

Han indkaldte i første omgang til en ”solidaritetsmarch med PEGIDA-bevægelsen i Dresden”.

[Klager] blev dog, før demonstrationen fandt sted, skiftet ud som arrangør.

I stedet for [Klager] indtrådte den tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti, [Person C].

Ved samme anledning blev initiativets navn ændret til det noget kortere PegidaDK eller blot Pegida.

[…]

PEGIDA I KØBENHAVN

[…]

Gruppen bag Pegida besluttede i forbindelse med påskepausen at relancere demonstrationerne.

Det gjorde de ved at nedlægge sig selv, for derefter at genopstå under det nye navn “For Frihed”, formodentlig som et led i gruppens forsøg på at legitimere sig selv, som en slags moderne frihedskæmpere.

Her i efteråret er der sket flere ændringer i For Friheds mandagsdemonstrationer.

[…]

En faktor i skiftet af demonstrationsfrekvens er, at For Friheds demonstrationer siden sommerpausen har haft et kraftigt dyk i deltagerantallet.

Flere demonstrationer har talt mindre end tyve deltagere.

Det er bl.a. et resultat af, at [Person C] har bedt medlemmer af det nynazistiske Danskernes Parti om at blive væk fra demonstrationerne.

Den udmelding har medført stor vrede fra de partimedlemmer, der ellers var faste deltagere ved demonstrationerne.

For Frihed har endnu ikke offentliggjort datoer for aktiviteter i det nye år, men antyder på deres facebook-profil, at de vil fortsætte med deres demonstrationer.

”

- Klagesagen

[Klager] rettede den 11. november 2021 henvendelse til Redox med anmodning om anonymisering, idet han i den forbindelse bl.a. skrev følgende

” […]

Masser af fejl og fusk i artiklerne

Der er flere usandheder i artiklerne.

Blandt andet får man det indtryk, at jeg har deltaget i pdk demoer, det har jeg aldrig gjort.

Flere fejl i artiklerne: Man får også det fejl-indtryk, at jeg var medstarter af pdk, trods det at alle ved at en anden ([Person C]) var det.

Artiklerne er fulde af løgne og usandheder.

I en artikel skrives der fejlagtigt, at jeg anbefaler [Politiker 2], på et tidspunkt hvor jeg fortsat er medlem af S, altså en injurierende og gemen løgn og falsk beskyldning om i-loyalitet IFHT S.

DVS det generelle kvalitetsniveau i artiklerne er så lavt, at en rigtig avis aldrig ville bringe dem.

Alle artikler er kraftigt vinklet, og presseetiske hensyn blæses der højt og flot på.

Ordfusk og ordvalg: demo bliver til march og aftenvandring/spaserertur bliver til march.

Altså I forsøger, at gøre demoer militært orienterede for at tegne et fejlagtigt højrerabiat billede.

Der er mange flere eksempler på journalistfusk i artiklerne, som ville gøre Goebbles glad.

Samlet set får I stemplet mig som en ond racist, trods det jeg slet ikke er det.

Jeg har masser af farvede venner.

Samlet set får I stemplet mig som en yderligtgående person, trods det at jeg er moderat, og har været socialdemokrat det meste af mit liv.

Jeres skriverier (ægte journalistik er det ikke) bygger på had, had og had til alt og alle, og er på ingen reel journalistik eller sandfærdig historie-skrivning.

[…]

Afindexer og anonymiser - 5 år er gået

Graden af fakenews er så omfattende, og kvaliteten af rekoks-skriv er så lav, at jeg forlanger at mit navn skrives ud af de nævnte skriv (artikler er det ikke).

Der er gået over 5 år nu, og jeg har ret til at blive glemt.

De usandfærdige artikler har haft indvirkning på min jobsituation mv. Ved googling af mit navn får man en fejlopfattelse af min person grundet Jeres ælv.

Mit navn har ingen relevans for artiklerne mere efter 5 år.

Politik-nørder og historikere kan sagtens genfinde info uden Jeres artikler, hvis de gider, hvad de nok ikke gør.

2 år er nok

Nyhedsdækningen og samfundsudviklingen er så intens og massiv idag, at skriv som kontroversielle rekoks´ ikke bør indeholde personnavne mv efter 2 år.

SOME

Afpublicering af navne mv skal også gælde SOME platforme såsom Facebook, Twitter OSV.

Hvis navne ikke kan redigeres ud må rekoks slette indspil helt.

[…]

Fejlbefængte rekoks antitopscorer i PN

Hvis man kikker på hvor mange klager rekoks får i PN, og sammenligner med hvor få skriv fakenewshjemmesiden rekoks udgiver så er rekoks med mange mange mange længder den absolutte topscoret i PN ifht mest kritik fra PN.

Igen et faktum, som bør betyde, at alt personinfo i usande rekoks udgår efter 2 år.

[…]”

Redox afviste samme dag [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Redox’ afvisning er modtaget i Pressenævnet den 22. november 2021.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Anonymisering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Redox’ omtale af ham i de påklagede artikler er så gammel, at han, med henvisning til retten til at blive glemt, har krav på anonymisering.

Til støtte for sin anmodning har [Klager] anført, at artiklerne indeholder flere ukorrekte oplysninger, idet han på intet tidspunkt har været leder for noget eller været taler til noget.

[Klager]s engagement i politiske foreninger mv. er bestemt ikke overvældende.

Redox har konsekvent fejlagtigt kategoriseret [Klager] som højreekstrem, hvilket er helt forkert og fri fantasi.

[Klager] har tilføjet, at han er af den opfattelse, at ”Fake news-hjemmesiden” Redox’ propagandaskriverier er af en så ringe kvalitet, at borgere, som nævnes ved navn, bør have krav på anonymisering efter to år.

2.2 Redox’ synspunkter

God presseskik

Anonymisering – punkt B.

8

Redox har afvist at anonymisere [Klager] i de påklagede artikler.

Til støtte for sin afvisning har Redox anført, at [Klager] fortsat er politisk aktiv.

Han tager således aktiv del i den offentlige debat både på de sociale medier og i læserbrevsspalterne, ligesom han deltager i demonstrationer og andre arrangementer.

[Klager] er en del af den nationalkonservative bevægelse, der har stor samfundsmæssig betydning og påvirker den politiske udvikling.

Det har derfor stor relevans, at artiklerne forbliver ikke-anonymiserede.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Anonymisering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Redox har afvist at anonymisere ham i de påklagede artikler.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klager efter offentliggørelsen af artiklerne i 2015 ikke anmodede nævnet om at tage stilling til, hvorvidt artiklerne var i strid med god presseskik.

I artiklen ”Danske højreradikale kopierer antimuslimske mandagsmarcher” af 9. marts 2015 fremgår følgende udsagn om [Klager]

”[…]

Samtidig med at de mere etablerede grupper forsøger sig med et fælles Pegida-lignende initiativ, er også tre andre lignende initiativer i gang.

Det ene kommer fra [Klager], der ellers ikke tidligere er set i højreradikale sammenhænge, men dog er venner med en række fremtrædende personer fra miljøet omkring Trykkefrihedsselskabet på Facebook.

Han har oprettet facebooksiden ‘pegidadk’ og har indkaldt til demonstrationer i både Kgs.

Have i København og Den Gamle By i Århus mandag den 19. januar.

[Klager] bor selv i København, men har alligevel kaldt til demonstration i begge landsdele samtidig.

Hvem, der evt.

skal gennemføre demonstrationen i Århus, er uklart.

På den københavnske demonstrations event rejser en del folk kritiske røster mod, at demonstrationens grundlag er for ‘blødt’.

[Klager] skriver blandt andet: ‘Vi ønsker en fredelig og moderat demo, hvor alle almindelige borgere kan deltage’.

Trods det, er personer fra bl.a. de voldsberedte grupper Danmarks Nationale Front og Danish Defence League at finde på tilmeldingslisten.

[…]

[Person A] og [Klager] har ikke besvaret Redox’ henvendelser.

”

Artiklen ”Pegida-arrangør vender på en tallerken: Nu er nazister velkomne” af 17. januar 2021 indeholder følgende udsagn om [Klager]

”På mandag vil et af de mange danske Pegida-initiativer marchere i København fra Statens Museum for Kunst til Den Lille Havfrue og tilbage igen.

Marchen er den første af hvad initiativtageren lover bliver flere.

Det er [Person C], tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti, der arrangerer demonstrationen efter at initiativtageren [Klager] tidligere på ugen trak sig fra projektet.

Det prominente Dansk Folkeparti-medlem [Politiker 1] har annonceret sin tilstedeværelse ved marchen.

Det samme har en række nynazister fra bl.a. Danmarks Nationale Front og Danskernes Parti.

Det sker til trods for, at [Person C] i demonstrationindkaldelsen skriver: “Bliv væk hvis du er racist, nazist eller ser “militant” ud.

”

[…]”

Af artiklen ”For Friheds forsøg på at bygge en folkebevægelse slog fejl” af 7. august 2015 fremgår følgende omtale af [Klager]

”[…]

[Klager] er tidligere socialdemokrat, men er nu landet hos Dansk Folkeparti, og opfordrede på sin Facebook-profil folk til at stemme på [Politiker 2] ved FV15.

Oprindeligt var han initiativtager til den danske afdeling af Pegida.

Han trak sig dog fra initiativet, før den første demonstration.

Selvom han ikke organisatorisk har noget med Pegida og For Frihed at gøre, har han alligevel deltaget ved flere af demonstrationerne.

[Klager] poserer også på et billede med [Person D] på sin facebookprofil.

[Person E] og [Person F] har også deltaget i demonstrationerne.

De er henholdsvis nuværende og tidligere medlem af det nynazistiske Danskernes Parti.

[…]”

Endelig fremgår der i artiklen ”Fra dundersucces til månedlige minimandagsmarcher” af 29. december 2015 følgende udsagn om [Klager]

”[…]

Det andet initiativ blev startet af [Klager] i København.

Han indkaldte i første omgang til en ”solidaritetsmarch med PEGIDA-bevægelsen i Dresden”.

[Klager] blev dog, før demonstrationen fandt sted, skiftet ud som arrangør.

I stedet for [Klager] indtrådte den tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti, [Person C].

Ved samme anledning blev initiativets navn ændret til det noget kortere PegidaDK eller blot Pegida.

”

Pressenævnet finder, at oplysninger om politisk tilhørsforhold er følsomme oplysninger, der som udgangspunkt må betragtes som værende særligt belastende for den omtalte person.

Pressenævnet finder imidlertid, at artiklernes oplysninger om [Klager]s korte engagement i Pegida, samt oplysningen om, at [Klager] har befundet sig ved flere offentlige For Frihed-demonstrationer, ikke i sig selv kan anses for følsomme og private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klager.

Det er desuden nævnets opfattelse, at omtalen i artiklerne fortsat kan anses for at have en vis almen interesse.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.

Pressenævnet udtaler således ikke kritik af Redox for at afvise [Klager]s anmodning om anonymisering.

Afgjort den 15. marts 2022