Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0796

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0796

Ikke i strid med god presseskik at omtale boligkøbere ved navn

JydskeVestkysten bragte i december 2021 omtale af en bolighandel.

Det fremgik, at omtalen, som bl.a. nævnte adresse og handelspris, samt sælgernes og købernes fulde navne, var skrevet af Ritzaus tekstrobot.

Køberne af boligen klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde omtalt dem ved navn i artiklen uden forinden at have indhentet deres samtykke hertil.

Køberne klagede også over, at JydskeVestkysten efterfølgende havde afvist at anonymisere deres navne i artiklen, som fortsat er tilgængelig på jv.dk.

Pressenævnet fandt, at JydskeVestkysten ikke havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen.

Nævnet lagde vægt på, at oplysningen om, hvem der ejer den omtalte bolig, er offentligt tilgængelige, hvorfor offentliggørelsen heraf ikke var krænkende i presseetisk forstand.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at have afvist at anonymisere klagerne i artiklen på jv.dk.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Hus solgt et stykke over markedspris på [Vejnavn] i [Bynavn] ”, som blev bragt af JydskeVestkysten den 28. december 2021 i den trykte avis og på netavisen jv.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at JydskeVestkysten har nævnt dem ved navn i artiklen uden forinden at have indhentet deres samtykke hertil.

[Klager 1] og [Klager 2] har også klaget over, at JydskeVestkysten efterfølgende har afvist at slette deres navne fra artiklen på jv.dk.

1 Sagsfremstilling

JydskeVestkysten bragte den 28. december 2021 artiklen ” Hus solgt et stykke over markedspris på [Vejnavn] i [Bynavn] ” i den trykte avis og på jv.dk, hvor den fortsat er tilgængelig.

Over artiklens brødtekst er indsat et luftfoto af den omtalte ejendom med følgende billedtekst

”Købsaftalen blev indgået 16. november 2021.

Boligen har et samlet areal på 159 kvadratmeter.

”

Af artiklen fremgår

”[Klager 2] og [Klager 1] har købt huset på [Adressen] i [Bynavn] for 2.899.000 kroner.

Det er [Sælger 1] og [Sælger 2], der har solgt huset.

Med købet råder de nye ejere over et boligareal på 159 kvadratmeter, hvilket svarer til en vægtet kvadratmeterpris på 17.255 kroner.

Statistik fra 2. kvartal 2021 viser, at en gennemsnitsbolig af typen villaer og rækkehuse i samme postnummer koster 11.703 kroner pr. kvadratmeter.

Kvadratmeterprisen på denne bolig er 5552 kroner højere, svarende til 47 procent.

Ejendommen udgør i alt et areal på 919 kvadratmeter.

Der er tale om et hus, der er bygget i 1970 og indtil videre ifølge boligejernes oplysninger til BBR ikke har været ombygget væsentligt.

Boligen omfatter i alt fem værelser.

Derudover er der to toiletter.

Handlen blev indgået 16. november, og ejerskiftet er aftalt til at blive gennemført 3. januar næste år.

Huset bliver opvarmet med et fjernvarmeanlæg.

Huset har et tag, som er lavet af teglsten, og ydervæggene er mursten.

Skat har vurderet boligen til at have en værdi svarende til 1,6 millioner kroner.

Heraf udgør grundværdien 494.400 kroner.

Den vægtede kvadratmeterpris er en opgørelse, der også indregner udnyttede kælder- og loftsarealer og andre bygninger i boligens samlede størrelse.

Denne artikel er skrevet af Ritzaus tekstrobot på baggrund af oplysninger fra den digitale tingbog, FinansDanmarks boligmarkedsstatistik og Bygnings- og Boligregistret (BBR).

/ritzau/”

[Klager 1] og [Klager 2] anmodede i januar 2022 JydskeVestkysten om at slette deres navne i artiklen på jv.dk, hvilket JydskeVestkysten afviste den 26. januar 2022.

[Klager 1] og [Klager 2]s klage over JydskeVestkystens afslag er modtaget i Pressenævnet den 1. februar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager 1] og [Klager 2] har oplyst, at de den 3. januar 2022 købte og overtog deres hus i [Bynavn].

Efterfølgende har klagerne fundet ud af, at deres huskøb er blevet omtalt af JydskeVestkysten i den trykte avis og på jv.dk, og at JydskeVestkysten i artiklen har nævnt deres fulde navne, adresse og prisen på deres hus.

Klagerne ønsker ikke, at deres navne skal være tilgængelige i artiklen på jv.dk, da man ved at søge på deres navne på Google derved kan få deres hjemadresse.

[Klager 2] er læge, og hun ønsker ikke, at hendes patienter skal kunne slå hendes adresse op.

Derfor har klagerne f.eks. også fjernet deres adresse og navne fra www.krak.dk og www.degulesider.dk.

Klagerne har anført, at JydskeVestkysten har krænket deres privatlivs fred ved at have nævnt deres navne i artiklen uden forinden at have indhentet deres samtykke hertil.

Anonymisering – punkt B.

8

[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til ovenstående synspunkter og anført, at de ønsker, at deres navne bliver slettet fra artiklen.

Klagerne har understreget, at de på ingen måde ønsker, at hele artiklen på jv.dk skal slettes, da artiklen i sig selv er en del af det transparente boligmarked.

Oplysningerne om boligens adresse og pris har almen interesse, ligesom på boligsiden.dk.

Klagernes navne har imidlertid ikke almen interesse, og det er klagernes opfattelse, at de ikke skal belemre deres hjemkommune med at melde navne- og adressebeskyttelse, fordi JydskeVestkysten ikke ønsker at anonymisere dem i artiklen.

Det er korrekt, som anført af JydskeVestkysten, at oplysningerne om klagernes adresse, fulde navne og prisen på huset er offentligt tilgængelige.

På tinglysning.dk eller ois.dk kan man slå husets adresse op og se al data.

Klagerne har anført, at det er en afgørende forskel, at man på tinglysning.dk ikke kan foretage en søgning ud fra parrets navne.

Man skal [Klagernes fremhævning, Pressenævnet ] således slå adressen op for at få oplysninger om parrets navne.

Tinglysning.dk og ois.dk er lavet for at slå ejendomme op, ikke personer.

Med den påklagede artikel har jv.dk imidlertid gjort det muligt at slå klagernes navne op og dermed få oplyst deres adresse – en mulighed, der ellers ikke [Klagernes fremhævning, Pressenævnet ] er offentligt tilgængelig.

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

God presseskik

Privatlivets fred

JydskeVestkysten har ikke anført bemærkninger til klagepunktet.

Anonymisering – punkt B.

8

JydskeVestkysten har anført, at avisen opfatter klagen som et ønske om at få anonymiseret den påklagede artikel i henhold til punkt B.

8 i de presseetiske regler.

Pressenævnet mener selv, at ”punkt B.

8 i de vejledende regler om muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er private eller følsomme, og som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

”

Denne sag drejer sig om én af de tusindvis af omtaler af bolighandler, som JydskeVestkysten og jv.dk og i øvrigt samtlige 14 lokale dagblade med tilhørende nyhedssites under Jysk Fynske Medier hvert år bringer på baggrund af oplysninger fra den offentlige tinglysning.

JydskeVestkysten har oplyst, at personnavne automatisk bliver sorteret fra i produktionen af omtalerne, hvis borgeren har adressebeskyttelse.

Hvis en borger efterfølgende får adressebeskyttelse, kan vedkommende bede JydskeVestkysten om at blive anonymiseret.

Til gengæld afviser JydskeVestkysten af principielle grunde at anonymisere borgere i omtaler i hushandler, hvis de ikke har adressebeskyttelse.

Det er principielt vigtigt for JydskeVestkysten som medie, at det er en del af redaktørens redigeringsret, at avisen kan omtale offentligt tilgængelige oplysninger af denne karakter, som navne på køber og sælger i forbindelse med en hushandel er.

JydskeVestkysten lægger vægt på at viderebringe offentligt tilgængelige oplysninger, da de på et nært, lokalt niveau er af offentlig interesse for lokalsamfundet.

JydskeVestkysten har anført, at hvis en borger kan bede om at blive anonymiseret i denne forbindelse, kan borgere reelt i en lang række andre tilfælde kræve at blive anonymiseret i journalistiske artikler, hvilket vil være et voldsomt indgreb i mediernes redigeringsret.

I den forbindelse har JydskeVestkysten bemærket, at journalistik specifikt er undtaget fra bestemmelserne i både EU’s databeskyttelsesforordning og i den danske udmøntning heraf.

Afslutningsvist har JydskeVestkysten anført, at det er en af Pressenævnet mange gange tidligere anerkendt praksis at offentliggøre oplysninger fra den offentlige tinglysning om køb og salg af fast ejendom, idet JydskeVestkysten har henvist til bl.a. disse tidligere og beslægtede klagesager, 2007-6-0478 og 2019-80-0436.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Anja Lundberg Andersen, Lars Lindskov og John Meinert Jacobsen.

Kompetence – Robotjournalistik

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet medie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at en artikel er offentliggjort af Ritzau, ændrer således ikke JydskeVestkystens ansvar for at overholde god presseskik.

JydskeVestkysten skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Pressenævnet bemærker desuden, at det klart fremgår af artiklen, at der er tale om robotjournalistik, idet følgende oplysninger fremgår sidst i artiklen: ”Denne artikel er skrevet af Ritzaus tekstrobot på baggrund af oplysninger fra den digitale tingbog, FinansDanmarks boligmarkedsstatistik og Bygnings- og Boligregistret (BBR).

” Det forhold, at der er tale om robotjournalistik, ændrer ikke ved Pressenævnets vurdering af mediets ansvar i forhold til at overholde god presseskik.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at JydskeVestkysten har krænket deres privatlivs fred ved at have nævnt dem ved navn i den påklagede artikel uden forinden at have indhentet deres samtykke hertil.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Af artiklen fremgår klagernes fulde navne i sammenhæng med oplysninger om adressen på deres nyindkøbte bolig og boligens pris.

Det fremgår, at oplysningerne er hentet fra den digitale tingbog, FinansDanmarks boligmarkedsstatistik og Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Pressenævnet finder, at det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik at bringe offentligt tilgængelige ejendomsoplysninger.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at have gengivet klagernes fulde navne og adresse i artiklen.

Det bemærkes herved, at oplysningen om, hvem der ejer den omtalte bolig, er offentligt tilgængelig, og at videregivelse af denne oplysning i sammenhængen ikke kan anses for krænkende i presseetisk forstand eller for at være en krænkelse af privatlivets fred.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Anonymisering – punkt B.

8

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at JydskeVestkysten har afvist at anonymisere dem i den påklagede artikel på jv.dk.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Af artiklen fremgår klagernes fulde navne i sammenhæng med oplysninger om adressen på deres nyindkøbte bolig og boligens pris.

Pressenævnet finder, at der ikke foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde til, at JydskeVestkysten burde have imødekommet klagernes anmodning om at slette deres navne i artiklen.

Nævnet har lagt vægt på, at artiklen indeholder offentligt tilgængelige oplysninger, samt at oplysningerne ikke er krænkende, private eller af en sådan karakter, som i sig selv taler for at hindre artiklens tilgængelighed i medfør af punkt B.

8.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at JydskeVestkysten har oplyst, at avisen vil anonymisere klagernes navne i artiklen, såfremt de får navne- og adressebeskyttelse.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 15. marts 2022