Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0790

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0790

Medier får genoptaget sager om afindeksering

Brancheorganisationen Danske Medier anmodede på vegne af række medier Pressenævnet om at få genoptaget behandlingen af seks sager, hvor nævnet udtalte kritik af medierne for ikke at afindeksere artikler fra 2005.

Danske Medier henviste, at det er mediernes opfattelse, at nævnet havde lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig.

Med Danske Mediers oplysninger på vegne af medierne er der tilgået sagen nye oplysninger om grundlaget for afgørelserne om afindeksering og virkningen heraf.

Nævnet besluttede at genoptage behandlingen af klagesagerne, da det ikke kunne udelukkes, at de nye oplysninger om den tekniske virkning af en afindeksering kunne have været af betydning for sagernes afgørelse.

Klagesagerne skal derfor realitetsbehandles på ny af nævnet.

Danske Medier har på vegne af DR anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2021-80-0670, [Klager] mod DR, som nævnet traf afgørelse i den 12. oktober 2021.

Sagen vedrørte [Klager]s klage over DRs afvisning af hendes anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen ”Sygeplejerske dømt for drabsforsøg” , som blev bragt den 15. november 2005 af DR på netavisen dr.dk.

Ved kendelsen udtalte nævnet (flertallet) kritik af DR for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om afindeksering af artiklen.

DR har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, idet det er DRs opfattelse, at nævnets flertal har lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig.

1 Sagsfremstilling

[Klager] klagede den 3. juli 2021 til Pressenævnet over DRs afvisning af hendes anmodning om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen ”Sygeplejerske dømt for drabsforsøg” , som blev bragt den 15. november 2005 af DR på netavisen dr.dk.

Pressenævnet (flertallet) fandt ved kendelse af 12. oktober 2021 i sag nr. 2021-80-0670 grundlag for at udtale kritik af DR for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om afindeksering af artiklen.

I Pressenævnets kendelse af 12. oktober 2021 hedder det blandt andet

”[…]

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at DR har afvist hendes anmodning om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen.

[Klager] har navnlig henvist til, at den påklagede artikel krænker og forstyrrer hendes eget og hendes børns ret til privatlivets fred, og at hun ikke er en offentlig person.

Den påklagede artikel kan være ødelæggende for [Klager]s børns muligheder her i livet, deres sociale relationer m.m., da den med få klik kan søges frem.

Det kan helt klart få en problematisk konsekvens for hendes børn senere i livet, idet artiklen er synlig på første side i en Google-søgning på hendes tidligere efternavn ”[Efternavnet]”, som i dag er hendes børns efternavn.

Såfremt [Klager] får medhold i pressenævnssagen vil det være med til at give hendes børn på henholdsvis 8 år og 12 år en fair chance her i livet.

Da de fleste mennesker dømmer ud fra et førstehåndsindtryk, kan den påklagede artikel få ufortjent meget opmærksomhed i forhold til hendes børn.

[Klager] ønsker at få ryddet op i al den negative omtale om hende på internettet, så den påklagede artikel ikke længere skal være hendes livstidsstraffeattest uden udløbsdato.

Afvisningen af [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen er således ikke udtryk for god presseskik, som DR har henholdt sig til.

[Klager] har henvist til Dansk Journalistforbunds og Danske Mediers guide til de presseetiske regler (2013), side 13.

[Klager] har oplyst, at hun tillige har anmodet Google om at afindeksere søgeresultatet med den påklagede artikel.

Google har afvist anmodningen med henvisning til webmasters afvisning og vil ikke fjerne data uden om webmasters accept.

[Klager] har forståelse for, at Google og DR synes, at offentligheden skal kunne finde den ældre omtale via Googles søgemaskine, men den påklagede artikel behøver ikke at fremkomme ved en søgning på [Klager]s tidligere efternavn.

[Klager] har i den forbindelse oplyst, at hun også har anmodet Ekstra Bladet, B.

T., Politiken og Berlingske om at hindre tilgængeligheden af artiklerne om sagen, som er bragt på baggrund af samme nyhedstelegram fra Ritzaus Bureau.

Ekstra Bladet har anonymiseret artiklen ved at udtage [Klager]s tidligere navn, og B.

T., Politiken og Berlingske har afindekseret deres artikler.

[Klager] har i den forbindelse henvist til sin mailkorrespondance med medierne.

Mediernes begrundelse for at imødekomme [Klager]s anmodning var samlet set, at hun ikke er en offentlig person, at hun har en ren straffeattest (hun blev løsladt efter halv tid), og at sagen ikke har en væsentlig interesse i dag.

[Klager] anmoder om, at Pressenævnet tilslutter sig de fire mediers beslutning om at

imødekomme hendes anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen.

En afindeksering er trods alt ikke det samme som en sletning, idet man stadig vil kunne finde artiklen, hvis man bruger mediets egen søgemaskine.

[Klager] har afslutningsvis bemærket, at udbuddet og tilgængeligheden af digitale muligheder og platforme er for [Klager]s børn eksploderet, og dermed er muligheden for [Klager]s børn at spejle sig i andres liv, sammenligne sig med andre børn og vurdere sig i forhold til dem kæmpe stor.

Alle disse digitale spejle, som de sammenligner sig igennem, er større end nogensinde, så der er mange flere faktorer at forholde sig til og på spil, når deres nuværende efternavn stadig kan linkes til [Klager]s gamle efternavn i den forældede artikel.

Det er med til at lade omverdens blik og fokus lande på alt det, som [Klager]s børn ikke skal stå på mål for – en 16 år gammel straffesag, der er skrevet om i flere af landets onlinemedier.

[Klager]s børn er ikke kriminelle, de har ikke begået nogle forbrydelser, men har dog ikke lov til at have et privatliv.

2.2 DRs synspunkter

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

DR har afvist, at der er grundlag for at hindre tilgængeligheden af artiklen.

Artiklen blev publiceret den 15. november 2005 og har været offentlig tilgængelig i knap 16 år.

Der er tale om en kort omtale af, at [Klager] blev idømt en ubetinget fængselsstraf på otte år for at have snydt en 88-årig patient for 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem.

Det fremgår også af artiklen, at forbrydelsen blev begået som led i [Klager]s daværende arbejde som natsygeplejerske, og at hun ud over fængselsstraffen fik forbud mod at udøve sit hverv som sygeplejerske i fremtiden.

DR har lagt til grund, at forbuddet stadig er gældende i dag.

I artiklen omtales [Klager] ved sit fulde navn.

[Klager] har imidlertid oplyst, at hun efter domsfældelsen har skiftet efternavn, og artiklen indeholder derfor ikke oplysninger om hendes nuværende efternavn.

[Klager]s børn er hverken direkte eller indirekte omtalt i artiklen.

DR har bemærket, at omtalen af [Klager]s strafbare forhold som udgangspunkt er en følsom og privat oplysning.

Det fremgår imidlertid af punkt B.

8 i de vejledende regler for god presseskik og Pressenævnets praksis, at DR ikke er forpligtet til at hindre tilgængeligheden af sådanne oplysninger, men kan hindre disse, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt.

DR har i den forbindelse bemærket, at der er tale om en alvorlig forbrydelse, hvor [Klager] ved ildspåsættelse har begået drabsforsøg på en patient for at skaffe sig økonomisk vinding gennem misbrug af sit offentlige hverv som sygeplejerske.

En stilling i samfundet, der er forbundet med at pleje og drage omsorg for sårbare borgere.

DR har bemærket, at [Klager] – grundet ildspåsættelsens særligt skærpende omstændigheder og sagens forhold i øvrigt – blev idømt den strengeste straf for forbrydelsen efter straffeloven.

Ud over den ubetingede fængselsstraf blev [Klager] også frakendt retten til at arbejde som sygeplejerske i fremtiden.

Dommen blev i 2006 stadfæstet af Højesteret.

Det er DRs opfattelse, at det fortsat er en relevant oplysning, at en sundhedsfaglig person er frakendt retten til at praktisere inden for sit fag, og artiklen derfor stadig har væsentlig offentlig interesse.

Det forhold, at der er gået 16 år siden endelig dom i sagen, at [Klager] har afsonet sin straf, og at straffedommen ikke længere fremgår af hendes straffeattest, ændrer efter DRs opfattelse ikke på, at hensynet til sagens karakter og alvor og artiklens offentlige interesse er tungtvejende i den konkrete sag.

Det gælder uanset, at [Klager] ikke er en kendt eller offentlig person.

Dertil kommer, at [Klager] siden artiklens offentliggørelse har skiftet efternavn og derfor ikke umiddelbart kan identificeres i den brede offentlighed.

[Klager] har i klagen henvist til en folder om de presseetiske regler fra 2013 udarbejdet af Dansk Journalistforbund og Danske Medier.

DR har bemærket, at folderen ikke har relevans for Pressenævnets vurdering af denne sag.

På den baggrund er det DRs vurdering, at hensynet til [Klager]s privatliv ikke kan veje tungere end hensynet til informationsfriheden og den offentlige interesse, der ligger i at omtale hendes alvorlige forbrydelse og dom herfor.

Dette er også i overensstemmelse med Pressenævnets praksis på området, jf. eksempelvis Pressenævnets kendelse af 18. november 2014 i sag nr. 14-70-00688.

I kendelsen udtalte Pressenævnet ikke kritik af mediets afvisning af at slette eller afindeksere 13 år gamle artikler, der omtalte en læges fængselsstraf på 12 måneder for flere alvorlige seksuelle overgreb på sine patienter.

Pressenævnet fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke, at andre tilstrækkeligt tungtvejende grunde talte for imødekommelse af anmodningen, herunder at der var gået mange år siden domsfældelsen.

For så vidt angår det af [Klager] påberåbte hensyn til hendes børn har [Klager] fremhævet, at den offentlige omtale af hendes tidligere navn og straffesag har store konsekvenser for hendes børn og dermed krænker børnenes privatliv.

DR har i den forbindelse bemærket, at punkt B.

8 i de vejledende regler for god presseskik og hensynet deri angår de personer, der direkte eller indirekte omtales eller kan identificeres i en publiceret historie, og hvis private oplysninger er genstand for omtalen i historien.

Formålet med punkt B.

8 er dermed at beskytte den omtalte selv og ikke vedkommendes familiemedlemmer, herunder børn, når disse hverken er omtalt eller på anden vis identificeret.

Det er således DRs vurdering, at hensynet til [Klager]s børn, hvis private oplysninger eller forhold ikke er omtalt i artiklen, falder uden for punkt B.

8s anvendelsesområde.

Det forhold, at [Klager]s børn på grund af deres efternavn kan sættes i forbindelse med [Klager] og hendes straffedom medfører efter DRs opfattelse ikke, at hendes børn direkte eller indirekte udstilles som kriminelle, sådan som [Klager] påstår, og bør derfor heller ikke medføre, at hensynet i punkt B.

8 udstrækkes til at omfatte hendes børn.

DR har i øvrigt bemærket, at [Klager]s brede fortolkning af punkt B.

8s anvendelsesområde i praksis vil indebære en uhensigtsmæssig udvidelse af privatlivsbeskyttelsen – og dermed også klageadgangen – for den omtaltes familiemedlemmer og eventuelt øvrige borgere, hvis navn er identisk med den omtaltes.

Det vil efter DRs opfattelse få uoverskuelige konsekvenser for mediernes omtale af ikke kun strafbare forhold, men også andre private eller følsomme forhold, som familiemedlemmer eller øvrige borgere med samme navn ikke ønsker at blive sat i forbindelse med.

[Klager]s fortolkning af punkt B.

8 vil dermed medføre, at bestemmelsens formål udvandes betydeligt.

Samlet er det således DRs opfattelse, at DRs afvisning af at hindre tilgængeligheden af artiklen er i overensstemmelse med god presseskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at DR har afvist hendes anmodning om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen ”Sygeplejerske dømt for drabsforsøg” .

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en straffesag, hvor [Klager] blev idømt otte års fængsel for at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem.

De strafbare forhold fandt sted i forbindelse med [Klager]s hverv som sygeplejerske.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i november 2005 blev idømt otte års fængsel for drabsforsøg, brandstiftelse og dokumentfalsk, og at hun i samme forbindelse fik forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] efter domfældelsen har foretaget navneændring fra ”[Klager]” til ”[Klager]”.

Pressenævnet lægger videre til grund, at Ekstra Bladet, B.

T., Politiken og Berlingske har imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklerne om sagen, som er bragt på baggrund af samme nyhedstelegram fra Ritzaus Bureau.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2005 med omtale af domfældelsen af [Klager] og hendes ludomani indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Tre medlemmer – formand Jesper Rothe, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen – udtaler

På baggrund af sagens karakter og alvor, som er af klar offentlig interesse, finder vi ikke anledning til at udtale kritik af DR for at afvise [Klager]s anmodning om sletning eller anonymisering af artiklen.

Uanset grovheden af den begåede kriminalitet finder vi imidlertid efter en samlet vurdering, at der ikke er særlige grunde til, at oplysningerne skal være tilgængelig ved søgning på [Klager]s tidligere navn ”[Klager]” i søgemaskiner.

Vi finder derfor, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen ved at foretage afindeksering af artiklen.

Vi har lagt vægt på, at der er gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at [Klager] ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at hun ikke er en offentlig person.

Vi udtaler derfor kritik af DR for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om afindeksering af artiklen.

Et medlem – Hans Peter Blicher – udtaler

Efter min opfattelse er der i nærværende sag ikke grundlag for til at tilsidesætte mediets skøn af, at sagen fortsat har en samfundsmæssig interesse, der overgår hensynet til klager.

Det, at der er gået 16 år siden gerningen, kan ikke føre til andet resultat.

I nærværende sag er der tale om en særdeles alvorlig kriminalitet, herunder groft bedrageri samt personfarlig kriminalitet, hvor strafudmålingen var markant højere end i Pressenævnets sag nr. 14-70-00688, hvor der ikke er udtalt kritik for ikke at hindre tilgængeligheden af oplysningerne.

Jeg har ud over sagens alvor tillige lagt vægt på, at der er tale om en forbrydelse, der er begået i offentlig tjeneste, og hvor klager har fået permanent frakendt retten til at udøve sit erhverv.

At klager begrundede bedrageriet med, at hun led af ludomani, hvilket isoleret set er en privat, følsom oplysning, kan ej heller føre til et andet resultat.

Der afsiges kendelse efter flertallet.

Nævnet udtaler herefter kritik af DR for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om afindeksering af artiklen.

Da klager ikke har ønsket kendelsen offentliggjort i DR, pålægger nævnet ikke den ansvarshavende redaktør af avisen at offentliggøre kritikken i medfør af medieansvarslovens § 49.

”

Den 20. januar 2022 anmodede DR Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen.

2 Parternes synspunkter til anmodningen om genoptagelse

2.1 [Klager]s synspunkter til anmodningen om genoptagelse

[Klager] har anført, at der ikke er behov for en genvurdering af sagen, da DR ikke har redegjort for, at der er sket en fejl i Pressenævnets sagsbehandling, ligesom DR heller ikke er fremkommet med nye oplysninger i sagen.

DRs ansvarshavende chefredaktør har tidligere haft lejlighed til at udtale sig om mediets synspunkter, hvilket må betyde, at chefredaktøren inden kendelsen om afindeksering selv erklærede, at der ikke var væsentlige fejl i de presseetiske regler, eftersom chefredaktøren ikke påpegede det inden Pressenævnets fældende kendelse.

Som det fremgår af DRs anmodning om genoptagelse, henvises der overordnet til de presseetiske regler, og såfremt de presseetiske regler og vejledninger bør laves om, vil det da danne præcedens for mange andre tidligere sager og kendelser, der således også bør genoptages.

Det vil således få konsekvenser for langt flere kendelser, og dermed vil DRs anmodning om genoptagelse ikke blot vedrøre [Klager]s sag, men alle Pressenævnets tidligere afsagte kendelser om afindeksering.

Dette mener [Klager] ikke er aktuelt, da der ikke er tale om en misforståelse eller mistolkning af de presseetiske regler.

Regler skal jo ikke laves om, fordi man ikke bryder sig om dem eller Pressenævnets kendelser.

[Klager] har generelt bemærket, at det er et faktum, at vi alle må forholde os til (mis)information på internettet, og historie er en dyrebar ressource for medierne.

Det bør dog ikke være på bekostning af [Klager]s børns fremtidige ve og vel, at DR hårdnakket vil sørge for, at artiklen fremkommer ved en simpel Google-søgning på hendes tidligere efternavn, som er hendes børns nuværende efternavn.

Det er [Klager]s opfattelse, at DR udelukkende har forsøgt at så tvivl og misinformation om den reelle virkning af en afindeksering af en artikel.

DR har i anmodningen om genoptagelse postuleret, at Pressenævnets flertal i kendelsen har lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig.

Det er vildledende og ukorrekt information.

Det er nemlig ganske nemt at få adgang til alle danske avisartikler.

I det hele taget er adgang til informationer i forskellige søgemaskiner og it-systemer en selvfølgelig del af både børns og voksnes liv.

På baggrund af den ansvarshavende chefredaktørs postulat har [Klager] efterprøvet chefredaktørens oplysninger ved at lave et kort faktatjek på Googles søgemaskine.

Her bemærkede [Klager] først og fremmest, at DR stadig ikke har afindekseret den påklagede artikel, hvilket betyder, at den fortsat fremkommer ved en Google-søgning på [Klager]s tidligere navn ”[Klager]”.

[Klager] håber, at DR på trods af mediets uvilje mod afindeksering af artiklen nu vil efterkomme Pressenævnets kendelse om at imødekomme en afindeksering.

Det kan naturligvis også være en forglemmelse, at DRs artikel fortsat dukker op ved en simpel Google-søgning på [Klager]s tidligere navn.

[Klager] fandt derudover frem til, at de artikler, som er blevet afindekseret, så de ikke længere fremkommer ved en Google-søgning på hendes tidligere navn, fortsat er tilgængelige for offentligheden blot ved at søge på andre forekomster af sætninger, ord eller avistitler.

Det betyder, at de omtalte artikler sagtens kan findes frem på Google.

Desuden kan artikler findes frem på mediets egen søgemaskine og andre platforme såsom Stadsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek eller Det Danske Filminstitut.

I Det Kongelige Bibliotek er der avisartikler fra 67 forskellige aviser, hvilket svarer til over 13 millioner avissider, som alle kan bladre i, og der er fri onlineadgang for offentligheden, og man kan man læse en masse aviser på mikrofilm.

Aviser kan altid søges og bestilles i forskellige bibliotekssystemer og derefter læses.

Det er derfor ikke blot det digitale avisarkiv på Google, der er tilgængeligt for offentligheden.

Såfremt det er en stor udfordring for den enkelte borger at finde en historisk avisside, er alle velkomne til at spørge biblioteket eller de enkelte medier, hvis de har brug for vejledning til søgning og information.

Baseret på de oplysninger, som [Klager] nu har fået kendskab til, er der altså adskillige værktøjer og platforme, hvor historiske avisartikler bevares og dermed altid vil være tilgængelige for offentligheden.

På denne baggrund har [Klager] anmodet om, at DRs anmodning om genoptagelse afvises, da det ikke er rimeligt og udtryk for god presseskik, at den forældede artikel med få klik igen skal krænke og forstyrre [Klager]s ret til og behov for privatlivets fred.

2.2 DRs synspunkter til anmodningen om genoptagelse

DR har til støtte for anmodningen om genoptagelse af sagen anført, at Pressenævnets flertal i kendelsen har lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig.

DR mener derfor, at der er sket en fejl i forbindelse med Pressenævnets sagsbehandling.

DR har anført, at Pressenævnets kendelse er principiel, idet den angår væsentlige spørgsmål om anvendelsen af punkt B.

8. i de vejledende regler for god presseskik.

Pressenævnets flertals begrundelse

Det fremgår udtrykkeligt af kendelsen, at Pressenævnets flertal på ”baggrund af sagens karakter og alvor, som er af klar offentlig interesse”, ikke finder anledning til at udtale kritik af DR for at afvise klagers anmodning om sletning eller anonymisering af artiklen.

Flertallet finder ”imidlertid efter en samlet vurdering, at der ikke er særlige grunde til, at oplysningerne skal være tilgængelig ved søgning på [Klager]s tidligere navn »[Klager]« i søgemaskiner.

” Flertallet finder derfor, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen ved at foretage afindeksering af denne.

Det bemærkes, at [Klager] efter publiceringen af artiklen om straffedommen har skiftet efternavn, og at hun derfor ikke umiddelbart kan identificeres i den brede offentlighed.

[Klager] har imidlertid over for Pressenævnet anført hensynet til hendes børn, der bærer hendes tidligere efternavn, som begrundelse for sletning, anonymisering eller afindeksering af artiklen i DR.

Det fremgår ikke af Pressenævnets kendelse, om flertallet har tillagt dette forhold vægt.

Det kan med andre ord konstateres, at Pressenævnets flertal – i erkendelse af sagens klare offentlige interesse – har vurderet, at artiklen fortsat bør være tilgængelig for offentligheden i uanonymiseret form, men samtidig, at søgninger på [Klager]s tidligere navn i søgemaskiner ikke bør lede offentligheden til den pågældende artikel.

Pressenævnets flertal synes dermed at forudsætte, at DRs afindeksering ikke er til hinder for, at den pågældende artikel kan findes ved søgning på andre søgetermer end [Klager]s (tidligere) navn i søgemaskiner.

Det er imidlertid ikke tilfældet.

Søgemaskiner og indeksering

DR har oplyst, at begrebet søgemaskiner normalt opfattes som de almindeligt anvendte, kommercielle søgemaskiner såsom Google, Bing og Yahoo, der søger bredt i alle tilgængelige kilder på nettet.

Der findes dog også en lang række mindre kendte søgemaskiner.

Der kan dog også søges i indholdet på en bestemt hjemmeside, fx en mediehjemmeside.

Det kan fx ske ved at mediet integrerer en søgefunktion, der muliggør søgninger i det CMS-system, som internetmediet anvender til at publicere indhold på hjemmesiden.

Søgemaskiner fungerer ved at ”indeksere” det indhold, der er tilgængeligt på nettet.

Ved søgning på en søgeterm, fx et bestemt ord, kan søgemaskinen herefter hurtigt returnere et søgeresultat, der indeholder link til de internetsider, hvor søgetermen optræder, fx artikler på mediernes hjemmesider.

Alle internetsider indekseres af søgemaskiner, medmindre den enkelte hjemmesides administrator ved hjælp af et såkaldt metatag angiver i kildekoden, at en eller flere specifikke sider – eller hele hjemmesiden – ikke skal indekseres.

Afindeksering dækker således over den situation, at en specifik internetside oprindeligt har været indekseret, men at det på et senere tidspunkt angives, at siden ikke længere ønskes indekseret og dermed at optræde i søgemaskinernes søgeresultater.

Et medies afindeksering af en internetside slår først igennem i forhold til nye søgninger på en søgemaskine, når søgemaskinen på ny har indekseret den pågældende side.

Dette kan tage kortere eller længere tid, da søgemaskiner indekserer forskellige typer af hjemmesider med forskellig hyppighed;

statiske hjemmesider indekseres således sjældnere end hjemmesider, der opdateres hyppigt, fx nyhedshjemmesider.

Søgemaskiner indekserer heller ikke alle internetsider på en hjemmeside lige hyppigt;

en tidligere publiceret internetside indekseres således ikke nødvendigvis, selv om søgemaskinen indekserer en nye side, der er publiceret efter søgemaskinens seneste indeksering af den pågældende hjemmeside.

Mediet kan imidlertid fremskynde processen via den enkelte søgemaskines ”værktøj”, fx ”Google Search Console” eller ”Bing Webmaster Tools”, så afindekseringen får hurtigere virkning.

En internetside kan enten være indekseret eller ikke indekseret.

Det er derimod ikke muligt for et medie at angive, at en internetside, der fx indeholder en nyhedsartikel, kun skal optræde i en søgemaskines søgeresultat, når der enten søges på bestemte elementer i artiklen, eller når der ikke søges på andre bestemte elementer i artiklen (titel, rubrikker, sætninger, navne etc.).

Kun søgemaskinerne selv såsom Google, der har rådighed over, hvordan disse teknisk fungerer, kan ”afkoble” forbindelsen mellem en bestemt søgeforespørgsel, fx et navn, og et bestemt søgeresultat, fx et link til en bestemt internetside, hvilket sker, når søgemaskinerne efter de databeskyttelsesretlige regler er forpligtet hertil.

Mediernes fjernelse af gamle oplysninger

De vejledende regler for god presseskik punkt B.

8 vedrører fjernelse af gamle oplysninger, og punktet blev indsat i de presseetiske regler i 2013.

Baggrunden herfor forklares i Dansk Journalistforbunds og Danske Mediers notat af 8. marts 2013 om justering af de vejledende regler for god presseskik, der også redegør for hvordan oplysninger kan ”fjernes”;

medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten, så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

En klagers interesse vil normalt være, at søgninger på vedkommendes navn i søgemaskiner ikke resulterer i link til bestemte internetsider med tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger.

Hvilke midler, der anvendes til at nå dette mål, er derimod normalt ikke i fokus.

Dette taler for, at det overlades til den enkelte redaktør at vurdere, om afindeksering eller anonymisering i et konkret tilfælde er det rigtige middel til at sikre, at søgning på en klagers navn ikke leder hen til en bestemt artikel.

Afpublicering er det mest vidtgående middel og bør være reserveret til de ekstraordinære tilfælde, hvor en artikel af særlige årsager slet ikke bør være offentlig tilgængelig.

Ved afindeksering bevares artiklen uændret på mediets hjemmeside og er principielt tilgængelig, men i realiteten kun for den, der kender den pågældende URL.

Mediet undgår ”historieforfalskning” ved afindeksering, men til gengæld gøres artiklen faktisk utilgængelig for offentligheden, idet den ikke kan findes ved søgning på artiklen eller artiklens elementer.

Det fremgår af en kommentar til afindeksering i det oven for nævnte notat af 8. marts 2013 fodnote 1, at: ”Mediet bør foretage samme øvelse for så vidt angår mediets egen søgemotor”.

Det betyder, at hvis mediet stiller muligheden for at søge i mediets eget CMS-system til rådighed på sin hjemmeside, bør mediet også foranledige, at den pågældende artikel heller ikke findes gennem sådanne søgninger.

DR har set eksempler på, at en artikel er afindekseret i forhold til søgemaskiner, men ikke er fjernet fra søgninger i mediets egen, interne søgefunktion.

Ved anonymisering er artiklen fortsat fuldt ud tilgængelig for offentligheden og er fortsat søgbar i søgemaskiner, så længe der søges på elementer, der indgår i den anonymiserede artikel.

I tilfælde hvor en artikel fortsat har offentlig interesse, men hvor hensyn til den omtalte eller afbildede gør, at artiklen ikke bør kunne søges frem ved søgning på vedkommendes navn, vil anonymisering være det bedste middel til at ”fjerne” oplysninger.

DR har henvist til en oversigt over mediernes henholdsvis søgemaskinernes mulige reaktioner på en klagers ønske om at få fjernet oplysninger, hvilke handlinger disse indebærer og virkningerne heraf.

DR har i den forbindelse anført, at virkningen af mediernes afindeksering er, at en afindekseret internetside i realiteten ikke længere kan findes, uanset hvilket indhold, der søges efter.

Kun hvis man kender den eksakte URL, vil siden kunne tilgås.

Denne virkning synes åbenlyst at være mere vidtgående end det, som Pressenævnets flertal tilsigtede i kendelsen, nemlig at artiklen fortsat skulle være tilgængelig for offentligheden i uanonymiseret form, men blot ikke ved søgning på [Klager]s tidligere navn i søgemaskiner.

Det er DRs indtryk, at Pressenævnet i de seks kendelser af 12. oktober 2021 for første gang udtaler kritik af medier for manglende afindeksering af artikler, som nævnet samtidig udtrykkeligt finder af ”klar offentlig interesse” og ikke finder bør anonymiseres endsige afpubliceres.

Sammenfatning

Som det fremgår ovenfor, er det DRs vurdering, at Pressenævnets kendelse af 12. oktober 2021 er udtryk for en fejlagtig opfattelse af begrebet afindeksering, og at nævnet følgelig har udtalt kritik af DR på et forkert grundlag, idet Pressenævnets flertal samtidig har lagt til grund, at den i artiklen omtalte sag er af klar offentlig interesse, og at artiklen bør kunne findes i uanonymiseret form – blot ikke ved søgning på [Klager]s tidligere navn i søgemaskiner.

DRs efterlevelse af kendelsen er dermed heller ikke egnet til at opnå det af Pressenævnet ønskede mål.

DR har bemærket, at Pressenævnet i kendelsen lægger til grund, at andre medier har imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af deres artikler om sagen.

Dette er tilsyneladende sket ved såvel anonymisering som afindeksering.

I forbindelse med Pressenævnets fornyede behandling af sagen ønsker DR at påpege, at andre mediers eventuelle imødekommelse af [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af deres artikler ikke bør tillægges vægt.

Punkt B.

8 i de vejledende regler for god presseskik lægger op til, at det er den enkelte redaktør, som skal foretage sit selvstændige skøn af rimeligheden i at hindre tilgængeligheden af de tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger om klager ud fra en konkret etisk vurdering af alle relevante kriterier.

Det forhold, at nogle landsdækkende medier eksempelvis imødekommer et ønske om at hindre tilgængeligheden af nogle oplysninger om en klager, kan ikke tages til indtægt for, at et lokalt medie eller et specialmedie skal foretage samme skøn, såfremt disse medier har omtalt sagen, fordi den angår det pågældende lokalområde eller den pågældende branche.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

DR har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 12. oktober 2021 i sag nr. 2021-80-0670, [Klager] mod DR.

Nævnets kendelse af 12. oktober 2021 er afsagt af Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.

Disse medlemmer træffer derfor også afgørelse i nærværende sag.

Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parterne undskyldeligt forhold.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

DR har ved anmodningen om genoptagelse anført, at Pressenævnets flertal i kendelsen har lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig, hvormed virkningen af nævnets kendelse bliver mere vidtgående end det, som nævnet tilsigtede med afgørelsen.

Pressenævnet konstaterer, at nævnet ved kendelsen af 12. oktober 2021 lagde til grund, at medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, og at nævnet (flertallet) efter en samlet vurdering fandt, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen ved at foretage afindeksering af artiklen, således at oplysningerne ikke skulle være tilgængelig ved søgning på [Klager]s tidligere navn ”[Klager]” i søgemaskiner.

Punkt B.

8 om at hindre tilgængelighed af digitale oplysninger blev indsat ved en justering af de vejledende presseetiske regler 2013.

I forlængelse heraf fremsendte Dansk Journalistforbund og Danske Medier i 2013 til Pressenævnet et notat med mediebranchens bidrag til fortolkning af punkt B.

8.

Dette blev i 2016 fulgt op af et præciserende notat fra Danske Medier, Dansk Journalistforbund, DR og TV 2 vedrørende anvendelsesområdet for punkt B.

8.

Siden punkt B.

8 i de vejledende regler blev indført i 2013 har Pressenævnet lagt Dansk Journalistforbunds og Danske Mediers fortolkning til grund for nævnets kendelser.

Af fortolkningen fremgår det, at tilgængeligheden til et journalistisk produkt kan hindres gennem en afindeksering, en anonymisering eller en sletning.

Dette har været anset som en graduering med sletning som det mest vidtgående, hvilket har været gældende siden 2013.

Gradueringen blev ikke anfægtet i det præciserende notat fra Dansk Journalistforbund, Danske Medier, TV 2 og DR fra 2016.

Pressenævnets kendelse af 12. oktober 2021 har imidlertid fået Danske Medier til at reagere, og DR har begæret sagen genoptaget.

I kendelsen lagde Pressenævnet i overensstemmelse med sin hidtidige praksis og på baggrund af de nævnte notater til grund, at medier kan afindeksere, så søgemaskinen ophører med at henvise til artiklen, når der bliver søgt på et bestemt navn, men at artiklen stadig findes på mediets hjemmeside og kan søges frem gennem andre søgeord.

Dette mener Danske Medier ikke er teknisk muligt.

De har i en henvendelse til Pressenævnet anført, at en afindeksering de facto er at sidestille med en sletning.

Henvendelsen sætter dermed spørgsmålstegn ved den graduering, som har været gældende siden 2013.

Med Danske Mediers oplysninger på vegne af DR er der tilgået sagen nye oplysninger om grundlaget for afgørelsen om afindeksering efter punkt B.

8 i de vejledende presseetiske regler og virkningen heraf.

Pressenævnet finder, at det ikke kan udelukkes, at de nye oplysninger om den tekniske virkning af en afindeksering kunne have været af betydning for sagens afgørelse i relation til den presseetiske vurdering af den begærede hindring af tilgængeligheden af [Klager]s (tidligere) navn, herunder om sletning, anonymisering eller afindeksering.

På denne baggrund imødekommes DRs anmodning om genoptagelse.

Sagen genoptages og realitetsbehandles på ny.

Afgjort den 7. marts 2022