Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - stillingsopslag - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - stillingsopslag - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 21-3941

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med hans henvendelse til lederen i det indklagede supermarked om et stillingsopslag vedrørende en kassemedarbejder.

Klager oplyste, at indklagede i stillingsopslaget søgte piger til kasselinjen, og at lederen ved forespørgsel bekræftede, at det kun var piger, der kunne blive ansat.

Klager havde trods anmodning ikke fremlagt stillingsopslaget for nævnet.

Indklagede havde fremlagt et stillingsopslag fra den relevante periode, hvor det ikke fremgik, at indklagede søgte eller foretrak ansøgere af et bestemt køn.

Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at indklagede havde handlet i strid med annonceringsbestemmelsen i ligebehandlingsloven.

Da det efter nævnets faste praksis herefter var åbenbart, at der ikke kunne gives medhold, afviste nævnet denne del af klagen.

Der var mellem parterne uenighed om, hvorvidt klagers samtale med lederen havde fundet sted, og hvordan en eventuel samtale skulle være forløbet.

Dette spørgsmål var efter nævnets faste praksis af afgørende betydning for vurderingen af, om klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Da spørgsmålet alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, afviste nævnet også denne del af klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af formandsskabet.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med klagers henvendelse til indklagede i anledning af et stillingopslag vedrørende en kassemedarbejder.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Nævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandsskab.

Sagsfremstilling

Klager, der er en mand, har oplyst, at det indklagede supermarked søgte efter piger til kasselinjen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. januar 2021.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 18.000 kr. svarende til 6 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnets sekretariat anmodede den 3. februar 2021 klager om kopi af blandt andet jobopslaget samt en eventuel ansøgning og afslag.

Klager har ikke fremsendt de pågældende oplysninger til sekretariatet.

Det indklagede supermarked har for nævnet fremlagt et stillingsopslag publiceret den 28. november 2020.

Opslaget, som angik en stilling som servicemedarbejder til kasselinjen og kiosken, havde blandt andet følgende indhold

”Vi forventer, at du

Er under 18 år og afsluttet 9 klasse

Kan arbejde 8 timer om ugen

Er serviceminded, ærlig og ansvarsbevidst

Er hjælpsom og fleksibel

Er smilende og imødekommende

Yder god kundeservice”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn ved sin henvendelse til indklagede i anledning af stillingsopslaget.

Det fremgik af stillingsopslaget, at indklagede søgte piger til kasselinjen.

Klager henvendte sig til bestyreren i forretningen og spurgte, om det kun var piger, der kunne blive ansat.

Det bekræftede bestyreren.

Klager blev således fravalgt til stillingen, fordi indklagede ikke ønskede drenge ved kasselinjen.

Klager bør tilkendes en godtgørelse på 18.000 kr., svarende til 6 måneders løn.

Indklagede påstår principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Mest subsidiært påstår indklagede frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Souschefen i det indklagede supermarked udarbejdede efter mere eller mindre fast skabelon et stillingsopslag til en ledig stilling som servicemedarbejder ved kasselinjen og kiosken.

Stillingsopslaget blev publiceret den 28. november 2020.

Indklagede angav ikke en ansøgningsfrist i stillingsopslaget, da de havde et presserende behov for at få ansat en ny servicemedarbejder ved kasselinjen hurtigst muligt for at sikre tilstrækkelig bemanding.

Indklagede ansatte derfor ud fra et først-til-mølle-princip med forbehold for, at kravene til ansøgeren var opfyldt.

Dagen efter, at stillingsopslaget blev opslået, modtog indklagede en ansøgning fra A, som forud for ansættelsen dokumenterede, at hun opfyldte de uddannelsesmæssige krav samt kravene til alder.

Hun gav et positivt førstehåndsindtryk til ansættelsessamtalen, hvor indklagede fik formodning om, at hun også opfyldte kravene til ansøgerens personlige egenskaber.

A blev derfor ansat med tiltræden i januar 2021, hvorefter indklagede ophørte med at rekruttere flere kandidater på stillingsopslaget.

Indklagede har ikke siden ansættelse af A rekrutteret nye medarbejdere til kasselinjen og kiosken.

Souschefen havde dog ikke orienteret uddeleren om, at stillingsopslaget på servicemedarbejderstillingen havde været i opslag og var blevet besat af A.

Derfor var uddeleren i en vildfarelse, da han ultimo december 2020/primo januar 2021 udarbejdede et lignende stillingsopslag på samme servicemedarbejderstilling til kassen og kiosken, som de facto ikke længere var vakant.

Da souschefen blev opmærksom på, at uddeleren havde slået den nu besatte stilling op, underrettede souschefen straks uddeleren om, at stillingen ikke længere var vakant.

Uddeleren tog umiddelbart herefter stillingsopslaget ned.

Af selv samme grund blev der ikke rekrutteret en kandidat på det af uddeleren opslåede stillingsopslag.

Opslaget havde affødt en række uspecificerede mundtlige henvendelser, men der blev ikke modtaget ansøgninger til stillingen hverken før eller efter, at stillingsopslaget blev fjernet.

Uddeleren mindes ikke at have talt med klager, hvorfor uddeleren heller ikke kan genkende den påståede udtalelse eller den omstændighed, at det skulle fremgå af stillingsopslaget, at indklagede søgte piger til stillingen.

Der forefindes ikke noget eksemplar af det pågældende stillingsopslag, da det ikke blev publiceret online, ligesom det ikke blev gemt andre steder.

Indklagede har i øvrigt både drenge og piger ansat som servicemedarbejdere ved kasselinjen og kiosken.

Klager har ikke præciseret og dokumenteret, hvilken stilling ved kasselinjen, han skulle være blevet afvist fra ved rekruttering og ansættelse.

Klager har heller ikke indsendt og/eller dokumenteret at have indsendt en ansøgning til den påståede stilling ved kasselinjen, hvorfor han ikke konkret kan være blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn ved rekruttering og ansættelse.

Klager har endvidere ikke dokumenteret, at indklagede i et stillingsopslag søgte ”søde piger” til kasselinjen og derved udelukkede drenge fra at ansøge om en stilling ved kassen.

Klager har endelig ikke dokumenteret, at uddeleren i supermarkedet har bekræftet, at indklagede udelukkende rekrutterer og ansætter piger til kasselinjen.

Klager har således ikke været i stand til at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Sagen bør afvises, da en nærmere afklaring af omstændighederne kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Såfremt der ikke sker afvisning af sagen, bør indklagede frifindes, da klager ikke har dokumenteret, at indklagede har overtrådt annonceringsforbuddet mod ”kønnede” jobopslag.

Indklagede har sandsynliggjort, hvilket stillingsopslag klager må henvise til, da der ikke har været nye ledige stillinger ved kasselinjen og kiosken siden ansættelsen af A og frem til klagens modtagelse.

Indklagede har dokumenteret, at dette stillingsopslag er formuleret kønsneutralt.

På rekrutteringstidspunktet havde indklagede kun modtaget en ansøgning fra A, som vurderedes egnet til at bestride stillingen som servicemedarbejder ved kasselinjen ud fra objektive og saglige kriterier.

Da klager ikke indgav en ansøgning til stillingen, har han ikke dokumenteret sin umiddelbare egnethed i forhold til at bestride stillingen, og han har heller ikke godtgjort, at han blev udsat for forskelsbehandling på køn.

En eventuel godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven bør udmåles til en mindre godtgørelse end påstået af klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn.

Klager har trods opfordring ikke fremlagt kopi af jobopslaget, hvori indklagede ifølge klager søgte piger til kasselinjen.

Indklagede har fremlagt kopi af et stillingsopslag til en stilling som servicemedarbejder til kasselinjen og kiosken, som blev publiceret den 28. november 2020.

Det fremgår ikke af dette stillingsopslag, at indklagede søgte eller foretrak ansøgere af et bestemt køn.

Indklagede har oplyst, at uddeleren hos indklagede ultimo december 2020 eller primo januar 2021 udarbejdede et lignende stillingsopslag til en stilling som servicemedarbejder til kasselinjen og kiosken.

Der er på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har handlet i strid med annonceringsbestemmelsen i ligebehandlingsloven.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Klager har for nævnet oplyst, at uddeleren hos indklagede ved klagers henvendelse i anledning af stillingsopslaget bekræftede, at det kun var piger, der kunne blive ansat ved kasselinjen.

Indklagede har oplyst, at uddeleren ikke erindrer at have talt med klager, hvorfor indklagede ikke kan genkende den påståede udtalelse.

Der er således uenighed mellem parterne om, hvorvidt samtalen har fundet sted, og hvordan en eventuel samtale skulle være forløbet.

Dette spørgsmål, som efter nævnets faste praksis er af afgørende betydning for vurderingen af, om klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn ved en personlig henvendelse til indklagede om en opslået stilling, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, afviser nævnet også at behandle denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, nr. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 1, og stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 6, om annoncering

•

§ 16 a, om delt bevisbyrde