Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sagsbehandling - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sagsbehandling - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 20-27153

En mand, der er ordblind, klagede over, at han ikke havde mulighed for at indgive en mundtlig klage til den indklagede myndighed.

Manden oplyste, at han ringede til myndigheden for at indgive en mundtlig klage, men blev henvist til at skrive en e-mail på trods af, at manden oplyste, at han var ordblind.

Den indklagede myndighed oplyste, at det var utænkeligt, at klager havde fået den besked, idet omstillingsfunktionen alene foretog omstilling og ikke sagsbehandling.

Nævnet vurderede, at denne usikkerhed om sagens faktum var af afgørende betydning for sagens afgørelse.

Usikkerheden kunne alene afklares med mundtlige parts- og vidneforklaringer, der ikke kunne foregå for Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af medlem af nævnets formandsskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers ønske om at indgive en klage mundtligt.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandsskab.

Sagsfremstilling

Klager, der er ordblind, har oplyst, at han ville ringe ind til indklagede for at indgive en klage mundtligt.

Klager har videre oplyst, at han blev afvist i telefonen af en bestemt navngiven medarbejder og henvist til at skrive en e-mail med sin klage på trods af, at klager oplyste, at han er ordblind.

Af konklusionen af en læse- og retskrivningsundersøgelse, som klager gennemførte på en dag- og aftenskole den 13. juni 2017 fremgår

”…

Undersøgelsen viser, at [klager] har specifikke ordblindevanskeligheder, og han anbefales der- for kompenserende ordblindeundervisning.

…”

Indklagede har oplyst, at omstillingsfunktionen ikke har eller har haft en medarbejder med det pågældende navn.

Indklagede kan derfor ikke finde dokumentation i form af et telefonnotat.

Indklagede har videre oplyst, at omstillingsfunktionen udelukkende foretager omstilling og ingen sagsbehandling.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. juni 2020.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager gør videre gældende, at en medarbejder hos indklagede burde have hjulpet klager med at notere klagen ned, således at klager kunne indgive sin klage telefonisk.

Indklagede sikrede ikke klager lige ret for klagemulighed.

Klager oplyste tre gange til medarbejderen i telefonen, at han er ordblind.

Indklagede gør gældende, at det er utænkeligt, at klager har modtaget den omtalte besked, idet omstillingsfunktionen alene foretager omstilling og ingen sagsbehandling.

Indklagede bemærker, at det ikke fremgår tydeligt, hvilken problemstilling klager ønskede at indgive en klage over.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager har oplyst, at han er ordblind.

Klager har til dokumentation for sin ordblindhed fremlagt resultatet af en læse- og retskrivningsundersøgelse gennemført på en dag- og aftenskole.

Om resultatet af undersøgelsen fremgår, at klager har specifikke ordblindevanskeligheder, og at han har en læsehastighed væsentligt under normen.

Efter oplysningerne om omfanget af klagers ordblindhed, herunder navnlig resultatet af den fremlagte læse- og retskrivningsundersøgelse, lægger nævnet til grund, at klagers ordblindhed hindrer ham i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Det er på den baggrund godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Klager har oplyst, at han telefonisk kontaktede indklagede for at indgive en klage, da han er ordblind.

Klager har videre oplyst, at han af en navngiven medarbejder blev henvist til at sende en e-mail med sin klage.

Indklagede har heroverfor oplyst, at man ikke har en ansat med det pågældende navn, hvorfor indklagede ikke har kunnet fremskaffe dokumentation på telefonsamtalen.

Indklagede har videre oplyst, at det er utænkeligt, at klager har fået sådan en besked af omstillingsfunktionen, idet funktionen alene foretager omstillinger og ikke sagsbehandling.

Efter nævnets faste praksis er det nævnets vurdering, at denne usikkerhed om sagens faktum er af afgørende betydning for sagens afgørelse, og at usikkerheden bør afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer for bl.a. at få belyst indholdet af en eventuel telefonsamtale.

En sådan bevisførelse kan ikke ske for Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling