Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - sagsbehandling - er handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - sagsbehandling - er handicap - ej medhold

J.nr. 20-27759

En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en telefonisk henvendelse til det indklagede ministerium.

Manden havde rettet henvendelse til ministeriet med henblik på at blive gjort bekendt med indholdet af en bekendtgørelse.

Manden oplyste for nævnet, at ministeriet ikke vidste, hvad de skulle gøre i forbindelse med hans henvendelse.

Ministeriet oplyste derfor manden, at han ville blive kontaktet inden 14 dage.

Manden gjorde gældende, at ministeriets håndtering af den telefoniske henvendelse var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han i forbindelse med den beskrevne henvendelse til det indklagede ministerium havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandsskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers telefoniske henvendelse til det indklagede ministerium.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandsskab.

Sagsfremstilling

Klager, som er ordblind, er påbegyndt en erhvervsuddannelse.

I forbindelse med erhvervsuddannelsen skal han bestå en førstehjælps- og brandsikringsprøve.

Kravet om, at klager skal bestå en førstehjælps- og brandsikringsprøve, fremgår af en bekendtgørelse.

Klager tog kontakt til det indklagede ministerium med henblik på at blive gjort bekendt med indholdet af bekendtgørelsen.

Klager har oplyst, at han ved henvendelsen til ministeriet oplyste, at han ønskede at blive gjort bekendt med indholdet af den pågældende bekendtgørelse.

Efter klagers oplysning bad medarbejderen hos indklagede klager om at sende en e-mail.

Klager svarede, at han ikke kunne sende en e-mail.

Efterfølgende talte klager med en anden medarbejder.

Klager oplyste også denne medarbejder, at han ønskede at blive gjort bekendt med indholdet af bekendtgørelsen.

Klager har oplyst, at medarbejderen ikke vidste, hvad hun skulle gøre, og at hun bad om klagers telefonnummer med henblik på at ringe tilbage inden for 14 dage.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. juni 2020.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Det fremgår af konklusionen af en læse- og retskrivningsundersøgelse, som klager gennemførte på en dag- og aftenskole den 13. juni 2017

”…

Undersøgelsen viser, at [klager] har specifikke ordblindevanskeligheder, og han anbefales derfor kompenserende ordblindeundervisning.

…”

Specifikt om klagers læsehastighed blev det i den udførte læse- og retskrivningsundersøgelse konkluderet

”Læsning af tekst viser en læsehastighed væsentlig under normen.

”

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Klager har ret til at blive gjort bekendt med indholdet af bekendtgørelsen.

Det behøver ikke engang at være i form af en oplæsning.

Klager ønskede ikke at blive ringet op inden for 14 dage.

Det kan ikke passe, at indklagede skal have tid til at finde ud af tingene først.

Klager kan ikke hele tiden afvente.

Klager ønsker en kompensation for den forskelsbehandling, han har været udsat for.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager har oplyst, at han er ordblind.

Klager har til dokumentation for sin ordblindhed fremlagt resultatet af en læse- og retskrivningsundersøgelse gennemført på en dag- og aftenskole.

Om resultatet af undersøgelsen fremgår, at klager har specifikke ordblindevanskeligheder, og at han har en læsehastighed væsentlig under normen.

Efter oplysningerne om omfanget af klagers ordblindhed, herunder navnlig resultatet af den fremlagte læse- og retskrivningsundersøgelse, lægger nævnet til grund, at klagers ordblindhed hindrer ham i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Det er på den baggrund godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Nævnet vurderer, at klager, der ikke har oplyst datoen for hans telefoniske henvendelse til det indklagede ministerium, ikke har påvist tilstrækkelig konkrete faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han i forbindelse med den beskrevne henvendelse til det indklagede ministerium har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Efter oplysningerne i sagen og sagens udfald har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde