Legislator Case Law & Legislation
W20220923625 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold - sagsbehandling

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 9236 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold - sagsbehandling

KEN#LOKDOK23 2022 9236 Valid

J.nr. 21-54881

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at Familieretshuset vejledte klager om, at han som part i en sag om samvær og bopæl kunne søge rådgivning for skilsmissefamilier hos blandt andet Mødrehjælpen.

Klager henviste til, at Mødrehjælpen ikke er den organisation, som fædre primært vælger at tage kontakt til, da navnet peger på, at organisationen hjælper mødre.

Klager oplyste dog for nævnet, at Mødrehjælpen også hjælper fædre, som henvender sig til organisationen.

Ud over Mødrehjælpen henviste Familieretshuset også klager til organisationen Børns Vilkår.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde fremlagt oplysninger, der gav anledning til at formode, at han ved Familieretshusets vejledning var blevet udsat for ringere behandling som følge af sit køn.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2022 9236 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med Familieretshusets vejledning af klager som part i en sag om samvær og bopæl.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandsskab.

Sagsfremstilling

Klager, som er mand, modtog den 1. november 2021 et brev fra Familieretshuset i anledning af en verserende sag om samvær og bopæl vedrørende hans børn.

Af brevet fremgik blandt andet følgende

” Tilbud om rådgivning i ventetiden

Mens du venter på at komme til møde i Familieretshuset, har du som forælder mulighed for at søge rådgivning for skilsmissefamilier hos Børns Vilkår eller Mødrehjælpen.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. december 2021.

Klager har for nævnet fremlagt en optagelse af en telefonsamtale med Familieretshuset den 1. januar 2022, hvor tilsvarende vejledning blev givet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han som følge af Familieretshusets vejledning er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Familieretshuset har som følge af lange ventetider valgt at henvise til, at man i ventetiden kan søge hjælp hos Mødrehjælpen.

Mødrehjælpen hjælper også fædre, men det er ikke den organisation, som fædre primært vælger at tage kontakt til.

Dette skyldes alene organisationens navn, som selvsagt peger på, at det er mødre, man hjælper.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle myndigheder inden for offentlig forvaltning.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klagen angår forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at Familieretshuset den 1. november 2021 vejledte klager om, at han som part i en sag om samvær og bopæl kunne søge rådgivning for skilsmissefamilier hos blandt andet Mødrehjælpen.

Klager har oplyst, at Mødrehjælpen også hjælper fædre, som henvender sig.

Ud over Mødrehjælpen henviste Familieretshuset også klager til organisationen Børns Vilkår.

Klager har ikke herved fremlagt oplysninger, der giver anledning til at formode, at han ved Familieretshusets vejledning er blevet udsat for ringere behandling som følge af sit køn.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

KEN#LOKDOK23 2022 9236 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 2, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2022 9236 Valid

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →