Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold

J.nr. 20-21042

En lærer fik i 2018 konstateret sygdommen Charcot-Marie-Tooth.

Læreren blev den 4. juli 2019 sygemeldt, hvorefter hun den 29. januar 2020 blev afskediget.

Nævnet vurderede ud fra de lægelige oplysninger i sagen, at lærerens sygemelding til dels skyldtes Charcot-Marie-Tooth og til delt skyldtes stress.

Læreren havde derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede videre, at den indklagede institution ikke havde undersøgt eller afprøvet konkret, hvilke tilpasningsforanstaltninger, der i lærerens tilfælde, kunne være relevante og hensigtsmæssige.

Institutionen havde ikke løftet bevisbyrden for, at det ikke var muligt at beholde læreren i sin stilling ved en rimelig tilpasning af hendes arbejdsvilkår, eller at dette ville udføre en uforholdsmæssig byrde.

Institutionen havde heller ikke løftet bevisbyrden for, at læreren uanset tilpasninger ikke var kompetent, egnet og disponibel.

Læreren fik derfor medhold i sin klage.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af en lærer.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som lærer.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 395.000 kr. med procesrente fra den 30. juni 2020, hvor kravet om en beløbsmæssig godtgørelse blev fremsat.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. august 2014 fuldtidsansat som lærer ved en uddannelsesinstitution.

I efteråret 2018 fik klager konstateret sygdommen Charcot-Marie-Tooth.

Af sygehusjournal af 12. september 2018 fremgår følgende om klagers helbred

”…

Journalnotat

Beskrivelse: Gen-undersøgelsen har ikke kunnet bekræfte en sandsynlig CMT diagnose, men pt.s fader har lignende og med baggrund i klinisk udvikling ect., vurderes det helt overvejende sandsynligt.

Pt.

angiver forværring, har tiltagende problemer med hurtig træthed, besvær med at flytte fødderne, nedsat balance.

Har kramper i benene, føler sig grådlabil, i perioder meget usikker på benene.

Har svært ved at gå ud at bade, kan ikke gøre det uden med støtte, hvis det er ved stranden.

Fået indlæg i skoene, hvilket også hjælper lidt.

Træner 3-4 gange ugentlig bl.a. med pilates-træning.

Aktuelt sygemeldt med stress fra sit fuldtids lærejob som [underviser].

…

Plan

Beskrivelse: KONKLUSION

Pt.

har markant klinisk betydende PNP, som med baggrund i sygehistorie ect.

er forenelig med CMT (arvelig nervebetændelsessygdom).

Pt.

vurderes at være overbelastet i forhold til arbejdsmængde i forhold til hendes sygdom og aktuelle status.

Det tilrådes at hun via e.l.

får opstartet en sag med henblik på at få arbejds reduktion og skånehensyn i forhold hertil.

Man kunne overveje et fleksjob eller lign.

Herudover tilrådes det træning, men gerne kun et par gange om ugen da hun det virker som om hun overtræner.

Det er overfor pt.

understreget, at hun ikke vil kunne træne sig stærkere og at hun må forvente, at der sker langsom

forværring af hendes tilstand med årene.

…”

Den 4. juli 2019 blev klager sygemeldt med stress.

Klager har oplyst, at sygemeldingen skyldtes CMT-diagnosen, private forhold samt en forestående virksomhedsoverdragelse.

Klager har videre oplyst, at hun havde en samtale med direktøren for indklagede forud for virksomhedsoverdragelsen.

Direktøren var positivt indstillet over for at imødekomme klagers skånehensyn.

Den 1. august 2019 blev klager virksomhedsoverdraget fra uddannelsesinstitutionen til indklagede som følge af etableringen af indklagede.

Primo august 2019 blev der afholdt et fastholdelsesmøde mellem klager og indklagede, hvorunder klager oplyste, at hun var i bedring.

Den 20. august 2019 blev der afholdt endnu et fastholdelsesmøde.

Formålet med mødet var, at lave en plan for klagers tilbagevenden til arbejdet.

Det blev aftalt, at klager skulle kontakte sin bopælskommune.

Ved fastholdelsesmøde af 2. september 2019 blev følgende aftalt mellem klager og klagers ledelse

”…

Status på sygefraværet: Stadig sygemeldt, men føler det går lidt bedre.

[Klager] er sygemeldt med stress, men herudover har hun i efteråret 2018 fået konstateret CMT (muskelsvindssygdom).

Blev "raskmeldt" for CMT i marts måned (CMT er en kronisk lidelse) - der blev her tilkendt en § 56.

[Klager] har kontaktet Jobcenteret mhp.

at få en socialrådgiver til hjælp.

Målet er, at få afklaring, om der er mulighed for ressource forløb, fleksjob eller lign.

Det skal endvidere afklares, hvor [klager] skal arbejde – [Leder] oplyser, at det bliver på [adresse], men det afhænger af timetal og indhold.

…”

Ved fastholdelsesmøde af 20. september 2019 fremgår følgende status af referatet

” Status på sygefraværet: Stadig sygemeldt, men føler det går lidt bedre, men skal passe på sig selv.

Det må ikke gå for stærk, og er spændt på hvordan opstarten skal gå

Går til psykolog, som ikke mener [klager] endnu er klar til opstart.

CMT-sygdommen fordrer evt.

fysiske tilpasninger på arbejdspladsen.

Egen læge og psykolog mener sygemeldingen vil vare op til 4 - 8 uger.

Der er et ønske om jobindhold ved tilbagevenden.

[HR og administrationsleder] understreger, at indhold afhænger af hvor mange timer der kan opstartes med

Opstarten kan være en virksomhedspraktik på 4-6 uger, hvor en tilbagevenden langsomt kan hjælpe [klager] tilbage i jobbet - kunne evt.

være med opstart i uge 43/44 med 2 * 2 timer pr uge (aftales nærmere med [leder]) - herefter 2 * 3 timer (tir/tor med mere fast skema)

…”

Klager har til nævnet oplyst, at virksomhedspraktikken blev annulleret, da klagers leder meddelte, at hun var nødt til at få afklaret, om klager kunne stå for undervisningen selv.

Klager fik derfor nyt skema og nye undervisningslokaler.

Indklagede har oplyst, at det var klagers eget ønske, at virksomhedspraktikken blev afbrudt, da klager ønskede at undervise i de aftalte fremmødetimer.

Den 18. november 2019 blev der afholdt et nyt fastholdelsesmøde.

Følgende fremgår bl.a. af referatet

”…

Status på sygefraværet: Stadig sygemeldt, men føler det går lidt bedre, men skal passe på sig selv.

Det må ikke gå for stærk, og er spændt på hvordan det skal gå.

[Klager] er så småt begyndt at have undervisning af eleverne, hvorfor vi er på en delvis raskmelding.

Er glad for at være her, men er ked af, at undervisningen skal foregå i [lokale], som er placeret i hallen på [adresse].

[Leder] tilføjer, at det, af hensyn til holdstørrelse, fremover også vil være [lokale] undervisningen skal foregå.

[Klager] er kun så småt startet, idet hun har haft en del sygefravær.

[Klager] er opmærksom på, at der er stor spredning i eleverne, og at undervisningen skal tilrettelægges derefter.

Der planlægges med en forøgelse af skematimer fra 25.11.19, således [klager] underviser mandag (7,30-13.30), torsdag (8-11.30) og fredag (10-11.30).

Målet er at [klager] vender tilbage til fuld tid (evt.

30-32 timer).

…”

Den 8. januar 2020 blev der afholdt endnu et fastholdelsesmøde, hvoraf følgende fremgår af referatet

”…

Status på sygefraværet

[HR og administrationsleder] Indleder mødet med at bemærke, at skolen er meget bekymret for [klager], og spørger [klager] hvordan hun selv føler det går.

[Klager] siger, at hun ”stadig er deltids sygemeldt, men har det hårdt.

Det er udfordrende og hårdere end jeg havde troet, og er i tvivl om hvorvidt jeg kan holde til det – er bange for hvordan min tilværelse skal blive”.

[Klager] arbejder mandag (7,30-13.30), torsdag (8-11.30) og fredag (10-11.30), i alt 11 timer pr. uge, med ca. 9 timers undervisning

Målet har været, at [klager] vender tilbage til fuld tid (evt.

30-32 timer).

[HR og administrationsleder] spørger ind til hvad lægen sagde, da [klager] sidst var til læge (den 21. nov. & igen lige før jul.)

[Klager] fortæller, at både lægen og psykologen har sagt, at hun ikke skal op i tid i det nærmeste, hvilket [klager] er enig i.

[Leder] bemærker, at flere kollegaer har givet udtryk for, at de er pressede over at [klager] ofte græder i forbindelse med møder/forberedelse i teams.

Der har været afholdt 2 møder om indholdet i PGU dansk, hvor der er bekymring for hvorvidt [klager] kan mestre at få undervisningen ud på værkstederne.

Hun bliver ofte også her meget følelsesmæssigt berørt.

…

Arbejdsopgaver , som kan varetages under sygefraværet

Delvis undervisning i meget begrænset omfang

Muligheder i sygefraværet

Er der ændringer, som gør det muligt for dig som medarbejderen at varetage arbejdsopgaver?

(fx nedsat tid, hjælpemidler, omplacering, skånehensyn, hjemmearbejde/opgaver, virksomhedspraktik o.s.v)

Flere tiltag er forsøgt, men der er ingen progression.

Kunne man med fordel inddrage andre aktører?

Jobcenteret, læge, psykolog er inddraget.

Konklusion/næste skidt

…

[HR og administrationsleder] konstaterer, at der er ingen fremgang er i [klager]s progression, og ledelsen på skolen ikke fortsat kan forsvare denne situation.

Det er ikke værdigt for [klager] at hun flere gange om ugen græder på skolen, og er meget træt og uoplagt – det kan hverken [klager] eller skolen være tjent med.

Herudover er der følgende overvejelser.

1.

[Klager]s sygemelding er meget belastende for institutionens drift og eleverne kan ikke håndtere de mange skift og mangel på struktur.

2.

[Klager] har været sygemeldt i hele [indklagede]s levetid (siden 1. august 2019), og før det også

omfattende fravær på [uddannelsesinstitution].

2.

Prognosen og sandsynligheden om tilbagevenden fuld tid eller i nærheden heraf er ikke tilstede, og risikoen for tilbagefald vil være aktuel.

Med udgangspunkt og begrundelse i ovenstående påtænker [indklagede] at afskedige [klager], hvorfor [HR og administrationsleder] en af de nærmeste dage vil fremsende partshøring til [klager]s E-Boks.

Der er enighed og forståelse for det skitserede blandt mødedeltagerne, og der skal findes en vej ud heraf.

Der bliver en drøftelse om hvorvidt [klager] kan forvente en fleksjobbevilling, hvilket afvises af [sagsbehandler] fra [bopælskommune].

[Bopælskommunen] vil i stedet snarest starte en jobafklaring op, men det skal ske i et samarbejde med [indklagede], som jo er [klager]s nuværende arbejdsplads.

[HR og administrationsleder] tilkendegav, at [indklagede] til enhver tid vil være fleksible og understøtte op om en løsning hvor [klager] kan afklares til et nyt job i en evt.

opsigelsesperiode.

Som [klager]s følelsesmæssige situationen er aftaltes det, at [klager] fuldtidssygemeldes indtil videre.

…”

Ved brev af 9. januar 2020 blev klager partshørt forud for påtænkt afskedigelse.

Følgende fremgår om baggrunden for den påtænkte afskedigelse

”Baggrunden for den påtænkte opsigelse er, at vi, som drøftet på mødet den 8. januar, dit sygdomsforløb siden den virksomhedsoverdragelse den 1. august 2019

• Din sygemelding er meget belastende for institutionens drift og eleverne kan ikke håndtere de mange skift og mangel på struktur.

• Du har været sygemeldt i hele [indklagede]s levetid (siden 1. august 2019), og før det

også omfattende fravær på [uddannelsesinstitution].

• Der er ingen progression i din tilbagevenden, som belastes meget af din følelsesladede tilstand.

• Prognosen og sandsynligheden om tilbagevenden fuld tid eller i nærheden heraf

er ikke tilstede, og risikoen for tilbagefald vil være aktuel

Den samlede vurdering er derfor med baggrund i ovenstående, at samarbejdet desværre måtte ophøre.

Dette er begrundelsen for den påtænkte afskedigelse.

…”

Den 24. januar 2020 fremsendte klager sine bemærkninger til referatet fra mødet af 8. januar 2020 til indklagede.

Følgende fremgår bl.a. heraf

”I ”Status på sygefravær” andet afsnit

Her mangler det, at jeg stadig er ked af at undervise i [lokale], hvilket jeg gentagne gange har påpeget overfor [indklagede] (jf. tidligere fastholdelsesplaner), at dette lokale ikke passer til mig, da der er for langt at gå + der ofte ligger meget på gulvet (ledninger, kabler, savsmuld, værktøj og andet) som udfordrer mig yderligere.

Selve undervisningen er ikke hårdere end jeg havde troet, men vilkårene er, og jeg er i tvivl om jeg vil kunne klare fuld tid igen.

Og jeg er ikke bange for, hvordan min tilværelse skal blive, men min arbejdssituation på [indklagede] finder jeg stærkt udfordret af at [indklagede] ikke imødekommer mine fysiske udfordringer, selvom kommunen vil støtte op om mig.

Timetallet i tredje afsnit forstår jeg ikke helt, hvad med vikartimerne d. 5/12, kursusdagene d. 28. og 29. november samt planlægningsdagene d. 2. og 3. januar + møderne.

I syvende afsnit skrives der, at jeg ofte græder, det kan jeg ikke genkende, det kan forekomme, men ikke ofte.

Hvis det var ofte, er jeg uforstående overfor, hvorfor ledelsen så ikke har reageret.

Men ja det dårlige arbejdsmiljø påvirker mig, - også da jeg blev truet af en elev.

I afsnittet ”Muligheder i sygefraværet” skriver I, flere tiltag er forsøgt, men der er ingen progression.

Hvad har I forsøgt?

Hverken lokaler, kendte arbejdsopgaver eller få timer af gangen er tilgodeset.

Jeg underviser på to forskellige adr., og ingen af mine forberedelsestimer, må jeg lægge derhjemme.

Her føler jeg, at I ikke har overholdt fastholdelsesplanerne af d. 2.september og d. 18. november 2019.

…”

Samme dag fremsendte klager følgende bemærkninger til den påtænkte afskedigelse til indklagede

”Indledningsvis bemærker jeg generelt set, at de forhold, som I peger på - og som I begrunder den påtænkte fyring af mig med - alle er blevet forstærkede at de dårlige

arbejdsforhold, der har været hos [indklagede] siden opstarten 1. august 2019, og som der desværre kun er sket en lille "progression" i.

Når man skal vende tilbage fra en sygemelding, der er delvist stress-betinget, hjælper det bestemt ikke på rekonvalescenstiden, at man dagligt skal frygte, hvorvidt [indklagede] har taget højde for de lægelige anbefalinger, og f.eks. tilrettelagt lokalefordelingen således, at de tilgodeser de behov, som min sygdom desværre gør nødvendige, f.eks. korte gangdistancer samt overskuelige og velkendte arbejdsopgaver.

Man skulle mene at noget så forholdsvist ligetil som hensyntagen i forhold til lokalefordeling skulle være noget, [indklagede] kunne imødekomme, hvis de reelt ønskede min tilbagevenden til skolen.

Jeg har derfor ikke kunnet andet end at tolke den manglende imødekommelse som en tydelig tilkendegivelse fra [indklagede] om, at de ikke ønsker min fortsatte ansættelse på skolen, hvilket selvfølgelig har påvirket mig psykisk.

Flere af mine kolleger har endvidere jævnligt kontaktet mig og sagt: ”At de føler med mig, da jeg har fået skolens værste klasse og klasselokale”.

Sagt med andre ord, så har man fra [indklagede]s side langt fra støttet op om, at der skal være progression i min tilbagevenden, og resultatet kan I jo selv se.

Her føler jeg, at [indklagede] ikke har været med til at overholde, hvad der er aftalt i fastholdelsesplanerne af d. 2. september og 18. november 2019.

Jeg er dog ikke enig i, at der ikke har været en progression - men den havde utvivlsomt været større, hvis [indklagede] kunne opstille ordentlige rammer for min tilbagevenden,

herunder et ordentligt psykisk arbejdsmiljø.

…”

Klager blev ved brev af 29. januar 2020 afskediget med den påtænkte begrundelse.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 5. maj 2020.

Klager fremsatte den 30. juni 2020 en påstand om betaling af en godtgørelse på 397.784,75 kr. svarende til 9 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har tilsidesat forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af hende.

Klagers diagnose medfører en varig funktionsbegrænsning i forhold til stillingen som lærer.

Denne funktionsbegrænsning var kendt af indklagede allerede inden virksomhedsoverdragelsen.

Klagers funktionsbegrænsning medfører, at hun har gangbesvær, der betyder, at hun ikke kan gå over længere afstande samt på områder, hvor underlaget ikke er plant.

Indklagede traf ikke hensigtsmæssige foranstaltninger, der kunne have sikret progression i klagers bestræbelser på at vende retur på fuld tid.

De manglende initiativer var en væsentlig årsag til afskedigelsen.

Klager anmodede gentagne gange om at få undervisningslokaler, der tog hensyn til sit gangbesvær, at få oplyst sine opgaver i god tid samt at få lov til at forberede sig hjemmefra.

Det er korrekt, at klagers undervisning, som anført af indklagede, blev tilrettelagt som traditionel klasseundervisning, men derudover er klager ikke enig i indklagedes beskrivelse af tilrettelæggelsen af undervisningen.

Klager fulgte således de sædvanlige intervaller i skemaet, og der var ikke tale om en mindre gruppe af elever.

Klager havde ikke mulighed for at forberede sig hjemmefra, da der ikke var aftalt tid hertil.

Klager var planlagt med mindst 11 timers tilstedeværelse på institutionen om ugen.

Klager bestrider indklagedes oplysning om, at hun havde samme undervisningslokale hele dagen.

Klager blev løbende indkaldt til møder uden for undervisningstid og på forskellige lokationer.

Klager fik at vide, at hun skulle møde frem til de indkaldte møder.

Det er ikke korrekt, når indklagede anfører, at klagers deltagelse var frivillig.

Klager var disponibel, egnet og kompetent til at varetage undervisningen hos indklagede.

Klager varetog således undervisning og tilhørende opgaver.

Indklagede gør gældende, at institutionen løbende traf de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at klager kunne vende tilbage til arbejdet.

Indklagede iværksatte en række tiltag for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse.

Klagers undervisning blev tilrettelagt som traditionel klasseundervisning og ikke som praksisrettet undervisning, hvilket ellers er normen hos indklagede.

Undervisningen blev tillige tilrettelagt med korte intervaller og en mindre gruppe af elever for at give klager overblik.

Klager kendte sit skema med faste mødetider og indhold frem i tiden.

Klager skulle kun undervise i de samme to lokaler i stueplan.

Ved brug af to lokaler kunne indklagede sikre, at klager havde det samme lokale til rådighed hele dagen.

Det blev sikret, at klager kunne parkere umiddelbart foran indgangen.

Indklagede kan ikke genkende klagers beskrivelse af undervisningslokalerne.

Klagers individuelle forberedelse kunne foretages hjemmefra.

Klagers deltagelse i møder var frivillig.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af klagers sygehusjournal af 12. september 2018, at klager lider af den kroniske lidelse Charcot-Marie-Tooth, der bl.a. giver hende udfordringer med balancen, gangbesvær og øget træthed.

I samme sygehusjournal anbefales det, at klager får iværksat skånehensyn og arbejdsreduktion i relation til sin sygdom.

På denne baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at hun som følge af sygdommen Charcot-Marie-Tooth havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev afskediget ved brev af 29. januar 2020 som følge af sygemeldingens belastning for institutionens drift samt manglende progression i hendes tilbagevenden til arbejdet.

Ud fra sagens oplysninger, herunder beskrivelsen i sygehusjournalen af 12. september 2018, lægger nævnet til grund, at klagers sygemelding af 4. juli 2019 til dels skyldtes sygdommen Charcot-Marie-Tooth og til dels skyldtes stress.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Det er ubestridt, at indklagede var bekendt med klagers behov for skånehensyn.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Indklagede har oplyst, at klagers undervisning, skema og undervisningslokaler blev tilrettelagt efter hendes behov.

Klager har bestridt, at skemaet og undervisningslokalerne blev tilrettelagt efter hendes behov.

Klager har således gentagene gange påpeget over for indklagede, at hendes undervisningslokale ikke var egnet både på grund af beliggenheden og underlaget i lokalet, og at hendes hverdag i arbejdet ikke var tilstrækkelig forudsigelig på grund af ekstra vagter og kurser ud over de skemalagte timer.

Klager har desuden anfægtet, at det var aftalt at forberedelsen kunne udføres hjemmefra som arbejdstid.

Der fremgår ikke af sagens oplysninger nærmere konkrete lægelige oplysninger om, hvilke tilpasningsforanstaltninger, der i klagers tilfælde ville være relevante og hensigtsmæssige.

Det fremgår således alene af sygehusjournal af 12. september 2018, at der ville være behov for arbejdsreduktioner og skånehensyn.

Indklagede undersøgte eller afprøvede således ikke konkret, hvilke tilpasningsforanstaltninger, der i klagers tilfælde, kunne være relevante og hensigtsmæssige.

Indklagede undersøgte således ikke konkret f.eks. ved klagers læge, hvilke tiltag der kunne iværksættes for at bibeholde klager i beskæftigelse, ligesom indklagede ikke fuldt ud konkret afprøvede de foranstaltninger som klager havde forslået.

Nævnet vurderer på den baggrund, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at det ikke var muligt at beholde klager i en stilling som lærer ved indklagede ved en rimelig tilpasning af hendes arbejdsvilkår.

Nævnet vurderer endvidere, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for at relevante tilpasningsforanstaltninger ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde.

Nævnet finder endelig ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at klager uanset tilpasninger ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i den pågældende stilling som lærer.

Indklagede har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet i forskelsbehandlingsloven ikke er blevet krænket.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 395.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 395.000 kr. til klager med procesrente fra den 30. juni 2020, hvor det beløbsmæssige krav om godtgørelse blev fremsat.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a, om tilpasning

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde