Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - øvrige - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - øvrige - ej medhold

J.nr. 20-20550

En elev gjorde for nævnet gældende, at det var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap, at han af sin efterskole var blevet erklæret ”ikke-uddannelsesparat”.

Nævnet vurderede, at indklagede som efterskole ikke drev uddannelsesvirksomhed, der falder inden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde, da der ikke var tale om uddannelse med henblik på lønnet beskæftigelse.

Nævnt vurderede på den baggrund, at sagen skulle behandles efter handicapdiskriminationsloven.

Nævnet lagde ved sagens afgørelse til grund, at eleven havde et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Indklagede anvendte tilsyneladende neutrale betingelser, der er fastsat ved lov, om klagers faglige, personlige og sociale forudsætninger til at foretage en vurdering af, om klager var uddannelsesparat.

Nævnet vurderede, at de opstillede neutrale betingelser stillede eleven ringere end andre personer på grund af hans handicap, da elevens handicap var medvirkende til, at han efter navnlig de personlige og sociale forudsætninger blev vurderet ikke-uddannelsesparat.

Nævnet vurderede herefter, at eleven havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhvilede herefter indklagede at løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Nævnet vurderede, at kravet om, at elever skulle have tilstrækkelige faglige, personlige og sociale forudsætninger for at blive erklæret uddannelsesparat, var objektivt begrundet i det legitime formål at vurdere elevernes uddannelsesparathed.

Nævnet vurderede også, at det var hensigtsmæssigt, at foretage en vurdering af elevernes uddannelsesparathed ud fra deres faglige, personlige og sociale forudsætninger med henblik på at sikre, at eleverne efter disse parametre ville være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Nævnet vurderede endvidere, at vurderingskriterierne ikke gik videre end nødvendigt.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at vurderingen var et øjebliksbillede og skulle følges op af en yderligere vurdering inden skoleårets afslutning, at eleven kunne have valgt ikke at vedlægge vurderingen til sin ansøgning om optagelse på et gymnasium, og at eleven kunne have valgt at gå til optagelsesprøve eller samtale på det gymnasium, han ønskede at søge optagelse på, uanset indholdet af uddannelsesparathedsvurderingen.

Indklagede havde herefter løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Eleven fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager af den indklagede efterskole blev erklæret ”ikke-uddannelsesparat”.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager blev erklæret ”ikke-uddannelsesparat”.

Sagsfremstilling

Den 1. december 2019 udarbejdede den indklagede efterskole en uddannelsesparathedsvurdering af klager.

Af vurderingen fremgår

” Første uddannelsesparathedsvurdering 1. december 2019, [klager]

Gymnasie (stx, htx, hhx samt IB, DIAP, DFB)

[Klager] er vurderet ikke-uddannelsesparat på faglige forudsætninger og på personlige forudsætninger.

HF

[Klager] er vurderet ikke-uddannelsesparat på personlige forudsætninger

Erhvervsuddannelser

[Klager] er vurderet ikke-uddannelsesparat på faglige og personlige forudsætninger.

Opsummering

Faglige forudsætninger

[Klager] opfylder pt.

ikke de faglige krav til at påbegynde en gymnasieuddannelse (5 i gennemsnit i standpunkt) og heller ikke de falglige krav til at påbegynde en erhvervsuddannelse (02 i matematik og 02 i dansk i standpunkt)

Personlige og sociale forudsætninger

[Klager] er diagnosticeret med GUA og ADHD og vurderes til at have brug for en hverdag således, at han hver dag mødes med en fast rytme, en rolig dagligdag, tryghed og omsorgsfulde voksne med tilpas rummelighed og forståelse for en længere latenstid.

[Klager] får pt.

flere timers ugentlig støtte både i undervisningen og fritiden.

Det får han blandt andet på grund af at han i nogle situationer har svært ved, at aflæse og tolke andres intentioner og samspil, og bliver stresset, når han ikke forstår (eller når han misforstår), hvad der sker.

[Klager] har brug for en støttelærer i undervisningen og en støttepædagog i fritiden der guider ham tæt i kommunikation og samarbejde, så han kan blive bedre til at forstå og navigere i disse interaktioner;

samt støtte de grupper, som han er med i, til en god arbejdsproces, så [klager] får de bedst mulige betingelser for at trives, bidrage og få noget ud af undervisningen.

Alt taget i betragtning vurderes det at [klager] vil få svært ved at gennemføre en almen ungdomsuddannelse og derfor er min vejledning også at han på nuværende tidspunkt er ikke-uddannelsesparat.

”

Den 27. april 2020 sendte klagers mor på vegne af klager en klage til den indklagede efterskole, og anførte at den skriftlige begrundelse for klagers uddannelsesparathed udelukkende var begrundet i klagers handicap.

Den 29. april 2020 svarede efterskolens forstander på klagen

”Kære [klagers mor]

Tak for din henvendelse.

Jeg forstår at du og I er frustrerede over situationen, og at du tænker at vores uddannelsesparathedsvurdering kan anses som en form for forskelsbehandling.

Jeg hører også at du ønsker sparring i forhold til [klager]s videre uddannelsesforløb.

ANGÅENDE UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN

I forbindelse med din klage har jeg søgt rådgivningen hos efterskoleforeningens jurister.

De bekræfter mig i, at [indklagede] har gjort vores pligt, som jo er at vurdere elevens uddannelsesparathed med de styrker og svagheder eleven nu engang har.

Denne vurdering kan ikke betragtes som forskelsbehandling.

Jeg forstår, at det ikke var den vurdering I havde håbet på.

Jeg tænker det i den forbindelse er vigtigt at understrege, at vurderingen er et udtryk for [klager]s uddannelsesparathed som vi ser den her og nu.

– Den er ikke et ’stempel’ som behøver at følge [klager].

I skal betragte vurderingen som vores råd til jer, og I er i jeres gode ret til at have en anden holdning.

Hvis I er uenige i vores råd, er I frit stillede til at lade [klager] gå til optagelsesprøve på en ungdomsuddannelse.

I er også frie til at beslutte ikke at medsende begrundelserne for vores vurdering når [klager] søger ind på en uddannelse.

Hvis du ønsker at diskutere din klage med mig, tager jeg meget gerne en samtale om det.

Jeg har blandt andet tid på torsdag, både formiddag og eftermiddag.

ANGÅENDE [KLAGER]S VIDERE UDDANNELSESFORLØB

Vores tilbud om fortsat sparring vedrørende [klager]s videre uddannelsesforløb står stadig ved magt, og jeg ved at I også er i dialog med [studievejleder].

Hvis der er nogle områder I savner sparring på, vil jeg bede jer aftale et møde med [studievejleder].

[Studievejleder] er i denne uge blandt andet tilgængelig for studievejledning på torsdag efter frokost.

Desuden har [studievejleder] et fast tidsrum sat af til studievejledning mandag eftermiddage.

Venlig hilsen,

[Forstander]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. april 2020.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klagers uddannelsesparathedsvurdering på de personlige og sociale forudsætninger erklærede klager ”ikke uddannelsesparat”.

Dette var udelukkende begrundet i klagers handicap og hans dertilhørende behov for specialpædagogisk støtte.

Indklagede har ikke taget stilling til klagers uddannelsesparathed ud fra de kriterier, der er udstedt af Undervisningsministeriet.

Indklagede har alene taget stilling til, at klager har et handicap.

Af Børne- og Undervisningsministeriets vejledning fremgår, at uddannelsesvejledere skal lægge til grund, at elever med handicap vil få den nødvendige støtte på ungdomsuddannelsen til at gennemføre uddannelsen.

Indklagede lagde ulovligt vægt på klagers handicap i uddannelsesparathedsvurderingen.

Der blev ikke foretaget en vurdering af klagers sociale og personlige færdigheder.

Af uddannelsesparathedsvurderingen fremgår alene en beskrivelse af klagers handicap, og at klager på den baggrund ville have svært ved at gennemføre uddannelsen.

Indklagede har anført, at indklagede har handlet sagligt og med klagers tarv for øje.

Klager blev ikke kun erklæret ”ikke-uddannelsesparat” på grund af personlige forudsætninger, men også på grund af faglige forudsætninger.

Der er blandt andet krav om at have standpunkt på mindst 02 i matematik og dansk for at blive optaget på gymnasieuddannelse og erhvervsuddannelse.

Det havde klager ikke på det pågældende tidspunkt.

Uddannelsesparathedsvurderingen er et øjebliksbillede.

Senere på skoleåret fik klager foretaget endnu en uddannelsesparathedsvurdering, som tog højde for, at klager i mellemtiden flyttede sit faglige standpunkt.

Efterskolens mål har været at yde klager og familien den bedst mulige rådgivning i forhold til uddannelsesvalg.

Indklagede har søgt rådgivning hos andre myndigheder for at sikre sig, at de havde handlet korrekt i den konkrete sag.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap inden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at loven ikke gælder, hvis forskelsbehandlingsloven finder anvendelse.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling i denne lov gælder enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed i forhold til erhvervsuddannelse og erhvervsmæssig videreuddannelse.

Det fremgår af forarbejderne til forskelsbehandlingslovens § 3, stk. 2, at enhver uddannelse, der tager sigte på lønnet beskæftigelse, vil være omfattet af bestemmelsen.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at indklagede som efterskole ikke driver uddannelsesvirksomhed, der falder inden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde, da der ikke er tale om uddannelse med henblik på lønnet beskæftigelse.

Nævnet vurderer på den baggrund, at sagen skal behandles efter handicapdiskriminationsloven.

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager har ikke for nævnet tilvejebragt lægelige oplysninger om klagers angivelige handicap, men det fremgår af den fremlagte uddannelsesparathedsvurdering, at klager er diagnosticeret med GUA og ADHD, og at han havde behov for en støttelærer i skolen og en støttepædagog i fritiden, der kunne guide ham tæt i kommunikation og samarbejde.

Det fremgår endvidere, at klager havde brug for en rolig hverdag med en fast rytme og med omsorgsfulde voksne med tilpas rummelighed og forståelse for en længere latenstid.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager kan have et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven og lægger ved sagens afgørelse dette til grund.

Faktiske omstændigheder

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Indklagede anvendte tilsyneladende neutrale betingelser, der er fastsat ved lov, om klagers faglige, personlige og sociale forudsætninger til at foretage en vurdering af, om klager var uddannelsesparat.

Nævnet vurderer, at de opstillede neutrale betingelser stillede klager ringere end andre personer på grund af hans handicap, da klagers handicap var medvirkende til, at han efter navnlig de personlige og sociale forudsætninger blev vurderet ikke-uddannelsesparat.

Der er herefter påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhviler herefter indklagede at løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet vurderer, at kravet om, at elever skulle have tilstrækkelige faglige, personlige og sociale forudsætninger for at blive erklæret uddannelsesparat, var objektivt begrundet i det legitime formål at vurdere elevernes uddannelsesparathed.

Nævnet vurderer, at det var hensigtsmæssigt at foretage en vurdering af elevernes uddannelsesparathed ud fra deres faglige, personlige og sociale forudsætninger med henblik på at sikre, at eleverne efter disse parametre ville være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Nævnet vurderer endvidere, at vurderingskriterierne ikke gik videre end nødvendigt.

Nævnet lægger i denne forbindelse vægt på, at vurderingen er et øjebliksbillede og skulle følges op af en yderligere vurdering inden skoleårets afslutning, at klager kunne have valgt ikke at vedlægge vurderingen i sin ansøgning om optagelse på et gymnasium, og at klager kunne have valgt at gå til optagelsesprøve eller samtale på det gymnasium, han ønskede at søge optagelse på, uanset indholdet af uddannelsesparathedsvurderingen.

Indklagede har herefter løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om undtagelser fra forbuddet om forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde