Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 20-27359

En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han modtager alle breve sendt fra den indklagede myndighed som almindelig B-post.

Manden var fritaget fra at modtage Digital Post og ønskede posten sendt som A-post.

¬Breve fra myndigheden kan indeholde en frist.

Manden oplyste for nævnet, at afsendelse af breve med almindelig B-post medfører, at den angivne frist enten er meget tæt på eller sprunget, når han modtager et brev fra myndigheden.

Myndigheden oplyste for nævnet, at det ikke har betydning for en klagefrist, hvorledes et brev er sendt med A- eller B-post, da klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren har modtaget brevet.

Myndigheden oplyste videre, at manden ved behov har mulighed for at få forlænget en fastsat frist.

Nævnet vurderede på den baggrund, at der ikke var oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at manden blev udsat for ringere behandling på grund af sit handicap.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager, som er ordblind, modtager breve fra den indklagede myndighed sendt som almindelig B-post.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Den indklagede myndighed har ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven.

Sagsfremstilling

Klager, som er ordblind, er fritaget fra at modtage Digital Post.

Klager modtager derfor breve fra den indklagede myndighed sendt som almindelig B-post.

Brevene fra den indklagede myndighed kan indeholde en frist.

Klager har oplyst, at afsendelse af breve med almindelig B-post medfører, at den angivne frist enten er meget tæt på eller sprunget, når han modtager et brev fra myndigheden.

Den indklagede myndighed har for nævnet oplyst, at myndigheden blev bekendt med klagers ordblidhed den 28. juni 2017 i forbindelse med en telefonisk henvendelse fra klager.

Den indklagede myndighed har desuden oplyst, at det ikke har betydning for en klagefrist, hvorledes et brev er sendt med A- eller B-post, da klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren har modtaget brevet.

Dette følger af lovgivningen på området.

Myndigheden har videre oplyst, at klager fortsat har mulighed for at kontakte indklagede med henblik på at få læst breve højt eller at få en fristforlængelse.

Klager har bekræftet, at han altid kan få en frist udsat hos den indklagede myndighed.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. juni 2020.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Det fremgår af konklusionen af en læse- og retskrivningsundersøgelse, som klager gennemførte på en dag- og aftenskole den 13. juni 2017

”…

Undersøgelsen viser, at [klager] har specifikke ordblindevanskeligheder, og han anbefales derfor kompenserende ordblindeundervisning.

…”

Specifikt om klagers læsehastighed blev det i den udførte læse- og retskrivningsundersøgelse konkluderet

”Læsning af tekst viser en læsehastighed væsentlig under normen.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han bliver forskelsbehandlet af den indklagede myndighed i forbindelse med modtagelse af breve sendt med almindelig B-post.

Klager har flere gange informeret den indklagede myndighed om, at han er ordblind.

Når klager modtager breve fra den indklagede myndighed, som indeholder en frist, har han ikke den samme frist som andre.

Klager har ikke noget tid at løbe på, når han modtager et brev.

Han er nødt til at reagere med det samme.

Det kan være svært for klager at finde ud af hvilken medarbejder hos indklagede, der har sendt brevet.

Klager har fx oplevet at modtage breve om, at han skulle betale nogle penge tilbage, fordi han havde fået for mange penge udbetalt.

Da klager rettede henvendelse til den indklagede myndighed med henblik på at finde en løsning på problemet, fik han at vide, at han skulle tilmelde sig Digital Post.

Det var ikke muligt at finde en løsning telefonisk, og den indklagede myndighed ville derfor fortsætte med at sende post til klager som almindelig B-post.

Det er ikke tilfredsstillende at få udsat fristen.

Klager skal bruge en masse tid herpå, hver gang han modtager et brev.

I forbindelse med klagers henvendelse til den indklagede myndighed bad klager om at modtage myndighedens svar skriftligt, så han kunne gå videre hermed.

Den indklagede myndighed indvilgede ikke i at sende klager et skriftligt svar.

Som begrundelse herfor henviste myndigheden til klagers bestemte tone.

Det hele handler om opsætningen af selve postsystemet.

Hvis postsystemet var lavet rigtigt, kunne indklagede se, at klager er frameldt Digital Post.

Indklagede ville dermed kunne se, at de skulle sende vigtige breve med som A-post.

Indklagede burde automatisk sende vigtige breve med korte frister som A-post.

Klager har givet op i forhold til tidsfristerne.

Han forholder sig ikke til dem længere.

Han ringer derfor op til myndigheden og siger, at han er ordblind.

Hvis tingene presser sig på i forhold til en frist, må myndigheden ringe ham op.

Det er klagers opfattelse, at myndigheden har hans telefonnummer.

Den indklagede myndighed påstår frifindelse.

Indklagede har flere gange læst breve højt for klager.

Det er indklagedes vurdering, at brevene er sendt til klager i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis, da indklagede ikke er forpligtet til at sende breve med A-post.

Klager er blevet imødekommet i form af oplæsning af breve, fristforlængelser og vejledninger om eventuelle løsninger.

Klager er forsat velkommen til at kontakte indklagede med henblik på at få sine breve læst op eller få en fristforlængelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager har oplyst, at han er ordblind.

Klager har til dokumentation for sin ordblindhed fremlagt resultatet af en læse- og retskrivningsundersøgelse gennemført på en dag- og aftenskole.

Om resultatet af undersøgelsen fremgår, at klager har specifikke ordblindevanskeligheder, og at han har en læsehastighed væsentlig under normen.

Efter oplysningerne om omfanget af klagers ordblindhed, herunder navnlig resultatet af den fremlagte læse- og retskrivningsundersøgelse, lægger nævnet til grund, at klagers ordblindhed hindrer ham i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Det er på den baggrund godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager har oplyst, at den indklagede myndighed sender breve til ham med B-post, og at dette medfører, at han har en kortere frist end andre.

Det er klagers synspunkt, at han som følge heraf udsættes for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Den indklagede myndighed har for nævnet oplyst, at det ikke har betydning for en klagefrist, om et brev er sendt med A- eller B-post, da klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren har modtaget brevet, hvorfor fristen er den samme uanset, om brevet modtages som A- eller B-post.

Myndigheden har videre oplyst, at klager ved behov har mulighed for at få forlænget en fastsat frist.

Klager har bekræftet, at han altid kan få en frist udsat hos den indklagede myndighed

Nævnet vurderer på den baggrund, at der ikke er oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at klager udsættes for ringere behandling på grund af sit handicap.

¬Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde