Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 20-35913

¬Klager, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den indklagede myndigheds håndtering af mandens telefoniske henvendelse.

Manden kontaktede myndigheden telefonisk med henblik på at få et brev læst højt.

Manden oplyste blandt andet, at myndigheden opfordrede ham til at sende en e-mail på trods af, at han havde oplyst myndigheden om sin ordblindhed.

Indklagede bestred at have opfordret manden til at sende en e-mail.

Indklagede oplyste, at de medarbejdere, som manden var i kontakt med ved den telefoniske henvendelse, ikke var i besiddelse af det brev, manden ønskede at få læst højt, hvorfor de oplyste manden, at de ville sende forespørgslen videre til det relevante fagkontor.

Brevet blev læst højt for manden på et senere tidspunkt.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, vurderede nævnet, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit handicap.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den indklagede myndigheds håndtering af klagers telefoniske henvendelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Den indklagede myndighed har ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven.

Sagsfremstilling

Klager, der er ordblind, modtog den 11. august 2020 et brev fra den indklagede myndighed.

Den 19. august 2020 kontaktede klager telefonisk myndigheden med henblik på at få brevet læst højt.

Klager har oplyst, at han brugte en halv time på at finde en medarbejder, der kunne hjælpe ham med at få læst brevet højt, og at det ikke lykkedes.

Klager har videre oplyst, at han blev opfordret til at sende en e-mail til myndigheden.

Da opfordringen fandt sted, havde klager fire gange sagt, at han er ordblind.

Indklagede har bestridt at have opfordret klager til at sende en e-mail.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. august 2020.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Den indklagede myndighed har fremlagt telefonnotat fra samtalen med klager den 19. august 2020.

”Borger ringer 5 gange i alt i tidsrummet 09:02-09:51.

Borger taler med [medarbejder] og forklarer, at han er frustreret over [indklagedes] telefonsvarer, da han ikke mener, at den vedrører alle.

Borger forklarer herefter, at han har modtaget et fysisk brev fra [indklagede].

Borger er ordblind, og vil derfor have sit fysiske brev læst op.

Borger forklarer, at han er blevet fritaget for Digital Post.

Medarbejder spørger ind til, hvornår borger er blevet fritaget for Digital Post, hvortil borger svarer, at han burde optage opkaldet.

Medarbejder spørger, om borger kan gennemskue, hvad brevet omhandler, eller om borgeren kan få en til at hjælpe ham med at læse brevet.

Borger insisterer på, at det er [indklagede], der skal hjælpe ham med at læse brevet.

Borger bliver herefter sat i kontakt med [medarbejder].

Medarbejder spørger ind til brevets afsender, hvortil borger angiver kontaktpersonen som: [navn på medarbejder].

Borger siger, at brevet er fra d. 11. august 2020.

Medarbejder spørger, hvornår borger er blevet fritaget for Digital Post, hvortil borger svarer, at han har været fritaget for Digital Post siden løsningen blev obligatorisk.

Borger påpeger herefter, at han ikke mener, at Digital Post er gjort tilgængelig for ordblinde.

Medarbejder spørger ind til, om borgeren har prøvet at benytte sig af den digitale post løsning, da han har været fritaget for den siden 2014.

Borger påpeger herefter, at han stadigvæk får digital post fra sin bank og dermed benytter den private Digitale Post.

Medarbejder nævner, at hun godt kan forstå borgerens frustrationer, og at vi i [indklagede] har gjort Digital Post webtilgængelig, og samarbejder med læseprogrammer, og at vi forsat arbejder på at forbedre løsningen.

Borger gør sig bemærkninger vedrørende Læseweb 2.0, adgangforalle.dk m.m. Flere af borgerens bemærkninger vedrører ikke den offentlige digitale post løsning, men mere tilgængelighed for ordblinde generelt.

Borger påpeger også, at [indklagede] fra september skal understøtte oplæsning.

Medarbejder nævner igen, at hun godt kan forstå borgerens frustrationer.

Borger påpeger, at han kører en ligebehandlingssag mod [indklagede].

Medarbejder forklarer, at hun vil forsøge at finde en fra kontoret for [navn på fagkontor], som kan meddele, hvad brevet omhandlede.

Medarbejder henviste også til, at han kunne tage til kommunen eller et bibliotek og få hjælp til at læse brevet der.

Medarbejder siger tak for opkaldet og ønsker borger en god dag.

”

Den indklagede myndighed har oplyst, at brevet blev læst højt for klager den 25. august 2020.

Myndigheden har også fremlagt følgende telefonnotat fra denne telefonsamtale med klager

”Har lovet at vende tilbage, når vi har afklaring af om boligforeninger er omfattet.

Han påpeger, at der er rigtig mange i målgruppen som bor i boligforeninger.

Han vil gerne søge om aktindsigt i sagen, men jeg siger til ham, at der for nu ikke er så meget at søge aktindsigt i, da vi først nu har indledt dialog med [A] om sagen.

Aftalen bliver at vi vender tilbage telefonisk, når vi har en afklaring med [A].

Han mener også at det er et krav at vi selv på vores hjemmeside har oplæsningsværktøjer til rådighed for ordblinde, så han ikke selv skal være afhængig af at købe en pc og programmer hertil, fordi så har samfundet effektivt lagt en skat på at kunne være deltagende borger.

Han er kun på mobil og fx vores henvendelsesformular har han brug for oplæsning til.

Jeg lover at tage inputtet med hjem og undersøge om vores forpligtelse rækker så langt.

Borger mener selv at det ligger i loven at der skal være mulighed for oplæsning indlejret i browseren.

Jeg påpeger at kravet til webtilgængelighed kun er at hjemmesiderne er skærmlæsebare, ikke at der på hjemmesiderne ligger oplæserne indlejret i browseren.

Det er borgeren uenig i.

Jeg undersøger.

Afhængigt af svar, må vi evt.

ringe tilbage.

”

Det fremgår af konklusionen af en læse- og retskrivningsundersøgelse, som klager gennemførte på en dag- og aftenskole den 13. juni 2017

”…

Undersøgelsen viser, at [klager] har specifikke ordblindevanskeligheder, og han anbefales derfor kompenserende ordblindeundervisning.

…”

Specifikt om klagers læsehastighed blev det i den udførte læse- og retskrivningsundersøgelse konkluderet

”Læsning af tekst viser en læsehastighed væsentlig under normen.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Når man som borger ringer til den indklagede myndighed, kommer man ikke direkte igennem til den indklagede myndighed.

Man ender derfor med at skulle forklare sin problemstilling til flere forskellige medarbejdere.

Hvis indklagede skrev deres direkte nummer på de breve, de sender, ville det gøre, at man kunne ringe direkte til dem og undgå at skulle forklare sin problemstilling flere gange.

Medarbejderen hos indklagede begyndte at snakke om den sag, som klager har kørende imod indklagede.

Det brev, som klager ønskede at få læst højt, vedrørte en anden sag.

Indklagede kan ikke skelne mellem sagerne.

Medarbejderen spurgte, om klager havde Digital Post.

Klager oplyste, at Digital Post ikke er ordblindevenligt.

Medarbejderen oplyste, at de blot abonnerer på servicen fra et andet firma.

Det er dog klagers opfattelse, at det fortsat er indklagede, som har det overordnede ansvar.

Når klager beder om at få et brev læst højt, skal indklagede gøre det og ikke blot gengive indholdet.

Klager har brug for at få læst brevet højt og ikke blot at få forklaret indholdet af brevet.

Det er nemmere at huske brevet, hvis det er blevet læst højt.

Indklagede har ikke bevist, at de ikke har opfordret klager til at sende en e-mail.

Det giver ikke mening, at klager skulle komme med en sådan oplysning uden grund.

Under telefonsamtalen den 19. august 2020 stillede indklagede meget personlige spørgsmål, herunder hvornår klager blev fritaget for Digital Post.

Dette burde være underordnet.

Klager burde kunne få et brev læst højt, så snart han oplyser, at han er ordblind.

Telefonnotatet af 19. august 2020 har flere fejl.

Det var desuden forkert af medarbejderen at påpege, at klager var frustreret.

Frustreret betyder, at man ikke kan føre en ordentlig samtale.

Man skal passe på med at fortælle, hvordan en borger har det igennem telefonen.

Som myndighed skal man være neutral og ikke have en holdning til, hvordan borgeren har det.

Det er ikke rart at få at vide, at man er sur.

Det kan ikke passe, at klager skal bevæge sig op på sin kommune for at få læst brevet højt.

Det er ikke serviceloven, som skal sikre klager tilgængelighed.

Indklagede påstår frifindelse.

¬De medarbejdere, som klager var i kontakt med den 19. august 2020, var ikke i besiddelse af det brev, som klager henviste til.

Medarbejderne kendte derfor ikke til brevets indhold.

På den baggrund oplyste medarbejderne klager om, at de ville sende hans forespørgsel videre til det relevante fagkontor.

Herved kunne fagkontoret dels identificere hvilket brev, der var tale om, men også besvare eventuelle uddybende spørgsmål, som oplæsningen måtte give anledning til.

Dette skete den 25. august 2020, hvor en medarbejder fra det relevante kontor var i telefonisk kontakt med klager og læste brevet af 11. august 2020 op for klager.

Bevilling af hjælpemidler efter serviceloven er et kommunal anliggende.

Klager er vejledt herom.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager har oplyst, at han er ordblind.

Klager har til dokumentation for sin ordblindhed fremlagt resultatet af en læse- og retskrivningsundersøgelse gennemført på en dag- og aftenskole.

Om resultatet af undersøgelsen fremgår, at klager har specifikke ordblindevanskeligheder, og at han har en læsehastighed væsentlig under normen.

Efter oplysningerne om omfanget af klagers ordblindhed, herunder navnlig resultatet af den fremlagte læse- og retskrivningsundersøgelse, lægger nævnet til grund, at klagers ordblindhed hindrer ham i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Det er på den baggrund godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Den 19. august 2020 kontaktede klager den indklagede myndighed med henblik på at få et brev læst højt.

Klager har blandt andet oplyst, at han brugte en halv time på at finde en medarbejder, der kunne hjælpe ham med at læse brevet, men at det ikke lykkedes.

Klager har videre oplyst, at myndigheden opfordrede ham til at sende en e-mail på trods af, at han havde oplyst myndigheden om sin ordblindhed.

Indklagede har bestridt at have opfordret klager til at sende en e-mail.

Indklagede har desuden oplyst, at brevet blev læst højt for klager den 25. august 2020.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for ringere behandling på grund af sit handicap.

¬Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde