Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0752

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0752

Kritik for tilføjelse af oplysninger om afsender af læserbrev (Dissens)

FrederiksbergLIV bragte i oktober 2021 et læserbrev.

Ud over angivelsen af navnet på skribenten, havde avisen tilføjet oplysning om, at skribenten var medlem af en bestyrelse.

Skribenten klagede til Pressenævnet over tilføjelsen, da han havde afsendt læserbrevet som privatperson og ikke ønskede at skabe tvivl herom.

Pressenævnet (flertallet) fandt, at oplysningen om bestyrelsesposten var relevant, men kritiserede FrederiksbergLIV for at tilføje det som en oplysning, der kom fra afsenderen.

Nævnet bemærkede, at oplysningen i stedet kunne have være blevet tilføjet som en redaktionel bemærkning.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over FrederiksbergLIVs redigering af hans læserbrev, som blev bragt den 6. oktober 2021 under overskriften ” Frafald af forkøbsretten vil før eller siden føre til salg ” i den trykte udgave af FrederiksbergLIV, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at FrederiksbergLIV har ændret i de oplysninger, han angav som afsender af læserbrevet.

1 Sagsfremstilling

Det påklagede læserbrev

FrederiksbergLIV bragte den 6. oktober 2021 [Klager]s læserbrev ”Frafald af forkøbsretten vil før eller siden føre til salg” i den trykte udgave på side 31.

Læserbrevet blev bragt med en tilføjelse om, at [Klager] er bestyrelsesmedlem i [Boligfonden].

Den oprindelige version af læserbrevet, som [Klager] anmodede om at få optaget i avisen, havde overskriften ”Frafald af forkøbsretten vil før eller siden føre til salg” og havde følgende ordlyd

”[Personen] mener (FrederiksbergLiv fra den 29. september), at jeg har misforstået Magistratens beslutning fra den 13. september om at indgå i forhandlinger med [Boligfonden] om en hel eller delvis opgivelse af kommunens forkøbsret til Boligfondens ejendomme.

[Personen] anfører, at Magistraten har besluttet, at det er en forudsætning for forhandlingerne, at der ikke må ske frasalg af ejendomsporteføljen.

Han mener derfor ikke, at der er grund til bekymring.

Spørgsmålet er, om [Personen]s udlægning er udtryk for forsøg på politisk manipulation eller blot naivitet.

Forkøbsretten er uden tvivl det, der forhindrer Boligfonden i at sælge fondens ejendomme.

Kommunens frafald af forkøbsretten ville lige præcis give fonden adgang til at sælge.

Magistratens forudsætning om at frafalde forkøbsretten på betingelse af, at Boligfonden ikke sælger, giver derfor ingen mening.

Grunden til at Boligfonden ønsker, at kommunen skal frafalde forkøbsretten er, at Boligfonden – og ikke mindst Boligfondens kreditorer - ønsker friheden til at sælge Boligfondens ejendomme til markedspris.

I snart 100 år har den kommunale forkøbsret sikret, at Boligfondens ejendomme forblev sammen i Boligfonden til glæde for Frederiksbergs borgere, så der fortsat er boliger, der er til at betale på Frederiksberg.

Forkøbsretten har sikret, at boligerne ikke er faldet i hænderne på spekulanter.

Det er derfor meget vanskeligt at dele [Personen]s begejstring over, at der nu fra kommunens side forhandles om et muligt frafald af forkøbsretten.

[Klager], [Adressen].

”

Læserbrevet blev offentliggjort under overskriften ”[Boligfonden].

Frafald af forkøbsretten vil før eller siden føre til salg” [[Boligfonden] er fremhævet med fed skrift, Pressenævnet ] med følgende opsætning og ordlyd

”[Klager], medlem af [Boligfonden]s bestyrelse

DEBAT: [Personen] skriver i et debatindlæg i FrederiksbergLIV 29. september, at jeg har misforstået Magistratens beslutning fra 13. september om at indgå i forhandlinger med [Boligfonden] om en hel eller delvis opgivelse af kommunens forkøbsret til Boligfondens ejendomme.

[Personen] anfører, at Magistraten har besluttet, at det er en forudsætning for forhandlingerne, at der ikke må ske frasalg af ejendomsporteføljen.

Han mener derfor ikke, at der er grund til bekymring.

Spørgsmålet er, om [Personen]s udlægning er udtryk for forsøg på politisk manipulation eller blot naivitet.

Forkøbsretten er uden tvivl det, der forhindrer Boligfonden i at sælge fondens ejendomme.

Kommunens frafald af forkøbsretten ville lige præcis give fonden adgang til at sælge.

Magistratens forudsætning om at frafalde forkøbsretten på betingelse af, at Boligfonden ikke sælger, giver derfor ingen mening.

Grunden til, Boligfonden ønsker, at kommunen skal frafalde forkøbsretten, er, at Boligfonden–og ikke mindst Boligfondens kreditorer–ønsker friheden til at sælge Boligfondens ejendomme til markedspris.

I snart 100 år har den kommunale forkøbsret sikret, at Boligfondens ejendomme forblev sammen i Boligfonden til glæde for Frederiksbergs borgere, så der fortsat er boliger, der er til at betale på Frederiksberg.

Forkøbsretten har sikret, at boligerne ikke er faldet i hænderne på spekulanter.

Det er derfor meget vanskeligt at dele [Personen]s begejstring over, at der nu fra kommunens side forhandles om et muligt frafald af forkøbsretten.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 1. december 2021.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at han indsendte læserbrevet til FrederiksbergLIV og som afsender angav sit fulde navn og adresse.

Da læserbrevet blev bragt i avisen, havde avisen tilføjet en oplysning om, at han er medlem af bestyrelsen i [Boligfonden].

FrederiksbergLIV bragte denne tilføjelse uden [Klager]s samtykke.

[Klager] har anført, at dette er problematisk, da hans ytringer blev fremsat af ham som privatperson, og at der er forskel på, hvad han kan ytre som privatperson og som medlem af bestyrelsen.

[Klager] rettede derfor henvendelse til FrederiksbergLIV for at få en forklaring på ændringen og for at klage til avisen over ændringen.

FrederiksbergLIV fremkom imidlertid ikke med en forklaring eller en undskyldning.

[Klager] har bemærket, at FrederiksbergLIV også har ændret på identiteten af et læserbrev, bragt den 1. december 2021 i avisen, og at klagen skal ses i lyset af dette.

2.2 FrederiksbergLIVs synspunkter

FrederiksbergLIV har anført, at avisens håndtering af debatindlægget ligger inden for rammerne af god presseskik.

Det er således ikke korrekt, at avisen har ændret [Klager]s identitet, da læserbrevet er bragt med hans fulde navn som afsender.

FrederiksbergLIV har tilføjet oplysningen om, at [Klager] er medlem af bestyrelsen i [Boligfonden].

Dette er en faktuelt korrekt og relevant oplysning for læserne, som derved får mulighed for at vurdere den kontekst, debatindlægget indgår i.

[Klager] har i læserbrevet ikke oplyst, at han alene udtaler sig som privatperson, og FrederiksbergLIV er under alle omstændigheder af den opfattelse, at det er en relevant og vigtig oplysning, at han som medlem af boligfondens bestyrelse er part i den omtalte sag.

FrederiksbergLIV har afslutningsvist anført, at debatindlægget er bragt i dets fulde ordlyd, og at tilføjelsen er en korrekt information om [Klager] s tillidshverv, hvorfor klagen er uberettiget.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at FrederiksbergLIV har redigeret i det læserbrev, han sendte ind til avisen ved i forbindelse med angivelsen af hans navn at tilføje en oplysning om, at han er bestyrelsesmedlem i [Boligfonden].

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Et massemedie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

Det bemærkes dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at FrederiksbergLIV har påtaget sig en forpligtelse til at bringe [Klager]s læserbrev på en bestemt måde.

Pressenævnet bemærker, at det er ubestridt, at [Klager] varetager hvervet som bestyrelsesmedlem i [Boligfonden].

FrederiksbergLIV har oplyst, at avisen fandt det relevant for sammenhængen at oplyse om [Klager]s medlemskab af bestyrelsen.

[Klager] har på den anden side oplyst, at han har indsendt læserbrevet på egne vegne, og at tilføjelsen af oplysningen om hans medlemskab af bestyrelsen derfor er problematisk for ham, idet der er forskel på, hvad han kan ytre som privatperson og som medlem af bestyrelsen.

Tre medlemmer – formand Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen og John Meinert Jacobsen

– udtaler

Oplysningen om medlemskabet af bestyrelsen er efter vores opfattelse relevant for sammenhængen.

Vi finder imidlertid, at oplysningen, som den er tilføjet læserbrevet, for læseren kan give et misvisende indtryk af, at [Klager] udtalte sig i egenskab af sit hverv som bestyrelsesmedlem.

Vi bemærker, at avisen i stedet eventuelt kunne have valgt at tilføje oplysningen om [Klager]s bestyrelsespost som en redaktionel bemærkning.

Vi finder derfor anledning til at udtale kritik.

Et medlem – Lars Lindskov – udtaler

Jeg er enig i flertallets bemærkning om, at avisen kunne have valgt at tilføje oplysningen om [Klager]s bestyrelsespost som en redaktionel bemærkning.

Jeg finder imidlertid, at forholdet ikke kan give anledning til kritik af mediet.

Der afsiges kendelse efter flertallet.

Nævnet udtaler herefter kritik af FrederiksbergLIV.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af FrederiksbergLIV at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer FrederiksbergLIV

[underrubrik]

FrederiksbergLIV får kritik for at tilføje oplysninger om afsender af et læserbrev

[tekst]

FrederiksbergLIV bragte i oktober måned et læserbrev.

Afsenderen havde selv angivet navn og adresse.

Avisen bragte herefter læserbrevet med afsenderens navn samt en tilføjelse om afsenderens tillidshverv.

Afsenderen af læserbrevet klagede til Pressenævnet over tilføjelsen, da han havde afsendt læserbrevet som privatperson.

Pressenævnet kritiserer FrederiksbergLIV for at tilføje denne oplysning, så den fremtræder som angivet af afsenderen.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte).

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 1. marts 2022