Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0745

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0745

Formulering af overskrift overskred ikke rammerne for redigeringsret

Berlingske bragte i november måned et interview med en sygeplejerske, der var utilfreds med sygeplejerskernes arbejdsvilkår.

I artiklen var gengivet en række citater fra sygeplejersken, og Berlingske havde i overskriften bragt en redigeret udgave af citaterne.

Sygeplejersken klagede til Pressenævnet over, at overskriften fremstod som direkte citat.

Pressenævnet fandt, at formuleringen lå inden for mediets redigeringsret, og at overskrifterne indholdsmæssigt havde dækning i brødteksten.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Frontmand for aktivistiske sygeplejersker med ultimativt krav: Giv os penge nu – eller lad folk dø” , som blev bragt på netavisen b.dk den 23. november 2021 og den 24. november 2021 i den trykte avis under overskriften ” Talsmand for vrede sygeplejersker: Giv os mere i løn nu – ellers vil patienter dø ”, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklernes overskrifter fremstår som citater fra ham, og at citaterne er fejlagtige.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Berlingske bragte den 23. november 2021, kl.

20.00, på b.dk artiklen ”Frontmand for aktivistiske sygeplejersker med ultimativt krav: Giv os penge nu – eller lad folk dø”.

Artiklen blev den 24. november 2021 bragt i den trykte avis, sektion 2 (Business), side 6-7 med en forsidehenvisning på sektion 1 med overskriften ” Talsmand for vrede sygeplejersker: Giv os mere i løn nu – ellers vil patienter dø ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Talsmanden for de mange sygeplejersker, der i efteråret har nedlagt arbejdet, er tæt på at opgive lønkampen og opfordrer nu til kollektive opsigelser.

Konsekvensen bliver, at patienter vil dø, advarer han.

Dansk Sygeplejeråd er uenig i de overenskomststridige metoder, men tager ikke afstand fra udtalelserne.

”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Politikerne står lige nu ved en skillevej og kan vælge mellem to scenarier: Giv sygeplejerskerne mere i løn med omgående virkning, eller lad sygehusvæsenet brænde sammen hen over vinteren med tabte menneskeliv til følge.

Så kontant er udmeldingen fra sygeplejersken [Klager], der er talsmand for [Gruppen].

»Vi går ind i et vinterhalvår, hvor sundhedsvæsenet risikerer at brænde sammen.

Det kommer til at koste menneskeliv.

Hvis jeg var politiker og gik op i danskernes liv, ville jeg hæve sygeplejerskernes grundløn nu.

Så ville sygeplejerskerne stoppe med at skride, de ville blive mere fleksible, og mange ville komme tilbage.

Det er den kortsigtede løsning, som kan få os igennem vinteren,« siger han.

Er det et fair redskab i en lønkamp at sige, at folk vil dø, hvis I ikke får, hvad I vil have?

»Det er jo ikke vores ansvar, at sundhedsvæsenet hænger sammen, det er politikernes og arbejdsgivernes.

Det er ikke vores pligt at arbejde over, fordi der ikke er nok sygeplejerske.

Eksperter og politikere bliver ved med at give os skylden, men vi er jo fucking bare helt normale arbejdere på gulvet i et forfejlet system,« siger [Klager].

Aktion vil »gøre ondt«

Til forårets overenskomstforhandlinger stemte sygeplejerskerne to gange aftalerne fra deres fagforening og arbejdsgivernes ned.

Det førte til flere måneders strejke hen over sommeren, indtil regeringen i august besluttede sig for at gribe ind og ophøje den senest indgåede aftale til lov.

Mange sygeplejersker nægtede dog at acceptere, at konflikten var overstået.

Derfor har der i efteråret været adskillige tilfælde af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i København, Aarhus, Aalborg og Odense, hvor hundredevis af sygeplejersker har fortsat protesterne for en højere løn.

[Klager] har spillet en stor rolle i planlægningen af disse aktioner som talsmand for [Gruppen].

I november stillede han tilmed op til valget om formandsposten i Dansk Sygeplejeråds kreds i hovedstaden for at forandre fagforeningen indefra og fik knap 3.000 stemmer, som dog ikke var nok for den unge sygeplejerske til at blive valgt.

Nu står den [Alder] sygeplejerske i stedet i spidsen for den hidtil mest opsigtsvækkende og potentielt skadelige aktion: [Klager] opfordrer således landet sygeplejersker til kollektivt at sige op tirsdag den 30. november.

Over 2.000 personer har tilkendegivet på Facebook, at de er interesserede i aktionen, selvom den af eksperter vurderes som overenskomststridig og kan medføre, at de implicerede skal betale bod.

Sundhedsstyrelsen har advaret om, at manglen på sygeplejersker i vinteren kan føre til en kritik situation.

Allerede nu er flere sygehuse pressede af for få hænder og et stigende antal indlagte med coronavirus.

[…]

5.000 kr. er »lavt sat«

Ifølge [Klager] er de kollektive opsigelser »en sidste desperat handling« og »et udtryk for afmagt«

»Vi har et ansvar for at sige fra, når vi kan se, at systemet er til skade for patienterne.

Nu må politikerne for helvede vågne op og gøre noget,« siger han.

Gør I det ikke selv værre for patienterne, fordi der kommer til at mangle endnu flere sygeplejersker, når I siger op?

»Jo, men patienterne må rette frustrationen mod politikerne.

Vi kan ikke forventes at blive i et system, hvor vi slider os selv halvt ihjel, og intet hænger sammen.

Nu skrider vi, fordi systemet er i stykker.

Det har vi et etisk ansvar for at gøre,« siger [Klager].

Forstår du, hvis nogen har svært ved at forstå den logik?

»Det er, fordi de ikke har prøvet at stå ude i sundhedsvæsenet.

Det er så provokerende at høre, at det ikke handler om løn, når det fandeme da selvfølgelig gør det.

Jeg arbejder meget hårdere end mange på samme uddannelsesniveau som mig selv, men får væsentlig mindre i løn.«

Hvor meget mere i løn vil I have?

»5.000 kr. mere om måneden i grundløn er en god start.

Men jeg synes, det er lavt sat.«

[…]

»Folk har glemt os«

Allerede på uddannelsen var [Klager] politisk aktiv i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

Her nåede han både at være kredsformand i hovedstaden og forretningsmedlem i hovedorganisationen, inden han blev færdiguddannet lige op til coronapandemiens udbrud i foråret 2020.

Tre dage efter nedlukningen af samfundet skrev han et opslag på Facebook om situationen på akutmodtagelsen, som vakte så meget interesse, at han blev kontaktet af adskillige medier.

Selvom journalisterne spørgsmål hovedsageligt handlede om, hvordan det var at være sygeplejerske under en pandemi, turnerede [Klager] med et andet budskab.

»Jeg ville have, at danskerne skulle huske, hvor meget de værdsatte os, fordi vi skulle bruge opbakningen senere til at få mere i løn for at få det til at hænge sammen.

Og det viste sig jo, at jeg havde ret.

Folk har glemt, hvor meget de værdsatte os under coronakrisen,« siger han.

Da regeringen i sommer greb ind i konflikten om sygeplejerskernes løn, blev [Klager] igen ringet op af TV 2.

Og så endte han med at sige noget uplanlagt, der kom til at ændre hans og sygeplejerskernes kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår.

»Jeg var fyldt af raseri og frustration over den måde, vi blev behandlet på.

Og så fik jeg udløb for de følelser ved at tale helt uforberedt om kollektive opsigelser og arbejdsnedlæggelser.

Det var noget, jeg kom på i øjeblikket,« siger [Klager].

Overflødige fagforeninger

Mandagen efter, den 30. august, nedlagde en hel afdeling på Aarhus Universitetshospital arbejdet i en time.

Aktionen inspirerede [Klager] til at arrangere lignende aktioner på Rigshospitalet, hvor hundredevis af sygeplejersker nedlagde arbejdet.

På baggrund af de to aktioner stiftede [Klager] organisationen [Gruppen], som i løbet af efteråret har været arrangør for mange overenskomststridige aktioner i hele landet.

»Når jeg går forrest, følger folk mig.

Og jeg har lært, at konsekvenserne ikke er eksisterende.

Ingen er blevet fyret eller fritstillet.

Vi har ikke engang fået en bod fra Arbejdsretten endnu,« siger [Klager].

[…]

Efter offentliggørelsen

Berlingske har oplyst, at [Klager] rettede henvendelse efter offentliggørelsen med indsigelse over for brugen af citater, og at overskriften på netavisen herefter blev ændret til følgende: ” Frontmand for aktivistiske sygeplejersker: »Hvis jeg var politiker og gik op i danskernes liv, ville jeg hæve sygeplejerskernes løn nu« ”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 23. november 2021.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

Overskriftens dækning

[Klager] har anført, at han er blevet fremstillet på en måde, der er skadelig for både hans navn og for sygeplejerskekonfliktens budskaber.

I artiklen er han fremstillet usympatisk og som om, at han vil tage patienter som gidsler, hvis sygeplejerskerne ikke får en højere løn.

Overskrifterne i henholdsvis den trykte avis og på netavisen: ”Talsmand for vrede sygeplejersker: Giv os mere i løn nu – ellers vil patienter dø” og ”Frontmand for aktivistiske sygeplejersker med ultimativt krav: Giv os penge nu – eller lad folk dø” fremstilles som citater fra [Klager], og er vinklet for skarpt, så de giver læserne et indtryk af, at det er hans ord, der er gengivet.

[Klager] har i den forbindelse henvist til følgende citat fra artiklen

”Vi går ind i et vinterhalvår, hvor sundhedsvæsenet risikerer at brænde sammen.

Det kommer til at koste menneskeliv.

Hvis jeg var politiker og gik op i danskernes liv, ville jeg hæve sygeplejerskernes grundløn nu.

Så ville sygeplejerskerne stoppe med at skride, de ville blive mere fleksible, og mange ville komme tilbage.

Det er den kortsigtede løsning, som kan få os igennem vinteren.

”

[Klager] har hertil anført, at overskrifterne er baseret på citatet, men at det klart fremgår, at han ikke har formuleret sig, som det er gengivet i overskrifterne.

Som overskrifterne er formuleret, særligt ved grammatisk brug af kolon, fremstår formuleringerne som citater fra ham.

Det, som han har udtalt, er, at der er personalemangel, og at dette kan medføre dødsfald.

[Klager] har henvist til, at emnet blev diskuteret i Presselogen den 28. november 2021 på TV2, hvor flere redaktører var enige om, at Berlingske ikke burde have bragt overskrifterne.

På baggrund af den fortolkning af udtalelserne, som Berlingske har foretaget, har [Klager] anmodet om, at hans udtalelser trækkes tilbage, og at hans navn bliver fjernet fra artiklen.

[Klager] har afslutningsvist anført, at han ønsker en offentlig tilbagekaldelse.

2.2 Berlingskes synspunkter

Korrekt information

Overskriftens dækning

Berlingske har indledningsvist anført, at avisen ikke har handlet i strid med god presseskik, og at klagen bør afvises.

Berlingske har herefter gennemgået forløbet og oplyst, at Berlingske den 18. november 2021 kontaktede [Klager] for at lave et interview med ham i anledning af sygeplejerskekonflikten og opfordringen fra [Klager] til kollektive opsigelser.

Interviewet fandt sted den efterfølgende dag.

Samtalen blev optaget på bånd, og der blev lavet en aftale om fotografering af [Klager] mandag den 22. november 2021.

Berlingske har fremhævet, at der var tale om et større interview med en medievant person.

Da artiklen blev bragt, tirsdag den 23. november, kl.

20.00, på netavisen, kontaktede [Klager] Berlingske med henblik på at trække sine udtalelser tilbage.

Dette blev afvist af Berlingske.

[Klager] var endvidere utilfreds med overskriften.

Berlingske har anført, at overskriften er en parafrasering over [Klager]s udtalelser, og at overskriften dækker det synspunkt, som [Klager] kommer med i artiklen.

Berlingske har i øvrigt bemærket, at Berlingske anvender citationstegn, når avisen citerer direkte, hvilket ikke er tilfældet i de påklagede overskrifter.

Berlingske har videre anført, at der er fuld dækning for overskrifterne, både på netavisen og i den trykte avis.

Alligevel valgte Berlingske at justere den digitale overskrift efter henvendelsen fra [Klager].

Overskriften blev ændret til et direkte citat og fik følgende ordlyd

”Frontmand for aktivistiske sygeplejersker: »Hvis jeg var politiker og gik op i danskernes liv, ville jeg hæve sygeplejerskernes løn nu«”

Overskriften, der blev bragt på forsiden af den trykte avis [sektion 1 med en henvisning til artiklen i sektion 2, Business, Pressenævnet ], har følgende ordlyd

”Talsmand for vrede sygeplejersker: Giv os mere i løn nu - ellers vil patienter dø”

Berlingske har anført, at overskrifterne tager udgangspunkt i to citater fra interviewet, som Berlingske har optaget på bånd, hvorfor det ikke er korrekt, når [Klager] anfører, at han er fejlciteret.

Berlingske har henvist til følgende citater og anført, at der er fuld dækning for overskrifterne

»Vi går ind i et vinterhalvår, hvor sundhedsvæsenet risikerer at brænde sammen.

Det kommer til at koste menneskeliv.

Hvis jeg var politiker og gik op i danskernes liv, ville jeg hæve sygeplejerskernes grundløn nu.

Så ville sygeplejerskerne stoppe med at skride, de ville blive mere fleksible, og mange ville komme tilbage.

Det er den kortsigtede løsning, som kan få os igennem vinteren,« siger han.

Er det et fair redskab i en lønkamp at sige, at folk vil dø, hvis I ikke får, hvad I vil have?

»Det er jo ikke vores ansvar, at sundhedsvæsenet hænger sammen, det er politikernes og arbejdsgivernes.

Det er ikke vores pligt at arbejde over, fordi der ikke er nok sygeplejersker.

Eksperter og politikere bliver ved med at give os skylden, men vi er jo fucking bare helt normale arbejdere på gulvet i et forfejlet system,« siger [Klager].

”

Overskrifterne er dækkende for det synspunkt, [Klager] fremkommer med i de direkte citater, hvor han giver udtryk for synspunktet om, at sygeplejerskernes grundløn skal hæves nu, så personaleflugten bremses.

Dette betyder, at menneskeliv spares.

Berlingske har herefter påpeget, at dette omvendt betyder, at hvis sygeplejerskernes grundløn ikke hæves, så vil personaleflugten fortsætte, og det vil koste menneskeliv.

Berlingske har formuleret det sådan i overskriften, at folk vil dø.

Berlingske har anført, at der ikke er indholdsmæssig forskel på Berlingskes formulering og på formuleringen om, at det vil koste menneskeliv.

Berlingske har videre anført, at avisen er uforstående over for reaktionen fra [Klager], idet han i interviewet har fået rig lejlighed til at fremlægge sit syn på konflikten.

Berlingske har i øvrigt bemærket, at [Klager] ikke har påpeget nogen konkrete fejl eller misforståelser i selve artiklen.

Berlingske har herudover bemærket, at [Klager] også tidligere har kædet konflikten sammen med en risiko for, at denne kan koste menneskelig, og har i den forbindelse henvist til et uddrag af et opslag fra Facebook, hvor [Klager] har skrevet følgende

”[Flamme-emoji] jeg var i debatten i sidste uge, og forsøgte at pointere overfor politikerne hvor slemt det står til i det danske sundhedsvæsen og hvilken tid vi går i møde!

[Megafon-emoji] Det koster patientliv, hvornår vil politikerne og regeringen reagere?

Hvor mange liv skal det koste?

!

[Rødt flag-emoji] På mandag er der National Arbejdsnedlæggelse i hele landet, og på tirsdag er der #KollektivOpsigelse!

Politikerne må snart lytte, for vi har ikke tænkt os at stoppe med at råbe op!

[…]”

Berlingske har påpeget, at opslaget viser, at der er fuld dækning for Berlingskes vinkling af interviewet, og at det er et oplagt journalistisk valg at vinkle interviewet på den måde, som det er sket.

Berlingske har herudover henvist til et interview, [Klager] gav på TV 2 News, mandag den 29. november, kl.

20.01, hvor han også gav udtryk for det budskab, som Berlingskes overskrifter indeholder.

Det viser, at Berlingske med sine overskrifter ikke har fordrejet eller forvansket [Klager]s synspunkter.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet skal indledningsvist bemærke, at Pressenævnet har kompetence til at udtale kritik af et medie, såfremt nævnet finder, at det påklagede medie har tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet har således ikke kompetence til at pålægge mediet at fjerne omtalen.

Det bemærkes videre, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om sletning efter punkt B.

8 i de vejledende regler for god presseskik, da klager ikke har fremsendt en anmodning til mediet, som mediet har afvist at imødekomme.

God presseskik

Korrekt information

Overskriftens dækning

[Klager] har klaget over overskrifterne: ”Frontmand for aktivistiske sygeplejersker med ultimativt krav: Giv os penge nu – eller lad folk dø” og ”Talsmand for vrede sygeplejersker: Giv os mere i løn nu – ellers vil patienter dø” , der blev bragt af Berlingske henholdsvis den 23. november 2021 på b.dk og som forsidehenvisning på sektion 1 i den trykte avis den 24. november 2021.

[Klager] har klaget over, at han er fejlciteret i overskrifterne, der er formuleret som citater fra ham.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse., jf. punkt A.

1 og A.

6.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Både [Klager] og Berlingske har anført, at overskrifterne bygger på følgende citat fra [Klager], som fremgår af den påklagede artikel

»Vi går ind i et vinterhalvår, hvor sundhedsvæsenet risikerer at brænde sammen.

Det kommer til at koste menneskeliv.

Hvis jeg var politiker og gik op i danskernes liv, ville jeg hæve sygeplejerskernes grundløn nu.

Så ville sygeplejerskerne stoppe med at skride, de ville blive mere fleksible, og mange ville komme tilbage.

Det er den kortsigtede løsning, som kan få os igennem vinteren,« siger han.

Berlingske har endvidere henvist til fortsættelsen af citatet fra artiklen

”Er det et fair redskab i en lønkamp at sige, at folk vil dø, hvis I ikke får, hvad I vil have?

»Det er jo ikke vores ansvar, at sundhedsvæsenet hænger sammen, det er politikernes og arbejdsgivernes.

Det er ikke vores pligt at arbejde over, fordi der ikke er nok sygeplejersker.

Eksperter og politikere bliver ved med at give os skylden, men vi er jo fucking bare helt normale arbejdere på gulvet i et forfejlet system,« siger [Klager].

”

Pressenævnet finder, at Berlingskes formulering af overskrifterne, herunder grammatisk

brug af kolon i den konkrete sag ikke overskrider rammerne for mediets redigeringsret.

Pressenævnet har lagt vægt på, at overskrifterne indholdsmæssigt har dækning i brødteksten, og at det budskab, der fremgår af overskrifterne, indholdsmæssigt svarer til det budskab, som [Klager] giver udtryk for i interviewet.

Pressenævnet finder derfor, at det for læseren fremstår klart, hvad der er direkte citater fra [Klager], og hvad der er redigeret af Berlingske, herunder at overskriften er Berlingskes gengivelse af [Klager]s budskab.

Pressenævnet bemærker i øvrigt, at [Klager] også i andre medier er fremkommet med markante udtalelser om konsekvenserne af konflikten.

Pressenævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 1. marts 2022