Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0732

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0732

Medier måtte gerne omtale mistænkeliggjort schweizisk advokat ved navn

I oktober 2021 bragte DR, Politiken og Berlingske artikler, som de tre medier havde samarbejdet om, der omtalte, at en stor dansk bank i mange år havde haft en sydamerikansk storkunde, som mistænkes for økonomisk kriminalitet.

Det fremgik af artiklerne, at mistanken bl.a. skyldtes, at den sydamerikanske kunde havde samarbejdet med en schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel.

Den schweiziske advokat klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i mediernes artikler.

I sin klage fremhævede advokaten bl.a., at hans engagement med den sydamerikanske kunde lå otte år tilbage i tiden, og at han er en privat borger uden offentlig interesse i Danmark.

Pressenævnet fandt, at forholdet mellem advokaten og den sydamerikanske kunde havde været af en sådan karakter, at medierne var berettiget til at nævne advokatens navn i artiklerne, og nævnet udtalte ikke kritik.

[Klager] har ved advokat Bjarke Vejby klaget til Pressenævnet over artiklen ” Globalt kæmpelæk viser: Rigmand fra et af verdens mest korrupte lande brugte [Bank 1] i årevis ”, bragt den 3. oktober 2021 på Berlingskes netavis B.dk samt den 4. oktober 2021 i den trykte avis under overskriften ” Berygtet sydamerikansk rigmand sendte formuer gennem [Bank 1] ”, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Berlingske mod hans vilje har omtalt ham ved navn i de påklagede artikler.

[Klager] har også klaget over, at Berlingske efterfølgende har afvist at anonymisere ham fra de påklagede artikler, som er tilgængelige på Berlingskes netavis, b.dk.

1 Sagsfremstilling

Berlingske bragte den 3. oktober 2021 på netavisen b.dk artiklen ” Globalt kæmpelæk viser: Rigmand fra et af verdens mest korrupte lande brugte [Bank 1] i årevis ”.

Af artiklen, som den 4. oktober 2021 blev bragt i Berlingskes trykte avis under overskriften ” Berygtet sydamerikansk rigmand sendte formuer gennem [Bank 1] ”, fremgår bl.a.

”En berygtet mangemillionær fra Paraguay placerede i årevis sin formue i [Bank 1], mens investeringerne blev forvaltet af en pensioneret [Bank 1]-chef i Nordsjælland.

En stribe forhold omkring rigmanden er mistænkelige og burde blandt andet være meldt til myndighederne, mener eksperter.

[Forretningsmanden], en hovedrig sydamerikansk mand, der i en lang årrække placerede en stor del af sin kæmpeformue i [Bank 1] langt væk fra sit hjemland, burde have fået alle alarmklokker til at ringe i storbanken.

Med en personlig formue på 70 millioner dollar - svarende til mere end 400 millioner kroner - i Paraguay tilbage i 2005 var han en enormt velhavende mand i et land, der var blandt verdens allermest korrupte.

I landet, der grænser op til Argentina, Brasilien og Bolivia, svarede en sådan formue i 2005 til omkring 0,65 procent af bruttonationalproduktet.

Men ikke kun mandens hjemland og enorme formue vækker opsigt.

Hans selskabsstruktur var organiseret via tropedestinationer kendt for manglende transparens på skatteområdet, og en af hans juridiske rådgivere blev undervejs dømt for skattesvindel i en anden sag.

Alt i alt er der tale om en stribe mistænkelige forhold - røde flag - der får eksperter til at undre sig over, hvorfor han overhovedet var kunde i banken.

[Person B], lektor og ekspert i hvidvaskloven ved CBS, opsummerer det sådan her

»Det er suspekt i sig selv, at det er en kunde fra Paraguay, som vil anvende en bank fra Danmark.

Men der er ikke kun tale om en kunde fra et land meget langt væk, det er også en kunde med en meget stor formue og en forretningsstruktur med et meget lavt transparensniveau.

[Bank 1] tager en meget stor risiko ved at have ham som kunde.«

»De røde flag bliver kun flere og flere og sværere og sværere at ignorere op igennem årene.

Jeg forstår grundlæggende ikke, hvorfor man har ham som kunde,« tilføjer han.

Det samme påpeger [Person A], hvidvaskekspert og partner hos selskabet [Virksomhed 1]

»Alt ved den her kunde ser mistænkeligt ud.

Jeg har meget svært ved at komme på fornuftige grunde til at tage sådan en kunde ind.«

Oplysningerne om [Bank 1] og [Forretningsmanden] er en del af et kæmpemæssigt læk af data om 14 administrations- og advokatselskaber i kendte skattely, som det Internationale Konsortium for Undersøgende Journalister (ICIJ) er kommet i besiddelse af.

Lækket bag journalistsamarbejdet »Pandora Papers« består af alt 11,9 millioner dokumenter.

Omkring 150 medier i 117 lande - fra Danmark Berlingske, DR og Politiken - har kulegravet lækket.

Magtfuld person i Paraguay

[Forretningsmanden] var meget langt fra den gængse bankkunde i en dansk bank.

Men lækket viser, at han på en stribe måder var en vigtig kunde i [Bank 1]s afdelinger i Schweiz og i København.

I hvert fald i årene 2008 til 2018.

Det skete, på trods af at forretningsmanden, som afgik ved døden tidligere i år i en alder af 89, tilsyneladende ikke havde nogen særlig forbindelse til hverken Danmark eller Europa.

Til gengæld var han en omdiskuteret figur i sit sydamerikanske hjemland.

I 90erne blev [Forretningsmanden] blandt andet mistænkt i en mordsag, der involverede en anden forretningsmand i Paraguay, og han har også været i politiets søgelys i en sag om groft overfald på en af sine ekskoner.

I hverken den ene eller anden sag blev han dog dømt for forholdene.

[…]

Dansk investeringsrådgiver

De lækkede dokumenter viser [Forretningsmanden]s stærke forbindelse til [Bank 1] på en stribe måder.

Til at investere sin formue havde [Forretningsmanden] valgt - ikke en sydamerikansk investeringsrådgiver - men en tidligere dansk bankmand.

Danskeren, hvis identitet er Berlingske, DR og Politiken bekendt, kom på lønningslisten hos [Forretningsmanden] få år efter, at danskeren var blevet pensioneret.

Arbejdet med velhavende internationale kunder var ham på ingen måde ukendt.

Han havde før sin pension været chef for [Bank 1]s internationale banking-afdeling, der tog sig af netop den type af kunder.

Han oplyser, at [Forretningsmanden] »var kunde i [Bank 1] siden midt 90erne«.

Fra 2005 blev han investeringsrådgiver med ansvar for [Forretningsmanden]s formue.

I dokumenterne omtales formuen første gang som de før nævnte 70 millioner dollar - et beløb, der med danskerens hjælp voksede til 107 millioner dollar i 2008.

”

I artiklen er der her indsat følgende faktaboks

” FAKTA

Fakta om kæmpelækket »Pandora Papers«

Det Internationale Konsortium for Undersøgende Journalister (ICIJ) er kommet i besiddelse af [et] enormt læk af oplysninger om 14 administrations- og advokatselskaber, beliggende i lande og østater der er kendt for et hav af sager om skatteplanlægning og skatteunddragelse.

Dokumenterne blotlægger de hemmelighedsfulde og uigennemsigtige strukturer, hvori nogle af verdens rigeste mennesker placerer deres formuer.

Der er tale om i alt 11,9 millioner dokumenter svarende til 2,94 terabyte.

Dokumenterne omtaler blandt andet 330 politikere, 130 milliardærer fra Forbes' lister over verdens rigeste mennesker såvel som kendisser, svindlere, narkokriminelle, russiske oligarker, medlemmer af kongefamilier og ledere af religiøse grupper.

Det journalistiske samarbejdet bliver kaldt »Pandora Papers« og er det hidtil største, kendte journalistiske samarbejde.

Mere end 600 journalister fra 150 medier i 117 lande har arbejdet med dokumenterne.

Fra Danmark har Berlingske, DR og Politiken arbejdet med lækket.

”

Herefter fortsætter artiklen

”Det er et centralt spørgsmål, hvordan [Forretningsmanden] har etableret en så stor formue.

Direkte adspurgt kommer hans tidligere danske investeringsrådgiver med skiftende forklaringer.

[…]

Heller ikke mediet ABC i Paraguay, der er en del af samarbejdet i »Pandora Papers«, har via lokale kilder kunnet finde en forklaring på oprindelsen af [Forretningsmanden]s formue.

ABC har desuden været i kontakt med [Forretningsmanden]s efterladte, der ikke ønsker at udtale sig om hverken hans forretnings- eller bankforhold.

Selskaber i tropedestinationer

Arbejdet med formuen fandt sted gennem en særlig fondsstruktur, og også den lå i et land langt fra [Bank 1]s hjemstavn.

De tre selskaber under fondene »Ursina Trading Ine.«, »Cordelia Properties Ltd.« og »Ripplecreek lnvestments Ine.« var etableret på tropeøerne De Britiske Jomfruøer (BVI).

Ifølge dokumenterne havde selskaberne dog konti og primære bankforbindelse i [Bank 1]s afdeling i Schweiz fra 2008.

Selskaberne havde desuden en parallel struktur i Panama, hvortil en del af overskuddet løbende blev overført.

De tre selskaber, som blev oprettet i Panama i 2009, bar samme navne - bare stavet baglæns.

Mens et selskab i BVI hed »Ursina«, var der altså et »Anisru« i Panama.

Også disse selskaber havde konti i [Bank 1] i Schweiz.

Lektor [Person B] understreger, at både BVI og Panama i sig selv bør have været et rødt flag for [Bank 1], fordi de er blandt de tropestater, som i årevis er røget ind og ud af opgørelser over skattely.

Man har set »gang på gang«, at de her lande er blevet brugt til skattespekulation og skatteunddragelse, understreger han.

»Der er tale om jurisdiktioner med meget lav transparens.

Det er et problem, fordi konstruktionerne bag selskaberne er meget svære at gennemskue.

Det stiller en bank dårligt i forhold til at holde øje med, hvem de har med at gøre, og hvor pengene kommer fra, sådan som de har pligt til,« siger han.

Hvidvaskekspert [Person A] fra [Virksomhed 1] tilføjer

»Det er ikke ulovligt at have selskaber på øerne, men det er noget, som i den grad skal vække [Bank 1]s interesse i forhold til at undersøge kunderne,« siger han.

Særligt manden, der havde etableret selskaberne i Panama for [Forretningsmanden], er interessant.

Det var den schweiziske advokat [Klager], der fungerede som protektor eller juridisk rådgiver.

Dokumenter viser, at de to havde samarbejdet siden i hvert fald 2005.

Men det stoppede brat i 2013, da [Klager] erkendte sig skyldig i en sag om medvirken til skattesvindel i USA.

Det opdagede en anden storbank, som fondsstrukturen havde tilknyttet.

I et brev advarede den internationale storbank [Bank 2] en samarbejdspartner om, at man ikke længere ville »have nogle som helst links« til [Klager].

Schweizeren modtog nogle år senere sin straf i sagen.

CBS-lektor [Person B] mener, at [Klager]s erkendte skattesvindel er endnu en klar alarmklokke, der ringer, og at det burde føre til handling fra [Bank 1]s side.

»Det burde rejse en klar bekymring, at en advokat, der selv har erkendt skattesvindel, har været en central del af en forretningsstruktur i deres bank.

[Bank 1] bør overveje alvorligt, om advokaten kan have brugt de samme kriminelle metoder såsom skatteunddragelse i forbindelse med dem,« siger han og tilføjer

»[Bank 1] vil efter min vurdering også have en forpligtelse til at melde den forbindelse, de har til den schweiziske advokat, til myndighederne.«

[Klager] selv har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.

[…]

Afviser konkrete spørgsmål

[Bank 1] har før været i mediernes søgelys for deres arbejde med deres internationale kunder og kendte skattely.

I flere skriftlige svar afviser [Bank 1] at udtale sig om konkrete kundeforhold, herunder forholdet til den internationale kunde [Forretningsmanden] igennem i hvert fald ti år, hans særlige selskabsstruktur i BVI og Panama samt forløbet omkring den skattesvindeldømte advokat [Klager].

[Bank 1] afviser at have haft nogen form for samarbejde med eller ansættelsesforhold til den tidligere chef for international banking i [Bank 1], efter han blev pensioneret fra jobbet som chef for velhaverkunder.

»I en skriftlig kommentar udtaler banken i stedet overordnet

Gennem alle årene har det været vigtigt for [Bank 1] at følge de til enhver tid gældende regler i de forskellige jurisdiktioner med hensyn til kundekendskab, løbende kontroller, indberetninger af mistænkelige transaktioner osv.«

Reglerne og standarderne har udviklet sig over tid, og det har [Bank 1] indrettet sig efter, lyder det.

[…]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 25. oktober 2021.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at Berlingske har handlet i strid med god presseskik ved at have nævnt ham ved navn i den påklagede artikel.

[Klager] er en privatperson, der bor og arbejder som advokat i [Bynavn], Schweiz.

[Klager] optræder ikke i nogen sammenhænge, der tiltrækker sig offentlig interesse, han er ukendt for den danske offentlighed og har ingen tilknytning til Danmark, herunder ingen faglig aktivitet i Danmark.

Gennem hacking af millioner af dokumenter vedrørende offshore fonde har Berlingske, DR [[Klager]s klage over DRs omtale af sagen er behandlet i Pressenævnets sag nr. 2021-80-0729, Pressenævnet ] og Politiken [[Klager]s klage over Berlingskes omtale af sagen er behandlet i Pressenævnets sag nr. 2021-80-0731, Pressenævnet ] erfaret, at [Bank 1] har været bankforbindelse for en offshore fond for en paraguayansk forretningsmand ved navn [Forretningsmanden], afgået ved døden i 2020, og at [Klager] fungerede som ”protector” (et administrativt hverv) for denne offshore fond i en periode fra 2005 til 2013.

Berlingske har sammen med DR og Politiken etableret et samarbejde om håndteringen af de hackede dokumenter, hvilket har ført til offentliggørelsen af den påklagede artikel i Berlingske, samt de ligeledes påklagede artikler på dr.dk og i Politiken.

[Klager] har oplyst, at han inden offentliggørelsen gennem sin advokat anmodede Berlingske om ikke at nævne hans navn i avisens omtale, da han er en privatperson uden nogen offentlig interesse i Danmark.

Desuagtet valgte Berlingske at nævne [Klager] ved navn i artiklen.

I forlængelse heraf har [Klager] anført, at oplysningerne i artiklen er kommet frem otte år efter, at han ophørte med at være protector for den pågældende offshore fond, og at hans relation til fonden er op til 16 år gammel.

I øvrigt har der ikke tidligere har været omtale af relationerne mellem [Bank 1] og den pågældende offshore-fond.

I den påklagede artikel beskrives flere faresignaler, der efter Berlingskes opfattelse burde have udløst en mistanke om hvidvask hos [Bank 1].

Der fremsættes imidlertid ikke påstande om, at [Klager] under sin tid som protector har forvaltet offshore fonden i strid med nogen regler, eller at der i fonden skulle være foregået noget ulovligt af nogen art.

Artiklen indeholder ingen beviser for faktiske overtrædelser af hvidvaskreglerne.

[Bank 1] har valgt ikke at kommentere kritikken under henvisning til fortrolighed over for kunden.

Derfor vides det ikke, om [Bank 1] rent faktisk har iagttaget hvidvaskprocedurer og undersøgt pengestrømmene.

Artiklen er således baseret på spekulationer, hvor udgangspunktet for kritik er det forhold, at det ikke er sædvanligt, at en dansk bank har en forretningsmand fra Paraguay som kunde.

Fokus i artiklen er alene på [Bank 1], men Berlingske har valgt ikke at offentliggøre navnet på en i artiklen omtalt dansk bankmand, som er tidligere chef i [Bank 1], og som fungerede som investerings- og juridisk rådgiver for [Forretningsmanden].

Hvis man følger Berlingskes spekulationer og antager, at hvidvaskreglerne ikke er blevet fulgt, er det muligt, at ”historien” kan have offentlig interesse, alene fordi den angår en dansk bank.

Dette gælder imidlertid ikke for [Klager].

[Klager] har oplyst, at han i 2013 (under pres) blev idømt en bøde af de amerikanske myndigheder for angiveligt at have hjulpet amerikanske borgere til skatteunddragelse.

Dette skete som led i en ”plea bargain”, hvor [Klager] under en privat rejse til USA pludselig blev anholdt.

Samarbejdsophøret med offshore-fonden i 2013 har intet med det amerikanske forlig at gøre.

Den otte år gamle sag, som der ikke var markant mediebevågenhed om i USA på tidspunktet for forligets indgåelse, har imidlertid intet med Danmark eller med artiklen i 2021 om [Bank 1] at gøre og kan under ingen omstændigheder benyttes af Berlingske til at retfærdiggøre brugen af [Klager]s navn i en anden sammenhæng, hvor der fokuseres på en dansk banks teoretiske svigt i forbindelse med hvidvask af en kunde fra Paraguay.

Berlingske vidste forud for offentliggørelsen af [Klager]s navn i omtalen, at artiklen ville komme frem ved enhver Google-søgning på [Klager]s navn, og at dette ville være yderst skadeligt for hans ry fremover.

Hertil kommer, at det i den konkrete sammenhæng ingen journalistisk og/eller offentlig interesse har at nævne klager ved navn mod hans vilje.

Det må antages, at det netop var af hensyn til privatlivets fred, at Berlingske i artiklen har valgt ikke at nævne navnet på den omtalte, danske repræsentant for [Bank 1].

At man desuagtet har valgt at nævne [Klager]s navn er et udtryk for en unødvendig tilsvining af en udenlandsk privat borger.

Anonymisering – punkt B.

8

På baggrund af ovenstående synspunkter har [Klager] anmodet Pressenævnet om at pålægge Berlingske at anonymisere hans navn i den påklagede omtale, herunder i den af Berlingske trykte artikel, der er lagt på Berlingskes netavis.

Det følger af punkt B.

1 i de vejledende regler for god presseskik, at ”meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale” .

Ingen dansker kan i 2021 med rette påberåbe sig ”klar almen interesse” i, at [Klager]s navn nævnes.

Pressenævnet bør derfor udtrykke kritik af Berlingskes beslutning om at nævne [Klager] ved navn i artiklen, hvilket i praksis ifølge klager betyder, at Berlingske bør efterkomme kritikken ved at anonymisere [Klager]s navn i den omtale, Berlingske har bragt af ham på internettet.

2.2 Berlingskes synspunkter

God presseskik

Privatlivets fred

Berlingske har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med den påklagede artikel.

Berlingske har anført, at [Klager]s navn er yderst relevant i omtalen af sagen om en række mistænkelige forhold hos en kunde hos [Bank 1].

Berlingske har afdækket, hvordan en lang række hvidvask-alarmer burde have lydt i forbindelse med, at [Forretningsmanden], en hovedrig sydamerikansk mand, i en lang årrække placerede en stor del af sin kæmpeformue i [Bank 1] bl.a. med hjælp fra [Klager], der havde etableret selskaber i Panama for [Forretningsmanden].

Ifølge eksperter var netop forbindelsen mellem [Forretningsmanden] og [Klager] en af disse alarmer, som banken burde have været opmærksom på – i særlig grad på grund af den tidligere dom til [Klager] for medvirken til skattesvindel.

På grund af den høje væsentlighed og på grund af den tidligere dom og eksperternes vurdering af [Klager]s rolle som en advarselslampe til [Bank 1], har Berlingske anført, at avisen fastholder, at det er korrekt at nævne [Klager]s navn.

Berlingske har oplyst, at avisen i god tid før artiklens offentliggørelse rettede henvendelse til [Klager], der blev forelagt alle relevante kritikpunkter.

I den forbindelse blev det klart tilkendegivet over for [Klager], at han ville blive omtalt ved navn i Berlingske.

Dette skete i mails af 23. september 2021, 29. september 2021 og 3. oktober 2021.

Berlingske har senest i mail af 8. oktober 2021 efter ønske fra [Klager]s advokat redegjort for, hvorfor avisen har navngivet [Klager].

Navngivningen i artiklen skyldes flere forhold.

Først og fremmest at historierne om Pandora Papers i høj grad har offentlig interesse.

Debatten om bankernes medvirken til mulig skatteunddragelse er en historie med høj samfundsmæssig relevans.

Det betyder også, at alle væsentlige detaljer bør frem i dækningen af emnet.

Samtidig har [Klager] selv ved en tidligere lejlighed erkendt og fået en dom og bøde for medvirken til skattesvindel i USA.

Dette og hans navn fremgår åbent af en lang række artikler, der kan søges frem på Google – herunder på myndigheders hjemmesider, store internationale medier og en stribe nicheprægede fagmedier.

Berlingske har oplyst, at en hurtig søgning på Google vil finde disse fra 2013 og 2018, og avisen har som eksempel henvist til fem links, som indeholder en pressemeddelelse fra USA’s justitsministerium vedrørende den omtalte dom i USA for skattesvindel, retsdokumenter fra den omtalte dom, samt tre artikler vedrørende den omtalte, amerikanske dom fra henholdsvis Reuters, New York Times og The Wall Street Journal.

I alle fem links er [Klager] nævnt ved navn.

Berlingske har bemærket, at avisen i artiklen ikke har nævnt navnet på den danske bankmand, der så vidt vides ikke er dømt for et forhold med relevans for omtalen.

På baggrund af ovenstående har Berlingske anført, at avisen fuldt har levet op til de presseetiske regler i forbindelse med artiklen.

Anonymisering – punkt B.

8

Berlingske har ikke anført bemærkninger til klagepunktet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet i medfør af punkt B.

8 i de vejledende presseetiske regler ikke kan pålægge et medie at afindeksere, anonymisere eller slette en artikel.

Nævnets sanktion er at pålægge et medie at offentliggøre nævnets kendelse, jf. medieansvarslovens § 49, hvis nævnet udtaler kritik af mediets afslag på at hindre tilgængeligheden af en artikel.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Berlingske mod hans vilje har omtalt ham ved navn i de påklagede artikler.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, med mindre almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet finder, at det har klar almen interesse at omtale, at det fremgår af et læk af mange millioner internationale skattedokumenter, at [Bank 1] i en årrække var bankforbindelse for en paraguayansk kunde, hvis formue mistænkes at være baseret på økonomisk kriminalitet, herunder ved skattesvindel.

I den forbindelse finder nævnet, at det ligeledes har klar almen interesse at omtale, hvad der ligger til grund for, at eksperter mistænker, at den paraguayanske kundes formue stammer fra økonomisk kriminalitet.

Det fremgår af den påklagede artikel, at baggrunden for, at den paraguayanske kunde mistænkes for økonomisk kriminalitet og skatteunddragelse, bl.a. skyldes hans forbindelse til [Klager]

” […]

CBS-lektor [Person B] mener, at [Klager]s erkendte skattesvindel er endnu en klar alarmklokke, der ringer, og at det burde føre til handling fra [Bank 1]s side.

»Det burde rejse en klar bekymring, at en advokat, der selv har erkendt skattesvindel, har været en central del af en forretningsstruktur i deres bank.

[Bank 1] bør overveje alvorligt, om advokaten kan have brugt de samme kriminelle metoder såsom skatteunddragelse i forbindelse med dem,« siger han og tilføjer

»[Bank 1] vil efter min vurdering også have en forpligtelse til at melde den forbindelse, de har til den schweiziske advokat, til myndighederne.«

[Klager] selv har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.

[…]”

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager] i en periode fra 2005 til 2013 fungerede som ”protector” for en offshore-fond, som den i artiklen omtalte paraguayanske forretningsmand [Forretningsmanden] havde placeret dele af sin formue i.

Nævnet har endvidere lagt til grund, at [Klager] i USA i 2013 erkendte sig skyldig i at have medvirket til at hjælpe amerikanske borgere til skatteunddragelse, og at dommen i sagen er offentligt tilgængelig og omtalt bl.a. i en pressemeddelelse fra det amerikanske justitsministerium, hvor [Klager] nævnes ved navn.

Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet, at Berlingske ikke har krænket [Klager] ved at offentliggøre hans navn i artiklerne.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det klart fremgår af omtalen, hvorfor relationen til [Klager] efter de medvirkende eksperters opfattelse er relevant i forhold til omtalen af [Forretningsmanden]s engagement i [Bank 1].

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at omtalen ikke vedrører [Klager]s private forhold, men angår hans erhvervsmæssige aktiviteter.

Uanset, at [Klager]s engagement i den omtalte offshore-fond blev afsluttet otte år inden artiklernes offentliggørelse, finder nævnet, at relationen mellem [Klager] og [Forretningsmanden], er af en sådan karakter, at Berlingske var berettiget til at omtale [Klager] ved navn.

Det forhold, at den i artiklerne omtalte tidligere chef for [Bank 1]s Private Banking-afdeling og tidligere investeringsrådgiver for [Forretningsmanden] ikke er nævnt ved navn, kan ikke føre til en anden vurdering.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Anonymisering – punkt B.

8

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at pålægge Berlingske at anonymisere hans navn i artiklen på B.dk.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Den påklagede artikel indeholder omtale af en paraguayansk forretningsmand, som, bl.a. på grund af sin relation til [Klager], mistænkes for økonomisk kriminalitet og skattesvindel.

Det fremgår bl.a. af artiklerne, at [Klager] i 2013 i USA erkendte sig skyldig i medvirken til skattesvindel og modtog en dom herfor.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen med sin kritiske omtale af [Klager], herunder af hans tidligere skattedom, indeholder oplysninger af personfølsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særligt belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Berlingske har afvist at anonymisere [Klager] i artiklen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, og at der, som nævnt ovenfor, er tale om en sag af klar almen interesse.

Nævnet har også lagt vægt på, at der ikke er udtalt kritik efter de vejledende regler for god presseskik ovenfor.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Berlingske for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om anonymisering.

Afgjort den 1. marts 2022