Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0750

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0750

Artikel på fyens.dk om dom for chikane skal ikke afindekseres

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at afindeksere en artikel på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte.

Personens straf var i landsretten efterfølgende blevet formildet til seks måneders fængsel.

Pressenævnet fandt, at artiklen indeholder oplysninger af personfølsom karakter.

På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om afindeksering, og nævnet udtalte ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende har afvist at afindeksere artiklen ” Skyldig i 28 lovovertrædelser: Kvinde idømt et års fængsel i sag om chikane mod rådmand ”, bragt på netavisen fyens.dk den 11. december 2018, idet [Klager] mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Fyens Stiftstidende bragte den 11. december 2018 artiklen ” Skyldig i 28 lovovertrædelser: Kvinde idømt et års fængsel i sag om chikane mod rådmand ” på netavisen fyens.dk.

Artiklen, der fortsat er tilgængelig på netavisen, har følgende underrubrik

”40-årige [Klagers tidligere navn] blev tirsdag ved retten i [Bynavn 1] fundet skyldig i at true og chikanere en lang række offentligt ansatte, herunder rådmand [Rådmanden].

”

Herefter fremgår

” Redaktionen oplyser: Efter denne artikel blev publiceret på Fyens.dk er sagen blevet bedømt i landsretten, hvor straffen til den skyldige er blev halveret .

Retten i [Bynavn 1] idømte tirsdag 40-årige [Klagers tidligere navn] et års ubetinget fængsel for trusler, omfattende chikane af offentligt ansatte, falske anklager og overtrædelse af tilhold.

Hun blev kendt skyldig i samtlige 28 forhold i anklageskriftet med den begrundelse, at lovovertrædelserne har været af omfattende karakter.

Gennem mere end et år og fire måneder har [Klagers tidligere navn] mindst 135 gange taget chikanerende, truende eller krænkende kontakt over e-mail eller telefon til offentligt ansatte i [Politikredsen] og [Kommunen], herunder rådmand i Børn- og Ungeforvaltningen [Rådmanden].

[Klagers tidligere navn] har blandt andet lavet underretninger om [Rådmanden]s familieforhold, således at rådmanden har fået besøg af socialrådgivere i sit hjem og undersøgt sin evne til at tage vare på sine børn.

- Det er uhyggeligt, at de ([Rådmanden]s børn, red.) vokser op i et hjem, hvor det er i orden at lave mobning og chikane, sagde den 39-årige under et af sagens i alt fem retsmøder.

Her henviste hun angiveligt til, at hun selv har følt sig chikaneret og uretfærdigt behandlet i rådmandens forvaltning.

Hun har forklaret, at hun ikke har haft til hensigt at genere nogen, men at hun har forsøgt at råbe myndighederne op, fordi hun har mistet retten til at se sin søn i en børnesag.

- Jeg var en mor, der var fyldt af chok, sorg og smerte over at have mistet min søn på en løgn, har hun udtalt i retten.

Trusler og tilhold

Udover chikane af offentligt ansatte blev [Klagers tidligere navn] dømt for trusler og for at have overtrådt tilhold og indgivet falske anklager.

En del af disse forhold involverer sønnens fars advokat, som hun blandt andet har truet med børnebortførelse.

- Du har kidnappet min søn, så nu tager jeg til [Bynavn 2] og tager din datter, har hun blandt andet sagt til advokaten.

Fyens Stiftstidende har tidligere fortalt, at anklager i sagen [Anklageren] og forvarer [Forsvareren] har været betydeligt uenige om sagens strafudmåling.

[Forsvareren] mener, at sagen er ude af proportioner.

- [Klager] har fuldt forstået de signaler, der er blevet sendt, og hun er fuldt ud klar over, at hun skal holde sig fra at tage kontakt.

Det ville være fuldstændig idiotisk af hende at foretage sig mere i den her sag, forklarede han, da han tirsdag endnu engang anmodede om at få [Klagers tidligere navn] løsladt fra varetægtsfængsling.

Retten afviste at løslade den 40-årige, der har været fængslet siden 31. juli.

Hun valgte allerede ved afsigelsen af anke sin dom til frifindelse.

”

Øvrige oplysninger

Den 16. april 2019 bragte Fyens Stiftstidende på fyens.dk artiklen ”Truede rådmand og politi: Kvinde fik halveret straf i landsretten” om landsrettens dom i sagen mod [Klager].

Af artiklen fremgår

”Hun har lært lektien og mærket konsekvensen.

Det var konklusionen på den dom, som Østre Landsret i [Bynavn 1] i sidste uge afsagde over en 40-årig kvinde.

Kvinden blev i december idømt et års ubetinget fængsel ved retten i [Bynavn 1] for omfattende trusler mod en række offentligt ansatte, herunder børn og ungerådmand i [Bynavn 1], [Rådmanden].

I byretten blev en varetægtsfængsling af kvinden opretholdt efter dommen, men hun er siden blevet løsladt igen.

Og hun skal ikke i fængsel, hvis hun afstår fra at komme med nye trusler.

For da landsretten skulle udmåle straffen endte det i en halvering af straffen fra et til et halvt års ubetinget fængsel.

Og da kvinden allerede har siddet varetægtsfængslet i fem måneder i forbindelse med sagen, så anser retten straffen for afsonet, hvis hun ellers ikke begår ny kriminalitet i prøvetiden.

Egentlig havde kvinden anket sin byretsdom i håb om frifindelse, men da sagen blev behandlet ved Østre Landsret var det ene og alene straffens længde, som dommerne skulle tage stilling til - efter ønske fra kvinden og hendes forsvarer.

Dermed erkendte hun også, at hun var skyldig i de 28 tilfælde af trusler, falske anklager og overtrædelse af tilhold, som hun blev dømt for i december.

Gennem mere end et år og fire måneder tog kvinden mindst 135 gange kontakt over e-mail til offentligt ansatte i [Politikredsen] og [Kommunen] - og altså også rådmanden for Børn og Ungeforvaltningen.

Indholdet af de mange mails var enten chikanerende, truende eller krænkende.

[…] ”

[Klager] anmodede i november 2021 Fyens Stiftstidende om at afindeksere artiklen, hvilket Fyens Stiftstidende afviste den 29. november 2021.

[Klager]s klage over Fyens Stiftstidendes afslag er modtaget i Pressenævnet den 29. november 2021.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at hun er meget ked af den påklagede artikel, og at hun har måttet skifte sit efternavn på grund af den.

Artiklen omtaler en tre år gammel straffesag mod [Klager].

Klager har oplyst, at en efterfølgende mentalundersøgelse fra 2020 har konkluderet, at hun var meget syg på gerningstidspunktet, da hun havde en psykose fra 2016 til 2020, og hun derfor tilhørte personkredsen, som omfattes af straffelovens § 16.

Hertil kommer, at Østre Landsret under ankesagen formildede [Klager]s straf, da retten vurderede, at der var tale om en forældremyndighedssag.

Alligevel bliver hun fortsat hængt ud på internettet, selvom hun altså var meget syg, da hun begik den beskrevne kriminalitet.

Artiklen er således yderst misvisende, ligesom Fyens Stiftstidende nægtede at lade [Klager] komme til genmæle i artiklen.

[Klager] har anført, at hun har udstået sin straf, men at hun ikke kan blive resocialiseret, så længe hun er hængt ud på internettet, hvorfor hun, på baggrund af de nytilkomne oplysninger om, at hun var syg på gerningstidspunktet, har anmodet om Pressenævnets hjælp til at få artiklen afindekseret.

Til Fyens Stiftstidendes bemærkninger under Pressenævnssagen har [Klager] medgivet, at hendes anmodning om afindeksering tidligere har været behandlet af Fyens Stiftstidende og af Pressenævnet, men at der er nytilkomne oplysninger i sagen.

[Klager] har henvist til ovenfor omtalte mentalundersøgelse samt til Østre Landsrets dom, som hun har fremsendt i kopi til Pressenævnet.

[Klager] har hertil anført, at Østre Landsret vurderede, at straffesagen i virkeligheden var en forældremyndighedssag og ikke en sag om chikane mod offentligt ansatte, som Fyens Stiftstidende misvisende har beskrevet.

Af den pågældende dom fremgår bl.a.

” […]

Tiltalte er ved Retten i [Bynavn 1]s dom af 11. december 2018 fundet skyldig i en lang række tilfælde af trusler, chikane, usande politianmeldelser og overtrædelser af tilhold […] begået kontinuerligt igennem perioden medio marts 2017 – ultimo juli 2018 over for et større antal personer, herunder polititjenestemænd og andre personer ansat i den offentlige forvaltning samt nærtstående familiemedlemmer.

I overensstemmelse med den retspsykiatriske erklæring må det lægges til grund, at tiltalte har befundet sig i en tilstand som omhandlet i straffelovens § 69, men heller ikke landsretten finder det formålstjenligt at idømme tiltalte andre foranstaltninger end almindelig straf.

[…]

Efter en samlet afvejning af på den ene side antallet, varigheden, hyppigheden og karakteren af forholdene og de følger, som truslerne og chikanen m.v. har haft for de forurettede […] og på den anden side baggrunden for tiltaltes handlinger, der bl.a. udsprang af en strid om forældremyndigheden vedrørende hendes søn, findes straffen at burde fastsættes til fængsel i 6 måneder.

[…]”

[Klager] har oplyst, at hun er ked af sine handlinger dengang, men at hun på daværende tidspunkt var meget syg af en forældremyndighedssag, hvilket hun har rettens ord for.

[Klager] har anført, at dette er væsentlige, nytilkomne oplysninger, som bør føre til en ny vurdering af hendes anmodning om afindeksering.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Afindeksering – punkt B.

8

Fyens Stiftstidende har indledningsvist bemærket, at sagen allerede er grundigt belyst i forbindelse med, at Pressenævnet i flere omgange har behandlet anmodninger fra [Klager] om at hindre den påklagede artikels tilgængelighed.

Første gang den 12. december 2019, hvor Pressenævnet i sag nr. 2019-80-0336 afsagde en kendelse, der slog fast, at der ikke var anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende på baggrund af klagepunkterne fra [Klagers tidligere navn] (nu [Klager]).

Senest med kendelsen i sag nr. 2021-80-0663 afsagt den 8. juli 2021, hvor nævnet afviste at genoptage sagen, da der ikke er fremkommet nye oplysninger, som berettiger en afindeksering af artiklen.

[Klager]s oplysninger om mentalundersøgelsen og resultatet af undersøgelsen giver efter Fyens Stiftstidendes opfattelse ikke anledning til at afvige fra praksis om ikke [Original fremhævning, Pressenævnet ] at ændre eller afindeksere indhold fra nogen af avisens platforme, hvis indholdet ikke er faktuelt forkert.

Fyens Stiftstidende betragter nemlig deres produktion af indhold som løbende skrivning af danmarkshistorie og af stor og blivende værdi.

Og den påklagede artikel omhandler domfældelsen i en både væsentlig og alvorlig sag om trusler og chikane mod offentligt ansatte i [Kommunen].

Samtidig har Fyens Stiftstidende bemærket, at det ikke er korrekt, som anført af [Klager], at hun ikke på noget tidspunkt har haft lejlighed til at fremføre sin version af sagen.

Fyens Stiftstidende anser sagen for tilstrækkeligt og nuanceret belyst i avisens redaktionelle dækning af retssagerne, eksempelvis i denne passage i artiklen ”Stor uenighed i sag om chikane mod rådmand: - Anklager tegner et billede af en vred, ildspyende kvinde” , bragt på fyens.dk.

den 29. november 2018

”[…]

Forsvarer i sagen, advokat [Forsvareren], mener, at straffen bør ligge væsentligt under seks måneders fængsel.

Den ubetingede del bør endda allerede være afsonet i forbindelse med kvindens varetægtsfængsling.

- Vi behøver ikke bevæge os ret langt over på hendes banehalvdel for at se, at sagen ser meget anderledes ud.

Hun handler i desperation.

Hvor ubærligt er det ikke, når man står og føler, at ens privatliv smuldrer omkring en, og man så ikke kan få myndighederne i tale, siger [Forsvareren].

Derfor bør det ifølge ham være med til at sænke straffen, at kvinden gennem forløbet har været ulykkelig over at have mistet samværet med sin søn.

- Der er mange faktorer, der taler i en anderledes retning i den her sag, end det billede, anklager prøver at tegne af en vred, ildspyende kvinde, siger [Forsvareren].

[…]

- Jeg har aldrig villet genere nogen eller give trusler til nogen.

Jeg har bare gerne villet have min søn tilbage og renset mit navn, forklarer kvinden endnu engang i retten.

”

På baggrund af ovenstående har Fyens Stiftstidende anført, at avisen fastholder beslutningen om at afslå anmodningen fra [Klager].

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og John Meinert Jacobsen.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over

overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til

Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

En anmodning

om sletning af en artikel i medfør af punkt B.

8 i de vejledende presseetiske regler kan rettes

til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist.

Den påklagede artikel blev offentliggjort den 11. december 2018, og [Klager]s klage er således indgivet mere end 12 uger efter artiklens offentliggørelse.

Pressenævnet kan derfor

alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om afindeksering i medfør af punkt B.

8.

Afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har afvist at afindeksere artiklen ”Skyldig i 28 lovovertrædelser: Kvinde idømt et års fængsel i sag om chikane mod rådmand” , som blev bragt på fyens.dk den 11. december 2018.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen omtaler, at [Klagers tidligere navn], nu [Klager], i en straffesag ved Retten i [Bynavn 1] blev kendt skyldig i 28 forhold og idømt en fængselsstraf på ét år for blandt andet at have udøvet chikane mod en rådmand i [Kommunen].

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, hvilket Fyens Stiftstidende har fremhævet øverst i den påklagede artikel, at Østre Landsret i april 2019 afsagde dom i ankesagen, hvor straffen blev formildet, således at [Klager] blev idømt en fængselsstraf på seks måneder.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra december 2018 med omtalen af domfældelsen af [Klager] indeholder oplysninger af personfølsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særligt belastende for klager.

Pressenævnet finder samtidig, at det på baggrund af sagens karakter og alvor ikke kan anses for en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at afindeksere artiklen kun omkring tre år efter dommens afsigelse.

Nævnet finder i den forbindelse, at oplysningerne, som [Klager] har anført til støtte for nærværende anmodning om afindeksering, ikke kan føre til en anden vurdering.

Hertil kommer, at [Klager] siden offentliggørelsen har skiftet sit efternavn, og at hun dermed umiddelbart ikke er identificerbar i artiklen.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at afindeksere artiklen.

Afgjort den 1. marts 2022