Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0797

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0797

Mødedeltager var ikke berettiget til at klage over omtale af møde

I januar måned bragte JP Randers i flere artikler kritisk omtale af arbejdsmiljøet i en kommunes børn- og skoleforvaltning.

Artiklerne tog blandt andet udgangspunkt i lydoptagelser fra et møde, hvor kommunens børn- og skoledirektør, to dagtilbudsledere samt 10 medarbejdere fra en daginstitution havde deltaget.

Én af lederne, som deltog i det omtalte møde, klagede til Pressenævnet over omtalen.

Klageren var ikke omtalt ved navn eller afbildet i artiklerne, og Pressenævnet fandt, at klageren ikke havde en sådan direkte og individuel retlig interesse i sagen, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til vedkommende.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Tidligere borgmester siger farvel til politik og tager bladet fra munden: »Der er flere problemer i børn- og skoleforvaltningen end dem, der er kommet frem« ” og ” Flere medarbejdere er knækket i udskældt forvaltning: »Nogle dage håbede jeg, at jeg ikke ville vågne op dagen efter« ”, som blev bragt henholdsvis den 23. januar 2022 og 30. januar 2022 af JP Randers på netavisen jyllands-posten.dk/jplokal/jpranders, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Denne kendelse angår alene spørgsmålet om retlig interesse (formalitetskendelse).

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler blev bragt af JP Randers på netavisen jyllands-posten.dk/jplokal/jpranders.

Artiklerne omhandler blandt andet arbejdsmiljøet i Børn- og Skoleforvaltningen i [Kommunen], herunder kritisk omtale af børn- og skoledirektør [Direktøren].

Det omtales blandt andet, at en pædagogmedhjælper i [Kommunen], som i 2019 blev sigtet for overgreb mod børn, ikke måtte vende tilbage til sit job, selv om sigtelsen blev frafaldet.

Artiklerne tager blandt andet udgangspunkt i en lydoptagelse fra et møde mellem børn- og skoledirektør [Direktøren], to dagtilbudsledere samt ti medarbejdere fra den pågældende daginstitution, hvor pædagogmedhjælperen var ansat.

Mødet blev afholdt den 3. juli 2019 og foregik dagen efter, at politiet havde frafaldet sigtelsen mod pædagogmedhjælperen.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har oplyst, at hun i artiklerne er nævnt som en af lederne, der deltog i det omtalte møde.

[Klager] er ikke konkret omtalt eller afbildet i artiklen, men det er alment kendt, at hun periodisk har været en del af ledelsen i daginstitutionen under den konkrete sag, hvilket betyder, at JP Randers’ omtale af et møde i institutionen er med til at identificere hende.

I den forbindelse har [Klager] til støtte for klagen blandt andet anført, at hun ikke var blevet oplyst om, at det omtalte møde blev optaget.

Formålet med JP Randers’ anvendelse af lydoptagelsen er ikke sagligt, idet artiklerne i et væsentligt omfang benytter sig af anonyme kilder og således ikke giver læserne mulighed for at opveje oplysningernes saglighed.

[Klager] har endvidere anført, at JP Randers ikke forholder sig til den lovgivning, der sætter rammerne for, hvordan man som kommune skal handle i sager med mistanke om seksuelle overgreb.

[Klager] har endelig anført, at det er forkert af JP Randers at skrive, at den omtalte pædagogmedhjælper er ”renset”, idet den pågældende ikke har været for retten og således aldrig har været skyldig.

2.2 JP Randers’ synspunkter

JP Randers har henvist til, at [Klager] ikke har retlig interesse, da hun intet sted i artiklerne er omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret.

JP Randers har anført, at [Klager]s yderst perifere berøring med artiklernes indhold er, at hun ifølge det oplyste har deltaget i et møde, som er optaget på en lydfil, som JP Randers har hørt.

[Klager] er hverken identificeret eller citeret fra denne lydfil, og hendes eneste – om nogen – interesse i artiklernes indhold er, at hun har været ansat i den kommunale afdeling, hvor den kritiserede direktør er ansat.

JP Randers har oplyst, at [Klager] først var ansat som leder af en anden institution i kommunen og senere i den omtalte institution for at aflaste den daværende leder med nogle specifikke opgaver.

[Klager] er ifølge det oplyste ikke længere ansat ved [Kommunen].

3 Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, udtaler

Klagen angår to artikler med kritisk omtale af arbejdsmiljøet i Børn- og Skoleforvaltningen i [Kommunen], herunder kritisk omtale af børn- og skoledirektør [Direktøren].

Artiklerne tager blandt andet udgangspunkt i en lydoptagelse fra et møde, hvor [Klager] deltog i sin daværende stilling som dagstilbudsleder.

[Klager] er ikke nævnt ved navn i artiklerne.

Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig

interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

[Klager] er ikke omtalt ved navn eller afbildet i artiklerne.

Selv om [Klager] periodisk har været dagstilbudsleder i [Kommunen], og som en af flere dagtilbudsledere deltog i det møde, der blev lydoptaget, og som omtales i artiklerne, har hun ikke en sådan direkte og individuel retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen i forhold til hende.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 25. februar 2022