Legislator Case Law & Legislation
W20220908825 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - kompetence

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 9088 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - kompetence

KEN#LOKDOK23 2022 9088 Valid

J.nr. 21-52144

En 58-årig mand klagede over forskelsbehandling på grund af alder, fordi han som følge af sin alder ikke havde mulighed for at tilkøbe en lønsikring via sin A-kasse.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at lønsikringen havde karakter af en social sikringsordning, som faldt uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

KEN#LOKDOK23 2022 9088 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager ikke kunne tegne en lønsikring via sin A-kasse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager, der er 58 år, er medlem af en A-kasse (indklagede A).

A-kassen tilbyder sine medlemmer at tegne en lønsikring hos et forsikringsselskab (indklagede B).

Den 5. november 2021 rettede klager henvendelse til A-kassen, fordi han mente, at det var udtryk for forskelsbehandling på grund af alder, at han som medlem af A-kassen ikke havde mulighed for at tilkøbe en lønsikring hos det tilknyttede forsikringsselskab under henvisning til, at han var 58 år.

A-kassen svarede i en mail af 8. november 2021 blandt andet følgende

”Kære [klager]

Tak for din besked.

At man har en aldersgrænse for hvornår man kan tegne lønsikring (og en aldersgrænse for hvornår ens lønsikring udløber) er efter min opfattelse ikke diskriminering.

Der er flere steder i arbejdsløshedslovgivningen at alder har betydning for diverse rettigheder og pligter, og mht.

lønsikring (eller tillægsforsikring som det også kaldes) er det jo et privat supplement til arbejdsløshedsforsikring, hvor betingelserne fastsættes af privat selvskab (i samarbejde med de organisationer som man udbyder ordningen for).

[Indklagede A] har indgået produktaftale med [indklagede B], som udbyder ordningen.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. november 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har som følge af klagens genstand ikke fundet anledning til at foretage høring af de indklagede.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det er udtryk for forskelsbehandling på grund af alder, at han ikke kan tegne en lønsikring via sin A-kasse.

Klager er forhindret i at tegne lønsikringen, fordi han er 58 år.

Han ønsker at klage over både A-kassen og det forsikringsselskab, som lønsikringen kan tilkøbes hos.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Forskelsbehandlingsloven gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed med blandt andet erhvervsmæssig videreuddannelse, og enhver, der anviser beskæftigelse.

Endelig gælder forskelsbehandlingsloven for enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.

Forskelsbehandlingsloven implementerer Rådets direktiv 2000/78 (beskæftigelsesdirektivet) og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det fremgår af direktivets artikel 3, stk. 1, at direktivet finder anvendelse både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår blandt andet a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, og d) medlemskab af og deltagelse i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation, herunder de fordele sådanne organisationer giver medlemmerne.

Direktivet omfatter dog efter artikel 3, stk. 3, ikke udbetalinger af enhver art fra offentlige eller lignende ordninger, herunder offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger.

Det følger uddybende af direktivets betragtning 13, at direktivet ikke finder anvendelse på ordninger for social sikring og social beskyttelse, hvis ydelser ikke er sidestillet med løn i den betydning, dette udtryk er anvendt i EF-traktatens artikel 141 (nu TEUF artikel 157), eller på udbetalinger af enhver art fra staten, hvor formålet er adgang til eller bibeholdelse af beskæftigelsen.

Det fremgår af TEUF artikel 157, at der ved løn i denne artikel forstås den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.

Lønsikringen er en forsikringsordning, der udgør et privat supplement til arbejdsløshedsforsikring.

Nævnet vurderer, at lønsikringen har karakter af en social sikringsordning, der falder uden for beskæftigelsesdirektivets og dermed forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om en løbende forsikringsudbetaling, som ikke modtages fra arbejdsgiveren som følge af et arbejdsforhold, og at lønsikringen dermed ikke kan sidestilles med løn.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Beskæftigelsesdirektivet (Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000)

EUF-traktaten

KEN#LOKDOK23 2022 9088 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 2, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2022 9088 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 3, om forbud mod forskelsbehandling

KEN#LOKDOK23 2022 9088 Valid

•

Artikel 3, stk. 1, om direktivets anvendelsesområde

•

Artikel 3, stk. 3, om undtagelser fra direktivets anvendelsesområde

•

Betragtning 13, om ordninger for social sikring og social beskyttelse

KEN#LOKDOK23 2022 9088 Valid

•

Artikel 157, om ligeløn og ligebehandling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →