Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0786

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0786

Anmodning om genoptagelse afvist

Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.

T i en sag, hvor en person blandt andet klagede over, at denne ikke var kommet til orde i artiklen.

Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, fordi Pressenævnet ikke havde behandlet sagen som en anmodning om genmæle.

Pressenævnet fandt, at det citat, personen ønskede at få behandlet som et genmæle, og som mediet havde afvist at redigere ind i artiklen, i presseetisk forstand ikke var at betragte som genmæle.

Pressenævnet afviste derfor anmodningen om genoptagelse.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2021-80-0725, [Klager] mod B.

T., som nævnet traf afgørelse i den 18. januar 2022.

Sagen vedrørte [Klager]s klage over artiklen ” Kendt læge får kniven: Sat under skærpet tilsyn ”, som blev bragt af B.

T.

den 3. oktober 2021 på netavisen bt.dk og i den trykte avis den 4. oktober 2021 med overskriften: ” Coronakritisk læge under skærpet tilsyn ”.

Ved kendelsen udtalte Pressenævnet ikke kritik af B.

T.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, idet hun mener, at Pressenævnet i kendelsen burde have taget stilling til, at hendes anmodning om genmæle blev afvist af B.

T.

1 Sagsfremstilling

[Klager] klagede den 24. oktober 2021 over artiklen ” Kendt læge får kniven: Sat under skærpet tilsyn ”, som blev bragt af B.

T.

den 3. oktober 2021 på netavisen bt.dk og i den trykte avis den 4. oktober 2021 med overskriften: ” Coronakritisk læge under skærpet tilsyn ”.

Pressenævnet fandt ved kendelse af 18. januar 2022 i sag nr. 2021-80-0725 ikke grundlag for at udtale kritik af B.

T.

for tilsidesættelse af god presseskik.

I Pressenævnets kendelse af 18. januar 2022 hedder det blandt andet

”[…]

1 Sagsfremstilling

Før offentliggørelsen

[Klager] og B.

T.

har fremlagt den sms-korrespondance, de havde forud for offentliggørelsen.

Journalisten sendte den 3. oktober 2021, kl.

10:36 følgende sms

Journalisten: ”Kære [Klager], jeg skriver til dig, fordi jeg er blevet opmærksom på, at Styrelsen for Patientsikkerhed siden 17. september har sat dit faglige virke under skærpet tilsyn, da styrelsen har en begrundet mistanke om, at du vil ’kunne udgøre en forringet sikkerhed på grund af alvorlig kritisabel faglig virksomhed’.

Jeg vil meget gerne høre din udlægning af sagen i forbindelse med den artikel, jeg er ved at skrive om sagen.

Det vil være meget fornemt, hvis du kan ringe mig op inden klokken 11:45 i dag.

Mvh [Journalisten], B.

T”

Journalisten: ”Kære [Klager], jeg kan se, at du har læst min sms.

Vi bringer historien om, at du er sat under skærpet tilsyn i dag.

Hvis du ønsker at komme med din udlægning af sagen, bedes du ringe mig op inden kl.

12 i dag.

Du kan alternativt sende mig en skriftlig kommentar på SMS’en eller til min mail [Mailadresse] .

Du kan også bare svare kort, at du ikke har nogen kommentarer, hvis det måtte være tilfældet.

Mvh [Journalisten], B.

T.

”

[Klager] : ”Jeg har lagt pm op på min hjemmeside og skal bede om at denne gengives i sin fulde ordlyd – det er mine kommentarer”

Journalisten: ”Tak for svar.

Mvh [Journalisten]”

Den påklagede artikel

B.

T.

bragte den 3. oktober 2021, kl.

11:35 artiklen ” Kendt læge får kniven: Sat under skærpet tilsyn ” på netavisen bt.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Den kontroversielle læge og coronaskeptiker [Klager]s faglige virke er så kritisabelt, at Styrelsen for Patientsikkerhed nu har sat hende under skærpet tilsyn.

”

Af onlineartiklen fremgår følgende

”Det fremgår af styrelsens register over tilsyn med sundhedspersoner.

[Ordene ”styrelsens register” linker til hjemmesiden, Pressenævnet ]

Det fremgår ikke, hvad den konkrete baggrund for det skærpede tilsyn er, men Styrelsen for Patientsikkerhed skriver, at der er begrundet mistanke om, at [Klager] »vil kunne udgøre en forringet sikkerhed på grund af alvorlig kritisabel faglig virksomhed«.

B.

T.

har søndag formiddag været i kontakt med [Klager].

Hun henviser til den forklaring, hun efter B.

T.s henvendelse har lagt op på sin hjemmeside .

[Ordet ”hjemmeside” linker til hjemmesiden, Pressenævnet ] Her skriver hun blandt andet: »Styrelsen for Patientsikkerhed har valgt at sætte mig under skærpet tilsyn som følge af, at jeg attesterede få fritagelsesattester (covid 19-testning) uden formel B-autorisation (en læge med en B-autorisation er en læge med ret til selvstændigt virke, men som endnu ikke kan betegne sig speciallæge, red.).

Samme attesteringer blev senere varetaget af en kontorassistent.

Der forelå på daværende tidspunkt INGEN klare retningslinjer for disse fritagelsesattester.

Jeg handlede således i god tro.

Jeg har på intet tidspunkt bragt nogens liv i fare.«

Hun skriver videre, at hun tager det skærpede tilsyn med sindsro, men til efterretning: »Enhver læge skal kunne tåle et skærpet tilsyn.

Jeg opfatter det dog som et slag i luften, da jeg IKKE tager patienter i behandling.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed også bekendt med, at jeg ikke gør og heller ikke agter at gøre.« Hun understreger dog samtidig, at hun finder sanktionen »helt ude af proportioner og uretfærdig«.

»I den konkrete sag hjalp jeg nogle mennesker i stor nød og attesterede ganske få attester om fritagelse for covid-19-testning, hvilket siden blev varetaget af en kontorassistent i kommunernes Borgerservice med et stempel.

Det mener Styrelsen for Patientsikkerhed er en så alvorlig fejl fra min side, at den kan legitimere en sanktion, som jeg ikke kan klage over, mens jeg til gengæld finder reglerne meget uklare og sanktionen uretfærdig,« skriver [Klager].

Styrelsen for Patientsikkerhed skriver på sin hjemmeside, at formålet med at sætte læger og andre sundhedspersoner under skærpet tilsyn er at få vedkommende til at ændre den fagligt kritisable virksomhed.

»Det skærpede tilsyn varer sædvanligvis et år, men perioden kan blive forlænget.

Under det skærpede tilsyn følger vi sundhedspersonens faglige virke, fx ved at indhente journaler eller udtalelser fra arbejdsgiveren,« skriver styrelsen.

”

Den trykte artikel

B.

T.

bragte den 4. oktober 2021 artiklen ” Coronakritisk læge under skærpet tilsyn ” i den trykte avis.

Af den trykte artikel fremgår

”Den coronakritiske læge [Klager] er sat under skærpet tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge blandt andet Jyllands-Posten og B.

T.

”Det er styrelsens vurdering, at der er begrundet mistanke om, at læge [Klager] vil kunne udgøre en forringet sikkerhed på grund af alvorlig kritisabel faglig virksomhed” skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i autorisationsregisteret.

Den konkrete grund fremgår ikke.

Men ifølge [Klager] skyldes det, at hun har udskrevet attester, der fritager borgere fra at blive testet for corona, uden at hun har haft autorisation til det.

Det skærpede tilsyn varer normalt i et år, men det kan blive forlænget.

”

Efter offentliggørelsen

[Klager] og journalisten havde den 3. oktober 2021, efter offentliggørelsen, en sms-korrespondance, som Pressenævnet har modtaget kopi af, hvoraf følgende blandt andet fremgår

[Klager]: ”Jeg skal bede dig om at inddrage hele min pressemeddelelse – herunder de væsentlige dele med politisk indblanding – som er afgørende for min replik – så jeg skal bede om at det tilføjes omgående.

Du har jo åbenlyst undladt meget væsentlige dele”

Journalisten: ” Kære [Klager], vi linker til hele din meddelelse.

Vi kan ikke imødekomme dit krav om at redigere B.

T.

Mvh [Journalisten]”

[Klager]: ”Jeg ønsker ikke at redigere – men jeg har krav på at blive citeret korrekt og med for sagen væsentlige pointer – så det er meget afgørende og kan du ikke tage det fra pressemeddelelsen ønsker jeg følgende citat: jeg ser det som åbenlyst resultat af politisk chikane og med [Partiet]s politiske ordfører [Politikeren] som bannerfører, hvilket også ses dokumenteret i min aktindsigt i sagen.

”

”Jeg har krav på genmæle og at blive citeret korrekt og med væsentlige oplysninger.

Den politiske indblanding fra et af regeringens støttepartier er meget væsentlig for sagen”

”Du har haft svaret mig på en måde, så jeg forstod du ville inddraget og viderebringe hele mit skriv – det har du så bevidst undladt og vinkler efter eget ønske om vinkling – dermed er jeg blevet forholdt mulighed for citat.

Jeg skal som sagt bede om tilføjelsen som citat og ønsker fortsat at hele min pressemeddelelse gengives fx i en boks – hvilket I jo ofte gør.

Bekræft gerne således at jeg har tillid til at I overholder de presseetiske regler”

Journalisten: Kære [Klager], B.

T.

overholder de presseetiske regler.

Vi foretager os ikke yderligere.

Mvh [Journalisten]”

[Klager]: ”Det vil sige du nægter mig genmæle og blive citeret korrekt?

”

Journalisten: ” Kære [Klager], vi foretager os som sagt ikke yderligere.

Mvh [Journalisten]”

[Klager] har endvidere fremlagt den mail-korrespondance, hun har haft med B.

T.s chefredaktør den 3. oktober 2021 efter offentliggørelsen af artiklen.

Heraf fremgår blandt andet

”Kære [Chefredaktøren]/[Redaktøren],

jeg skal hermed klage over dagens artikel om "min sag" hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Journalisten [Journalisten] kontakter mig og lader mig i sms-korrespondancen forstå, at min pressemeddelelse vil blive gengivet - herunder således også de væsentlige forhold ifht politisk indblanding fra [Partiet]s side.

Disse væsentlige oplysninger fremgår IKKE af artiklen og jeg citeres således ikke korrekt, da væsentlige dele bevidst er udeladt.

Jeg har efter de presseetiske regler ret til genmæle.

Jeg har sendt sms til [Journalisten] herom - men han nægter mig et sådan genmæle.

På trods af at han initialt lod mig forstå, at hele min pressemeddelelse ville blive gengivet.

Hvad den ikke er.

Jeg skal bede om at få genmæle - og alternativt tager jeg omgående sagen til Pressenævnet.

Jeg ønsker at hele min pressemeddelelse gengives i en boks og at jeg i artiklen citeres for følgende: "Jeg tager sanktionen til efterretning og med sindsro.

Jeg vil fortsat arbejde samvittighedsfuldt med lægefaglig oplysning og virke.

Jeg tager ingen patienter i behandling og det ved Styrelsen for Patientsikkerhed også.

Af min aktindsigt fremgår det meget tydeligt, at der har været politisk indblanding i sagen og ikke mindst fra regeringens støtteparti [Partiet]s side, hvor den sundhedspolitiske ordfører [Politikeren] har lagt stort pres på sundhedsministeren og dermed også Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det har hun også udtrykt offentligt flere gange.

Det harmonerer ikke med et demokrati, når kritiske fagfolk jagtes, som jeg åbenlyst er blevet jagtet og med et sådan urimeligt resultat".

Mvh [Klager]”

”Kære [Klager]

Beklager du fik to svar.

Det er jo næsten for overvældende, men vi skriver det samme.

Vi mener, at du er kommet til orde.

At du finder andre af dine holdninger for mere relevante end de gengivne, ligger indenfor for vo res redigeringsret.

Du kommer fyldigt til orde og vi linker endda til hele din egen pressemeddelelse.

Beklager, at du ikke er enig, men du er selvfølgelig velkommen til at indklage sagen for Pressenævnet.

God søndag.

Vh [Chefredaktøren]”

[…]

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 24. oktober 2021.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at journalisten, forud for offentliggørelsen, havde ladet hende forstå, at hele hendes pressemeddelelse ville blive bragt i artiklen.

Dette er ikke sket, og der er derimod plukket fra pressemeddelelsen, hvorved væsentlige oplysninger om den politiske indblanding i sagen bevidst er udeladt.

[Klager] har påpeget dette over for B.

T., men B.

T har afvist at bringe et citat fra hende, selv om hun gentagne gange har anmodet om det.

Artiklen er misvisende, og B.

T.

har bevidst vinklet historien i ekstrem og manipulerende grad og undladt at bringe relevante oplysninger for sagen samtidig med, at [Klager] ikke er kommet retmæssigt til orde.

2.2 B.

T.s synspunkter

God presseskik

B.

T.

har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med den påklagede omtale.

Korrekt information

B.

T har anført, at det er et helt almindeligt princip i de presseetiske regler, at redaktører og journalister har ret til at redigere mediet og beslutte, hvad der skal bringes.

[Klager] har krav på at blive hørt, men har ikke krav på at få gengivet sit svar i dets fulde ordlyd.

Journalisten har strakt sig langt for at lade [Klager] komme til orde, ligesom indholdet af artiklen er forelagt korrekt.

B.

T har videre oplyst, at journalisten, forud for offentliggørelsen af artiklen, forgæves forsøgte at kontakte [Klager] telefonisk, hvorefter han sendte hende en sms-besked, hvor [Klager] i svaret henviste til en pressemeddelelse, som hun havde lagt op på sin hjemmeside.

[Sms-korrespondancen er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet.

]

Artiklen tager udgangspunkt i afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og B.

T.

har ikke grundlag for at gå ind i en motivforskning om, hvorvidt det skyldes politisk pres, som det er anført af [Klager].

B.

T.

har videre anført, at journalisten ikke, som anført af [Klager], har ladet hende forstå, at hele pressemeddelelsen ville blive bragt i avisen.

[Klager] har på intet tidspunkt talt med journalisten, og journalistens svar til [Klager], hvor han skriver ”tak for svar” var ikke et tilsagn om, at hele pressemeddelelsen ville blive bragt i artiklen.

[Sms-korrespondancen er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet.

]

Det er almindelig praksis at bringe uddrag af en pressemeddelelse, og medierne bringer sjældent pressemeddelelser i fuld længde.

Væsentlige dele af pressemeddelelsen er gengivet i artiklen, og [Klager]s svar fylder således over halvdelen af artiklen.

Herudover er der indsat et direkte link til [Klager]s hjemmeside, hvor pressemeddelelsen kan læses.

[Klager] er derfor kommet retmæssigt til orde.

Hun har fået forelagt de faktuelle anklager, og B.

T har loyalt gengivet væsentlige dele af hendes svar, som hun valgte at give ved at henvise til en pressemeddelelse.

[…]

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende (efter straffeloven), hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Nævnet har alene kompetence til at tage stilling til, hvorvidt der er tale om krænkende oplysninger efter de vejledende regler om god presseskik.

Det bemærkes herudover, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om genmæle, da klager ikke har fremsendt et konkret forslag til mediet, som mediet har afvist at bringe.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at B.

T.

alene har bragt uddrag af hendes pressemeddelelse i artiklen og ikke meddelelsen i sin helhed, hvorved væsentlige dele er udeladt, så artiklen er vinklet i ekstrem og manipulerende grad.

[Klager] har også klaget over, at B.

T.

har afvist at bringe et citat, hun har sendt til avisen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket.

jf. punkterne A.

1 og A.

3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Af den sms-korrespondance, der er fremlagt, fremgår blandt andet følgende

[Klager]

”Jeg har lagt pm op på min hjemmeside og skal bede om at denne gengives i sin fulde ordlyd – det er mine kommentarer”

Journalisten

”Tak for svar.

Mvh [Journalisten]”

Pressenævnet finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at der er indgået en aftale mellem B.

T.

og [Klager] om, at pressemeddelelsen skulle bringes i sin helhed i artiklen.

Pressenævnet finder videre, at redaktørens valg og fravalg af informationer, herunder gengivelsen af et uddrag fra pressemeddelelsen og afvisningen af at bringe et citat fra [Klager] efterfølgende, ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager]s pressemeddelelse er omtalt og citeret i artiklen, og at der er indsat et link i artiklen direkte til hendes hjemmeside, hvor pressemeddelelsen er tilgængelig i fuld længde.

Nævnet finder således, at artiklen giver et retvisende billede, og at [Klager] er kommet til orde i artiklen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

[…]”

Den 25. januar 2022 anmodede [Klager] Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen.

2 [Klager]s synspunkter til anmodningen om genoptagelse

[Klager] har til støtte for anmodningen om genoptagelse indsendt følgende begrundelse

”Tak for afgørelsen - som jeg af mange grunde er stærkt utilfreds med og gerne vil klage over.

1) For det første bad jeg om konkret genmæle - hvilket også fremgår af det fremsendt til Pressenævnet.

Jeg bad om følgende " Jeg ser det som åbenlyst resultat af politisk chikane og med [Partiet]s politiske ordfører [Politikeren] som bannerfører, hvilket også ses dokumenteret i min aktindsigt i sagen." Således bad jeg om genmæle og fik det afvist.

Det fremgår også af vedlagte dokumentation til Pressenævnet og min sms-korrespondance med journalisten.

Jeg skal bede Pressenævnet om at forholde sig hertil.

2) For det andet finder jeg, at det åbenlyst falder UDENFOR redaktionens redigeringsret at udelade for sagen meget væsentlige oplysninger - nemlig at der var tale om stærkt politisk indblanding.

Ikke mindst når det gælder en sag som for ikke alene mig og Lægeforeningen - men folk i almindelig - er så grotesk og uden hold i proportionalitet og objektivitet, som tilfældet er.

Jeg bemærker mig da også, at man ikke uddyber fra Pressenævnets side, hvorfor en åbenlys politisk indblanding IKKE skønnes relevant for en sag afledt af netop stærk politisk indblanding.

Således klager jeg over afgørelsen og finder at BT har opført sig stærkt kritisabelt og ikke fulgt god presseskik herunder nægtet mig genmæle, som også fremgår af det tilsendt til Pressenævnet og ikke som Pressenævnet fejlagtigt oplyser i afgørelsen.

Uagtet at man er en "offentlig person" har jeg/vi krav til ordentlig og objektiv behandling.

Jeg kan nu se i flere sager fra Pressenævnet, at det bruges som en undskyldning for, at vi skal kunne tåle noget ekstra.

At være "offentlig person" er ikke ensbetydende med, at man skal kunne tåle urimelige og personlige angreb, hvor en væsentlig del af informationerne udelades og man/jeg nægtes at få bragt den del.

Jeg finder generelt, at Pressenævnet i afgørelser synes at vægte mediernes præmis snarere end os der angribes.

Om det er tilfældigt eller bevidst ved jeg ikke, men det er som borger utilfredsstillende og bekymrende.

Jeg forventer sagen genoptages og at alle dokumenter inddrages, herunder det forhold, at jeg bad om et konkret genmæle og fik dette nægtet.

Mvh [Klager]”

Pressenævnet besvarede henvendelsen således

”Kære [Klager]

Du har ved mail af 20. januar 2022 rettet henvendelse vedrørende Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0725, hvor du har klaget over B.

T.

Du henviste i klagen navnlig til, at B.

T.

ikke havde bragt din pressemeddelelse i dennes fulde ordlyd og ikke efterfølgende havde opdateret den påklagede artikel med et citat fra dig.

Du har således klaget over B.

T.s redigering i forhold til den påklagede artikel, som du ikke finder tilstrækkelig oplyst.

Et ”genmæle” er efter medieansvarsloven den krænkedes egen korrektion af forkerte faktiske oplysninger.

Uanset, at du over for B.

T.

og Pressenævnet har anvendt termen ”genmæle”, er der således ikke i presseetisk forstand tale om genmæle, jf. medieansvarslovens §§ 36-40.

Nævnet har i den situation derfor ikke mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om genmæle.

Netop af den grund orienterede Pressenævnet dig ved modtagelsen af klagen ved mail af 26. oktober 2021 om følgende

”Pressenævnet har modtaget dine mails af 24. oktober 2021, som nævnet har forstået som en klage over tilsidesættelse af god presseskik med henvisning til, at B.

T.

blandt andet har bragt et misvisende citat, hvilket B.

T.

ikke har berigtiget.

”

Pressenævnet behandlede derfor din klage som en klage over tilsidesættelse af god presseskik, der blev behandlet på nævnets møde den 18. januar 2022.

Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet har taget stilling til dit klagepunkt vedrørende B.

T.

redigering i forhold til den nævnte pressemeddelelse samt citat.

Der henvises til kendelsens afsnit 3, ”korrekt information”, hvoraf blandt andet fremgår

”[Klager] har klaget over, at B.

T.

alene har bragt uddrag af hendes pressemeddelelse i artiklen og ikke meddelelsen i sin helhed, hvorved væsentlige dele er udeladt, så artiklen er vinklet i ekstrem og manipulerende grad.

[Klager] har også klaget over, at B.

T.

har afvist at bringe et citat, hun har sendt til avisen.

”

Af samme afsnit fremgår tillige

”Pressenævnet finder videre, at redaktørens valg og fravalg af informationer, herunder gengivelsen af et uddrag fra pressemeddelelsen og afvisningen af at bringe et citat fra [Klager] efterfølgende, ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager]s pressemeddelelse er omtalt og citeret i artiklen, og at der er indsat et link i artiklen direkte til hendes hjemmeside, hvor pressemeddelelsen er tilgængelig i fuld længde.

Nævnet finder således, at artiklen giver et retvisende billede, og at [Klager] er kommet til orde i artiklen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

”

I forhold til din klage over selve udfaldet af kendelsen kan Pressenævnet oplyse, at Pressenævnets kendelse er endelig og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. medieansvarslovens § 50.

Pressenævnet foretager sig således ikke yderligere.

Med venlig hilsen […]”

[Klager] besvarede herefter mailen fra Pressenævnet

”Tak for svar.

Jeg har læst afgørelsen tidligere og har ikke behov for at få gengivet denne.

Vi er uenige om jeg bad om genmæle og havde ret hertil.

Forkerte faktiske oplysninger er i mine øjne også udeladelse af vigtige faktiske oplysninger!

Sagen omhandler jo netop forkerte faktiske oplysninger, idet for sagen væsentlige oplysninger er udeladt.

Ergo er det forkerte faktiske oplysninger.

Jeg opfatter det klart som et genmæle jeg søgte og havde ret til.

Jeg fastholder således, at jeg bad om genmæle på grund af ukorrekte faktiske oplysninger og at jeg bad om et genmæle og fik afslag på genmæle.

Ergo skal Pressenævnet forholde sig til, at jeg ikke fik et genmæle.

Det er ikke alene en redigeringsret hos BT - det er også en pligt til at gengive de reelle faktiske oplysninger.

Jeg skal bede om at Pressenævnet retmæssigt forholder sig til mit manglende genmæle og forbliver stærkt utilfreds med ikke alene afgørelsen men også hvordan man hos Pressenævnet tolker min ret til genmæle.

BT skriver en artikel hvor væsentlige oplysninger udelades.

Jeg beder om et genmæle.

For gentagende gange afslag herpå.

Og Pressenævnet vurderer, at jeg ikke har bedt om genmæle.

Det er IKKE korrekt.

Mvh [Klager]”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 18. januar 2022 i sag nr. 2021-80-0725, [Klager] mod B.

T.

Nævnets kendelse af 18. januar 2022 er afsagt af Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.

Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen træffer derfor også afgørelse vedrørende spørgsmålet om genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse

Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parterne undskyldeligt forhold.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

- genoptagelse på grund af nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse

Pressenævnet finder, at [Klager]s uddybende bemærkninger ikke har afgørende betydning for udfaldet af nævnets kendelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet har taget stilling til klagepunktet vedrørende B.

T.

redigering af pressemeddelelsen og det citat, [Klager] ønskede at få bragt efterfølgende.

Der henvises til kendelsens afsnit 3, ”korrekt information”, hvoraf blandt andet fremgår

”[Klager] har klaget over, at B.

T.

alene har bragt uddrag af hendes pressemeddelelse i artiklen og ikke meddelelsen i sin helhed, hvorved væsentlige dele er udeladt, så artiklen er vinklet i ekstrem og manipulerende grad.

[Klager] har også klaget over, at B.

T.

har afvist at bringe et citat, hun har sendt til avisen.

”

Af samme afsnit fremgår tillige

”Pressenævnet finder videre, at redaktørens valg og fravalg af informationer, herunder gengivelsen af et uddrag fra pressemeddelelsen og afvisningen af at bringe et citat fra [Klager] efterfølgende, ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager]s pressemeddelelse er omtalt og citeret i artiklen, og at der er indsat et link i artiklen direkte til hendes hjemmeside, hvor pressemeddelelsen er tilgængelig i fuld længde.

Nævnet finder således, at artiklen giver et retvisende billede, og at [Klager] er kommet til orde i artiklen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

”

Oplysningerne om det fremsendte citat er således materielt indgået i nævnets behandling af sagen og er derfor ikke at betragte som nye oplysninger.

Det ændrer ikke herpå, at [Klager] anvendte benævnelsen ”genmæle” om den tilføjelse, hun ønskede bragt.

- genoptagelse på grund af sagsbehandlingsfejl

Pressenævnet finder videre, at nævnets tilskæring af sagen ikke udgør en sagsbehandlingsfejl.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager] i forlængelse af nævnets modtagelse af klagen ved mail af 24. oktober 2021 blandt andet blev orienteret om følgende

”Pressenævnet har modtaget dine mails af 24. oktober 2021, som nævnet har forstået som en klage over tilsidesættelse af god presseskik med henvisning til, at B.

T.

blandt andet har bragt et misvisende citat, hvilket B.

T.

ikke har berigtiget.

[…]

I forhold til genmæle kan det oplyses, at et genmæle omfatter ikke en persons subjektive vurderinger eller oplevelse af situationen.

Krav på genmæle skal først fremsættes til det medie, der har bragt de forkerte oplysninger.

Dette kan ske senest 12 uger efter, at artiklen er offentliggjort.

Hvis mediet afslår at bringe genmælet, kan afslaget indbringes for Pressenævnet inden for 12 uger efter, at du har modtaget det.

Pressenævnet kan dog oplyse, at genmæle vedrører oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie.

”

Pressenævnet modtog ikke yderligere fra [Klager] i anledning af orienteringen og har herefter behandlet sagen som en klage over B.

T.s afvisning af at bringe citatet som en klage over tilsidesættelse af god presseskik.

Det ændrer ikke herpå, at ordet ”genmæle” er anvendt af både [Klager] og B.

T, da anmodningen fra [Klager] om at få tilføjet et citat til artiklen i presseetisk forstand ikke er at betragte som et genmæle og dermed en korrektion af forkerte faktiske oplysninger.

Derfor er det i kendelsen formuleret således, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om genmæle, da klager ikke har fremsendt et konkret forslag til mediet, som mediet har afvist at bringe.

Pressenævnet skal i forhold til klagen over selve udfaldet af kendelsen endelig bemærke, at Pressenævnets kendelse er endelig og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. medieansvarslovens § 50.

Behandlingen af sagen genoptages ikke.

Afgjort den 3. februar 2022