DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0725
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0725
Ikke kritik af B.
T.
for alene at bringe uddrag af en pressemeddelelse
B.
T.
bragte i oktober måned en artikel om en læge, der var blevet sat under skærpet tilsyn.
I artiklen blev der citeret fra en pressemeddelelse, lægen havde lagt på sin hjemmeside.
Der var i artiklen også et link til den omtalte pressemeddelelse.
Lægen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at pressemeddelelsen alene var bragt i uddrag.
Nævnet fandt, at artiklen gav et retvisende billede og lagde blandt andet vægt på, at lægens pressemeddelelse var omtalt i artiklen, og at der var linket til pressemeddelelsen, hvorved lægen var kommet til orde i artiklen.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Kendt læge får kniven: Sat under skærpet tilsyn ”, som blev bragt af B.
T.
den 3. oktober 2021 på netavisen bt.dk og i den trykte avis den 4. oktober 2021 med overskriften: ”Coronakritisk læge under skærpet tilsyn”, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at overskriften er misvisende, og at B.
T.
ikke har bragt hele hendes pressemeddelelse i artiklen, hvorved hun ikke er kommet til orde.
1 Sagsfremstilling
Før offentliggørelsen
[Klager] og B.
T.
har fremlagt den sms-korrespondance, de havde forud for offentliggørelsen.
Journalisten sendte den 3. oktober 2021, kl.
10:36 følgende sms
Journalisten: ”Kære [Klager], jeg skriver til dig, fordi jeg er blevet opmærksom på, at Styrelsen for Patientsikkerhed siden 17. september har sat dit faglige virke under skærpet tilsyn, da styrelsen har en begrundet mistanke om, at du vil ’kunne udgøre en forringet sikkerhed på grund af alvorlig kritisabel faglig virksomhed’.
Jeg vil meget gerne høre din udlægning af sagen i forbindelse med den artikel, jeg er ved at skrive om sagen.
Det vil være meget fornemt, hvis du kan ringe mig op inden klokken 11:45 i dag.
Mvh [Journalisten], B.
T”
Journalisten: ”Kære [Klager], jeg kan se, at du har læst min sms.
Vi bringer historien om, at du er sat under skærpet tilsyn i dag.
Hvis du ønsker at komme med din udlægning af sagen, bedes du ringe mig op inden kl.
12 i dag.
Du kan alternativt sende mig en skriftlig kommentar på SMS’en eller til min mail [mailadresse] .
Du kan også bare svare kort, at du ikke har nogen kommentarer, hvis det måtte være tilfældet.
Mvh [Journalisten], B.
T.
”
[Klager] : ”Jeg har lagt pm op på min hjemmeside og skal bede om at denne gengives i sin fulde ordlyd – det er mine kommentarer”
Journalisten: ”Tak for svar.
Mvh [Journalisten]”
Den påklagede artikel
B.
T.
bragte den 3. oktober 2021, kl.
11:35 artiklen ” Kendt læge får kniven: Sat under skærpet tilsyn ” på netavisen bt.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Den kontroversielle læge og coronaskeptiker [Klager]s faglige virke er så kritisabelt, at Styrelsen for Patientsikkerhed nu har sat hende under skærpet tilsyn.
”
Af onlineartiklen fremgår følgende
”Det fremgår af styrelsens register over tilsyn med sundhedspersoner.
[Ordene ”styrelsens register” linker til hjemmesiden, Pressenævnet ]
Det fremgår ikke, hvad den konkrete baggrund for det skærpede tilsyn er, men Styrelsen for Patientsikkerhed skriver, at der er begrundet mistanke om, at [Klager] »vil kunne udgøre en forringet sikkerhed på grund af alvorlig kritisabel faglig virksomhed«.
B.
T.
har søndag formiddag været i kontakt med [Klager].
Hun henviser til den forklaring, hun efter B.
T.s henvendelse har lagt op på sin hjemmeside .
[Ordet ”hjemmeside” linker til hjemmesiden, Pressenævnet ] Her skriver hun blandt andet: »Styrelsen for Patientsikkerhed har valgt at sætte mig under skærpet tilsyn som følge af, at jeg attesterede få fritagelsesattester (covid 19-testning) uden formel B-autorisation (en læge med en B-autorisation er en læge med ret til selvstændigt virke, men som endnu ikke kan betegne sig speciallæge, red.).
Samme attesteringer blev senere varetaget af en kontorassistent.
Der forelå på daværende tidspunkt INGEN klare retningslinjer for disse fritagelsesattester.
Jeg handlede således i god tro.
Jeg har på intet tidspunkt bragt nogens liv i fare.«
Hun skriver videre, at hun tager det skærpede tilsyn med sindsro, men til efterretning: »Enhver læge skal kunne tåle et skærpet tilsyn.
Jeg opfatter det dog som et slag i luften, da jeg IKKE tager patienter i behandling.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed også bekendt med, at jeg ikke gør og heller ikke agter at gøre.« Hun understreger dog samtidig, at hun finder sanktionen »helt ude af proportioner og uretfærdig«.
»I den konkrete sag hjalp jeg nogle mennesker i stor nød og attesterede ganske få attester om fritagelse for covid-19-testning, hvilket siden blev varetaget af en kontorassistent i kommunernes Borgerservice med et stempel.
Det mener Styrelsen for Patientsikkerhed er en så alvorlig fejl fra min side, at den kan legitimere en sanktion, som jeg ikke kan klage over, mens jeg til gengæld finder reglerne meget uklare og sanktionen uretfærdig,« skriver [Klager].
Styrelsen for Patientsikkerhed skriver på sin hjemmeside, at formålet med at sætte læger og andre sundhedspersoner under skærpet tilsyn er at få vedkommende til at ændre den fagligt kritisable virksomhed.
»Det skærpede tilsyn varer sædvanligvis et år, men perioden kan blive forlænget.
Under det skærpede tilsyn følger vi sundhedspersonens faglige virke, fx ved at indhente journaler eller udtalelser fra arbejdsgiveren,« skriver styrelsen.
”
Den trykte artikel
B.
T.
bragte den 4. oktober 2021 artiklen ” Coronakritisk læge under skærpet tilsyn ” i den trykte avis.
Af den trykte artikel fremgår
”Den coronakritiske læge [Klager] er sat under skærpet tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge blandt andet Jyllands-Posten og B.
T.
”Det er styrelsens vurdering, at der er begrundet mistanke om, at læge [Klager] vil kunne udgøre en forringet sikkerhed på grund af alvorlig kritisabel faglig virksomhed” skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i autorisationsregisteret.
Den konkrete grund fremgår ikke.
Men ifølge [Klager] skyldes det, at hun har udskrevet attester, der fritager borgere fra at blive testet for corona, uden at hun har haft autorisation til det.
Det skærpede tilsyn varer normalt i et år, men det kan blive forlænget.
”
Efter offentliggørelsen
[Klager] og journalisten havde den 3. oktober 2021, efter offentliggørelsen, en sms-korrespondance, som Pressenævnet har modtaget kopi af, hvoraf følgende blandt andet fremgår
[Klager]: ”Jeg skal bede dig om at inddrage hele min pressemeddelelse – herunder de væsentlige dele med politisk indblanding – som er afgørende for min replik – så jeg skal bede om at det tilføjes omgående.
Du har jo åbenlyst undladt meget væsentlige dele”
Journalisten: ” Kære [Klager], vi linker til hele din meddelelse.
Vi kan ikke imødekomme dit krav om at redigere B.
T.
Mvh [Journalisten]”
[Klager]: ”Jeg ønsker ikke at redigere – men jeg har krav på at blive citeret korrekt og med for sagen væsentlige pointer – så det er meget afgørende og kan du ikke tage det fra pressemeddelelsen ønsker jeg følgende citat: jeg ser det som åbenlyst resultat af politisk chikane og med [Partiet]s politiske ordfører [Politikeren] som bannerfører, hvilket også ses dokumenteret i min aktindsigt i sagen.
”
”Jeg har krav på genmæle og at blive citeret korrekt og med væsentlige oplysninger.
Den politiske indblanding fra et af regeringens støttepartier er meget væsentlig for sagen”
”Du har haft svaret mig på en måde, så jeg forstod du ville inddraget og viderebringe hele mit skriv – det har du så bevidst undladt og vinkler efter eget ønske om vinkling – dermed er jeg blevet forholdt mulighed for citat.
Jeg skal som sagt bede om tilføjelsen som citat og ønsker fortsat at hele min pressemeddelelse gengives fx i en boks – hvilket I jo ofte gør.
Bekræft gerne således at jeg har tillid til at I overholder de presseetiske regler”
Journalisten: Kære [Klager], B.
T.
overholder de presseetiske regler.
Vi foretager os ikke yderligere.
Mvh [Journalisten]”
[Klager]: ”Det vil sige du nægter mig genmæle og blive citeret korrekt?
”
Journalisten: ” Kære [Klager], vi foretager os som sagt ikke yderligere.
Mvh [Journalisten]”
[Klager] har endvidere fremlagt den mail-korrespondance, hun har haft med B.
T.s chefredaktør den 3. oktober 2021 efter offentliggørelsen af artiklen.
Heraf fremgår blandt andet
”Kære [Chefredaktøren]/[Redaktøren],
jeg skal hermed klage over dagens artikel om "min sag" hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Journalisten [Journalisten] kontakter mig og lader mig i sms-korrespondancen forstå, at min pressemeddelelse vil blive gengivet - herunder således også de væsentlige forhold ifht politisk indblanding fra [Partiet]s side.
Disse væsentlige oplysninger fremgår IKKE af artiklen og jeg citeres således ikke korrekt, da væsentlige dele bevidst er udeladt.
Jeg har efter de presseetiske regler ret til genmæle.
Jeg har sendt sms til [Journalisten] herom - men han nægter mig et sådan genmæle.
På trods af at han initialt lod mig forstå, at hele min pressemeddelelse ville blive gengivet.
Hvad den ikke er.
Jeg skal bede om at få genmæle - og alternativt tager jeg omgående sagen til Pressenævnet.
Jeg ønsker at hele min pressemeddelelse gengives i en boks og at jeg i artiklen citeres for følgende: "Jeg tager sanktionen til efterretning og med sindsro.
Jeg vil fortsat arbejde samvittighedsfuldt med lægefaglig oplysning og virke.
Jeg tager ingen patienter i behandling og det ved Styrelsen for Patientsikkerhed også.
Af min aktindsigt fremgår det meget tydeligt, at der har været politisk indblanding i sagen og ikke mindst fra regeringens støtteparti [Partiet]s side, hvor den sundhedspolitiske ordfører [Politikeren] har lagt stort pres på sundhedsministeren og dermed også Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det har hun også udtrykt offentligt flere gange.
Det harmonerer ikke med et demokrati, når kritiske fagfolk jagtes, som jeg åbenlyst er blevet jagtet og med et sådan urimeligt resultat".
Mvh [Klager]”
”Kære [Klager]
Beklager du fik to svar.
Det er jo næsten for overvældende, men vi skriver det samme.
Vi mener, at du er kommet til orde.
At du finder andre af dine holdninger for mere relevante end de gengivne, ligger indenfor for vores redigeringsret.
Du kommer fyldigt til orde og vi linker endda til hele din egen pressemeddelelse.
Beklager, at du ikke er enig, men du er selvfølgelig velkommen til at indklage sagen for Pressenævnet.
God søndag.
Vh [Chefredaktøren]”
Øvrige oplysninger
Af den omtalte pressemeddelelse på [Klager]s hjemmeside, som artiklen linker til, fremgår følgende
”Orientering – en sag for Ombudsmanden
Styrelsen for Patientsikkerhed har valgt at sætte mig under skærpet tilsyn i 1 år som følge af, at jeg attesterede få fritagelsesattester (COVID19-testning) uden formel B-autorisation.
Samme attesteringer blev senere varetaget af en kontorassistent.
Der forelå på daværende tidspunkt INGEN klare retningslinier for disse fritagelsesattester.
Jeg handlede således i god tro.
Jeg har på intet tidspunkt bragt nogens liv i fare og tager IKKE patienter i behandling.
Til gengæld er det meget åbenlyst, at der har været stor politisk indblanding i sagen – ikke mindst fra [PARTIET]´s politiske ordfører [Politikeren]s side.
Jeg opfatter det som en u-proportionel og uretfærdig sanktion.
Den åbenlyse politiske indblanding gør, at sagen bør granskes nøje af Ombudsmanden.
Jeg tager det skærpede tilsyn med sindsro og til efterretning.
Enhver læge skal kunne tåle et skærpet tilsyn.
Jeg opfatter det dog som et slag i luften, da jeg IKKE tager patienter i behandling.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed også bekendt med, at jeg ikke gør og heller ikke agter at gøre.
Dette er en væsentlig oplysning, da Styrelsen for Patientsikkerhed skal agere i sager, hvor der tages patienter i behandling.
Det er således meget væsentligt – om man tager i behandling eller ikke tager i behandling.
Jeg tager som sagt ikke mennesker i behandling.
Jeg finder sanktionen er helt ude af proportioner og uretfærdig.
For det første har jeg kvalifikationerne til en B-autorisation, jeg fik blot ikke formaliseret dem i sin tid.
Men jeg opfyldte betingelserne for en B-autorisation og har arbejdet ansvarligt og samvittighedsfuldt i 31 år som læge og har en Ph.d. i socialmedicin.
I den konkrete sag hjalp jeg nogle mennesker i stor nød og attesterede ganske få attester om fritagelse for COVID-testning, hvilket siden blev varetaget af en kontorassistent i kommunernes Borgerservice med et stempel.
Det mener Styrelsen for Patientsikkerhed er en så alvorlig fejl fra min side, at den kan legitimere en sanktion, som jeg ikke kan klage over, mens jeg til gengæld finder reglerne meget uklare og sanktionen uretfærdig.
Jeg kontaktede selv Styrelsen for Patientsikkerhed flere gange, da jeg blev klar over, at der kunne være tvivl, for netop at sikre mig, hvorvidt jeg måtte skrive de få attester.
Det gjorde jeg FØR Styrelsen for Patientsikkerhed selv rettede henvendelse.
Jeg stoppede selvfølgelig omgående og orienterede Styrelsen for Patientsikkerhed herom.
Jeg har derved også svært ved at se, hvori jeg kan udgøre en fare fremadrettet og jeg har til dags dato ikke skadet nogen ved mine få attester.
Jeg levede op til mit lægeløfte og hjalp mennesker i stor nød og har aldrig været til fare for nogen.
Når det er sagt, fremgår det tydeligt, at det hele er initieret af politisk indblanding.
Således har især [Politikeren] som er sundhedspolitisk ordfører for regeringens støtteparti [PARTIET], jagtet mig aggressivt på de sociale medier og kontaktet sundhedsministeren flere gange herom.
Min aktindsigt i sagen afslører sådanne korrespondancer fra hendes side og jeg kan være bekymret for, om Styrelsen for Patientsikkerhed har været sat under stort politisk pres.
Jeg finder det meget skræmmende, når en folkevalgt politiker på den måde forsøger at begrænse fagfolks ytringsfrihed og ageren.
Jeg tager selvfølgelig det skærpede tilsyn til efterretning og med stor ro – for jeg tager – som Styrelsen for Patientsikkerhed også ved – IKKE patienter i behandling og har aldrig skadet nogen.
Jeg vil fortsat have fokus på mit ansvarlige lægelige virke herunder formidling af fakta og fortsat dele min viden og indsigt om corona, folkesundhed, epidemilogi, børns sundhed, søvn og meget andet.
De sidste 20 måneder har vist og bekræftet, at mine lægefaglige vurderinger har været og er korrekte.
Det er for mig afgørende – og så må jeg tåle politisk chikane.
Denne er åbenlys – selv i et land som Danmark.
Det er [PARTIET]´s og dermed indirekte regeringens forsøg på at kvæle en demokratisk og væsentlig debat.
Nu har jeg jo ikke som statsministeren egenhændigt lukket et helt land og udryddet et helt minkerhverv.
Min brøde er, at jeg har attesteret få fritagelsesattester uden klare retningslinier, og disse blev siden attesteret af en kontorassistent.
Mere er der ikke til sagen udover hvad jeg opfatter som meget bekymrende politisk chikane.
For mig at se, er det en åbenlys sag for Ombudsmanden at gå ind i.
Netop fordi det politiske pres har været så stort på en myndighed og i mine øjne affødt en u-proportionel sanktion.
Det er tankevækkende, når pressen ønsker at omtale denne sag – mens de har censureret mine korrekte lægefaglige vurderinger i ekstrem grad de sidste 20 måneder.
Det rimer ikke på demokrati.
Hvad angår pressen forventer jeg, at ovenstående gengives i sin fulde ordlyd, når/hvis sagen omtales.
”
Pressemeddelelsen er efterfølgende opdateret med en omtale af artiklen bragt af B.
T og klagen til Pressenævnet.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 24. oktober 2021.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Korrekt information
[Klager] har anført, at journalisten, forud for offentliggørelsen, havde ladet hende forstå, at hele hendes pressemeddelelse ville blive bragt i artiklen.
Dette er ikke sket, og der er derimod plukket fra pressemeddelelsen, hvorved væsentlige oplysninger om den politiske indblanding i sagen bevidst er udeladt.
[Klager] har påpeget dette over for B.
T., men B.
T har afvist at bringe et citat fra hende, selv om hun gentagne gange har anmodet om det.
Artiklen er misvisende, og B.
T.
har bevidst vinklet historien i ekstrem og manipulerende grad og undladt at bringe relevante oplysninger for sagen samtidig med, at [Klager] ikke er kommet retmæssigt til orde.
Overskriften
[Klager] har anført, at overskriften er misvisende ærekrænkende og tendentiøs.
Det at komme under skærpet tilsyn er ikke det samme som at få kniven, og [Klager] må derimod agere fuldstændig som sædvanligt, og derfor er overskriften misvisende.
2.2 B.
T.s synspunkter
God presseskik
B.
T.
har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med den påklagede omtale.
Korrekt information
B.
T har anført, at det er et helt almindeligt princip i de presseetiske regler, at redaktører og journalister har ret til at redigere mediet og beslutte, hvad der skal bringes.
[Klager] har krav på at blive hørt, men har ikke krav på at få gengivet sit svar i dets fulde ordlyd.
Journalisten har strakt sig langt for at lade [Klager] komme til orde, ligesom indholdet af artiklen er forelagt korrekt.
B.
T har videre oplyst, at journalisten, forud for offentliggørelsen af artiklen, forgæves forsøgte at kontakte [Klager] telefonisk, hvorefter han sendte hende en sms-besked, hvor [Klager] i svaret henviste til en pressemeddelelse, som hun havde lagt op på sin hjemmeside.
[Sms-korrespondancen er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet.
]
Artiklen tager udgangspunkt i afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og B.
T.
har ikke grundlag for at gå ind i en motivforskning om, hvorvidt det skyldes politisk pres, som det er anført af [Klager].
B.
T.
har videre anført, at journalisten ikke, som anført af [Klager], har ladet hende forstå, at hele pressemeddelelsen ville blive bragt i avisen.
[Klager] har på intet tidspunkt talt med journalisten, og journalistens svar til [Klager], hvor han skriver ”tak for svar” var ikke et tilsagn om, at hele pressemeddelelsen ville blive bragt i artiklen.
[Sms-korrespondancen er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet.
]
Det er almindelig praksis at bringe uddrag af en pressemeddelelse, og medierne bringer sjældent pressemeddelelser i fuld længde.
Væsentlige dele af pressemeddelelsen er gengivet i artiklen, og [Klager]s svar fylder således over halvdelen af artiklen.
Herudover er der indsat et direkte link til [Klager]s hjemmeside, hvor pressemeddelelsen kan læses.
[Klager] er derfor kommet retmæssigt til orde.
Hun har fået forelagt de faktuelle anklager, og B.
T har loyalt gengivet væsentlige dele af hendes svar, som hun valgte at give ved at henvise til en pressemeddelelse.
Overskriften
B.
T.
har anført, at overskrifter ifølge Pressenævnets praksis skal have dækning i sagens faktiske oplysninger, og at en overskrift kun er misvisende, hvis den er uden faktisk grundlag.
Derudover er det i overensstemmelse med de presseetiske regler, at medier opsummerer og laver vurderinger i overskrifterne, så længe det har dækning i en sags faktiske oplysninger.
B.
T.
har henvist til en konkret sag fra Pressenævnet med sagsnr.
12-70-00228.
B.
T har videre anført, at overskriften er dækkende og fair.
Det er faktuelt korrekt, at [Klager] er en kendt læge, ligesom det er faktuelt korrekt, at Styrelsen for Patientsikkerhed har sat hende under skærpet tilsyn.
Herudover er det også korrekt, at hun ”får kniven”, hvilket ifølge den danske ordbog betyder at få kritik.
B.
T.
har henvist til Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, hvor følgende fremgår
”Styrelsen for Patientsikkerhed har den 17.09.2021 sat læge [Klager] (autorisations- ID [nummer]) faglige virke under skærpet tilsyn i en periode på 1 år.
Det er styrelsens vurdering, at der er begrundet mistanke om, at læge [Klager] vil kunne udgøre en forringet sikkerhed på grund af alvorlig kritisabel faglig virksomhed.
”
Overskriften baserer sig således på faktisk grundlag, hvorfor det ikke er korrekt, når [Klager] kalder overskriften for ærekrænkende og tendentiøs.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende (efter straffeloven), hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Nævnet har alene kompetence til at tage stilling til, hvorvidt der er tale om krænkende oplysninger efter de vejledende regler om god presseskik.
Det bemærkes herudover, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om genmæle, da klager ikke har fremsendt et konkret forslag til mediet, som mediet har afvist at bringe.
God presseskik
Korrekt information
[Klager] har klaget over, at B.
T.
alene har bragt uddrag af hendes pressemeddelelse i artiklen og ikke meddelelsen i sin helhed, hvorved væsentlige dele er udeladt, så artiklen er vinklet i ekstrem og manipulerende grad.
[Klager] har også klaget over, at B.
T.
har afvist at bringe et citat, hun har sendt til avisen.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket.
jf. punkterne A.
1 og A.
3.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.
Af den sms-korrespondance, der er fremlagt, fremgår blandt andet følgende
[Klager]
”Jeg har lagt pm op på min hjemmeside og skal bede om at denne gengives i sin fulde ordlyd – det er mine kommentarer”
Journalisten
”Tak for svar.
Mvh [Journalisten]”
Pressenævnet finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at der er indgået en aftale mellem B.
T.
og [Klager] om, at pressemeddelelsen skulle bringes i sin helhed i artiklen.
Pressenævnet finder videre, at redaktørens valg og fravalg af informationer, herunder gengivelsen af et uddrag fra pressemeddelelsen og afvisningen af at bringe et citat fra [Klager] efterfølgende, ikke overskrider rammerne for redigering.
Nævnet har lagt vægt på, at [Klager]s pressemeddelelse er omtalt og citeret i artiklen, og at der er indsat et link i artiklen direkte til hendes hjemmeside, hvor pressemeddelelsen er tilgængelig i fuld længde.
Nævnet finder således, at artiklen giver et retvisende billede, og at [Klager] er kommet til orde i artiklen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Overskriften
[Klager] har klaget over, at overskriften ” Kendt læge får kniven: Sat under skærpet tilsyn” er misvisende, ærekrænkende og tendentiøs.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.
6.
På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at Styrelsen for Patientsikkerhed den 17. september 2021 har sat læge [Klager]s virke under skærpet tilsyn i en periode på 1 år.
Det er nævnets opfattelse, at [Klager], i kraft af sit virke som læge og forfatter mv. er en i offentligheden kendt person.
Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad en privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.
Pressenævnet finder herudover, at formuleringen ”får kniven”, er en vurderende bemærkning fra B.
T., der henviser til den efterfølgende del af sætningen med oplysningen om, at [Klager] er sat under skærpet tilsyn.
Pressenævnet finder, at overskriften har dækning i artiklen.
Pressenævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 18. januar 2022