Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0715

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0715

TV 2 får ikke kritik for omtale af politianmeldelse mod byggefirma

I en artikel bragt i september 2021 omtalte TV 2 et konsulentfirmas kritik af et byggefirmas opførelse af to parkeringskældre.

Af omtalen fremgik også, at byggefirmaet var blevet politianmeldt af Københavns Kommune, fordi kommunen havde mistanke om, at der var blevet svindlet med fundamentet under et højhus.

Det omtalte byggefirma klagede til Pressenævnet med henvisning til, at politianmeldelsen mod selskabet var blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet var politianmeldt for ikke at overholde en tidsfrist.

Nævnet fandt, at omtalen i sammenhængen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af politianmeldelsen mod byggefirmaet, og udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Skandaleramt bygherre skal styrke parkeringskælder” , som blev bragt af TV 2 den 18. september 2021 på netavisen nyheder.tv2.dk, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at politianmeldelsen mod selskabet er blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

TV 2 bragte den 18. september 2021 artiklen ” Skandaleramt bygherre skal styrke parkeringskælder ” på netavisen nyheder.tv2.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Føljetonen om det skandaleramte byggefirma [Klager] fortsætter.

Nu skal stor p-kælder forstærkes.

”

Af artiklen fremgår følgende

”En parkeringskælder i Viborg er i så kritisabel forfatning, at den omstridte bygherre er blevet bedt om at styrke bæreevnen.

Den pågældende p-kælder, som Viborg-firmaet [Klager] står bag, skal forstærkes hele 13 steder, skriver TVMidtvest.

Tilbage i april måned rettede konsulentvirksomheden [Konsulentvirksomheden] hård kritik af to parkeringskældre, som [Klager] har opført i domkirkebyen.

Det skete i to notater bestilt af Viborg Kommune, som TV MIDTVEST fik aktindsigt i, efter at der var sået tvivl om holdbarheden af de to kældre.

Af notaterne fremgik det, at der var problemer med dokumentationen, hvad angår bygningernes fornødne bæreevne.

Stort antal udbedringspunkter

Konsulentfirmaet kalder dokumentationen uoverskuelig og flere steder mangelfuld og fejlbehæftet.

- Der er flere steder konstateret uoverensstemmelser mellem det i beregningerne forudsatte og det udførte, hvilket umiddelbart er bekymrende, hedder det i et af notaterne.

Notatet fører nu til, at kommunen er blevet enige med [Klager] om, at det er nødvendigt at udbedre bygningerne.

- Vi har løbende ført tilsyn med byggeriet og har i samarbejde med vores rådgivningsfirma vurderet, at 13 punkter skal udbedres for sikre byggeriets sikkerhed på sigt, siger [Den tekniske direktør], der er teknisk direktør i Viborg Kommune.

At det forekommer ganske usædvanligt med så stort et antal udbedringspunkter til et nybyggeri bakkes op af professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på [Universitetet] [Professoren].

- Det er en ganske omfattende.

Det er meget usædvanligt, at der skal udbedres ting i dette omfang.

Normalt er det mere kosmetiske ting.

Bygherre vidste besked

[Den juridiske direktør], der er juridisk direktør i [Klager], siger i et skriftligt svar til TV MIDTVEST, at byggefirmaet i over et år har vidst, at der skulle udføres yderligere arbejde i kælderen.

- Det ekstra arbejde skyldes en menneskelig fejl i forbindelse med rørføringen, som har afstedkommet en række ændringer i byggeriet.

Det vil blive rettet op nu helt efter planen og i samarbejde med kommunen.

Ifølge [Klager] var parkeringskælderen ikke færdigbygget, da notatet blev fremlagt i april måned.

[Klager] har været i mediernes søgelys ad flere omgange.

Politianmeldt af Københavns Kommune

I marts måned sidste år blev [Klager] politianmeldt af Københavns Kommune, fordi kommunen havde mistanke om, at der var blevet svindlet med fundamentet under et 23 etagers højhus.

Prøver af fundamentet viste, at kvaliteten af betonen var langt under den standard, den skulle have.

Det fik [Klager] til at politianmelde en tidligere direktør og fire tidligere ansatte i [Datterselskab A], der havde stået for opgaven.

”

Til artiklen er indsat et skærmbillede af Københavns Kommunes orientering af 25. marts 2020 om politianmeldelse af [Datterselskab B].

Billedet er ledsaget af følgende billedtekst

”Københavns kommune orienterede 25. marts 2020 [Klager]s datterselskab, der stod for byggeriet af højhuset, om at sagen var politianmeldt, fordi den nødvendige dokumentation om betonarbejdet ikke var modtaget.

”

[Klager] klagede den 28. september 2021 til TV 2, som den 1. oktober 2021 afviste klagen.

[Klager]s klage over TV 2s afvisning er modtaget i Pressenævnet den 4. oktober 2021.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at politianmeldelsen mod selskabet er blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet ikke er politianmeldt på baggrund af mistanke om svindel.

[Klager] har henvist til følgende afsnit

”I marts måned sidste år blev [Klager] politianmeldt af Københavns Kommune, fordi kommunen havde mistanke om, at der var blevet svindlet med fundamentet under et 23 etagers højhus.

”

[Klager] har oplyst, at det fremgår af Københavns Kommunes orientering om politianmeldelse, at anmeldelsen drejer det sig om en overskreden tidsfrist for indsendelse af dokumentation.

Ifølge [Klager] henvendte kommunen sig med ønsket om dokumentation for indholdet af en konstruktion under et højhus, fordi en tidligere ansat hos underleverandøren [Datterselskab A] havde kontaktet dem og fortalt, at den var af dårlig kvalitet og indeholdt forkerte materialer.

Altså et spørgsmål om dokumentation og såkaldte produktionsrecepter for beton, og ikke om mistanke om dokumentfalsk eller svindel, hvilket heller ikke fremgår nogen steder af orienteringen.

Det ønskede materiale bad [Klager] efterfølgende om hos [Datterselskab A], som havde leveret beton til konstruktionen.

Det lykkedes ikke at fremskaffe det komplette materiale inden for en kort tidsfrist, som i øvrigt fandt sted under første corona-nedlukning, hvor alle var hjemsendt, og Københavns Kommune politianmeldte herefter for manglende overholdelse af fristen.

Da Københavns Kommune bad om dokumentationen, vidste de ikke, om den tidligere ansatte – som rettede henvendelse til kommunen – talte sandt om konstruktionens dårlige kvalitet.

[Klager]s ledelse har også ved en lang række lejligheder fortalt, at selskabet også var uvidende om forholdene.

Sammenhængen omkring den dårligt udførte konstruktion fandt man først ud af, efter [Klager] foreslog kommunen at tage fysiske prøver af konstruktionen, hvilket Teknologisk Institut udførte.

Det er [Klager]s opfattelse, at ønsket om at modtage dokumentation dermed må ses som et ønske fra kommunen om at få opklaret forholdene.

Det efterkommer [Klager] – lidt forsinket – men på daværende tidspunkt var forhold omkring dokumentfalsk og svindel slet ikke nævnt endnu.

Det kom først på tale, da [Klager] efter en intern undersøgelse pegede på en gruppe tidligere ansatte hos underleverandøren [Datterselskab A], som selskabet mente har svindlet med dokumentation og levereret beton af dårlig kvalitet til konstruktionen under højhuset.

Den falske og mangelfulde dokumentation har man ifølge ledelsen i [Klager] så uvidende videregivet til kommunen og selv opsøgt, at det blev suppleret med fysiske prøver af konstruktionen.

[Klager] peger dermed på, at ansvaret ligger hos en gruppe tidligere ansatte i [Datterselskab A], og at mistanke om svindel og dokumentfalsk, samt politiets efterforskning, knytter sig dertil.

Det fremgår også af et tidligere svar til Ritzau om sagen.

[Klager] har henvist til selskabets kommentar af 18. september 2020 til Ritzau om omtalen i artiklen ”Københavns Kommune standser prestigebyggeri på 86 meter” bragt den 18. september 2020 på netavisen finans.dk.

[Klager] har endvidere henvist til selskabets pressemeddelelse ”[Klager] afslører svindel for millioner: Melder tidligere ansatte til politiet” udsendt den 30. oktober 2020.

[Klager]s ledelse har fastholdt, at svindlen er sket uden selskabets vidende, og at selskabet er blevet svindlet og forsøgt afpresset af tidligere ansatte hos [Datterselskab A].

Ifølge [Klager] skyldes forholdene omkring betonbundpladen og svindel således en gruppe tidligere medarbejdere hos [Datterselskab A], der har bedrevet systematisk svindel og udført det problematiske arbejde, der strider mod det bestilte.

De pågældende medarbejdere er politianmeldt, og [Datterselskab A] bliver efterforsket af politiet, hvilket politiet også har oplyst tidligere.

Det er denne fremstilling, som TV 2 har udeladt, og det forekommer, at mediet forsøger at betvivle den ved at henvise til en ukorrekt baggrund for en politianmeldelse.

TV 2 har i Operation X-programmet ”Milliardæren og den døde direktør” forsøgt at sandsynliggøre, at [Klager] skulle have været vidende om svindlen.

Flere af de omtalte medvirkende har trukket deres udtalelser tilbage, som de mener har været forkert fremlagt.

En af dem er politianmeldt på baggrund af sine udtalelser, blandt andet fordi han omtalte konkrete forhold, der var sket, uden han har kunnet være vidende om dem.

Det er en problematik, som [Klager] har gjort TV 2 opmærksom på.

TV 2 har i svaret til Pressenævnet henvist til et svar fra enhedschef ved Københavns Kommune Byggesager Jura, [Enhedschefen], om, at forvaltningen har en mulighed for at anmelde ejer til politiet, hvis denne ikke efterkommer et eventuelt påbud om at udlevere fyldestgørende dokumentationsmateriale vedrørende betonarbejdet på ejendommen.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at det forhold, at forvaltningen har en mulighed for at anmelde ejer til politiet, ikke kan læses som dokumentation for, at [Klager] dermed er politianmeldt.

Såfremt der foreligger en politianmeldelse mod [Klager] for svindel, må TV 2 fremvise denne.

Det er [Klager]s opfattelse, at der i pressen er en misforståelse omkring, hvem der er mistænkt, hvad der efterforskes, hvem der er politianmeldt og for hvad.

I dette tilfælde kan man ikke lave sammenhængen med, at Københavns Kommune politianmelder for manglende overholdelse af en tidsfrist, og at baggrunden er mistanke om svindel.

2.2 TV 2s synspunkter

Korrekt information

TV 2 har indledningsvis oplyst, at sagen om den dårlige beton i det 86 meter høje byggeri, [Højhuset], har været flittigt beskrevet i danske medier, siden det i sommeren 2020 kom frem, at en whistleblower havde henvendt sig til Københavns Kommune med en række alvorlige påstande om byggeriets dårlige kvalitet.

Whistlebloweren skrev i sin henvendelse af 26. februar 2020 til Københavns Kommune blandt andet

”Jeg er vidende om, at der er foregået nogle ret så alvorlige forbrydelser i form af groft byggesjusk på et stort boligbyggeri på [Byggepladsen] – i København.

”

Københavns Kommune reagerede prompte på whistleblowerens henvendelse og anmodede to dage senere, den 28. februar 2020, [Klager] om at fremsende dokumentation for, at ”beton-arbejdet er udført i overensstemmelse med gældende forskrifter”.

Enhedschef ved Københavns Kommune Byggesager Jura, [Enhedschefen], sendte den 12. marts 2020 en længere mail til whistleblowerens protonmail, hvori hun redegjorde for, hvordan kommunen havde reageret på henvendelsen.

[Enhedschefen] skrev blandt andet

”Forvaltningen kan dog anmelde ejer til politiet, hvis denne ikke efterkommer et eventuelt påbud om at udlevere fyldestgørende dokumentationsmateriale vedrørende beton-arbejdet på ejendommen.

”

Det er altså en dokumenteret sammenhæng mellem whistleblowerens henvendelse om dårlig betonkvalitet og den efterfølgende påbudsproces, der endte med en politianmeldelse af [Klager].

Det har efterfølgende vist sig, at whistlebloweren havde ret i sine alvorlige påstande.

Beton-styrken i den bundplade, som det 86 meter høje tårn står på, opfylder ikke de krav, som er stillet i byggetilladelsen.

I Operation X-programmet ”Milliardæren og den døde direktør” , sendt på TV 2 den 22. april 2021, fortæller fem personer, at det var [Klager]s grundlægger, [Grundlæggeren], der gav ordren til at bruge det dårlige beton i bundpladen.

TV 2 har således vurderet, at der er fuld dækning for at skrive

”I marts måned sidste år blev [Klager] politianmeldt af Københavns Kommune, fordi kommunen havde mistanke om, at der var blevet svindlet med fundamentet under et 23 etagers højhus.

”

TV 2 har bemærket, at efter henvendelse fra [Klager] til TV 2 den 18. september 2021, opdaterede TV 2 den påklagede artikel med et skærmbillede af Københavns Kommunes orientering om politianmeldelse, hvoraf fremgår den fyldestgørende baggrund for politianmeldelsen, således at læserne selv kan læse kommunens orientering og danne sit indtryk at politianmeldelsens kontekst.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at politianmeldelsen mod selskabet er blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet ikke er politianmeldt på baggrund af mistanke om svindel.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, jf. punkt C.

1.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[…]

I marts måned sidste år blev [Klager] politianmeldt af Københavns Kommune, fordi kommunen havde mistanke om, at der var blevet svindlet med fundamentet under et 23 etagers højhus.

Prøver af fundamentet viste, at kvaliteten af betonen var langt under den standard, den skulle have.

Det fik [Klager] til at politianmelde en tidligere direktør og fire tidligere ansatte i [Datterselskab A], der havde stået for opgaven.

”

Til artiklen er indsat et skærmbillede af Københavns Kommunes orientering af 25. marts 2020 om politianmeldelse af [Datterselskab B].

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Københavns Kommune den 11. marts 2020 sendte et varsel til [Klager] om at sende dokumentationsmateriale vedrørende det betonarbejde, som er udført på bundpladen under [Højhuset].

Dette varsel var foranlediget af en whistleblowers underretning til Københavns Kommune om mulig svindel med betonen.

Københavns Kommune sendte herefter en opfølgende henstilling til [Klager] og efterfølgende et påbud, idet kommunen ikke havde modtaget det nødvendige dokumentationsmateriale.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Københavns Kommune den 25. marts 2020 indgav politianmeldelse mod [Klager] for manglende efterkommelse af påbuddet.

Nævnet lægger herudover til grund, at [Klager] i august 2020 iværksatte blandt andet en intern undersøgelse af selskabets underleverandør og datterselskab [Datterselskab A] Sjælland, som leverede betonen til [Højhuset].

Undersøgelsen ledte til, at [Klager] politianmeldte en tidligere direktør og fire medarbejdere i datterselskabet for bedrageri og svindel.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] i marts 2020 blev politianmeldt af Københavns Kommune, fordi kommunen havde mistanke om, at der var blevet svindlet med fundamentet under [Højhuset], ikke kan anses for at give et ukorrekt indtryk af politianmeldelsen mod selskabet.

Nævnet har lagt vægt på, at politianmeldelsen af [Klager] udspringer af sagen omkring betonkvaliteten i [Højhuset].

Nævnet bemærker, at det fremgår af artiklen, at [Klager] politianmeldte en tidligere direktør og fire tidligere ansatte i [Datterselskab A], der havde stået for opgaven, og at TV 2 i artiklen har indsat et skærmbillede af Københavns Kommunes orientering af 25. marts 2020 om politianmeldelse af [Klager].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 18. januar 2022