Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0717

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0717

Medier får ikke kritik for omtale af politianmeldelse mod byggefirma

I artikler bragt i september 2021 omtalte Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og Horsens Folkeblad et ejendomsselskabs køb af byggeretter i København.

Af omtalen fremgik også, at selskabet købte byggeretterne af byggefirma, som var under mistanke for at have svindlet med betonen i fundamentet under et højhus, og som blev efterforsket af politiet for dokumentfalsk i forbindelse med svindlen.

Det omtalte byggefirma klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, og at politianmeldelsen mod byggefirmaet var blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet var politianmeldt for ikke at overholde en tidsfrist.

Nævnet fandt blandt andet, at omtalen i sammenhængen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af politianmeldelsen mod byggefirmaet og udtalte ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Efter tårnhøj betonskandale: [Erhvervsmanden] overtager bygge-projekter i København”, som blev bragt af Randers Amtavis den 30. september 2021 på netavisen amtsavisen.dk, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, og at politianmeldelsen mod selskabet er blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Randers Amtsavis bragte den 30. september 2021 artiklen ” Efter tårnhøj betonskandale: [Erhvervsmanden] overtager bygge-projekter i København” på netavisen amtsavisen.dk .

Artiklen har følgende underrubrik

”Det århusianske ejendomsselskab [Ejendomsselskabet] har købt retten til at bygge 50.000 etagekvadratmeter på [Bydelen] i København af [Klager] fra Viborg, der har rodet sig ud i en skandale med beton-svindel på netop [Bydelen]”

Af artiklen fremgår følgende

”AARHUS: Det århusianske ejendomsselskab [Ejendomsselskabet], der blandt andet bygger 142 meter høje [Byggeprojektet] på Aarhus Ø, og som [Erhvervsmanden] står bag, rykker nu ind på det københavnske ejendomsmarked.

Her har [Ejendomsselskabet] købt byggeretter til omkring 50.000 etagekvadratmeter i [Byggefeltet] på [Bydelen].

Sælger er det skandaleplagede [Klager] med hovedsæde i Viborg.

[Klager] er under mistanke for at have brugt beton af for dårlig kvalitet i flere byggerier.

Københavns Kommune har anmeldt [Klager] til politiet, der efterforsker firmaet for dokumentfalsk i forbindelse med svindel med betonen i fundamentet under det 86 meter høje [Højhuset] i netop [Byggefeltet] på [Bydelen].

I stedet for [Klager] bliver det altså nu [Ejendomsselskabet], der kommer til at stå for færdiggørelsen af [Byggefeltet], men ikke af [Højhuset].

”

Under artiklens overskrift er indsat et billede af [Højhuset] med følgende billedtekst

”Århusianske [Ejendomsselskabet] med [Erhvervsmanden] i spidsen skal bygge fire bygninger på i alt omkring 50.000 etagekvadratmeter her ved [Højhuset] på [Bydelen] i København.

Byggeretten har [Ejendomsselskabet] købt af [Klager], der er under mistanke for at have svindlet med betonen i fundamentet under netop det 86 meter høje [Højhuset].

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 5. oktober 2021.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

- Mistanke for svindel

[Klager] har anført, at er ukorrekt, at der er foretaget retslige eller politimæssige skridt mod selskabet i forholdet om mistanke for svindel med beton.

[Klager] har henvist til billedteksten

”Byggeretten har [Ejendomsselskabet] købt af [Klager], der er under mistanke for at have svindlet med betonen i fundamentet under netop det 86 meter høje [Højhuset].

”

[Klager] har oplyst, at der blandt andet er foretaget ransagninger af [Datterselskab A], hvor de tidligere ansatte var tilhørende, og som [Klager] har oplyst, at selskabet anser som de ansvarlige for svindel og byggesjusk.

Såfremt politiet efterforsker tidligere ansatte hos [Datterselskab A], så har politiet også behov for at undersøge det selskab, som de pågældende ansatte arbejdede hos, mens de udførte de forhold, de efterforskes for.

Det er ikke det samme som, at [Klager] efterforskes.

[Klager] har bemærket, at hverken [Klager] eller [Datterselskab A] er sigtet eller dømt for dokumentfalsk eller svindel.

Ifølge [Klager] skyldes forholdene omkring betonbundpladen under [Højhuset], samt svindel og dokumentfalsk, en gruppe tidligere ansatte hos underleverandøren [Datterselskab A], der har bedrevet systematisk svindel og udført det problematiske arbejde, som strider mod det bestilte.

De pågældende tidligere ansatte er politianmeldt, og deres aktiviteter hos underleverandøren bliver givetvis efterforsket af politiet, hvilket politiet også har oplyst tidligere.

[Klager] har henvist til selskabets pressemeddelelse ”[Klager] afslører svindel for millioner: Melder tidligere ansatte til politiet” udsendt den 30. oktober 2020.

Denne fremstilling har Randers Amtsavis udeladt.

[Klager] har endvidere anført, at sammenfald af adresser og ejerskab af [Klager] og [Datterselskab A] overordnet set ikke er så væsentligt og ikke ændrer ved, at der er tale om to forskellige selskaber, og at det ikke er de samme personer, der står for den daglige drift.

Ledelsen i [Klager] har redegjort for, at de ikke har stået på en byggeplads og blandet beton uden certificering eller af ringere kvalitet eller at de har beordret det gjort.

[Klager] har bemærket, at journalisten er blevet bedt dokumentere og uddybe, hvorfra mistanken kommer, hvortil journalisten har henvist til, at han har skrevet det af fra andre medier.

[Klager] anser ikke dette som dokumentation, og det er selskabets opfattelse, at avisen i det mindste bør oplyse for læserne, hvem der er kilde til påstanden.

- Politianmeldelse

[Klager] har anført, at politianmeldelsen mod selskabet er blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet ikke er politianmeldt for dokumentfalsk.

[Klager] har henvist til følgende afsnit

”Københavns Kommune har anmeldt [Klager] til politiet, der efterforsker firmaet for dokumentfalsk i forbindelse med svindel med betonen i fundamentet under det 86 meter høje [Højhuset] i netop [Byggefeltet] på [Bydelen].

”

[Klager] har oplyst, at der udelukkende foreligger en politianmeldelse, der omhandler overskridelse af en tidsfrist for indsendelse af dokumentation for indholdet af en konstruktion under [Højhuset].

[Klager] har henvist til Københavns Kommunes orientering af 25. marts 2020 om politianmeldelse af [Datterselskab B].

Randers Amtsavis har i svaret til Pressenævnet henvist til en presseorientering fra Københavns Politi, hvoraf blandt andet følgende fremgår

”I forbindelse med efterforskningen af mulig dokumentfalsk i en byggesag har politiet onsdag ransaget kontorer flere steder i landet.

[…]

Vi efterforsker en sag om mulig dokumentfalsk i forbindelse med et større byggeri i København.

[…]

Sagen har sit udspring i en politianmeldelse mod byggefirmaet foretaget af Københavns Kommune.

”

[Klager] har afvist, at ovenstående beviser, at der er belæg for at skrive, at selskabet er meldt til politiet.

Det er korrekt, at sagen overordnet set udspringer af et byggeri på [Øen], men anledningen for efterforskningen og den konkrete efterforskning kan – som [Klager] udlægger det – også være mod de konkrete tidligere ansatte, som selskabet mener står bag den omtalte svindel og dokumentfalsk.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at strukturen omkring ejerskabet i [Klager]-koncernen er sagen uvedkommende, idet der ikke er blevet klaget over mediets sammenblanding af ejere og koncernstruktur.

[Klager] har bemærket, at hvis Randers Amtsavis mener at kunne bevise eller sandsynliggøre, at disse forhold kan tilskrives [Klager]s ledelse, må denne dokumentation fremlægges for læserne.

2.2 Randers Amtsavis’ synspunkter

Korrekt information

Randers Amtsavis har indledningsvis oplyst, at Århus Stiftstidende den 30. september 2021 om eftermiddagen på baggrund af en pressemeddelelse fra Københavns Politi bragte en kort artikel om et århusiansk ejendomsselskab, [Ejendomsselskabet]s, køb af nogle byggegrunde i København omkring [Højhuset], hvor sælger er [Klager] fra Viborg.

Der er ikke tale om en større gennemgang af sagen om mulig svindel endsige om, hvordan forskellige selskaber i [Klager] måtte have ageret.

Artiklen blev senere også bragt af Horsens Folkeblad og Randers Amtsavis.

Efterfølgende modtog Århus Stiftstidendes journalist en henvendelse fra [Konsulenten] på vegne af [Klager].

[Konsulenten] påpegede fejl i artiklen, og dialogen mundede ud i, at artiklen blev rettet til i forhold til [Konsulenten]s indvendinger den 30. september 2021 først kl.

19:38 og igen kl.

20:43.

- Mistanke for svindel

Randers Amtsavis har anført, at det er faktuelt korrekt, at [Datterselskab A], som er et datterselskab i [Klager], er under mistanke for at have svindlet med betonen.

Forholdet er velkendt, velbeskrevet og erkendt af [Klager].

Randers Amtsavis har bemærket, at avisen på intet tidspunkt har skrevet, at [Klager]s ledelse skulle være involveret i den mistænkte svindel med betonen, endsige stå bag den.

- Politianmeldelse

Randers Amtsavis har anført, at Københavns Kommune har anmeldt [Datterselskab B], der er et datterselskab i [Klager], til politiet.

Randers Amtsavis har ikke skrevet, hvad selskabet er blevet politianmeldt for, og således heller ikke, at anmeldelsen gælder dokumentfalsk.

Afsnittet bygger på følgende fra et Ritzau-telegram, som blev bragt den 9. september 2020, hvor en vicepolitiinspektør udtaler, at politiet som led i efterforskningen af mulig dokumentfalsk i en byggesag har udført en større ransagningsaktion.

[Klager] bekræfter, at flere af selskabets adresser er blevet ransaget

”I forbindelse med efterforskningen af mulig dokumentfalsk i en byggesag har politiet onsdag ransaget kontorer flere steder i landet.

Aktionen er gennemført af Københavns Politi i samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi.

Kontorer i København, Viborg og Rødby er ransaget, og 13 personer er afhørt i sagen.

- Vi efterforsker en sag om mulig dokumentfalsk i forbindelse med et større byggeri i

København.

Det er som led i den efterforskning, at vi i dag har udført en større ransagningsaktion, udtaler vicepolitiinspektør [Vicepolitiinspektøren] i en pressemeddelelse.

Sagen har sit udspring i en politianmeldelse mod byggefirmaet foretaget af Københavns Kommune.

- Det er selvfølgelig en sag, som vi tager yderst alvorligt.

Vi har på nuværende tidspunkt ikke rejst sigtelser, men efterforskningen fortsætter, siger [Vicepolitiinspektøren].

Københavns Politi vil ikke oplyse, hvilket byggeri det drejer sig om.

Men i en mail til Ritzau bekræfter [Klager], som er ved at opføre et højhus på [Øen], at det er flere af selskabets adresser, der er blevet ransaget.

”

Randers Amtsavis har med henvisning til ovenstående anført, at det med al ønskelig tydelighed beviser, at der er belæg for at skrive, at firmaet er meldt til politiet, der efterforsker muligt dokumentfalsk.

[Datterselskab A] og [Datterselskab B] er datterselskaber i [Klager], der er den samlende betegnelse for koncernen med et antal af datterselskaber.

Randers Amtsavis har derfor brugt [Klager] som samlebetegnelse i artiklen, akkurat som det i offentligheden er [Klager], der sælger byggegrundene i København til [Ejendomsselskabet], selv om der var tredelt ejerskab ifølge CVR-registeret: [Ejer A], [Ejer B] og [Ejer C].

Randers Amtsavis har bemærket, at underskriverne af klagen til Pressenævnet netop også er [Klager] som helhed og ikke de enkelte datterselskaber, hvilket understreger avisens pointe.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at der er foretaget retslige eller politimæssige skridt mod selskabet i forholdet om mistanke for svindel med beton.

[Klager] har desuden klaget over, at politianmeldelsen mod selskabet er blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet ikke er politianmeldt for dokumentfalsk.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, jf. punkt C.

1.

[Klager] har henvist til billedteksten

”Byggeretten har [Ejendomsselskabet] købt af [Klager], der er under mistanke for at have svindlet med betonen i fundamentet under netop det 86 meter høje [Højhuset].

”

[Klager] har endvidere henvist til følgende afsnit

”Københavns Kommune har anmeldt [Klager] til politiet, der efterforsker firmaet for dokumentfalsk i forbindelse med svindel med betonen i fundamentet under det 86 meter høje [Højhuset] i netop [Byggefeltet] på [Bydelen].

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Københavns Kommune den 11. marts 2020 sendte et varsel til [Klager] om at sende dokumentationsmateriale vedrørende det betonarbejde, som er udført på bundpladen under [Højhuset].

Dette varsel var foranlediget af en whistleblowers underretning til Københavns Kommune om mulig svindel med betonen.

Københavns Kommune sendte herefter en opfølgende henstilling til [Klager] og efterfølgende et påbud, idet kommunen ikke havde modtaget det nødvendige dokumentationsmateriale.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Københavns Kommune den 25. marts 2020 indgav politianmeldelse mod [Klager] for manglende efterkommelse af påbuddet.

Nævnet lægger videre til grund, at [Klager] i august 2020 iværksatte blandt andet en intern undersøgelse af selskabets underleverandør og datterselskab [Datterselskab A] Sjælland, som leverede betonen til [Højhuset].

Undersøgelsen ledte til, at [Klager] politianmeldte en tidligere direktør og fire medarbejdere i datterselskabet for bedrageri og svindel.

Nævnet lægger herudover til grund, at Københavns Politi den 9. september 2020 udførte en koordineret ransagningsaktion på flere af [Klager]s adresser i forbindelse med efterforskning af mulig dokumentfalsk i en byggesag.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] er under mistanke for at have svindlet med betonen under fundamentet i [Højhuset], ikke kan anses for at give et ukorrekt indtryk af politianmeldelsen mod selskabet.

Nævnet har lagt vægt på, at politianmeldelsen af [Klager] udspringer af sagen omkring betonkvaliteten i [Højhuset].

Nævnet finder endvidere, at oplysningen om, at Københavns Kommune har anmeldt [Klager] til politiet, der efterforsker selskabet for dokumentfalsk i forbindelse med betonsvindlen, har dækning i de faktiske forhold, herunder at Københavns Politi har udført en koordineret ransagningsaktion på flere af [Klager]s adresser i forbindelse med efterforskning af mulig dokumentfalsk i en byggesag.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 18. januar 2022