SU - tilbagebetalingskrav vedrørende difference mellem udeboende- og hjemmeboende SU - ikke dokumentation for at have været udeboende
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
SU - tilbagebetalingskrav vedrørende difference mellem udeboende- og hjemmeboende SU - ikke dokumentation for at have været udeboende
Resumé
En studerende skal tilbagebetale differencen mellem satsen for udeboende- og hjemmeboende SU for en periode, da den pågældende ikke har kunnet dokumentere at have været udeboende i perioden.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017
Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017
Sagsfremstilling
Styrelsen krævede differencen mellem udeboende- og hjemmeboende SU tilbagebetalt for perioden fra april 2018 til januar 2020, da styrelsen vurderede, at den studerende ikke havde dokumenteret at have været udeboende i denne periode.
Den studerende havde indsendt en lejekontrakt, men havde ikke indsendt dokumentation for digital betaling af husleje.
Da den studerende således ikke kunne fremvise både lejekontrakt og dokumentation for digital betaling af husleje, skulle der foretages en samlet vurdering af den studerendes dokumentation for bopælsforholdet.
Den studerende havde som dokumentation indsendt
Ankenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse.
Den studerende skulle derfor tilbagebetale differencen mellem udeboende- og hjemmeboende SU for perioden april 2018 til januar 2020.
Ankenævnet lagde vægt på, at den dokumentation, den studerende havde indsendt, ikke var tilstrækkelig til at dokumentere, at vedkommende ikke havde været hjemmeboende i perioden.
Afgørelse
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger fandt, at den studerende skulle tilbagebetale differencen mellem udeboende- og hjemmeboende SU for perioden april 2018 til januar 2020.
Begrundelse for afgørelsen
Vi vurderer, at du ikke opfyldte betingelserne for at blive anset som udeboende i relation til SU i perioden fra april 2018 til januar 2020.
Du skal derfor tilbagebetale differencen mellem satsen for udeboende og satsen for hjemmeboende studerende for denne periode.
Det fremgår af CPR-registeret, at du i perioden fra den 20. april 2016 til den 16. april 2020 har haft adresse på [adresse].
Du har fremsendt en lejekontrakt, hvoraf det fremgår, at du har lejet et enkeltværelse.
Det fremgår af lejekontrakten, at huslejen udgør 12.00 kr. årligt.
Det fremgår dog også, at huslejen udgør 1.000 kr. per kvartal.
Du har ikke fremsendt dokumentation for digital betaling af husleje.
Vi bemærker, at hvis man ikke kan fremvise både lejekontrakt og dokumentation for digital betaling af husleje, foretager vi en samlet vurdering af dokumentationen på sagen.
Vi er opmærksomme på dine oplysninger om, at din økonomiske situation medførte, at du ikke havde råd til at betale husleje, og at du derfor blev enig med din udlejer om, at du kunne bo gratis mod, at du, når du havde fået dit første job, betalte huslejen for den periode, hvor du har boet i huset.
Vi er endvidere opmærksomme på dine oplysninger om, at du havde fået lov til at bo gratis, mod at du hjalp til med haven og huset.
Vi er opmærksomme på, at du har indsendt et gældsbrev, hvoraf det fremgår, at du skylder 16.000 kr. for husleje i perioden 20. april 2016 til 16. april 2020, og at beløbet forfalder til betaling senest den 1. december 2020.
Vi bemærker, at det oplyste er indgået ved sagens behandling, men ikke kan føre til et andet resultat.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at et gældsbrev ikke er egnet til at dokumentere betaling af husleje.
Vi er opmærksomme på, at du har indsendt kontoudskrifter.
Vi finder dog, at disse ikke kan dokumentere, at du har været udeboende i perioden.
Vi har i den forbindelse lagt særlig vægt på, at du ifølge kontoudskrifterne kun har få posteringer i dagligvarebutikker.
Vi finder, at dette ikke tyder på, at du har ført en selvstændig husholdning.
Vi er opmærksomme på, at du har fremsendt en udtalelse fra din udlejer, hvoraf det fremgår, at du har boet på adressen i perioden 20. april 2016 til 16. april 2020.
Vi er også opmærksomme på, at du har indsendt 3 vidneerklæringer fra naboer, hvoraf det fremgår, at de henholdsvis har set dig flytte ud af dine forældres bopæl, og har set dig dagligt på adressen i [by].
Dette kan ikke føre til en ændret vurdering.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne ikke er underbygget af anden dokumentation i sagen.
Vi er opmærksomme på, at du har fremsendt en række billeder, som du oplyser er af dit værelse på adressen.
Vi finder det ikke dokumenteret, at værelset er beliggende på adressen, ligesom vi ikke finder det dokumenteret, at værelset tilhører dig.
Vi er endelig opmærksomme på, at du har indsendt dokumentation for varmeforbrug for perioden 2012 til 2016.
Dette kan ikke føre til et andet resultat.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at der primært er tale om en periode fra før du blev registreret på adressen, og at der i 2016 kun er tale om en let øgning i forbruget.
Vi finder således ud fra en samlet vurdering, at du ikke har dokumenteret, at du var udeboende i perioden fra april 2018 til januar 2020.
•
§ 8, stk. 4, om at udeboende studerende får SU med udeboendesats
•
§ 28, om at SU udbetales med foreløbige beløb i støtteåret
•
§ 30, om at foreløbige beløb, der ikke kan tildeles endeligt, kræves tilbagebetalt.
•
§ 18, stk. 5, om at studerende, der modtager eller har modtaget SU med satsen for udeboende skal kunne dokumentere ikke at have været hjemmeboende.
•
§ 18, stk. 6, om at studerende der har en faktisk og reel udgift til boligen skal kunne dokumentere dette med skøde, lejekontrakt el.lign.
samt dokumentation for digital betaling af husleje.
•
§ 18, stk. 7, om at når den studerende ikke har en har en faktisk og reel udgift til boligen, foretager styrelsen en samlet vurdering af den studerendes dokumentation for boligforholdet, herunder om den studerende har adgang til eget værelse, antallet af personer, der er tilmeldt adressen og boligens afstand fra forældrenes bopæl.
•
et gældsbrev
•
kontoudskrifter
•
udtalelse fra udlejer
•
vidneerklæringer
•
fotos
•
dokumentation for varmeforbrug i perioden 2012 til 2016