Offererstatningslovens § 1

Offererstatningslovens § 1 – nævnets stillingtagen til, om skaden skyldes en overtrædelse af straffeloven, nævnets j.nr. 20-520-08964

Ansøger blev udsat for tyveri af personlige papirer, adgangskoder, hævekort og nøglekort.

Ansøger blev efterfølgende i en periode på ca. 2 måneder udsat for flere tilfælde af databedrageri, idet skadevolderen optog flere lån i ansøgers navn, oprettede benzinkonto i ansøgers navn, ændrede ansøgers selvangivelse med henblik på at få udbetaling fra SKAT, bestilte flere mobiltelefoner i ansøgers navn, overførte penge fra ansøgers konto og lignende.

Skadevolder blev ved retten dømt for samtlige forhold.

Nævnet anmodede ansøger om dokumentation for, at han havde lidt personskade som følge af hændelserne.

Nævnet modtog efterfølgende en lægeerklæring og ansøgers lægejournal.

Det fremgik af lægeerklæringen, at ansøger ikke havde modtaget lægelig behandling i anledning af hændelserne, ligesom ansøger ikke havde været sygemeldt som følge af hændelserne.

Det fremgik endvidere af ansøgers lægejournal, at ansøger ikke havde henvendt sig med psykiske problemer i de år, hvor ansøger var tilknyttet lægehuset.

Nævnet afslog ansøgers ansøgning om erstatning i medfør af offererstatningslovens § 1, da ansøger ikke var blevet påført personskade som følge af hændelserne med tyveri og databedrageri.