Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0684

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0684

Person får ikke slettet artikel fra 2020

I en artikel bragt i oktober 2020 omtalte Ekstra Bladet en straffesag, hvor tre personer med tilknytning til rockergruppen Bandidos blev sigtet for drabsforsøg.

En af de sigtede klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette artiklen.

Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have afvist anmodningen om sletning.

Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og aktualitet, og at personens navn ikke fremgår af artiklen.

[Klager] ved advokat Stefan Møller Jørgensen har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Sigtet for vildt drabsforsøg: Rocker var på udgang ”, som blev bragt den 24. oktober 2020 på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har omtalt tidligere straffedomme mod ham, samt at Ekstra Bladet har bragt helbredsoplysninger om ham.

[Klager] har desuden klaget over Ekstra Bladets afvisning af hans anmodning om sletning.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Ekstra Bladet bragte den 24. oktober 2020 artiklen ”Sigtet for vildt drabsforsøg: Rocker var på udgang ” på netavisen ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”37-årig rocker anholdt i fængsel efter drabsforsøg på kærestepar”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Tre mænd med tilknytning til rockergruppen Bandidos på henholdsvis 31, 37 og 38

år er sigtet for at begå et særdeles groft drabsforsøg ved 3. oktober at smide to

håndgranater ind i et hus i landsbyen [Bynavn] på Vestsjælland, hvor en 46-årig

mand lå og sov på en sofa i stuen.

Ekstra Bladet kan nu afsløre, at den ene af de tre anholdte, som er fuldgyldig medlem af Bandidos, var på udgang fra fængslet, hvor han afsoner en dom på over syv år uden mulighed for prøveløsladelse, da drabsforsøget fandt sted.

Det oplyser flere af hinanden uafhængige kilder, som grundet sagens karakter ønsker anonymitet.

Redaktionen kender deres identitet.

Fem dage efter attentatet – torsdag 8. oktober klokken 21.55 – blev den 37-årige rocker anholdt i fængslet.

Langt synderegister

Da håndgranaterne klokken 05.50 detonerede, blev bygningen raseret.

Vinduerne splintredes, mandens dyne blev blæst i flere meter væk, ting væltede, og en mur flyttede sig.

[Offeret] fik blødende skrammer på fødderne og måtte gå en tur på sygehuset for at få gravet små fragmenter og splinter ud.

Mandens 33-årige kæreste befandt sig et andet sted i huset og slap mirakuløst uden skrammer.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger tilhører den 37-årige formodede gerningsmand Bandidos’ afdeling i Holbæk, som for tiden også er et omdrejningspunkt i sagen om drabet på en 18-årig mand i bebyggelsen i [Boligkvarteret].

Mandens tilhørsforhold til netop den nordvestsjællandske afdeling af rockerklubben er forholdsvis kort.

Det er hans kriminelle synderegister ikke.

Det fremgår af domsbogen fra den 37-åriges seneste sag fra en jysk politikreds, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Her var han og en medgerningsmand tiltalt for i alt 28 forhold af vidt forskellig karakter.

Hjælp til at styre temperament

Manden blev for eksempel dømt skyldig for besiddelse af våben og narko, biltyveri, tyveri af tøj for flere hundrede tusinde kroner, forsikringssvindel samt flere tilfælde af vold.

Herunder et tilfælde af vejvrede, hvor han i et kryds tildelte en mandlig trafikant flere knytnæveslag i ansigtet.

Af retsdokumentet fremgår det, at politiet blandt andet benyttede aflytninger og foretog hemmelige ransagninger under efterforskningen mod de to mænd, ligesom de opsnappede breve og tegninger, som blev forsøgt smuglet ud fra arresten, mens de sad varetægtsfængslet og ventede på, at sagen kom for retten.

I byretten erkendte den nu 37-årige de fleste forhold.

Han blev i den forbindelse med sagen underlagt en mentalundersøgelse.

Heri blev det konstateret, at han ikke var sindssyg på gerningstidspunkterne, ligesom han ikke blev vurderet til at være mentalt retarderet.

Han blev derfor fundet egnet til fængselsstraf under forudsætning af, at skulle have psykiatrisk behandling med henblik på at få hjælp til at styre til temperament.

Den 37-årige er omfattet af navneforbud, hvorfor Ekstra Bladet er afskåret fra at beskrive hans identitet nærmere.

Han og de to andre sigtede i sagen om håndgranat-angrebet nægter sig skyldige, men ville ikke udtale sig under grundlovsforhøret.

Såfremt den sigtede trio dømmes skyldig i drabsforsøget, kan strafferammen lyde på fem år til livstid.

Michael Juul Eriksen er advokat for rockeren, men han har ingen kommentar til sagen.

Vidnede mod Bandidosrocker

Hvad politiet bygger sigtelsen mod en 37-årig Bandidos-rocker på er uvist, men under efterforskningen af sagen lagde politiet ikke skjul på, at de var særdeles opmærksomme på, at offeret for nylig vidnede i retten mod et medlem af Bandidos i en anden sag om drabsforsøg.

Offeret, den 46-årige [Offeret], var blevet overfaldet med blandt andet en økse af flere mænd året før.

Det skete i forbindelse med en uenighed om en mand, der skulle sættes ud af sin bolig.

I den sag blev den 33-årige Bandidosrocker [Tiltalte] tiltalt.

For fire uger siden fik rockeren tre et halvt års fængsel for drabsforsøg mod [Offeret].

De to kendte hinanden fra lokalområdet.

Efterforskningsleder [Efterforskningslederen] fra Midt- og Vestsjællands Politi sagde før grundlovsforhøret 9. oktober, at et muligt motiv for håndgranat-angrebet kunne være hævn.

- Det er en hypotese, som helt klart indgår i efterforskningen, sagde han.

[…]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 12. august 2021.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Retlig interesse

[Klager] har anført, at han har retlig interesse i indgivelsen af klagen.

[Klager] har bemærket, at Ekstra Bladet selv er velvidende om og i svaret til Pressenævnet har tilkendegivet, at det er ham, der omtales, hvorfor ”anonymiteten” i artiklens ordvalg ikke ændrer på, hvorvidt [Klager] har retlig interesse.

Det ville være usædvanligt, hvis et medie helt teoretisk kunne tilsidesætte god presseskik og blot henvise til, at identiteten ikke er gengivet med navn, hvorfor sagen ikke kan realitetsbehandles.

Klagefrist

[Klager] har anført, at en eventuel fristoverskridelse er undskyldelig og ikke bør afskære ham fra klagen for så vidt angår tilsidesættelse af god presseskik.

[Klager] har henvist til, at han på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var varetægtsfængslet og desuden underlagt besøgs- og brevkontrol.

[Klager] havde derfor ingen viden om den påklagede artikel, før han, kort før sagens indbringelse for Pressenævnet, blev gjort opmærksom på artiklen.

[Klager] har bemærket, at selve tidsfristen for indbringelse af klager for Pressenævnet efter hans klare opfattelse ikke er vedtaget for at hindre klager som den nærværende klage, hvor der er tale om en ganske undskyldelig årsag til, at klagen ikke blev indsendt straks artiklen blev offentliggjort.

Retsreportage

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har gengivet hans tidligere straffedomme, selv om de er uden betydning for den nuværende sigtelse mod ham.

[Klager] har oplyst, at han alene er sigtet for personfarlig kriminalitet, men at der i artiklen gengives et væld af tidligere domme, der intet med har personfarlig kriminalitet at gøre, herunder narko, biltyveri, tyveri og forsikringssvindel.

Ekstra Bladet skulle derfor have forskånet [Klager] og udeladt at beskrive straffedomme, der intet har med den nuværende sigtelse at gøre.

Det savner formål andet end tilsværtning at gengive domme uden betydning for nærværende sag.

Ekstra Bladet har i øvrigt ikke i svaret til Pressenævnet redegjort for hensigtsmæssigheden, nyhedsværdien eller anledningen til, at Ekstra Bladet omtaler tidligere straffedomme, der intet har med den verserende sigtelse mod [Klager] at gøre.

Det kan skyldes mange ting, men [Klager] har opfattet det således, at der netop ikke er nogen rent redaktionel begrundelse for at nævne netop tidligere domme, der intet har med den nærværende sag at gøre.

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har gengivet oplysninger om hans tidligere mentalundersøgelse og psykiatriske behandling.

[Klager] har anført, at Ekstra Bladets argument om, at de oplyste personlige oplysninger om helbred ikke kan være krænkende, da de er forholdsvis sædvanlige i en straffesag, ikke holder.

[Klager] har i den forbindelse anført, at ganske mange emner og oplysninger af personlig karakter møder dagens lys under en straffesag.

Alene det forhold, at personlige oplysninger ofte møder dagens lys under en straffesag, kan ikke føre til, at disse således uden hensyn til personen bag fremhæves i medierne.

Det er navnlig tilfældet, når de pågældende oplysninger ingen nyhedsmæssig værdi har, men udgør tilsværtning.

[Klager] har bemærket, at det fremgår af artiklen, at Ekstra Bladet har fået aktindsigt i hans helbredsforhold, hvilket i sig selv forekommer besynderligt.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har afvist at slette artiklen.

[Klager] har henvist til, at artiklens indhold, som anført ovenfor, er i strid med god presseskik.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Retlig interesse

Ekstra Bladet har anført, at [Klager] ikke har retlig interesse i indgivelsen af klagen.

Ekstra Bladet har henvist til, at [Klager]s navn ikke fremgår af artiklen, der heller ikke indeholder et foto af ham, ligesom han ikke på anden vis er identificeret i artiklen.

Der kan kun indgives en klage til Pressenævnet, hvis man har en retlig interesse i sagen, hvilket kræver, at man selv som person skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Klagefrist

Ekstra Bladet har anført, klagen ikke er indgivet rettidigt og derfor bør afvises.

Ekstra Bladet har henvist til, at artiklen blev bragt den 24. oktober 2020, og at klagefristen i henhold til medieansvarsloven således ikke er overholdt.

Da klagen ikke er indgivet rettidigt, er der ikke grundlag for, at Pressenævnet behandler klagen.

Retsreportage

Ekstra Bladet har anført, at det forhold, at [Klager] tidligere er blevet idømt 7 års fængsel for alvorlig og gentagen kriminalitet, herunder for våbenbesiddelse og vold, er åbenlyst relevant for Ekstra Bladets omtale af en sigtelse for drabsforsøg begået ved at kaste to håndgranater ind i et hus.

[Klager] var således tidligere blevet tiltalt for i alt 28 forhold, og han blev, som det fremgår af artiklen, blandt andet dømt for besiddelse af våben og narko, biltyveri, tyveri af tøj for flere hundrede tusinde kroner, forsikringssvindel samt flere tilfælde af vold.

Privatlivets fred

Ekstra Bladet har anført, at det er korrekt, at det fremgår af den påklagede artikel, at [Klager] under den tidligere straffesag blev mentalundersøgt, hvilket er meget normalt i straffesager vedrørende alvorlig og gentagen kriminalitet.

Det fremgår af den påklagede artikel, at [Klager] ikke blev fundet sindssyg, og at han heller ikke blev vurderet at være mentalt retarderet, hvorfor han var egnet til fængselsstraf.

Oplysningen om, at [Klager] hverken har været sindssyg eller er mentalt retarderet, er ikke nogen ”tilsværtning” af ham, tværtimod.

Det er helt sædvanligt, at medierne i forbindelse med retsreportage oplyser om metalundersøgelser, herunder fordi det er relevant for sagen, om tiltalte har været egnet til almindelig straf, og om kriminaliteten har baggrund i en eventuel sindslidelse mv.

Sletning – punkt B.

8

Ekstra Bladet har afvist, at der er grundlag for at slette artiklen.

Ekstra Bladet har henvist til, at der er tale om en aktuel og meget alvorlig straffesag vedrørende drabsforsøg, som har væsentlig offentlig interesse, og som Ekstra Bladet kan og skal omtale.

Efter fast praksis sletter Ekstra Bladet ikke artikler, der drejer sig om aktuelle straffesager vedrørende alvorlig personfarlig kriminalitet.

Drabsforsøget blev begået den 3. oktober 2020.

[Klager] er i øvrigt ikke identificeret i artiklen, hvorfor han ikke har nogen retlig interesse i at begære artiklen slettet.

Ekstra Bladet har generelt bemærket, at det af de presseetiske reglers punkt B.

8 fremgår, at et medie ”kan” hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte oplysninger ”i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt”.

Punkt B.

8 blev indsat ved justeringen af de presseetiske regler i 2013.

Det fremgår af reglens formulering, at det som udgangspunkt er overladt til pressens redaktionelle vurdering og skøn, hvorvidt en anmodning om sletning eller afindeksering af en artikel skal imødekommes.

Det har ved tilblivelsen af punkt B.

8 været forudsat, at det som udgangspunkt er medierne selv, der administrerer spørgsmålet om, i hvilket omfang anmodning om sletning mv. skal imødekommes, dog således at mediets beslutning kan indbringes for Pressenævnet.

Af notatet af 8. marts 2013 fra Dansk Journalistforbund og Danske Medier fremgår følgende

”Det er redaktørens beslutning, hvornår oplysninger bør fjernes, og det er da også vanskeligt at udforme klare regler herfor, idet det i mange tilfælde vil resultere i en uønsket og urimelig historieforfalskning.

”

Punkt B.

8 skal i overensstemmelse med reglens baggrund og forarbejder efter Ekstra Bladets opfattelse forstås således, at [Chefredaktøren] som ansvarshavende chefredaktør har en vid adgang til at skønne over, hvorvidt anmodninger om sletning mv. skal imødekommes, og at Pressenævnet kun undtagelsesvist og kun i helt særlige tilfælde bør tilsidesætte dette redaktionelle skøn.

Pressenævnets praksis er efter Ekstra Bladets opfattelse i overensstemmelse hermed.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Mads Sandemann, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen er indgivet af [Klager], der i den påklagede artikel er omtalt som den ”37-årige rocker”.

Pressenævnet finder således, at [Klager] er indirekte omtalt i artiklen og derfor har retlig interesse i, at klagen realitetsbehandles for så vidt angår hans forhold.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

Tilsvarende skal en anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering i første omgang indgives til mediet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

En anmodning om sletning af en artikel i medfør af punkt B.

8 i de vejledende presseetiske regler kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist.

Den påklagede artikel blev offentliggjort den 24. oktober 2020, og [Klager]s klage er således indgivet mere end 12 uger efter artiklens offentliggørelse.

Pressenævnet kan derfor alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om sletning af artiklen i medfør af punkt B.

8.

God presseskik

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at slette den påklagede artikel, som er i strid med god presseskik.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en straffesag, hvor tre personer med tilknytning til rockergruppen Bandidos, herunder [Klager], blev sigtet for drabsforsøg.

I artiklen omtales endvidere, at [Klager] var på udgang fra fængslet, hvor han afsoner en dom på over 7 års fængsel, da drabsforsøget fandt sted.

[Klager]s navn fremgår ikke af den påklagede artikel, ligesom de øvrige omtalte sigtede personers navne heller ikke fremgår.

Det er Pressenævnet opfattelse, at artiklen fra 2020 på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk med omtale af sigtelsen mod [Klager] og hans tidligere straffedomme indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Ekstra Bladet har afvist at slette artiklen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, alvor og aktualitet, og at [Klager]s navn ikke fremgår af artiklen.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette artiklen.

Afgjort den 18. november 2021