Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0700

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0700

Vejle Amts Folkeblad havde foretaget behørig forelæggelse

Vejle Amts Folkeblad bragte i august måned en artikel om en kvindes beskrivelse af sin barndom.

I artiklen var der en række beskyldninger mod kvindens mor.

Vejle Amts Folkeblad forelagde indholdet af artiklen for moren.

Moren klagede herefter til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke fik artiklen til godkendelse, inden den blev offentliggjort, og at avisen havde redigeret i den skriftlige kommentar, hun havde sendt til avisen.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at Vejle Amts Folkeblad havde forelagt indholdet af artiklen uden at aftale godkendelse, ligesom gengivelsen af morens kommentar var tilstrækkelig.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Stillingsangivelse] konfronterer for første gang sin fortid i [Bynavn A]: ’Hun låste mig inde i kælderrummet og lod mig græde og skrige i timevis’ ”, som blev bragt i Vejle Amts Folkeblad og på netavisen vafo.dk den 15. august 2021, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Vejle Amts Folkeblad har optaget en telefonsamtale med hende uden at oplyse om dette, at avisen ikke sendte artiklen til godkendelse inden offentliggørelsen, og at avisen har redigeret i en skriftlig kommentar fra hende.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] har fremlagt en sms-besked, hun fik fra journalisten inden offentliggørelsen af artiklen, hvoraf fremgår

”Hej [Klager].

Det er [Journalisten] fra Vejle Amts Folkeblad.

Jeg har forsøgt at ringe til dig, fordi jeg kunne forstå på [Person 2], at du havde sagt god for, at vi lige kunne tale sammen.

Jeg vil naturligvis gerne undskylde for ikke at have orienteret om optagelsen.

Det er en ærgerlig forglemmelse fra min side, og det er jeg frygtelig ked af.

Jeg forstår udmærket, at det er et følsomt emne, og jeg har absolut ikke til hensigt at gøre dig ondt.

Jeg har fuld forståelse for, hvis du ikke har nogen kommentarer.

Hvis du gerne vil fortælle din historie, kan vi tage en ny snak, hvor vi aftaler, hvad der skal skrives.

Jeg kan også sende dig mine notater fra vores samtale på mail, og så kan du tænke over det.

”

[Klager] og Vejle Amts Folkeblad har fremlagt den korrespondance, som [Klager] og journalisten herefter havde via mail.

[Klager] sendte den 4. juli 2021 følgende mail til journalisten

”kære [Journalisten]

jeg har nu kontaktede en psykolog og han ment også det er formålsløst for min side og kom ind i dette sag.

du skal bare skrive jeg ser [Person 1] som en psykisk ustabil kvinde som er meget pavirkede af den afskilse af mig og sit opholdt i [Fødeland],og blev hjern vasket af sin far og farmor hvor dårlige mor jeg er og har vært.

hun kan ikke afskille mellem sandt og løgne derfor vil jeg ikke mere komenter sagen.

Mvh [Klager]”

Journalisten svarede samme dag og sendte følgende mail

”Hej [Klager].

Det er så fint.

Det er det, jeg skriver så.

Mange tak for din tid.

Håber du har en dejlig dag.

Med venlig hilsen [Journalisten], journalist.

”

Den påklagede artikel

Vejle Amts Folkeblad bragte den 15. august 2021 artiklen ” [Stillingsangivelse] konfronterer for første gang sin fortid i [Bynavn A]: ’Hun låste mig inde i kælderrummet og lod mig græde og skrige i timevis’ ” i avisen og på netavisen vafo.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Person 1] har ikke været i [Bynavn A], siden hun rejste fra børnehjemmet på [Vejnavn] i 2001.

Nu vender [alder og stillingsangivelse] tilbage for at konfrontere en fortid med en ond dagplejer, en traumatiseret mor og nogle svigt, hun aldrig glemmer.

”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[BYNAVN A].

Hendes blik hæfter sig fast på de tunge versaler, der er tegnet hen over den sorte by på skiltets hvide baggrund.

Om få sekunder – snart et øjeblik – passerer [Person 1] bygrænsen.

En grænse, hun ikke har krydset, siden hun rejste fra byen for snart 20 år siden for at lægge tæsk, tårer og mistrivsel bag sig og for at skabe et liv for sig selv og sin søster i hovedstaden.

Hun glipper med øjnene, mens bilen kører over den usynlige skillelinje mellem land og by.

Det løber hende koldt ned ad ryggen, mens følelserne skyller ind over hende.

Det går ikke længere, at hun forsøger at glemme, hvad der skete i [Bynavn A].

Men hvordan endte [Person 1] med en fortid i [Bynavn A], der har sat så dybe spor i hende, at hun ikke har kunnet tage tilbage til sin barndomsgade før nu?

[…]

Hun fortæller, at hendes forældre kom til Danmark fra [Fødeland] som politiske flygtninge i 1980’erne, da [Person 1] var under ét år.

De havde en masse traumer i bagagen.

Traumer, der var blevet nedarvet gennem generationer, og som havde sat sig dybt i begge forældre.

Den nye start, familien havde håbet på, var måske mere drøm end virkelighed, fortæller hun.

[…]

- Jeg husker min danske dagplejemors krøller og onde øjne, som var det i går.

Jeg kan huske, at hun nev mig.

Skubbede mig og ruskede i mig.

Hun trykkede så hårdt i min arm, at det gjorde ondt, erindrer [Person 1] og kigger ned i bordet et øjeblik, før hun fortæller videre.

- Jeg føler, at jeg var den eneste.

Jeg kan ikke huske, at hun var sådan over for de andre børn, fortæller hun.

Og når dagen var slut, var intet hændt.

[Person 1] havde, ifølge dagplejeren, haft en dejlig dag, og havde hygget sig med de andre, når hendes mor kom efter hende.

Men det havde sikkert heller ikke gjort nogen forskel, at [Person 1]s mor vidste, hvad der foregik.

For i forhold til, hvad [Person 1]s mor udsatte hende for, var overgrebene fra dagplejeren ingenting.

Svigt

[…]

- Min mor straffede mig ofte.

Hun låste mig nogle gange inde i vores kælderrum, der lå i det fjerneste hjørne af kælderen, og lod mig stå dernede og skrige og græde i timevis, fortæller hun.

Kaffe

Mens skoletiden gik med leg og ostehapser, gik det langsomt op for [Person 1], at hun – ud over at være en af de eneste med en anden hud- og hårfarve i skolen – også var den eneste, der altid havde blå mærker fra sin mors gentagne slag.

Det fik hende til at krænge sig hjerte ud til en iransk pædagog, hun var kommet tæt på i miniklubben.

- Endelig havde jeg lukket op og sagt det.

Jeg var ellers ikke introvert, men som barn var jeg bange for at afsløre det, fortæller hun.

Samme eftermiddag bankede det på døren til lejligheden.

[Person 1]s mor åbnede døren, og der stod pædagogen sammen med sin mand.

”

Midt i brødteksten er indsat en faktaboks, hvoraf følgende fremgår

”[Person 1]s mor

Redaktionen har været i kontakt med [Person 1]s biologiske mor, som ikke ønsker at medvirke i artiklen.

I en mail til redaktionen skriver hun

Jeg betragter [Person 1] som en kvinde, der er meget påvirket af adskillelsen fra mig i sin barndom, da hun opholdt sig i [Fødeland].

Mens hun boede i [Fødeland], blev hun hjernevasket af sin far og farmor, hvor hun fik at vide, hvor dårlig en mor jeg har været og er.

Jeg tror ikke, at hun kan skelne mellem, hvad der er løgn, og hvad der er sandt, og derfor vil jeg ikke kommentere sagen yderligere.

”

Artiklen fortsætter herefter

”[Person 1] kan huske, at hendes mor inviterede de to fremmede ind i stuen, hvor de satte sig og fik en kop kaffe.

Samtalen kørte som smurt i olie hen over stuebordet, mens de voksne drak kaffe.

Selv stod hun stiv af skræk ude i køkkenet, mens hun overhørte nogle ord, hun aldrig glemmer.

”Pas på med, hvad din datter går og siger ude i byen.

Havde hun sagt det til en anden, var hun nok blevet fjernet.

” Alle musklerne i den lille piges krop trak sig sammen, og hun lænede sig op ad køkkenvæggen for at få støtte.

Nu vidste hun godt, hvad der ventede.

[Fødeland]

Forældrenes forhold blev værre og værre.

De gennemgik en grim skilsmisse i 1993, hvor [Person 1]s far tog hende og hendes søster med tilbage til [Fødeland].

- Han spurgte os flere gange, om vi ville hjem til Danmark, men jeg kan huske, at det ville jeg ikke, for så skulle jeg jo tilbage til [Bynavn A].

Det eneste, jeg kunne huske fra [Bynavn A], var mishandling og dysterhed, og det er der jo ingen, der vil tilbage til, fortæller hun.

Hun lægger den ene hånd op på modsatte skulder og omfavner sig selv.

Hun havde ingen kontakt med sin mor, mens hun boede i [Fødeland].

- Vi boede vel ved mine bedsteforældre i [Fødeland] i 10 år, før vi rejste til Danmark igen.

Drømmen

Efter de 10 år var det danske sprog og den danske væremåde visnet, men alligevel drømte den nu 18-årige [Person 1] om at læse [uddannelse] i København og om måske at komme tæt på sin mor igen.

- Jeg havde brug for at høre, om det var sandt, at hun ikke ville have noget med os at gøre.

Jeg ringede til hende fra [Fødeland], hvor hun sagde, at hun havde ventet på mit opkald, og at hun gerne ville se os.

Derfor rejste [Person 1]s mor til [Fødeland] for at hente sine døtre tilbage til København, som hun var flyttet til i mellemtiden.

Det var et lykkeligt gensyn i den københavnske forstad, hvor [Person 1] og hendes søster blev præsenteret for deres mors nye familie med en dansk mand og halvdanske børn.

Men lykken brast hurtigt.

- Vi boede der i 10 dage, før hun tog vores pas og smed os på gaden.

Hun svigtede os igen, siger [Person 1] og stopper med at tale i et øjeblik.

Det betød nemlig, at de nu stod uden pas og tag over hovedet i et land, de knap kendte længere.

Ovenikøbet sad deres far på det tidspunkt i et svensk fængsel, så myndighederne valgte at sende pigerne på et børnehjem i den kommune, der senest var registreret som hjemkommune.

De skulle altså tilbage til [Bynavn A], og der var ikke noget, de kunne gøre for at forhindre det.

[…]

Hun er klar over, at de traumer, hendes forældre har været udsat for i deres eget liv, har gjort, at de, selvom de har handlet efter bedste evne, ikke kunne gøre det bedre.

Alligevel valgte hun at konfrontere sin mor, der i begyndelsen afviste alt.

- Jeg har valgt at slå hånden af hende, fordi hun ikke ville indrømme, at hun har slået mig og behandlet mig, som hun har.

Efter mange år har hun indrømmet en del af det, hun har udsat mig for, fortæller [Person 1].

[…]”

Artiklen er blandt andet ledsaget af et foto af [Person 1], der går foran en hvid bygning.

Af billedteksten fremgår følgende

”Børnehjemmet på [Vejnavn] var [Person 1] og hendes søsters hjem i omkring et år, da deres mor tog deres pas og sendte dem på gaden.

Foto: Fotografens navn.

”

Efter offentliggørelsen

[Klager] har vedlagt den sms-korrespondance, som hun havde med journalisten, efter offentliggørelsen, hvoraf følgende blandt andet fremgår

[Klager]

”Hej [Journalisten] er du færdig med og lave artiklen?

Mvh [Klager]”

Journalisten

”Hej [Klager].

Ja, artiklen er blevet bragt i avisen.

God dag, mvh [Journalisten], vafo”

[Klager]

”Hvor er min kopi som aftalt”

Journalisten

”Det sørger vi for at få bragt i orden, det beklager jeg.

Vil du have en fysisk kopi af avisen?

[…]

[Klager]

”Vi aftalt du venter med og bragt i avisen føre jeg siger det ok?

”

Journalisten

”Jeg har bragt det, du skrev til mig i mailen næsten ordret, så der er ikke skrevet andet.

Efter du skrev til mig, at du ikke ønskede at kommentere sagen yderligere, gik jeg ud fra, at det var det, du mente.

Der er ikke skrevet andet fra dig, end netop det, du skrev i en mail til mig [smiley]”

[Klager]

”Okay sender du en kopi”

[Klager] har, efter hun indgav klagen til Pressenævnet, eftersendt den mailkorrespondance, hun havde med journalisten efter offentliggørelsen af artiklen.

[Klager] sendte den 2. september 2021 følgende mail til journalisten

”Hvorfor valgte du at redigere min oprindelige mail?

Mvh [Klager]”

Journalisten sendte den 13. september 2021 følgende mail til [Klager]

”Hej [Klager].

Jeg har rettet meget få ting, herunder at du siger, at hun er psykisk ustabil.

Det er ikke noget, vi kan skrive i avisen, da det er en diagnosticering, vi ikke kan bekræfte.

Hav en dejllig dag Med venlig hilsen [Journalisten], journalist.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 6. september 2021.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at indholdet i artiklen og den behandling, hun har fået af journalisten, er krænkende for hende.

Selvom hun ikke er nævnt ved navn, er der mange i hendes netværk og nære relationer, der kender til hendes historie, og artiklen har derfor påvirket [Klager] på en sårbar og krænkende måde.

Optagelse af telefonsamtale

[Klager] har anført, at den samtale, hun havde med journalisten, er blevet optaget uden hendes tilladelse.

[Klager] har oplyst, at journalisten kontaktede hende telefonisk i juli 2021 og bad om en kommentar til artiklen.

[Klager] blev overrasket og chokeret over dette, og i frustration kom hun til at oplyse sin side af historien.

Først efter telefonsamtalen blev hun oplyst om, at journalisten havde optaget samtalen.

Dette overraskede [Klager], og hun tog derfor kontakt til journalistens chef, der oplyste, at det var normal procedure at optage telefonsamtaler.

Efter denne oplevelse valgte [Klager] at kommunikere med journalisten via sms og mail.

Forelæggelse og godkendelse af artikel inden offentliggørelse

[Klager] har anført, at det var aftalt, at hun skulle have tilsendt en kopi af artiklen til godkendelse forud for offentliggørelsen.

[Klager] har oplyst, at hun i begyndelsen af september kontaktede Vejle Amts Folkeblad for at høre, om artiklen havde været bragt i avisen, og blev i den forbindelse oplyst om, at artiklen havde været bragt den 15. august 2021.

[Klager] spurgte derfor til den kopi, der skulle have været sendt til hende forud for offentliggørelsen.

Journalisten gav imidlertid udtryk for at have forstået, at hun ikke havde udtrykt ønske om dette.

[Klager] har henvist til den sms-korrespondance, hun havde med journalisten, og anført, at det ud fra denne ikke kan misforstås.

[Sms- korrespondancen er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet.

]

Redigering af kommentar

[Klager] har anført, at Vejle Amts Folkeblad har redigeret i den skriftlige kommentar, hun gav til avisen.

[Klager] har fremlagt den mail med hendes kommentar, som hun sendte til Vejle Amts Folkeblad den 4. august 2021, og henvist til den redigerede version af kommentaren, som blev bragt i artiklen og sin efterfølgende mailkorrespondance med avisen.

[Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet .

]

[Klager] har oplyst, at hun i en mail til journalisten spurgte, hvorfor hendes kommentar var blevet ændret.

Journalisten var imidlertid på ferie, og [Klager] fik derfor kontakt til redaktionschefen, som oplyste, at Vejle Amts Folkeblad havde valgt at redigere hendes påstand i artiklen for at forme historien, som avisen ønskede, at den skulle lyde.

2.2 Vejle Amts Folkeblads synspunkter

Vejle Amts Folkeblad har indledningsvist anført, at avisen tog kontakt [Klager], da datterens oplysninger om hende utvivlsomt kunne være krænkende og agtelsesforringende, og derfor krævede forelæggelse for hende.

Optagelse af telefonsamtale

Vejle Amts Folkeblad har anført, at journalisten, forud for sin samtale med [Klager], startede sin lydoptager, hvilket er normalt i interviewsituationer.

Journalisten var klar over, at det var et følsomt emne, og hun ville derfor optage samtalen for at undgå at skulle kontakte [Klager] igen, hvis der var noget, der var uklart.

Det var på intet tidspunkt intentionen at benytte optagelserne til andet end noter.

Journalisten orienterede midt i samtalen om, at samtalen blev optaget, fordi [Klager] tilkendegav, at hun gerne ville fortælle sin side af historien i en selvstændig artikel til avisen.

Journalisten tilbød [Klager] at få de skriftlige noter fra samtalen til gennemsyn, så det på den baggrund kunne drøftes, om hun havde lyst til at blive citeret.

Dette blev der ikke lavet en aftale om.

Journalisten forsøgte herefter forgæves at kontakte [Klager] telefonisk, og sendte i stedet en sms-besked, hvor hun beklagede, at hun havde optaget samtalen uden at orientere hende.

Vejle Amts Folkeblad har oplyst, at optagelserne ikke er blevet brugt.

Vejle Amts Folkeblad har videre oplyst, at journalisten senere havde en lang telefonsamtale med [Klager], hvor [Klager] forklarede sin side af historien.

Der blev alene taget skriftlige noter under denne samtale.

Vejle Amts Folkeblad har henvist til Pressenævnets praksis på området, hvor det fastslås, at optagelse af interviews på bånd er en helt normalt journalistisk arbejdsmetode, som kilder må forvente, når de udtaler sig til et medie.

Der er konkret henvist til kendelse med sagsnr.

13-70-00557.

Forelæggelse og godkendelse af artikel inden offentliggørelse

Vejle Amts Folkeblad har oplyst, at det blev aftalt med [Klager], at hun ville få artiklen med sin side af historien til gennemsyn inden offentliggørelse.

[Klager] sendte herefter den 4. august 2021 en mail og oplyste, at hun ikke ønskede at få bragt sin historie som en selvstændig artikel alligevel.

Derfor var der ikke nogen artikel, der skulle til gennemsyn hos hende.

Vejle Amts Folkeblad har fremlagt mailen af 4. august 2021 fra [Klager], hvoraf det fremgår, hvad [Klager] ville citeres for i artiklen.

Journalisten kvitterede for mailen og oplyste [Klager] om, at det, hun havde skrevet i mailen, var det eneste, der ville blive skrevet i artiklen.

[Mailen er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet.

]

Redigering af kommentar

Vejle Amts Folkeblad har anført, at det er normal journalistisk metode at udvælge, hvad der kan og skal publiceres.

Avisen fandt ikke grundlag for at skrive, at [Klager]s datter var psykisk ustabil, da det, efter avisens vurdering, er en lægefaglig diagnose, som moren ikke med rette kan stille.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Klageberettigelse

Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen er indgivet af [Klager], der er omtalt i artiklen som mor til [Person 1].

[Klager] har derfor retlig interesse i, at sagen behandles.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at indholdet i artiklen og den behandling, hun fik i forbindelse med tilblivelsen af artiklen, er krænkende for hende.

[Klager] har særligt fremhævet, at en telefonsamtale med hende blev optaget af journalisten, uden at hun forinden var oplyst om dette, at avisen ikke sendte hende en kopi af artiklen til godkendelse inden offentliggørelsen, og at avisen redigerede i den skriftlige kommentar, hun sendte til journalisten.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A.

1 og A.

3.

Optagelse af telefonsamtale

[Klager] har klaget over, at journalisten ikke oplyste hende om, at telefonsamtalen blev optaget.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i juli måned 2021 blev kontaktet telefonisk og blev gjort bekendt med, at hun talte med en journalist fra Vejle Amts Folkeblad, samt hvad baggrunden for samtalen var.

Det er Pressenævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages.

Allerede fordi optagelserne fra samtalen ikke har været bragt i den påklagede artikel, finder Pressenævnet, at der ikke er grundlag for at udtale kritik.

Forelæggelse og godkendelse af artikel inden offentliggørelse

[Klager] har klaget over, at hun ikke modtog en kopi af artiklen til godkendelse forud for offentliggørelsen.

Pressenævnet finder, at Vejle Amts Folkeblad har foretaget behørig forelæggelse for [Klager] ved telefonisk at give hende mulighed for at komme med sin side af historien og bringe hendes kommentar i artiklen.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at forelæggelsespligten ikke indebærer en ret for den omtalte til at få artiklen til gennemsyn eller citater til godkendelse, med mindre det er aftalt.

[Klager] har anført, at det var aftalt, at hun skulle have artiklen til godkendelse inden offentliggørelsen.

Vejle Amts Folkeblad har anført, at journalisten og [Klager] under en telefonsamtale aftalte, at hun kunne få artiklen med sin side af historien til gennemsyn.

Avisen fandt det derfor ikke aktuelt at sende artiklen til gennemsyn, da [Klager] senere meddelte, at hun ikke ønskede at medvirke i artiklen.

Som sagen foreligger oplyst, ses [Klager] og Vejle Amts Folkeblad således at have forskellige opfattelser af, hvad der er aftalt omkring gennemsyn og godkendelse af artiklen inden offentliggørelsen.

Da [Klager] meddelte, at hun ikke ønskede at medvirke i artiklen, svarede journalisten følgende

”Hej [Klager].

Det er så fint.

Det er det, jeg skriver så.

Mange tak for din tid.

Håber du har en dejlig dag.

Med venlig hilsen [Journalisten], journalist.

”

Pressenævnet finder på baggrund af ovenstående, at journalistens tilbud om at få artiklen til gennemsyn og eventuel citatgodkendelse var under forudsætning af, at [Klager] medvirkede med sin side af historien i artiklen.

Nævnet lægger herefter til grund, at der ikke forelå en aftale om gennemsyn eller godkendelse, og udtaler ikke kritik.

Pressenævnet bemærker dog, at det, særligt over for personer, der ikke til daglig har kontakt med journalister, generelt er hensigtsmæssigt at være tydelig om, hvad man som medvirkende i en artikel kan forvente af en aftale om gennemsyn og godkendelse.

Redigering af kommentar

[Klager] har klaget over, at Vejle Amts Folkeblad har redigeret i den kommentar, hun sendte til avisen efter at have talt med journalisten.

[Klager] sendte nedenstående mail til avisen

”kære [Journalisten]

jeg har nu kontaktede en psykolog og han ment også det er formålsløst for min side og kom ind i dette sag.

du skal bare skrive jeg ser [Person 1] som en psykisk ustabil kvinde som er meget pavirkede af den afskilse af mig og sit opholdt i [Fødeland],og blev hjern vasket af sin far og farmor hvor dårlige mor jeg er og har vært.

hun kan ikke afskille mellem sandt og løgne derfor vil jeg ikke mere komenter sagen.

Mvh [Klager]

Vejle Amts Folkeblad bragte i artiklen følgende kommentar fra [Klager]

”Redaktionen har været i kontakt med [Person 1]s biologiske mor, som ikke ønsker at medvirke i artiklen.

I en mail til redaktionen skriver hun

Jeg betragter [Person 1] som en kvinde, der er meget påvirket af adskillelsen fra mig i sin barndom, da hun opholdt sig i [Fødeland].

Mens hun boede i [Fødeland], blev hun hjernevasket af sin far og farmor, hvor hun fik at vide, hvor dårlig en mor jeg har været og er.

Jeg tror ikke, at hun kan skelne mellem, hvad der er løgn, og hvad der er sandt, og derfor vil jeg ikke kommentere sagen yderligere.

”

Pressenævnet bemærker, at redaktøren, i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så de forvansker det fremførte synspunkt.

Pressenævnet finder, at de justeringer, som Vejle Amts Folkeblad har foretaget i [Klager]s kommentar, ligger inden for redigeringsretten.

Uanset, at Vejle Amts Folkeblad i artiklen har udeladt påstanden om, at hendes datter er psykisk ustabil, finder Pressenævnet således, at avisens gengivelse af [Klager]s udtalelse kan betragtes som værende retvisende.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Afgjort den 18. november 2021