Legislator Case Law & Legislation
W20210994225 DK

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om at sikre mod personnedstyrtning ved montage af stillads (byggepladser - stillads - nedstyrtning - kollektive sikkerhedsforanstaltninger)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2021 9942 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om at sikre mod personnedstyrtning ved montage af stillads (byggepladser - stillads - nedstyrtning - kollektive sikkerhedsforanstaltninger)

KEN#LOKDOK23 2021 9942 Valid

Resume

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med montage af stilladsdæk i 10 meters højde ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at én af de ansatte ved tilsynsbesøget var ved at montere blivende rækværk på øverste stilladsdæk.

Der var ikke etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger på platformen, som eksempelvis midlertidigt, opskydeligt rækværk.

Den ansatte skulle både montere rækværk mod det fri og ved endeluk.

Han kunne derfor risikere at falde ned, når han skulle montere blivende rækværk på platformen.

Det var Arbejdstilsynets faglige vurdering, at det var muligt at anvende midlertidigt, opskydeligt rækværk ved arbejdet på platformen.

Det kunne derfor ikke føre til et andet resultat, at den ansatte bar faldsikringsudstyr, da sådant udstyr kun må benyttes, når det ikke er muligt at anvende kollektive sikkerhedsforanstaltninger af hensyn til arbejdets art og karakter.

Et mindretal på to af nævnets ni stemmeberettigede medlemmer fandt, at afgørelsen burde fastholdes med en ændret begrundelse således, at det klart fremgik, at hensynet til risiko for at styrte ned i den konkrete situation vægtede højere end de helbredsmæssige risici ved etablering af kollektive sikkerhedsforanstaltninger.

KEN#LOKDOK23 2021 9942 Valid

Den konkrete afgørelse

[Adressat udeladt]

Afgørelsen er skrevet til [navn udeladt].

Afgørelsen er sendt til [navn udeladt], som repræsenterer [navn udeladt] i sagen.

I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 19. februar 2021 om at sikre mod nedstyrtning ved montage af stillads.

Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 28. september 2021.

Resultatet er

Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.

På de næste sider kan I læse mere om afgørelsen.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet med montage af stilladsdæk i 10 meters højde på arbejdsstedet [adresse udeladt] ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det skyldes, at den ansatte ikke var tilstrækkeligt sikret med kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning.

Hvad er afgørende for resultatet

Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 15. februar 2021 konstaterede, at én af jeres ansatte var ved at montere blivende rækværk på øverste stilladsdæk, som var en platform i omkring 10 meter over terræn.

Nævnet lægger også vægt på, at der ikke var etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger på platformen, som eksempelvis midlertidigt, opskydeligt rækværk.

Den ansatte skulle både montere rækværk mod det fri og endeluk, og han ville således kunne risikere at falde ned, når han skulle montere blivende rækværk på platformen.

Ved fald fra højder på op til 10 meter er der fare for at pådrage sig alvorlig personskade med mere.

Nævnet lægger også vægt på, at det øvrige stilladsdæk var monteret ved hjælp af midlertidigt, opskydeligt rækværk.

Herudover er det Arbejdstilsynets faglige vurdering, at det ligeledes var muligt at anvende midlertidigt, opskydeligt rækværk ved arbejdet på platformen.

Nævnet er opmærksom på, at den ansatte bar faldsikringsudstyr, der var anhugget i stilladssøjle i overensstemmelse med brugsanvisningen for udstyret.

Det kan dog ikke føre til et andet resultat, da faldsikringsudstyr kun må benyttes, når det ikke er muligt at anvende kollektive sikkerhedsforanstaltninger af hensyn til arbejdets art og karakter.

Om reglerne

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at ved arbejde og færdsel i og på bygninger, stilladser o.l.

samt i øvrigt, hvor der er risiko for nedstyrtning, skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning.

Faldsikringsudstyr kan kun vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, f.eks. rækværk, skærme og net, ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.

Bemærkninger til klagen

[Navn udeladt] har anført i klagen, at kollektive sikkerhedsforanstaltninger som opskydeligt rækværk ikke var egnet ved det pågældende arbejde på platformen.

[Navn udeladt] oplyser, at jeres kollektive sikring monteres på søjlerne, hvilket betyder, at monteringen af det endelige rækværk på konsoldækket skal ske bag dette.

Det vil sige, at personen der montere rækværket dels skal stå lænet med hele overkroppen ud over det opskydelige montagerækværk for at sætte søjler og blivende rækværk, dels ligge på knæ under montagerækværket for at låse søjlerne på konsoldækket.

Nævnet bemærker, at Arbejdstilsynets tilsynsførende i udtalelse af 3. marts 2021 har fastholdt, at det var muligt at anvende opskydeligt rækværk, og at dette var den bedst mulige sikring mod nedstyrtning ved det pågældende arbejde.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde.

På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Afgørelsen er truffet af et flertal på syv ud af nævnets ni stemmeberettigede medlemmer.

Et mindretal på to af nævnets ni stemmeberettigede medlemmer finder, at afgørelsen bør fastholdes med en ændret begrundelse således, at det klart fremgår, at hensynet til risiko for at styrte ned i den konkrete situation vægter højere end de helbredsmæssige risici ved etablering af kollektive sikkerhedsforanstaltninger.

Oplysninger i sagen

Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

Regler

Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.

Love og bekendtgørelser

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

Om arbejdets udførelse

Om fare for nedstyrtning og brug af faldsikringsudstyr

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.

I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

Kopi er sendt til

[Navn udeladt]

Lovuddrag

Bekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020 af lov om arbejdsmiljø

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Bekendtgørelse nr. 1989 af 9. december 2020 om bygge- og anlægsarbejde

§ 37.

Ved arbejde og færdsel i og på bygninger og konstruktioner m.v., på arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje o.l.

samt i øvrigt, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning, skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning.

Ved arbejde og færdsel på tage skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger som angivet i § 38.

…

Stk. 4.

Faldsikringsudstyr kan kun vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, f.eks. rækværk, skærme og net, ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.

KEN#LOKDOK23 2021 9942 Valid

•

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 19. februar 2021 med påbud til jer om at sikre, at virksomhedens ansatte er sikret mod personnedstyrtning med brug af kollektive sikkerhedsforanstaltninger ved montage af stillads ved gavl 10 meter over terræn.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →